GUIDE: Sådan kan du hjælpe dit barn til et trygt liv på internettet

Børn og unge bruger i dag digitale medier langt tidligere i livet end for bare få år siden. De deler opslag og kommunikerer på platformene, der kan være på kant med eller overtræde loven. Her er et par gode råd til, hvordan du som forældre kan tale med dine børn, så de undgår at komme i klemme.

Mange børn og unge finder dagligt sammen i digitale fællesskaber på de sociale medier. Denne virkelighed stiller nye krav deres opdragelse og dermed til forældrene, der i dag i højere grad end tidligere bør vise interesse i børnenes digitale liv og medievaner. Ikke mindst i kølvandet på sagen, hvor mere end 1.000 fortrinsvis unge er blevet sigtet for at dele en sexvideo med mindreårige. Sådan lyder anbefalingerne fra blandt andet Børns Vilkår og Børnerådet.

Først og fremmest anbefaler de to organisationer, at man som forælder har en løbende og fordomsfri debat med sit barn. På den måde kan man i fællesskab finde frem til de mange positive og negative sider ved internettet.

Dernæst er det en god idé, at forældre orienterer sig om, hvilken lovgivning der gælder på internettet - herunder ikke mindst i forhold til de sociale medier som for eksempel Facebook.

Mange børn og unge er ikke selv klar over, hvad der er ulovligt at gøre på de digitale platforme. Især når det kommer til deling af film og billeder, er der en stor uvidenhed om, hvad man må og ikke må, siger Charlotte Smerup, der er børnefaglig konsulent hos Børns Vilkår, til TjekDet.

“Det er derfor en god ide, at man som forældre hjælper de unge med at oversætte de gældende paragraffer på området til et forståeligt sprog i øjenhøjde med de unge selv,” siger Charlotte Smerup.

Hun henviser især til persondatalovgivningen, der blandt andet slår fast, at man ikke må dele billeder og film af andre, uden at de har givet deres samtykke. 

Konflikter, mobning og hadegrupper

Børn kan ligesom mange voksne have et hårdt og ubarmhjertigt sprogbrug, når de kommunikerer over internettet og altså ikke står ansigt til ansigt med hinanden. Der kan derfor hurtigt opstå misforståelser, der kan udløse meget slemme konflikter, som i sidste ende kan udmønte sig i digital mobning. Derfor bør man også tale med sit barn om deres sprogbrug på internettet, da konflikter nemt opstår, når kropssproget mangler.

Ifølge Red Barnet bør du som forælder tale med dit barn om, hvorfor nogle børn vælger at være medlem af en hadegruppe på de sociale medier. Du kan for eksempel begynde med at spørge undrende. Er det mon fordi, det er grænseoverskridende, spændende eller noget helt tredje? Det er vigtigt, at du spørger dit barn åbent, så I sammen kan få en dialog om disse hadegrupper.

“Det er en god ide, hvis man som forældre benytter sig at cases eller eksempler, hvor man fører samtalen i tredje person. På den måde undgår man, at barnet selv bliver udgangspunktet for samtalen. Det kan barnet nemlig misforstå som en moralprædiken eller beskyldning fra forældrenes side, og det må samtalen ikke udvikle sig til,” siger Charlotte Smerup.

Tal også gerne med dit barn om, at bare det at være medlem af en hadegruppe, er det samme som at støtte op om gruppen og det indhold, der publiceres. Det er sådan set ligegyldigt, at barnet ikke selv skriver de grimme og ondskabsfulde opslag eller ikke deler andres indhold.

Ufrivillig billeddeling

For mange børn og unge er det at dele billeder noget af det mest naturlige i verden. Og oftest tænker de ikke over, hvilke konsekvenser det kan få i fremtiden, når de sender et billede til en ven, siger Charlotte Smerup.

“Du bør således snakke med dit barn om begreberne samtykke og deling," siger Charlotte Smerup.

Det er som nævnt ofte ulovligt at dele billeder af andre uden deres samtykke, især når det kommer til nøgenbilleder. Men ofte er det først, når billedet er blevet delt flere gange, at de unge fortryder. Og tit ved de ikke, at man skal have tilladelse til at videresende et billede af en ven.

“Mange børn og unge har svært ved at forstå begrebet deling, da de tror det henviser til at dele et opslag på Facebook. Det dækker i virkeligheden over det, at videresende billeder, film eller tekster til andre,” siger Charlotte Smerup. Og for det meste ved børnene heller ikke, at de faktisk har ret til at sige fra, hvis andre vil dele indhold af og om dem.

Forældre bør derfor tale åbent med deres børn om det at dele billeder. Og gøre det klart, at alle har ret til at sige stop. Som forælder er det vigtigt at gøre de unge bevidste om, at de altid kan komme til én, hvis de kommer i problemer, siger Charlotte Smerup.

Det er i øvrigt også vigtigt, at du som forælder - og dit barn - holder dig for øje, at lægger man et billede af sit barn eller sig selv et sted på internettet, så skal man samtidig være indstillet på, at det højst sandsynligt ikke kan fjernes igen. Det kan blive delt så mange gange, at det er umuligt at trække tilbage og vil kunne findes af andre i al fremtid. For eksempel en fremtidig arbejdsgiver.  

Sådan guider du dit barn om de sociale medier

Generelt

  • Vis interesse og vær nysgerrig og involver dig i dit barns digitale liv online.
  • Lov dit barn, at du ikke vil blive vred, hvis han eller hun kommer i problemer og søger din hjælp.
  • Tal åbent om både de digitale mediers positive og negative sider.
  • Lær dit barn at reflektere over, italesætte og respektere grænser og rettigheder.

Medlemskab af hadegrupper

  • Spørg ind til, hvordan det kan være, at nogen er medlem af hadegrupper.
  • Tal med dit barnet om, at man er med til at støtte op om en hadegruppe ved at ’like’ og kommentere indhold. Og at ens handlinger på sociale medier kan gøre andre kede af det.
  • Fortæl dit barn, at man skal sige fra over for andre, som spørger, om man vil være med i hadegrupper. Og fortæl dit barn, at han eller hun altid kan spørge dig til råds om, hvorvidt en side er hadefuld.

Billeddeling af normal og seksuel karakter

  • Tal med børnene om deres generelle brug af billeddeling.
  • Gør dit barn opmærksom på, at der ikke er nogen garanti for, at noget forbliver privat, når det først er sendt ud, men at man har krav på, at andre spørger om lov til at dele et billede eller en video.
  • Gør dit barn opmærksom på, at man ikke selv må dele billeder eller videoer af andre uden at have fået personligt og klart samtykke – heller ikke når det gælder ens bedste venner.
  • Spørg dit barn, hvad der skal siges, før man har fået et samtykke?
  • Spørg, hvordan dit barn selv ville reagere, hvis et undertøjsbillede blev delt på Facebook?
  • Tal med dit barn om de konsekvenser, der kan være af deling af billeder og videoer.
  • Du kan opfordre dit barn til aktivt at sige fra og til, og til at tale med dig eller en anden fortrolig voksen, hvis de får kendskab til deling af krænkende materiale.

Kilder: Børns Vilkår, Red Barnet, Det Kriminal Præventive Råd og Medierådet for Børn og Unge

LÆS OGSÅ: Kan de 1.000 sigtede i sexvideo-sagen aldrig komme til at arbejde med børn?

LÆS OGSÅ: 60 dages fængsel for hadefuld kommentar på Facebook

LÆS OGSÅ: FORÆLDREGUIDE: Børn bør lære om kildekritik fra en tidlig alder

LÆS OGSÅ: Guide: Sådan spotter du de falske nyheder på nettet

LÆS OGSÅ: Guide: Sådan faktatjekker du politikerne

Forrige artikel De fleste hackeradvarsler på Facebook kan højest skræmme livet af dig De fleste hackeradvarsler på Facebook kan højest skræmme livet af dig Næste artikel Sådan kan du beskytte dit privatliv på Facebook Sådan kan du beskytte dit privatliv på Facebook
Nye typer af manipulerede videoer giver misinformation en skræmmende styrke

Nye typer af manipulerede videoer giver misinformation en skræmmende styrke

Interview: Vi går en usikker tid i møde, når det kommer til falske nyheder. Ny teknologi kan lave avancerede manipulationer med lyd og video. Der kan gøre det endnu sværere at skelne virkelighed fra fiktion, fortæller en af verdens førende eksperter inden for misinformation og computerteknologi.  

Elgiganten lægger igen ufrivilligt navn til fupnummer

Elgiganten lægger igen ufrivilligt navn til fupnummer

Får du en mail fra "Elgiganten" med en kundeundersøgelse og vilde tilbud, så skal du passe på. Det er fup, advarer Forbrugerrådet. Og det er ikke første gang, at elektronikkædens navn misbruges i falsk kampagne. Det skete også i maj måned i år.

Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland

Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland

Ved en dansk konference om ‘fake news’, gav forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) udtryk for, at Rusland kan blive en trussel ved det kommende folketingsvalg. Men man skal passe på med at overvurdere truslen fra Rusland, sagde den amerikanske forsker Alina Polyakova ved samme konference. 

Ro på: EU spolerer ikke firmajulefrokosten 

Ro på: EU spolerer ikke firmajulefrokosten 

Menuen til firmajulefrokosten er blevet en bøvlet affære, fordi nye EU-regler har gjort det ulovligt at spørge medarbejdere om allergier og spisevaner, skriver flere danske medier. Men reglerne er hverken nye eller bøvlede, lyder det fra flere kanter.

Er din nye elmåler en spion, livsfarlig og tyvens forlængede arm?

Er din nye elmåler en spion, livsfarlig og tyvens forlængede arm?

De nye fjernaflæste elmålere, som de seneste år er blevet installeret i husstande rundt om i landet, er farlige for dit helbred, vil medføre store prisstigninger, inviterer til indbrud, og så overvåger målerne dig, lyder budskabet fra blandt andet musikeren Klaus Kjellerup. Men de påstande er enten forkerte eller overdrevne.

En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen

En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen

Interview: Med internettets og især de sociale mediers udbredelse er spredningen af falske nyheder eksploderet. Verden står midt i en fake news-krise. Der er brug for en knap, hvor man kan udtrykke sin tillid til specifikt indhold på Facebook, mener cyberkriger og professor i journalistik Jonathan Albright. 

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Mandag Morgens faktatjeksite TjekDet.dk søger universitetspraktikanter, der vil være en del af redaktionen i første halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Riget siger tak - men nej tak til varmt tøj til hjemløse

Riget siger tak - men nej tak til varmt tøj til hjemløse

Doner varmt tøj til Rigshospitalets Traumecenter og hjælp hjemløse, der fryser i det kolde vintervejr. Sådan lyder en varmhjertet besked, der florerer på Facebook. Men Rigshospitalet mangler slet ikke lunt vintertøj, og sådanne donationer er desværre kun til besvær.

Nej, den dansende pave tager ikke livet af din telefon

Nej, den dansende pave tager ikke livet af din telefon

Adskillige facebookbrugere advarer mod en virus-video med navnet "den dansende pave", som kan formatere mobiltelefonen og slette alt. Men advarslen er fup og endnu et forsøg på skræmme eller lave sjov med os andre.

Et dataetisk råd med muskler, tak

Et dataetisk råd med muskler, tak

KOMMENTAR: Regeringens ekspertgruppe om dataetik er kommet med ni anbefalinger for arbejdet med dataetik, inklusive oprettelsen af et dataetisk råd. Det er godt, men spørgsmålet er, om et sådant råd vil få de ressourcer og kræfter, som opgaven kræver.

Kendt dansk blogger og realitystjerne offer for svindelnummer

Kendt dansk blogger og realitystjerne offer for svindelnummer

Mascha Vang har sagt farvel til livet som blogger og tv-stjerne for at hellige sig sit skønhedsprodukt. Sådan lyder nyheden i en artikel, der angiveligt er skrevet af Ekstra-Bladet. Men artiklen er fup – og har intet med hverken bloggeren eller avisen at gøre.  

Hvor mange bliver rituelt omskåret i Danmark?

Hvor mange bliver rituelt omskåret i Danmark?

Folketinget havde på dagsordenen fredag et borgerforslag om en aldersgrænse for omskæring. Især rituel omskæring har været en central del af debatten. Vi har tidligere faktatjekket, hvor mange der egentlig bliver omskåret i Danmark.

Sagde Trump:

Sagde Trump: "lær af grønlænderne - de har aldrig skovbrand"?

Californien har de seneste uger været hærget af historiske skovbrande. Nu har præsident Donald Trump angiveligt sagt, at de californiske myndigheder burde tage ved lære af grønlænderne, de har nemlig aldrig den slags problemer. Men citatet stammer fra en satirisk spalte.