Kan de 1.000 sigtede i sexvideo-sagen aldrig komme til at arbejde med børn?

Mere end 1.000 unge mennesker er sigtet for at dele en sexvideo. Ender de med at blive dømt, vil de være afskåret fra at beskæftige sig med børn i mange år fremover, skriver politiet i en pressemeddelelse. Men loven forhindrer ikke dømte i at beskæftige sig med børn, det er nemlig op til den enkelte arbejdsgiver.

Fakta

Mere end 1.000 hovedsageligt unge mennesker har netop været en tur forbi den lokale politistation og afgive forklaring i deres sag eller går og venter på, at det bliver deres tur. De er sigtet for at have delt en video på Facebook, der består af seksuelt indhold med personer, der på tidspunktet for optagelsen var 15 år. Det kan derfor være en overtrædelse af straffelovens §235 om distribution af børneporno.

Dømmes de, vil det ikke blot betyde en straf i form af bøde eller (betinget) fængsel. Dommen vil også fremgå af deres børneattest, og det kan have indflydelse på deres muligheder i livet mange år fremover.

”Får du en notering på børneattesten står den der i mindst 10 år. Det betyder, at du ikke kan få job i en børnehave eller blive fodboldtræner,” skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse om sagen.

Adskillige medier citerer politiets pressemeddelelse, og beskrivelsen af konsekvenserne ved en plettet børneattesten bliver derfor spredt vidt og bredt. Men politiets beskrivelse er ikke en nøjagtig gengivelse af loven. Pressemeddelelsen er nemlig udtryk for en pædagogisk pointe, hvor politiet vil understrege alvoren af at dele sexvideoer på sociale medier, forklarer politiet.

“Det er selvfølgelig altid ansættelsesmyndigheden, der træffer beslutningen om at ansætte en person på baggrund af de oplysninger, de får i børneattesten. Men det er vores vurdering, at ingen tør ansætte en med en plettet børneattest af frygt for den kritik, der kan blive rejst af ansættelsesstedet, hvis personen påny bliver taget i en sag om straffelovens §235,” siger politiinspektør Claus Birkelyng fra Nationalt Cyber Crime Center (NC3) til TjekDet.

Loven lægger op til individuel vurdering

Strengt taget forbyder loven ikke en arbejdsgiver at ansætte en person med en plettet børneattest, det bekræfter også Børne- og Socialministeriet.

“På Børne- og Socialministeriets område er der i de gældende regler om indhentelse af børneattester ikke anført eksplicit, at en person vil være afskåret fra at opnå ansættelse eller tilknytning til en virksomhed, forening mv., i det omfang børneattesten indeholder anmærkninger. Det er op til den ansættende myndighed, virksomhed, forening mv. at beslutte, hvem de vil ansætte, og dermed vurdere indholdet herunder anmærkningerne i børneattesten konkret. Børneattesten indgår således som en del af et oplyst beslutningsgrundlag.”

Samme melding kan findes i Kommunernes Landsforenings ‘Inspirationsmateriale vedr. børneattester’.

“Det er ikke et krav, at børneattesten skal være uden anmærkninger for, at man kan opnå ansættelse eller beskæftigelse i en stilling med kontakt til børn under 15 år. Den ansættende arbejdsgiver skal altid træffe afgørelse om ansættelse eller beskæftigelse af en person ud fra et samlet konkret og individuelt skøn af, om en person har de rigtige kvalifikationer og er egnet til stillingen. Børneattesten - med eller uden anmærkninger – indgår dermed som et delelement i vurderingen af, om personen er egnet til stillingen.”

Ender de 1.000 unge sigtede med at blive dømt skyldige, er det altså strengt taget ikke helt rigtigt, at de er fuldstændig afskåret fra at beskæftige dig med børn.

“Rent juridisk betyder det ikke nødvendigvis, at du ikke kan få job, hvor du har med børn at gøre,” siger Nikolaj Sivan Holst, der lektor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet.

Den juridiske forpligtelse går på, at lederen af en institution skal indhente ansøgerens børneattest. Nikolaj Sivan Holst understreger dog, at han personligt synes formuleringen i politiets pressemeddelelse, er den helt rigtige i situationen.

“Politiet optræder her som en servicemyndighed, der går ud og siger, at hvis du gør det her (videresender sexvideo med mindreårige, red.), så kommer du ikke til at arbejde med børn.”

Sagen kan ændre betydningen af en plettet børneattest

Blandt de ledere, der kan ende med at skulle forholde sig til en ansøgning fra en af de godt 1.000 personer, der i øjeblikket er sigtet i sagen om deling af sexvideon, er Lina Thieden, der er direktør i Fredensborg Kommune med ansvar for blandt andet børn og familier.

I kommunen har det altid været opfattelsen, at en plettet børneattest betyder, at man ikke skal beskæftige sige med børn. Men det kan den verserende sag måske lave om på, siger Lina Thieden.

“Den her sag er en ny situation, det må man sige. Skulle en af de 1.000 ende med at få en dom og efterfølgende søge job hos os, vil vi foretage en individuel vurdering,” siger Lina Thieden.

“Jeg vil ikke afvise, at man kan få job hos os med sådan en dom på børneattesten,” siger hun.

I Fredensborg Kommune har man dog aldrig oplevet at modtage en ansøgning til en stilling, hvor man skal beskæftige sig med børn, hvor børneattesten ikke var ‘ren’.

Ansøgere skal ikke bare kasseres pr. automatik 

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), der organiserer omkring 5.000 aktive ledere på dagtilbuds- og skoleområdet, anbefaler sine medlemmer, at når lederne modtager en ansøgning fra en kvalificeret person med en anmærkning på børneattesten, skal de foretage en “fuldstændig konkret vurdering”. 

“Man skal ikke have en automatreaktion. Man skal gå ind og kigge på, hvad det er for en forbrydelse, vedkommende er dømt for og se på, hvor lang tid det er siden. Og så bør man drøfte sagen med arbejdsgiveren, som i de fleste tilfælde vil være HR-afdelingen i kommunen,” siger Ulla Nielsen, der er juridisk konsulent i BUPL. 

Hun håber, at den aktuelle sag vil blive brugt som en anledning til at drøfte opførsel på nettet og de konsekvenser, det kan have at dele videoer. Både for offeret, men også for dem, der deler.

OBS: Det skal understreges, at de 1.000 sigtede endnu ikke er dømt i sagen. 

Det skriver ministerierne til TjekDet

Kulturministeriet oplyser:

“Børneattestloven og de tilhørende bekendtgørelser regulerer, hvornår der er pligt til at indhente en børneattest forud for ansættelse, og ikke om den ansættende myndighed, institution, forening med videre må ansætte en person med en anmærkning på børneattesten. Det er op til den ansættende myndighed, institution, forening med videre at beslutte, hvem de vil ansætte. Børneattesten skal sikre, at ansættelsen sker på et oplyst grundlag, og børneattesterne giver således arbejdsgiver et oplyst grundlag at træffe sin beslutning på.”

Børne- og Socialministeriet oplyser:

Reglerne om indhentelse af børneattester er reguleret af børneattestloven og i medfør af denne lov fastsætter de respektive ministerier nærmere regler for indhentelse af børneattester på deres respektive områder. Formålet med indhentelse af børneattester er at styrke indsatsen over for seksuelle overgreb mod børn ved at medvirke til at forhindre, at personer, der er dømt med videre i sager om seksuelle overgreb mod børn, ikke uden videre kan få et børnerelateret job.

På Børne- og Socialministeriets område er der i de gældende regler om indhentelse af børneattester ikke anført eksplicit, at en person vil være afskåret fra at opnå ansættelse eller tilknytning til en virksomhed, forening med videre, i det omfang børneattesten indeholder anmærkninger. Det er op til den ansættende myndighed, virksomhed, forening med videre at beslutte, hvem de vil ansætte, og dermed vurdere indholdet herunder anmærkningerne i børneattesten konkret. Børneattesten indgår således som en del af et oplyst beslutningsgrundlag.

LÆS OGSÅ: Politiet advarer: Døm nu ikke manden, før det er bevist, at han er skyldig

LÆS OGSÅ: Er danske forældre storforbrugere af daginstitutioner?

LÆS OGSÅ: "Kriminaliteten bliver værre og værre! - Nej den gør ikke! - Jo den gør! - Nej...."

LÆS OGSÅ: Er det mor eller far, der slår børnene mest?

LÆS OGSÅ: Nej, intelligens arves ikke kun fra mor

Forrige artikel Her gør vi status på Løkkes valgløfter: 146 af 283 er gennemført Her gør vi status på Løkkes valgløfter: 146 af 283 er gennemført Næste artikel Dansk reklamefilm har taget verden med storm, men grundlaget er tvivlsomt Dansk reklamefilm har taget verden med storm, men grundlaget er tvivlsomt
Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Svenskerne ville ikke stå uforberedt tilbage, hvis valgkampen op til rigsdagsvalget i september skulle blive ramt af russisk desinformation. Og i dag er Sverige derfor blandt de europæiske lande, der har taget de længste skridt i forsøget på at hindre påvirkningskampagner fra fremmede magter.

Fødder med uhyggelig hudsygdom er ét stort fupnummer

En video med et menneskes fødder, der angiveligt er ramt af en eller anden gevækst, cirkulerer lige nu på Facebook. Men det hele er svindel. Videoen findes slet ikke, og i sidste ende risikerer du at blive flået for penge.

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Regeringens klimaudspil er tal-fifleri, fordi de medregner den CO2, der automatisk bliver optaget af jord og planter i den samlede CO2-reduktion. Det mener SF’s formand Pia Olsen Dyhr i hvert fald. Men regeringens måde at udregne CO2-reduktionen er helt efter bogen, slår forskere fast. 

Sandheden tabte i det brasilianske valg

Sandheden tabte i det brasilianske valg

BLOG: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet, skriver forsker i dette blogindlæg.

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Et flertal af danskerne vil gerne læse flere bøger, lyder det i en ny undersøgelse. Men undersøgelsen minder mest om en reklame og kan reelt ikke bruges til noget, siger forsker. Faktisk læser danskerne bøger sjældnere end tidligere, viser en anden undersøgelse.

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

I et opslag på Twitter i forrige uge kunne udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) påvise, at det danske skattetryk steg under SRSF-regeringen, men er faldet markant, siden Liberal Alliance fik de afgørende mandater i 2015. Men det faldende skattetryk skyldes primært andet end politiske beslutninger.

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Hvis man ikke har så meget hår på hovedet, skal man bare spise pomfritter fra McDonald’s. Et nyt studie viser nemlig, at de friturestegte kartoffelstave kan kurere skaldethed. Sådan lyder det pudsige budskab på flere hjemmesider. Men det er en komplet misforståelse, slår forsker bag studiet fast.

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

KOMMENTAR: Kampen mod forureningen af vores informationsmiljø med misinformation og disinformation må føres med to slags våben. Det ene våben har vi talt rigtig meget om, det andet våben taler vi alt for lidt om, skriver TjekDets chefredaktør Lisbeth Knudsen.

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Et glas rødvin har samme positive virkning på kroppen som en rask løbetur. Det skulle et canadisk forskningsprojekt vise, fortæller flere danske og internationale netmedier. Men den konklusion er skudt helt ved siden af.

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Følger man udlændingedebatten i Danmark, kan man næsten ikke undgå at støde på begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de fra?

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Du må hverken spise avocado, mandler, kiwi eller en lang række andre frugter og grøntsager, hvis du er veganer. De er nemlig alle sammen bestøvede af bier på en “unaturlig måde”, lyder budskabet i en video, der florerer på Facebook. Men hos Dansk Vegetarisk Forening stopper de ikke med at spise avocado.

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Forskere har fundet en forklaring på den mystiske sygdom fibromyalgi, der giver massevis af danskere muskel- og ledsmerter. Det hævder en artikel, der er blevet delt tusindvis af gange på Facebook. Men budskabet er (desværre) forkert, fastslår forskere.

Klimaministeren overdriver landbrugets eksport: Tæller 24 fiske-milliarder med

Klimaministeren overdriver landbrugets eksport: Tæller 24 fiske-milliarder med

Det danske landbrug eksporterer for hele 160 milliarder kroner årligt, lyder det fra både klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) og landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug. Men det tal passer ikke. Både ministeren og interesseorganisation medregner nemlig massevis af milliarder, der ikke har noget med landbruget at gøre, siger forsker. 

Svindelnummer: Fodboldspiller, komiker og skuespiller løjet konkurs og rige igen

Svindelnummer: Fodboldspiller, komiker og skuespiller løjet konkurs og rige igen

Hvad har fodboldspilleren Nicklas Bendtner, komikeren Anders Matthesen og skuespilleren Viggo Mortensen til fælles? Jo, de har alle været gået konkurs og er nu millionærer igen takket være investeringsfirmaet Bitcoin Revolution. Sådan lyder i hvert fald budskabet i tre artikler, der florerer på nettet. Men artiklerne er fup og svindel. 

Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug

Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug

Danskerne spiser 300 gram kød om dagen - altså fire gange så meget kød, som Fødevarestyrelsen anbefaler - siger Jakob Jønck, der står bag firmaet Simple Feast, som sælger grøntsagsbaserede måltidskasser. Men postulatet om de 300 gram skyder langt over målet, slår forsker fast.