BLOG: Fransk valg: Sådan blev de største fake news-angreb afmonteret

Fake news og et massivt læk af dokumenter om Emmanuel Macron to dage før det franske præsidentvalg gav et rystende indblik i digitale angrebsmetoder – og nogle svar på, hvordan demokratier kan forsvare sig mod fake news og desinformationskampagner.

 


Af Pierre Collignon

De sidste dage af det franske præsidentvalg føltes som et déjà-vu.

Som under det amerikanske præsidentvalg i 2016 kulminerede en bølge af fake news på sociale medier, og nationalisten Marine Le Pen fremførte under den afsluttende tv-debat aggressive personangreb i bedste Trump-stil.

Midt under en diskussion om politisk moral sagde Le Pen til sin modkandidat, Emmanuel Macron:

”Jeg håber ikke, at det kommer frem, at De har en offshore-konto på Bahamas-øerne”.

Le Pen og flere af hendes topgeneraler i Front National fastholdt de næste dage, at de skam ikke anklagede Macron for noget. De stillede bare spørgsmål, fordi ”nogle amerikanske medier” havde bragt oplysninger om, at Macron skjulte penge i skattely. Nogle amerikanske medier? Det kan lyde tilforladeligt, men historien om Bahamas-kontoen var en fake fra ende til anden, og dens udbredelse fulgte et bekymrende mønster.

Det startede med et drop af dokumenter på internetforummet 4chan:

FrpC

Værsgo’ – en fil med kontrakter, som angiveligt skulle vise, hvordan Macron har oprettet en konto på Bahamas-øerne. Med en underskrift, der hurtigt blev afsløret som en dårlig efterligning af Macrons rigtige underskrift, men den slags detaljer holdt ikke internettets ideologiske krigere tilbage.

En af dem hedder Jack Posobiec, en indflydelsesrig figur i det globale netværk af ultranationalistiske digitale aktivister. Posobiec driver et netmedie, som sidste år var med til at sprede en af fake news-genrens mest berygtede løgne med historien om, at Hillary Clintons kampagnestab stod bag seksuel udnyttelse af børn og sataniske ritualer på en pizzarestaurant i Washington. Nu syntes Posobiec også, at han ville hjælpe sine venner på den anden side af Atlanten:


Herfra fik historien om Macrons skjulte konto vinger. Der blev produceret flere versioner på mere eller mindre rabiate franske sites, og så gik en intensiv hashtag-kampagne i gang på Twitter – og mistanken endte altså samme aften med at blive båret frem af Marine Le Pen under en tv-debat.

To dage senere, på dagen for den officielle afslutning på den franske valgkamp, skete det igen.

En anonym bruger på 4chan lagde et link ud til en samling på ni gigabytes dokumenter tilhørende Emmanuel Macrons kampagnestab.

De første timer fik lækket ikke stor opmærksomhed, men så meldte Jack Posobiec sig igen på banen:

— Jack Posobiec ???? (@JackPosobiec) 5. maj 2017

Fra Posobiecs første tweet, der blev genudsendt af robotter for at styrke signalstyrken, eksploderede spredningen af lækket under hashtagget #MacronLeaks med overskrifter om mere eller mindre kulørte afsløringer om Macron.

For eksempel at en af Macrons støtter i Nationalforsamlingen skulle have brugt bitcoins til at bestille narko til levering i det franske parlament. Eller at Macron skulle være på mailinglisten til et firma, som sælger sexlegetøj til homoseksuelle.

Igen ser man en bevægelse først fra de mere obskure dele af den digitale patriotsfære til topfigurer i Front National (i øvrigt også via WikiLeaks, som også lige ville gøre opmærksom på Macron-lækket med en række tweets).

Fredag eftermiddag spurgte Florian Philippot, Front Nationals chefideolog, om ”MacronLeaks mon vil afsløre ting, som den undersøgende journalistik bevist har undertrykt …”


Emmanuel Macrons kampagnestab udsendte derpå en pressemeddelelse, som bekræftede, at dokumenter var blevet stjålet under et hackerangreb, men at de åbenbart blev blandet sammen med fabrikerede dokumenter i lækket.

Medier tier om dokumenter

Den franske valgkommission greb også ind og udsendte en erklæring, som opfordrede franske medier til ikke at omtale indholdet af dokumenterne, fordi de risikerede at være falske, og fordi fransk valglov forbyder kandidaterne at udtale sig politisk fra midnat dagen før valgdagen – for at sikre ro om selve valghandlingen.

Timingen med lækket lige før denne deadline virkede dramatisk, men de etablerede franske medier fulgte opfordringen til at gå i radiotavshed med hensyn til indholdet af dokumenterne, mens de alternative, højreorienterede netmedier gik amok.

Foreløbigt er der ikke meget, som tyder på, at der er ægte og inkriminerende afsløringer i bunken af e-mails, pizzabestillinger, sms’er og diverse kontrakter eller notater, som er blevet fremlagt, men det er åbenlyst, at #MacronLeaks var en operation, som havde til formål at påvirke den franske valghandling. Og ja, pilen peger allerede på Rusland med hensyn til selve hackerangrebet.

Der er noget at lære

Det må på den ene side vække bekymring, da MacronLeaks kan være et forvarsel om flere digitale torpedoer, men de franske erfaringer viser også noget om, hvordan demokratier kan afværge den slags angreb.

Reaktionerne i Frankrig og resultatet af søndagens valg tyder på, at både Bahamas-påstanden og MacronLeaks snarere har skadet Marine Le Pen end gavnet hende. Hun høstede bred kritik, også fra egne rækker, for sin optræden under tv-debatten, og meningsmålingerne viste et negativt knæk fra den aften.

Sociale medier bærer naturligvis et ansvar for udbredelsen af fake news, men de franske slag i den digitale informationskrig viser også, at vi ikke behøver at vente på initiativer fra Facebook og Twitter. Vi behøver heller ikke at satse på, at man kan manipulere med hackerne, som en teori hævder, at Macrons stab gjorde ved at selv at plante falske dokumenter i lækket.

Vi kan alle sammen gøre en forskel:

 

    • Effekten af fake news hænger nøje sammen med et lands politiske kultur. Traditioner med personangreb og stærk polarisering kan gøre det nemmere for politikere som Trump og Le Pen at samle falske nyheder op. Omvendt kan en politisk kultur, som moralsk slår ned på mudderkastning, være en del af løsningen. Hvis det er forbundet med en høj risiko at viderebringe falske nyheder om politiske modstandere, vil mange politikere afholde sig fra at gøre det. Og uden at blive legitimeret af politiske spillere, får fake news mindre betydning.

 

    • Den journalistiske kultur er lige så afgørende. Tabloidisering kan føre til, at medier løber med på falske historier, fordi de er sensationelle. Omvendt har franske medier vist, at det gør en stor forskel, når pressen skifter fokus fra indholdet af mulige læk til oprindelsen af disse læk. Medierne skal naturligvis undersøge ægte tips og læk om korruption eller andre ulovligheder, men de skal ikke lade sig bruge blindt, når der åbenlyst gennemføres destabiliseringsoperationer.

 

    • Sidst, men ikke mindst, kan fake news blive slået tilbage af en mere moden internetkultur. Erfaringerne fra valget af Trump sidste år og den efterfølgende debat om fake news har gjort netbrugere mere bevidste om, at man skal være på vagt over for forsøg på at sprede løgne. Efter den første bølge fra Posobiec og hans ”patriotiske” venner, var de fleste reaktioner på MacronLeaks på franske sociale medier faktisk negative. Folk skældte ud, tog afstand eller latterliggjorde, hvad de så som et forsøg på at kuppe fransk demokrati med ubehjælpsomme fake news.

 


Humor som våben mod fake news kan vi lade være de foreløbige sidste ord om MacronLeaks. Først et populært tweet henvendt til Front National-lederen, Florian Philippot, der muntert blev fremstillet som russisk propagandist:


Og til sidst en hilsen – på engelsk – til de amerikanske ”patrioter”:



 

Fortæl dine venner om artiklen

 

 

Forrige artikel BLOG: Junk news og fake news i den franske valgkamp BLOG: Junk news og fake news i den franske valgkamp Næste artikel BLOG: Lars Hedegaard er faret vild  i konspirationsteoriens tåger BLOG: Lars Hedegaard er faret vild i konspirationsteoriens tåger
Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Du kan slippe for vintermørket i en stund og vinde en tur i biografen, lyder det i et opslag på et socialt medie, som Nordisk Film Biografer skulle stå bag. Det gør de bare ikke. Biografkæden er ramt af en storm af svindelkonkurrencer på både sms, mail og falske sider på sociale medier.

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Er du mand, og har du en kvindelig og buttet kæreste, kan du se frem til et både langt og lykkeligt liv, viser ny forskning ifølge netmediet Dagens.dk. Men forskningen eksisterer ikke, og sammenhængen er alt for forsimplet. 

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Hele to angivelige computerreparatører lover på Facebook, at en heldig vinder kan erhverve sig et el-løbehjul. Et andet opslag sætter et par biografture på højkant. Men både siderne bag opslagene og konkurrencerne er falske.  

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Aldi har droppet sin klassiske julemedister til fordel for en vintermedister, lyder et budskab på sociale medier, som er delt mere end 11.000 gange. Flere kalder det et knæfald for islam. Men Aldi fejrer skam jul i alle deres butikker, og i kølediskene ligger metervis af julemedister.

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Både Ikea og Føtex er under anklage for at "gå på knæ for muslimer". Det skyldes, at Ikea kalder en kollektion for "vinterfest", og Føtex falder en bolle for vinterbolle i stedet for noget med jul. Men navnene er slet ikke opstået af religiøse hensyn, siger både Føtex og Ikea.  

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

I et facebookopslag udlodder oplevelsesvirksomheden Smartbox angiveligt gratis biografture til heldige vindere. Men opslaget er det rene fup. Svindlere står bag facebooksiden, der udgiver sig for at være Smartbox, men intet har med virksomheden at gøre. 

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det britiske Oxford University forbyder de studerende at klappe for ikke at genere studerende, der bruger høreapparat eller har en angstlidelse, beretter flere medier. Men det er forkert. Det anerkendte universitet tillader fortsat klapsalver. 

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Danske grise får mindre antibiotika end grise i andre europæiske lande, hævder Landbrug & Fødevarer og henviser til en opgørelse over antibiotikaforbrug på dyr i Europa. Men man kan slet ikke drage den konklusion på baggrund af opgørelsen, siger forskere.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Hvis du døjer med lidt vintersnue, er det bare i gang med at drikke gin og tonic. Det påstår en populær artikel, som har tusindvis af interaktioner på Facebook. Men påstanden er noget sludder, fastslår forskere. 

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

BLOGINDLÆG: Kampen mod falske nyheder – og deres negative indvirkning på samfundsdebatten og demokratiet – handler til syvende og sidst om dig og mig, og hvordan vi reagerer på de historier og påstande, der konstant dukker op i vores feeds og kalder på vores opmærksomhed.

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikanter, der vil være en del af redaktionen i første halvår 2020, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.