Har australske forskere fundet en frugt, der dræber kræft på 24 timer?

En meget populær artikel påstår, at australske forskere har opdaget en sjælden frugt, som dræber kræftceller i løbet af 24 timer. Men en af forskerne bag studiet samt to danske kræftforskere afviser, at det er tilfældet. 

En meget populær artikel påstår, at denne frugt kan kurere kræft. Men det er der ikke videnskabeligt bevis for.
En meget populær artikel påstår, at denne frugt kan kurere kræft. Men det er der ikke videnskabeligt bevis for.Foto: QIMR Berghofer Medical Research Institute
Andreas Søndergaard

Fakta

"Australsk frugt dræber kræft på 24 timer." 

Kilde: Alternativ behandler Martin Hejlesen i nu slettet artikel. Næsten identisk tekst findes i skrivende stund i andet opslag på Facebook.

Der er ikke videnskabeligt belæg for at konkludere, at blushwood-plantens frugter kan kurere kræft. Indtil videre er der ét forsøg på mennesker med EBC-46, som er det stof, frugten indeholder, men studiet er på et meget tidligt stadie. 

Der kan derfor gå årtier, før vi får klarhed over, om den sjældne australske frugt på nogen måde kan behandle kræft. Indtil da er det mildest talt usikkert, om frugtens stoffer overhovedet kan bruges som medicin. 

Danske medier fortier det, men faktisk findes der en mirakelkur mod kræft, som befolkningen ikke må høre om.  

Forskere skulle nemlig have opdaget en sjælden australsk plante kaldet blushwood, hvis bær "dræber kræft på 24 timer". Bærret – eller “frugten” – indeholder stoffet EBC-46, og skyder man det direkte ind i en kræfttumor, vil den angiveligt forsvinde i løbet af en-to dage.  

Den glædelige nyhed kunne læses i en nu slettet artikel på hjemmesiden newwave.com, og den var skrevet af Martin Hejlesen, der på sin hjemmeside angiver sig selv som “instruktør inden for konflikthåndtering, METAsundhed, Emotionel Friheds Teknik (EFT) og Tankefeltsterapi (TFT)”. 

Artiklen forsvandt kort tid efter, at TjekDet første gang forsøger at få kontakt til skribenten. Men en næsten identisk udgave af teksten findes i skrivende stund stadig i et opslag i facebookgruppen Selvet.dk. Både artiklen og facebookopslaget blev begge delt på det sociale medie første gang 1. august 2017 med 45 minutters mellemrum. Men de seneste uger har artiklen fået nyt liv på Facebook og er blevet delt over 20.000 gange, mens Selvet.dks opslag i skrivende stund er delt 350 gange.

Artiklen fortsætter under billedet

Sådan præsenteres artiklen for facebookbrugerne. Linket virker dog ikke længere, da artiklen er blevet slettet kort tid efter, at TjekDet forsøgte at komme i kontakt med skribenten. En næste identisk udgave af artikelteksten findes i skrivende stund i et andet opslag på Facebook.

Men den australske forsker, som Martin Hejlesen henviser til i sin artikel, anerkender ikke, at hans forskergruppe har fundet en kur mod kræft i blushwood-plantens bær. 

“Vi kalder det ikke for en kur som sådan, da det er meget kunstige forsøg (hans forskergruppe har foretaget, red.), som er ekstremt anderledes end det, der sker i den virkelige verden,” skriver Glen Boyle, der er professor ved QIMR Berghofer Medical Research Institute i Brisbane i Australien, i en mail til TjekDet. 

Anja Olsen, der er seniorforsker hos Kræftens Bekæmpelse, mener heller ikke, at påstanden i Martin Hejlesens artikel holder. 

“Det er slet ikke dokumenteret, at blushwood-plantens bær kan kurere kræft. Så det ved vi faktisk ikke, om den kan, men der pågår forskning på området,” siger hun til TjekDet. 

Artiklen fortsætter under billedet

Glen Boyle er professor ved QIMR Berghofer Medical Research Institute i Brisbane i Australien, hvor han forsker i cancer. Han undersøgte tilbage i 2014 blushwood-frugtens indvirkning på tumorer hos dyr, men det nyeste studie, hvor mennesker er testpersoner, medvirker Glen Doyle ikke i. (Foto: QIMR Berghofer Medical Research Institute) 

Flere misforståelser 

Glen Boyle var ifølge Martin Hejlesens artikel leder af et otte år langt studie af Blushwood-plantens bærs effekt på kræfttumorer. Det kan man læse om i en artikel i det australske medie ABC News fra oktober 2014, hvor Glen Boyle fortæller om lovende dyreforsøg med stoffet EBC-46 – der i lægevidenskaben bedre kendes som tigilanol tiglate. 

Så langt er Glen Boyle med, men det betyder ikke, at resultaterne er overførbare til mennesker. Det oplever han ellers ofte, at folk tror. 

“Siden 2014 er jeg blevet kontaktet utallige gange af patienter eller familiemedlemmer, som jeg har måttet skuffe ved at fortælle, at der kun var tale om et meget tidligt studie. Der er stadig meget arbejde tilbage, før dette stof overhovedet kan komme i betragtning som et middel mod kræft,” skriver han i en mail til TjekDet. 

Glen Boyle påpeger desuden, at der faktisk slet ikke er tale om et bær, men et frø fra en frugt på et blushwood-træ. Det er bare én af mange misforståelser i Martin Hejlesens artikel, og det er en typisk fejl at drage forhastede konklusioner på baggrund af tidlige kræftstudier, mener Anja Olsen. 

“Det er jo et meget klassisk hop, at man i et studie går fra at se noget helt fantastisk hos 30 mus, til at vi nærmest har løsningen på kræft, men virkeligheden er, at der ligger årtiers arbejde mellem de to ting. Og desværre viser det sig jo også, at 99 ud af 100 ting – hvis ikke mere – som lignede løsningen på kræft, desværre viste sig ikke at være det,” siger hun. 

Artiklen fortsætter under billedet

Anja Olsen er seniorforsker og gruppeleder i Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning. (Foto: Kræftens Bekæmpelse)

Undersøges fortsat 

Der er gået over fem år, siden Glen Boyle og hans forskergruppe udgav studiet om de lovende tegn ved dyreforsøgene. Og selv om det altså er alt for tidligt at konkludere, at blushwood-frugternes frø kan behandle kræft, forskes der videre på området. 

Det nyeste studie er fra december 2019, hvor 22 testpersoner fik indsprøjtet tigilanol tiglate fra blushwood-frugternes frø direkte ind i en tumor. Det gav overvejende positive resultater, men træerne vokser ikke ind i himlen, fastslår Anja Olsen. 

“Det er et fase 1-studie, det vil sige den allerførste afprøvning på mennesker. Men det handler først og fremmest om at teste, om stoffet overhovedet er sikkert, for det kan jo godt være, at det slår tumoren ihjel, men hvis det også slår mennesket ihjel, så er det jo ligegyldigt,” siger hun. 

Ifølge Anja Olsen har der været få mindre bivirkninger hos forsøgspersonerne, men ikke nok til, at forskerne vil skrinlægge projektet. Det skal derfor undersøges nærmere i nye studier. 

Ursula Falkmer, der er klinisk professor og forskningsansvarlig overlæge på Aalborg Universitetshospitals kræftafdeling, ser ligesom Anja Olsen lovende aspekter i det nye studie. Men hun understreger også, at selv hvis blushwood-frugternes frø viser sig at kunne behandle kræft, er det kun visse typer kræft.

Det forbehold tager Glen Boyle i øvrigt også i ABC News’ artikel fra 2014.    

“Det er en lokalbehandling, hvor man sprøjter det ind, så det skal være en tumor, der er tilgængelig. Der kan jo være patienter, som ikke reagerer godt på den standardbehandling, de får, og så kan det være et godt alternativ til eksempelvis stråling. Men det skal undersøges nærmere, for lige nu er det slet ikke en mulighed,” siger Ursula Falkmer til TjekDet. 

Artiklen fortsætter under billedet

Ursula Falkmer er klinisk professor og forskningsansvarlig overlæge på Aalborg Universitetshospitals afdeling for onkologi. (Foto: Aalborg Universitet)

Onlineprodukter er ren svindel 

Martin Hejlesen henviser i sin artikel også til en nyhedsudsendelse på den australske tv-station 7News, hvor nyhedsværten indledningsvist betegner blushwood-planten som en kur mod kræft. Og i bunden af artiklen linker Martin Hejlesen til en side på eBay, der forhandler produkter indeholdende EBC-46 fra blushwood-frugtens frø. 

Men det skal man holde sig langt væk fra, fastslår Glen Boyle. For det kræver en kompliceret, tre uger lang proces at udvinde EBC-46 fra den sjældne frugts frø. 

“At påstå, at man kan udvinde og sælge det, er tydelig svindel. Det ville være til at grine af, hvis ikke godtroende mennesker og patienter blev lænset for penge og potentielt skadet,” skriver han. 

Samme opfattelse har Ursula Falkmer, der påpeger, at forsøgene er på et så tidligt stadie, at man ikke ved nok om doseringsforhold og effekt i forhold til mennesker. 

"Når det kun er et fase 1-studie, kan man ikke konkludere noget som helst, og derfor er det helt galt, at man kan købe EBC-46 som et mirakelmiddel online. Det er svindel og humbug, og jeg vil ikke anbefale én eneste patient at købe det,” siger hun. 

TjekDet har forsøgt at få et interview med Martin Hejlesen for at høre, hvordan han forholder sig til forskernes kritik. Han er dog ikke vendt tilbage på vores henvendelse, men hans artikel blev som nævnt fjernet umiddelbart efter, vi forsøgte at kontakte ham. 

Artiklen fortsætter under billedet

I kommentarsporet til et af de facebookopslag, hvor Martin Hejlesens artikel er delt, reagerer flere brugere på den påståede kræftkur.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu