Har en ny undersøgelse bevist, at sodavand og juice øger kræftrisikoen? Ikke just…

Et nyt fransk studie har endnu engang genoplivet ideen om, at sukkerholdige drikkevarer giver kræft. Danske medier misforstår studiet.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Et lille glas sodavand eller juice om dagen giver kræft


Påstanden stammer fra et nyt, fransk studie. Men da studiet er et observationsstudie, kan man ikke sige noget generelt ud fra dette. Man kan altså ikke sige, at sukkerholdige drikkevarer nødvendigvis er en årsag til kræft.

Skræmmende studie: Mindre end en dåse om dagen øger din risiko for kræft.”

Nyt studie kæder juice sammen med øget kræftrisiko.”

Drikker man 100 ml sodavand eller juice dagligt, øger man den generelle risiko for kræft med 18 procent.

"Drikker du dette? Så EKSPLODERER din risiko for at få kræft"

Sådan lyder nogle af udlægningerne i danske medier af et nyt stort fransk studie, der undersøger, om der er en sammenhæng mellem at drikke juice og sodavand og få kræft.

Ifølge det franske studie, der er udgivet i det anerkendte, britiske medicinske tidsskrift British Medical Journal og citeret af en række danske og internationale medier er der flere kræftsygdomme at finde blandt personer, der dagligt drikker sodavand, juice eller andre sukkerholdige læskedrikke. Også selv om det kun er i små mængder

Men man må have for øje, siger de franske forskere bag studiet til TjekDet, at selv om der er fundet en sammenhæng mellem sukkerdrik og kræft, så er den altså ikke nødvendigvis slået fast med syvtommersøm.

Det betyder, at forsøgspersonerne, der deltog i studiet, ligeså vel kan have fået kræft af alt muligt andet end de sukkerholdige drikkevarer. 

Beviser ikke, at juice giver kræft 

Studiet er et såkaldt associationsstudie, altså et studie, hvor man har fulgt deltagerne i en række år. De har fortalt, hvad de spiste og drak, og så har man set på forskelle i kosten, blandt dem der udvikler kræft, og dem som har holdt sig raske. Her bonner særligt indtaget af sukkerholdige drikkevarer ud.

Anne Tjønneland

Anne Tjønneland, der er forskningsleder ved Center for Kræftforskning, kalder det ”lidt problematisk,” når medier præsenterer studiet så skråsikkert, som tilfældet er.

”At der findes en association eller sammenhæng er således rigtig nok, men studiet viser ikke, om sammenhængen er kausal: Altså at sodavand eller juice med sikkerhed kan være med til at øge risikoen for kræft,” siger Anne Tjønneland og understreger:

”Det ikke sådan, at det her studie beviser, at sukker øger risikoen for at få kræft.”

Anne Tjønneland, er særligt overrasket over, at det ifølge studiet tyder på, at det ingen forskel gør, om man drikker ren, naturlig frugtjuice, juice tilsat sukker eller bare almindelig sukkerholdig sodavand. Risikoen for kræft er den samme. Hvorimod der ikke blev konstateret nogen kræftrisikoforøgelse med kunstigt sødede drikkevarer.

2.193 tilfælde af kræft

Forskerne bag studiet har inddelt forsøgspersonerne i fire grupper – eller kvartiler – efter deres indtag af i alt 97 forskellige sukkerholdige drikke. De forsøgspersoner, der indtager mest sukkerholdige drikkevarer, drak mere end 100 milliliter om dagen.

De danske kostanbefalinger lyder på maksimalt en halv liter sodavand om ugen.

Af studiets 101.257 deltagere får i alt 2.193 konstateret kræft. Når forskerne sammenligner dem, der drikker mest sodavand mm. med dem, der drikker mindst, ser de, at risikoen for kræft generelt stiger med 18 procent, mens risikoen for at få brystkræft øges med 22 procent sammenlignet. Igen er dette noget, de observerer, og det betyder ikke, at sodavand mm. nødvendigvis er årsagen til kræft.

Lars Ove Dragsted

Og faktisk siger Lars Ove Dragsted, der  er ernæringsprofessor på Københavns Universitet til TjekDet, at det er ikke overraskende mange kræfttilfælde, når man kigger på forsøgsgruppens alder, der i gennemsnit var 42,2 år.

Er forbruget af sukkerholdige drikkevarer den eneste mulige årsag til udvikling af kræft i forsøgsgruppen?

”Nej, der kan være et eller andet, der er overset, men de har været ret grundige. Denne type undersøgelser bliver aldrig 100 procent sikre, det ville kræve en intervention, for eksempel et studie, hvor man bad deltagerne nedsætte sukkerforbruget - og tjekkede det løbende - for så at følge op efter mange år,” skriver Lars Ove Dragsted.

Sammenhæng mellem fedme og kræft

Af de omkring 100.000 medvirkende er godt 80 procent af forsøgsgruppen kvinder. Og man ved fra tidligere studier, at der er en klar sammenhæng med overvægt og fremkomst af brystkræft for kvinder i overgangsalderen, forklarer Anne Tjønneland:

”Selvom det er et stort studie med mange deltagere, så er der kun omkring 700 tilfælde af brystkræft, som jo ikke er et meget stort antal, når de yderligere skal deles op på brystkræft før og efter overgangsalderen. Og derfor er der også altid en vis statistisk usikkerhed i denne typer af undersøgelser.”

Så selv om der ikke ud fra dette studie kan etableres en direkte sammenhæng mellem indtag af sukkerholdige drikke og kræft, så peger dette studie på, at der kan være en sammenhæng mellem livsstil, herunder fedme og kræft.

”Effekten (som påvist i studiet, red.) er ikke større, end at andre ting, der er knyttet til indtag af sukkerholdige drikke (for eksempel bestemte vaner (rygning osv., red.)), kan være årsag til sammenhængen,” skriver Lars Ove Dragsted.

Anne Tjønneland er enig og uddyber, at man ved, at der en sammenhæng mellem at drikke sukkerholdige sodavand og frugtjuice og overvægt, og at overvægt har en klar sammenhæng med risikoen for at få kræft.

”Det viste sig (i det franske studie, red.), at de, som drak mest sukkerholdige drikkevarer, også var mindre fysisk aktive, og en større andel af dem var rygere. Alle disse faktorer skal tages ind i analysen, før man kan konkludere på risikoen for at udvikle kræftsygdomme,” siger hun.

Artiklen fortsætter under faktaboksen

Om undersøgelsen

I alt deltog 101.257 personer i studiet. 21.533 (21,3 procent) af disse var mænd og 79.724 (78,7 procent) kvinder.

Forsøgspersonerne skulle selvrapportere døgnets diætdata, hvem der skulle rapportere diætdata hvornår, blev tilfældigt udvalgt. Det gennemsnitlige antal diætposteringer var 5,6 med mindst to (hvilket repræsenterede 7,7 procent af den samlede gruppe) og op til 15 optegnelser per patient.

Den gennemsnitlige alder for studiegruppen var 42,2 år.

Studiet løb over ni år, og deltagerne medvirkede i gennemsnit fem år.

Der blev konstateret 2.193 tilfælde af kræft hos forsøgsgruppen. Heraf havde 693 fået brystkræft, 291 prostatakræft og 166 tyktarmskræft. Kilde: BMJ

Forskergruppe: Vi ved ikke, hvorfor deltagerne får kræft

Begge de danske eksperter, som TjekDet har talt med, understreger, at den franske forskergruppe er kompetent, og at undersøgelsen er lavet efter bogen. Problemet er, at det i nogle medier fremlægges, som om sodavand og juice er en direkte årsag til kræft.

TjekDet har som tidligere nævnt været i kontakt med de franske forskere fra og spurgt dem til, hvad studiet egentligt fortæller.

Er forbruget af sukkerholdige drikkevarer den eneste mulige årsag til udvikling af kræft i jeres studiegruppe?

”Vi ved ikke, om deltagerne har kræft på grund af sukkerholdige drikkevarer, men vi ved, at forbruget af sukkerholdige drikkevarer var signifikant forbundet med en stigning i den samlede risiko for brystkræft," svarer forskningsleder, doktor Mathilde Touvier, og ph.d.-studerende, Eloi Chazelas.

“Kræft kan man få af mange årsager. Selv om det ikke kan udelukkes, at andre faktorer kan spille ind, tog vi højde for en lang række af disse med i denne undersøgelse, såsom alder, køn, alkoholindtagelse, rygning, osv.”

“Desuden er den mekaniske plausibilitet af vores resultater høj. Sukkerholdige drikkevarer og det sukker, de indeholder, er risikofaktorer for fedme, vægtforøgelse, insulinresistens og potentiel inflammation. Alle disse parametre er selv risikofaktorer for kræft.” 

Forrige artikel Fik du læst? Hvor mange børn får egentlig ministerpension? Fik du læst? Hvor mange børn får egentlig ministerpension? Næste artikel Fik du læst? Fik du læst? "Kriminaliteten bliver værre og værre! - Nej den gør ikke! - Jo den gør! - Nej...."
Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Folkepensionister, der har knoklet for fædrelandet i en menneskealder, får det samme beløb i ydelse som flygtninge, der lige er kommet til landet. Det påstår et flittigt delt og forarget opslag på Facebook. Men virkeligheden er noget mere nuanceret, fastslår to forskere.

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Klaus Riskær Pedersen har investeret en halv milliard i en investeringsplatform, der skal hjælpe forgældede danskere. Det påstår i hvert fald en artikel, der tilsyneladende stammer fra Berlingske Business. Men der er tale om svindel, som forsøger at hive penge op af godtroende folks lommer. 

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Mere end halvdelen af verdens klimaforskere mener, at menneskets bidrag til den globale opvarmning er meget begrænset, siger Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Men hans dokumentation underbygger ikke hans påstand.

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Anders Matthesen har ifølge en artikel postet hele 500 millioner kroner i en bitcoin-investeringsplatform, som hjælper almindelige mennesker af med deres gæld. Men artiklen er pure opspind designet til at snyde godtroende folk. 

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Mette Frederiksen har taget hul på forhandlingerne, der skal opfylde et af hendes mest profilerede valgløfter: Tidligere pension til nedslidte. Hvem og hvor mange der kunne se frem til den ret, ville S ikke ud med. I foråret gik vi alligevel på jagt efter et muligt svar. 

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter. "Vi siger ikke om det er sandt eller ikke sandt,” lyder det fra nyhedschefen for det russiske medie.

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Med en særlig type tape behøver du aldrig at bekymre dig om smerter igen. Sådan reklamerer flere kendte tv-værter i en række annoncer på nettet. Men værternes navne og billeder er blevet misbrugt. Og tapens effekt er næppe så fantastisk, som det påstås i annoncerne. 

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Sofie Linde har haft en sommer i netsvindlernes søgelys. Først blev hendes navn og ansigt misbrugt til at sælge slankepiller, og nu skulle hun angiveligt være på banen med en natcreme. Igen er der dog tale om svindel. 

Hvem betaler egentlig topskat?

Hvem betaler egentlig topskat?

Topskatten er ofte en varm kartoffel i den offentlige politiske debat. Men hvem er det egentlig, politikerne taler om, når de nævner topskatteyderne? TjekDet har undersøgt sagen.