Gammelt pakkefupnummer i nye klæder vil flå din bankkonto

Mange danskere modtager i øjeblikket en sms, hvor det hævdes, at der ligger en pakke og venter. Modtageren skal bare lige betale et par kroner, så kommer pakken. Men det hele er et svindelnummer, advarer Forbrugerrådet. Og det er langt fra første gang, at fupmagere forsøger at lokke med mystiske pakker.

Du har en afventende pakke. Du skal bare lige betale et par kroner, så kan du få den. Sådan lyder budskabet i en sms, som i disse dage havner på adskillige danskeres mobiltelefoner. Men beskeden er fup, advarer Forbrugerrådet.

Og det er langt fra første gang, at svindlere forsøger at kradse penge ind ved at påstå, at du har en pakke liggende, der bare kræver, at du finder kreditkortet frem og opgiver dine kontooplysninger.

En lignende sms, som vi har omtalt tidligere, har cirkuleret i flere omgange. Dengang var afsenderen angiveligt PostNord, og her skulle modtageren også følge et link og betale fem kroner for at få pakken udleveret. Men PostNord afviste at stå bag sms’en. I det nye fupnummer fremgår det, at afsenderen er ’Express’. Et navn der unægtelig kan lyde som et fragtfirma.

Forbrugerrådet har fået flere henvendelser fra danskere om sms’en. Og på Facebook finder vi brugere, der oplyser, at de har modtaget beskeden, men at de samtidig slet ikke har bestilt en pakke.

Vi tjekker det lokkende tilbud

I sms’en er der et link til en noget klodset hjemmeside, hvor fupbeskeden bliver foldet mere ud. Pakken indeholder tilsyneladende en iPhone X, som normalt koster 8.000 kroner – fremgår det – men at vi kan få den for 7,45 kroner – altså en rabat på (for) fantastiske 7.992 kroner.

I første omgang bliver vi spurgt, hvor vi vil have pakken leveret, på hvilket tidspunkt på døgnet, og om det skal ske med ”pakkepost”, ”track and trace” eller ”andrer” – og jo, det sidste ord er faktisk stavet forkert på hjemmesiden.

Fakta

Til sidst havner vi på en hjemmeside, hvor vi skal oplyse kontooplysninger. Og nu ændrer historien om pakken sig. Svindlerne er slet ikke interesseret i at sende en mobiltelefon med det samme. Der er ikke længere tale om, at vi har en pakke liggende på posthuset eller hos fragtfirmaet. Nu er vi pludselig med i en konkurrence om telefonen og i gang med at tegne et abonnement på et produkt. Der står dog slet ikke noget om, hvad produktet er.

Har man først fået tegnet det abonnement, kan det blive svært at slippe ud af det igen

Sådan gennemskuer du svindelnummeret

Som nævnt er der tale om et gammelt svindelnummer, der har fået nye klæder. Men det er ikke så svært at gennemskue, at du er ved at blive snydt.

Venter du slet ikke en pakke, så er der formodentlig nogen, der forsøger at lokke dig i en fælde. Og så kan du lige så godt slette sms’en med det samme.

Men står du netop og afventer en pakke, er det desværre altid nødvendigt at køre sin sunde fornuft i stilling. Det kan være nemt at hoppe i fælden med begge ben.

En svindler vil typisk have dig til at betale et beskedent beløb for fragten, men det er i hovedreglen altid afsenderen af en pakke, der sørger for at fragten bliver betalt – nogle gange på dine vegne, fordi du ved købet allerede har betalt for fragten.

Du kan også forsøge at tjekke afsenderen. Kan du finde firmanavnet på en hjemmeside, der ser troværdig ud? Opgiv aldrig personlige oplysninger, hvor du ikke er sikker på troværdigheden af afsenderen.

Klikker du dig ind på hjemmesiden, hvor du bliver afkrævet betaling, så se dig først omkring på siden. I det aktuelle fupnummer indeholder hjemmesiden intet logo, ingen kontaktoplysninger som for eksempel telefonnummer, adresse, emailadresse eller oplysninger om firmaet overhovedet. Det alene bør få alle advarselslamper til at lyse, når afsenderen ikke vil kontaktes på nogen måde. I det hele taget ser hjemmesiden hjemmestrikket og uprofessionel ud.

Du kan også let tjekke, hvem der egentlig står bag en hjemmeside. På hjemmesiden whois.com kan du indtaste den www-adresse, du er havnet på. Indtast adressen og så vil du normalt få oplyst, hvem der ejer hjemmesiden. 

Det hjælper naturligvis heller ikke på historien, at der i sms’en først omtales en ”afventende pakke”, men lige før du skal udlevere personlige oplysninger, så er du pludselig på vej ind i en konkurrence – og hvor det med småt fremgår, at det i virkeligheden handler om et abonnement på et produkt.

Endelig bør man altid være kritisk overfor tilbud, der lyder lige lovligt fantastiske. I det aktuelle fupnummer bliver du lovet en rabat på næsten 8.000 kroner for en iPhone. Det lyder lidt for godt til at være sandt. Og i langt de fleste tilfælde, vil et sådan tilbud, som du har modtaget uopfordret, formodentlig da også være et fupnummer.

Har du ved en fejl alligevel fået oplyst dine kontooplysninger, skal du omgående kontakte din bank.

Vi skriver løbende om svindleres forsøg på at lænse din bankkonto. Før sommerferien var PostNord ufrivilligt inddraget i en pakkefupnummer, Ikea har tidligere advaret mod en falsk konkurrence, på Facebook blev det hævdet, at Norwegian uddelte gratis flybilletter, og Legoland blev i juli også offer for en falsk konkurrence. Du kan tippe os om falske konkurrencer på tip@tjekdet.dk

LÆS OGSÅ: PostNord advarer: Svindlere angriber danskerne på sms og mail om pakker til afhentning

LÆS OGSÅ: IKEA ADVARER: Svindelnummer erklærer dig for vinder af gavekort

LÆS OGSÅ: Det er fup: Legoland misbruges i falsk konkurrence

LÆS OGSÅ: Bitcoin-svindel florerer på Facebook - Vi afprøver løftet om hurtig rigdom

Forrige artikel Har islam slået flere mennesker ihjel end Hitler og Stalin tilsammen? Har islam slået flere mennesker ihjel end Hitler og Stalin tilsammen? Næste artikel Svindelnummer: Fodboldspiller, komiker og skuespiller løjet konkurs og rige igen Svindelnummer: Fodboldspiller, komiker og skuespiller løjet konkurs og rige igen
'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

Liberal Alliances partileder vil tage stemmeretten fra folk på kontanthjælp, og partiets finansordfører mener, at folk selv er skyld i om de er arbejdsløse, syge eller fattige. Det er budskaberne i to grafikker, der lige nu cirkulerer på Facebook. Der er bare et enkelt problem. Ingen af politikerne har nogensinde sagt dét, som der står på billederne. 

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Endnu engang må elektronikkæden Elgiganten ufrivilligt lægge navn til en falsk konkurrence. Denne gang om en gratis iPhone XS, der dog sidenhen viser sig ikke at være omkostningsfri. Samme svindelnummer florerede i maj måned i år, hvor vi så nærmere på sagen.

Nej, du kan ikke teste dit stressniveau med dette billede

Nej, du kan ikke teste dit stressniveau med dette billede

Du kan nu afgøre, om du er stresset blot ved at kikke på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af et opslag på Facebook, der for tiden deles flittigt i både ind- og udland. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.

Nye typer af manipulerede videoer giver misinformation en skræmmende styrke

Nye typer af manipulerede videoer giver misinformation en skræmmende styrke

Interview: Vi går en usikker tid i møde, når det kommer til falske nyheder. Ny teknologi kan lave avancerede manipulationer med lyd og video. Der kan gøre det endnu sværere at skelne virkelighed fra fiktion, fortæller en af verdens førende eksperter inden for misinformation og computerteknologi.  

Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland

Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland

Ved en dansk konference om ‘fake news’, gav forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) udtryk for, at Rusland kan blive en trussel ved det kommende folketingsvalg. Men man skal passe på med at overvurdere truslen fra Rusland, sagde den amerikanske forsker Alina Polyakova ved samme konference. 

Ro på: EU spolerer ikke firmajulefrokosten 

Ro på: EU spolerer ikke firmajulefrokosten 

Menuen til firmajulefrokosten er blevet en bøvlet affære, fordi nye EU-regler har gjort det ulovligt at spørge medarbejdere om allergier og spisevaner, skriver flere danske medier. Men reglerne er hverken nye eller bøvlede, lyder det fra flere kanter.

Er din nye elmåler en spion, livsfarlig og tyvens forlængede arm?

Er din nye elmåler en spion, livsfarlig og tyvens forlængede arm?

De nye fjernaflæste elmålere, som de seneste år er blevet installeret i husstande rundt om i landet, er farlige for dit helbred, vil medføre store prisstigninger, inviterer til indbrud, og så overvåger målerne dig, lyder budskabet fra blandt andet musikeren Klaus Kjellerup. Men de påstande er enten forkerte eller overdrevne.

En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen

En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen

Interview: Med internettets og især de sociale mediers udbredelse er spredningen af falske nyheder eksploderet. Verden står midt i en fake news-krise. Der er brug for en knap, hvor man kan udtrykke sin tillid til specifikt indhold på Facebook, mener cyberkriger og professor i journalistik Jonathan Albright. 

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Mandag Morgens faktatjeksite TjekDet.dk søger universitetspraktikanter, der vil være en del af redaktionen i første halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Riget siger tak - men nej tak til varmt tøj til hjemløse

Riget siger tak - men nej tak til varmt tøj til hjemløse

Doner varmt tøj til Rigshospitalets Traumecenter og hjælp hjemløse, der fryser i det kolde vintervejr. Sådan lyder en varmhjertet besked, der florerer på Facebook. Men Rigshospitalet mangler slet ikke lunt vintertøj, og sådanne donationer er desværre kun til besvær.

Nej, den dansende pave tager ikke livet af din telefon

Nej, den dansende pave tager ikke livet af din telefon

Adskillige facebookbrugere advarer mod en virus-video med navnet "den dansende pave", som kan formatere mobiltelefonen og slette alt. Men advarslen er fup og endnu et forsøg på skræmme eller lave sjov med os andre.

Et dataetisk råd med muskler, tak

Et dataetisk råd med muskler, tak

KOMMENTAR: Regeringens ekspertgruppe om dataetik er kommet med ni anbefalinger for arbejdet med dataetik, inklusive oprettelsen af et dataetisk råd. Det er godt, men spørgsmålet er, om et sådant råd vil få de ressourcer og kræfter, som opgaven kræver.