Seks eksempler på det pure opspind under orkanen Harvey

Falske historier og manipulerede billeder fløj rundt på de sociale medier, da orkanen Harvey gik i land i den amerikanske delstat Texas forrige weekend. På et af billederne ser man den amerikanske præsident iført fuld habit og uden redningsvest i en gummibåd, hvor han rækker hånden ud til en nødstedt person.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

 


Orkanen Harvey, der ramte den amerikanske delstat Texas tidligt forrige lørdag dansk tid, var den kraftigste storm i delstaten i over 50 år. I kølvandet på stormen fulgte enorme mængder regn, der slog alle rekorder og resulterede i store oversvømmelser.

Men stormen og vandmasserne var ikke det eneste, som indbyggerne måtte kæmpe med. For på de sociale nyheder florerede adskillige falske nyheder om hændelsen.

Flere faktatjekmedier har løbende afdækket flere falske påstande, eksempler på misinformation og manipulerede billeder, som blæste rundt på blandt andet Facebook. Her tager vi et kig på nogle af dem.

Trump i redningsaktion uden redningsvest

I dagene efter stormens hærgen og de store oversvømmelser cirkulerede et billede på de sociale medier, der viser den amerikanske præsident, Donald Trump, i fuld habit, der læner sig ud over rælingen på en redningsbåd for at redde en person, der er strandet i vandmasserne.

Præsidenten har godt nok besøgt de oversvømmede områder, men at han har deltaget i en redningsaktion i en gummibåd og uden redningsvest, er en påstand uden hold i virkeligheden, skriver det amerikanske faktatjekmedie snopes.com.

trump1

Billedet har fået en tur i et billedbehandlingsprogram. Det oprindelige foto kommer fra den amerikanske nyhedsstation CNN, hvor man ser tre redningsfolk fra brandvæsnet i den texanske by Austin, som hjælper en mand, der klynger sig til et hegn.

redningsaktioner

Oversvømmet lufthavn

Så var der billedet, der angiveligt viser en oversvømmet lufthavn i Houston og opnåede stor opmærksomhed på både Facebook og Twitter. På billedet kan man skimte halefinnerne på adskillige parkerede fly.

hajerlufthavn

Men billedet er omkring fire år gammelt og viser slet ikke Houston Lufthavn. Der er i virkeligheden tale om en simulering, der blev lavet af klimahjemmesiden Climate Central som et eksempel på, hvordan der vil se ud i indenrigslufthavnen La Guardia i New York i år 2100, hvis havene fortsætter med at stige, skriver blandt andet faktatjeksitet thatsnonsens.com.

Billedet vakte så stor opmærksomhed også uden for USA, at selv den britiske tv-station BBC følte sig kaldet til at afkræfte påstanden.

Hajer indtager oversvømmet motorvej

Mange blev snydt af et billede af hajer, der angiveligt svømmer rundt på en oversvømmet motorvej ved byen Houston.

hajerfreewayOriginal

Men billedet er fup – og endda et gammelt fupnummer. Motivet kommer ofte i omløb på de sociale medier, når en større oversvømmelse rammer USA, skriver blandt andet New York Times. Billedet blev også delt efter oversvømmelser, der blev udløst af orkanen Sandy i 2012 og orkanen Irene i 2011.

Billedet er sammensat af flere fotos. Blandt andet ses hajen her, hvor en mand i kajak bliver forfulgt af samme haj ved en sydafrikansk kyststrækning.

Obama delte mad ud - eller gjorde han?

En række billeder viste angiveligt den tidligere præsident Barack Obama, der hjalp til med at dele mad ud til evakuerede texanere. Men også her blev gamle billeder brugt til at sprede en politisk løgnehistorie. Billederne stammer blandt andet fra et velgørenhedsarrangement fra 2015 i Washington D.C., skriver New York Times.

obamaorkan

Demonstranter forhindrede ikke redningsaktioner

En gruppe sorte amerikanske demonstranter fra græsrodsbevægelsen Black Lives Matter forhindrede redningsfolk i at komme nødstedte for orkanen til hjælp. Sådan lød et andet viralt rygte, der var ledsaget af et billede, der kunne ligne netop det optrin.

demostop

Påstanden stammer tilsyneladende fra hjemmesiden “Our land of the free”. Artiklen spredte sig hurtigt til andre netmedier. Men billedet er taget ud af kontekst, skriver faktatjeksitet snopes.com.

Billedet stammer fra en video fra den amerikanske nyhedskanal CNN. Videoen blev optaget i 2016 i byen Atlanta under en demonstration mod skuddrab begået af politibetjente. Og da billedet blev taget, var der ikke tale om, at redningsfolk blev hindret adgang til ofre.

Politiet tjekkede ikke nødstedtes opholdstilladelser

Det er uklart, hvordan rygtet opstod, men myndighederne i Houston følte sig på et tidspunkt nødsaget til at afkræfte et rygte om, at politiet benyttede lejligheden til at tjekke opholdstilladelser hos alle, der opholdt sig i midlertidige nødcentre for evakuerede.


Afvisningen af påstanden blev sendt ud på Twitter på både engelsk og spansk, skriver BBC.

 

 

Forrige artikel Er æg lige så farlige som cigaretter? Er æg lige så farlige som cigaretter? Næste artikel "Danmark har verdens højeste skatter! Nej vi har ej! Jo vi har! Nej..."
Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Københavns Kommune vil begrænse antallet af radikaliserede københavnere, der ønsker dansk lovgivning baseret på sharia. Desværre går det den helt forkerte vej, viser kommunens egne tal. Men det kan kommunens tal slet ikke sige noget om. 

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i anden halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Din årsopgørelse ligger nu klar, og det indvarsler højtid for svindlere, der vil narre dig og tage dine penge. Så klik ikke på mistænkelige links, og angiv kun oplysninger til Skattestyrelsen på TastSelv-service. 

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Mobilstråler fra 5G giver kræft i hjernen, og derfor skal teknologien standses øjeblikkeligt. Sådan lyder alarmen adskillige steder på sociale medier. Men der er ikke grund til at frygte, at det nye mobilnetværk vil give mennesker kræft.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Endnu engang er Claus Pilgaard - også kendt som Chili Klaus - offer for et svindelnummer om investeringer i bitcoins. En falsk artikel hævder, at han har overvundet sin konkurs ved sådanne investeringer, og at han opfordrer dig til at gøre ham kunsten efter.

Nej, mænd forlænger ikke livet ved

Nej, mænd forlænger ikke livet ved "at stirre på kvindebryster"

At stirre på kvindebryster forlænger mænds liv, afslører ny forskning. Sådan lyder en nyhed man kan læse i flere danske og udenlandske medier. Men nyheden er pure opspind, og den forskning, der lægges til grund for historien, handler hverken om levealder eller om at stirre på bryster.     

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Da vi er vant til at møde politisk kommunikation i radioen, i tv'et og i avisen, rammer såkaldte memer os på sociale medier, mens vi ikke har de politiske parader oppe. Det kan gøre de til tider falske politiske kampagner endnu mere effektive, siger forskere.

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Valgkampen forud for det svenske rigsdagsvalg i september var præget af falske og fordrejede politiske grafikker, der blev spredt vidt og bredt på Facebook. I de seneste måneder har fænomenet også ramt den danske politiske debat på sociale medier.