Gratis tandlægehjælp til indvandrere, mens danskernes tænder falder ud? Fejlspækket læserbrev turnerer igen

Et læserbrev om tandlægeudgifter til indvandrere har fået nyt liv på Facebook. Men læserbrevets påstande er faktuelt forkerte, og skribenten bag har for længst dementeret. 

"I perioden 2016-2018 betalte de offentlige kasser næsten en halv milliard eller i alt 404 millioner for tandpleje til indvandrere."

"For asylansøgere og indvandrere gælder helt andre regler (om offentlig hjælp til tandpleje, red.). Reglerne er fastsat i integrationslovens paragraf 36."

Kilde: Facebookopslag fra siden Vort Folk og Vort Fædreland.


Det er ikke rigtigt, at der er brugt næsten en halv milliard på tre år på tandpleje til asylansøgere og indvandrere. De 404 millioner kroner dækker over al tandpleje under aktivlovens paragraf 82a. Og her er personer, der er født og opvokset i Danmark også medregnet - uanset etnisk herkomst.

Integrationslovens paragraf 36 giver heller ikke asylansøgere og indvandrere særlige fordele med tandpleje. Ifølge aktivloven kan alle i Danmark nemlig få dækket tandlægeregninger af kommunen, hvis de ikke selv har økonomisk mulighed for at betale.

“Danskernes tænder falder ud, men udlændinge fra hele verden kan bare vade ind i Danmark og få gratis tandlægebehandling.”

Sådan lyder svadaen i et facebookopslag fra siden Vort Folk og Vort Fædreland, der er en del af den stærkt indvandrerkritiske blog Folkeværnet

Opslaget, der er delt mere end 3.000 gang på få dage, henter dokumentation for sine påstande i et læserbrev. Oprindeligt er læserbrevet trykt i Horsens Folkeblad 11. Maj og blev også dengang delt flere tusinde gange på Facebook.

Men læserbrevets centrale påstande er komplet usande, siger forskere, umiddelbart efter læserbrevet blev bragt i Horsens Folkeblad.

Skribenten bag læserbrevet Kim Harlev, der er tidligere kandidat for Dansk Folkeparti, medgiver også, at det indeholder faktuelle fejl. Hans berigtigelse er også bragt af Horsens Folkeblad tilbage i maj. Den Korte Avis, der bragte samme historie, har over for TjekDet medgivet samme fejl.

Fejllæser tal

I facebookopslaget fra Vort Folk og Vort Fædreland står, at "i perioden 2016 til 2018 betalte de offentlige kasser næsten en halv milliard eller i alt 404 millioner for tandpleje til indvandrere."

Men den påstand beror på en fejllæsning af en tabel i et svar til Folketinget fra daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg.

Beskæftigelsesministeriet, der står bag tallet, kan nemlig fortælle, at de 404 millioner kroner er det beløb, der er bogført under aktivlovens § 82a. Den bestemmelse giver personer på lave offentlige ydelser mulighed for at få dækket tandlægeregninger.

Det gælder altså også personer, der er født og opvokset i Danmark, og som er på eksempelvis kontanthjælp eller uddannelseshjælp.

Udgifterne til tandlægehjælp til flygtninge beløber sig derimod til 86 millioner kroner - altså en femtedel af 404 millioner, der nu igen vækker forargelse på Facebook.

Artiklen fortsætter under tabellen

Det er i denne tabel i Inger Støjbergs svar, at Den Korte Avis har læst forkert. De har lagt tallene markeret med gult sammen og hævder, at det er tandlægeudgifter til asylansøgere og indvandrere. Men faktisk er det udgifter til alle, der har fået hjælp gennem aktivlovens § 82a. Og altså ikke kun asylansøgere og indvandrere.

Desuden har der fra 2016 til 2018 været udgifter for i alt 32,9 millioner kroner til asylansøgeres tandpleje. Asylansøgerne er personer, som søger om beskyttelse i Danmark og endnu ikke er anerkendt som flygtninge. Deres tandlægeudgifter bliver ikke bogført samme sted som udgifterne til flygtninge. For flygtningene derimod, der har fået opholdstilladelse, hører nemlig til under integrationsloven. Og i den lov kan paragraf 36 hjælpe flygtningene med tandlægeregningen, hvis de ikke selv har penge til at betale.

Asylansøgere under 18 år er dækket af samme tandlægehjælp fra det offentlige som danske statsborgere under 18. Voksne asylansøgere kan derimod få "uopsættelig og smertelindrende" tandbehandling betalt af det offentlige.

Loven diskriminerer ikke

I facebookopslaget, der jo gengiver Kim Harlevs læserbrev, står også, at der “for asylansøgere og indvandrere gælder helt andre regler (om offentlig hjælp til tandpleje, red.) Reglerne er fastsat i integrationslovens paragraf 36.”

Det ligner “grov diskriminering overfor danskere med små indkomster, som ikke har råd til at betale disse meget dyre tandlægebehandlinger,” står der i facebookopslaget.

Men “det er helt forkert at stille det op på den måde,” siger Kirsten Ketscher, professor i socialret på Københavns Universitet, til TjekDet.

Enhver person i Danmark kan nemlig også få deres tandlægeregning dækket, hvis vedkommende ikke har penge til at betale den. Så der er ikke belæg for at sige, at vi forgylder indvandrere på bekostning af dem, der er født og opvokset i Danmark, understreger hun.

Artiklen fortsætter under facebookopslaget

Uddrag af facebookopslaget fra Vort Folk og Vort Fædreland, der har kopieret Kim Harlevs læserbrev. I skrivende stund er opslaget delt mere end 3.200 gange.

“Det handler ikke om, om man er udlænding eller ej. Det handler om, om man efter loven opfylder kriterierne for at få tildelt hjælp,” siger Kirsten Ketscher til TjekDet.

I læserbrevet fremhæver Kim Harlev integrationslovens paragraf 36. Den bestemmelse siger ganske vist, at kommuner kan give udlændinge hjælp til at betale en tandlægeregning, “hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet.”

Men Kim Harlev nævner ikke med et ord, at der i loven om aktiv socialpolitik er en identisk bestemmelse: nemlig paragraf 82. Og den gælder alle personer i Danmark, uanset om de er i arbejde, på SU eller kontanthjælp. Man skal bare søge om den.

“Der er ifølge loven ikke mere at hente for asylansøgere, end der er for alle mulige andre, der ikke har penge til en tandlægeregning,” siger han til TjekDet.

Dementi står nu tydeligt

Horsens Folkeblad har efter TjekDets henvendelse om facebookopslaget fra Vort Folk og Vort Fædreland ændret i Kim Harlevs oprindelige læserbrev. Nu fremgår det tydeligt, at Kim Harlev har berigtiget sit læserbrev, og at udgifterne til tandlægehjælp til flygtninge og asylansøgere var langt lavere i perioden 2016 til 2018.

Kim Harlev har dog ikke dementeret sin påstand om, at loven diskriminerer danskere.

Artiklen er opdateret 18. oktober klokken 08.52: Facebooksiden Vort Folk og Vort Fædreland har efter TjekDets henvendelse lavet et nyt facebookopslag, hvor de gør deres følgere opmærksom på, at Kim Harlevs læserbrev er "behæftet med fejl."

Fakta: Bestemmelser er tæt på at være identiske

Den bestemmelse, integrationslovens paragraf 36, som læserbrevet hævder diskriminerer danskere, gælder sådan set kun udlændinge. Men den svarer fuldstændig til aktivlovens paragraf 82, som gælder alle personer i Danmark.

Aktivlovens § 82

Kommunen kan yde hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Der kan kun ydes hjælp, hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Der kan kun undtagelsesvis ydes hjælp til udgifter til behandling uden for det offentlige behandlingssystem. Dette forudsætter, at der ikke er behandlingsmuligheder inden for det offentlige behandlingssystem, og at behandlingen i hvert enkelt tilfælde er lægeligt velbegrundet.

Integrationsloven § 36 

Kommunalbestyrelsen kan yde udlændinge hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis den pågældende eller dennes ægtefælle ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Der kan kun ydes hjælp, hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Der kan kun undtagelsesvis ydes hjælp til udgifter til behandling uden for det offentlige behandlingssystem. Dette forudsætter, at der ikke er behandlingsmuligheder inden for det offentlige behandlingssystem, og at behandlingen i hvert enkelt tilfælde er lægeligt velbegrundet. 

Forrige artikel Hvorfor blev kvindelig VM-vinder ikke inviteret på rådhuspandekager, når hendes mandlige pendant gjorde? Hvorfor blev kvindelig VM-vinder ikke inviteret på rådhuspandekager, når hendes mandlige pendant gjorde? Næste artikel To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen
Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det britiske Oxford University forbyder de studerende at klappe for ikke at genere studerende, der bruger høreapparat eller har en angstlidelse, beretter flere medier. Men det er forkert. Det anerkendte universitet tillader fortsat klapsalver. 

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Danske grise får mindre antibiotika end grise i andre europæiske lande, hævder Landbrug & Fødevarer og henviser til en opgørelse over antibiotikaforbrug på dyr i Europa. Men man kan slet ikke drage den konklusion på baggrund af opgørelsen, siger forskere.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Hvis du døjer med lidt vintersnue, er det bare i gang med at drikke gin og tonic. Det påstår en populær artikel, som har tusindvis af interaktioner på Facebook. Men påstanden er noget sludder, fastslår forskere. 

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

BLOGINDLÆG: Kampen mod falske nyheder – og deres negative indvirkning på samfundsdebatten og demokratiet – handler til syvende og sidst om dig og mig, og hvordan vi reagerer på de historier og påstande, der konstant dukker op i vores feeds og kalder på vores opmærksomhed.

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikanter, der vil være en del af redaktionen i første halvår 2020, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Vaccineskeptikere vildleder om dansk HPV-forskning: “Deres studie viser det modsatte”

Vaccineskeptikere vildleder om dansk HPV-forskning: “Deres studie viser det modsatte”

En gruppe danske forskere konkluderer, HPV-vaccinen virker. Men en kritisk artikel på en vaccineskeptisk hjemmeside hævder, at studiet benytter sig af en helt forkert metode, og at studiet faktisk dokumenterer, at vaccinen slet ikke virker. Kritikken er dog helt forfejlet, og vaccinen er ret effektiv, slår både forskere og myndigheder fast. 

To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

Drik to glas vin om dagen og tab dig. Sådan lyder slankerådet i en artikel på netmediet Dagens.dk. Ifølge netmediet skulle det endda være videnskabeligt bevist. Men to forskere, TjekDet har talt med, kan ikke genkende deres forskningsresultater i det berusende slankeråd.    

Hvordan informationspåvirkning undergraver det liberale demokrati

Hvordan informationspåvirkning undergraver det liberale demokrati

BLOGINDLÆG: Debatten om, hvordan man skal håndtere informationspåvirkning, der undergraver og udnytter demokratiske processer, har kørt i over tre år nu. Men i forsøget på at værne om vores offentlige debat og demokratiet er det vigtigt at forstå, hvad der undergraves og hvordan.

Nej, Smartbox udlover ikke gratis biografbilletter

Nej, Smartbox udlover ikke gratis biografbilletter

Danske virksomheder har i den seneste tid oplevet et bombardement af falske konkurrencer. Denne gang er det endnu en biografkonkurrence, som tilsyneladende udloves af Smartbox på Facebook. Men ingen gratis popcorn denne gang; opslaget er løgn og latin. 

Her er verdens rigeste lande

Her er verdens rigeste lande

USA bliver ofte kaldt den største økonomi i verden, men størst er ikke nødvendigvis rigest. Og hvilket land, der har den største økonomi eller er rigest, kan være forskelligt, alt efter hvordan man gør det op.

Politiet i stormvejr: I fifler med indbrudsstatistikken

Politiet i stormvejr: I fifler med indbrudsstatistikken

Antallet af indbrud styrtdykker, og det har politiet illustreret i en graf på deres facebookprofil. Men brugerne er rasende og beskylder politiet for at snyde med både tal og graf. Vi tjekker, hvad der er op og ned.