Historikere afviser S-toppens udlægning af Anker Jørgensens udlændingepolitik

Mette Frederiksen (S) og andre socialdemokrater henviser ofte til tidligere statsminister Anker Jørgensen, når de forklarer partiets nuværende udlændingepolitik. De citerer ham fejlagtigt for at have sagt, at der maksimalt måtte komme 5.000 udlændinge om året til Danmark.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

 


Når formand for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen (S) skal forsvare partiets stramme udlændingepolitik, henviser hun ofte til et forslag, som partiets forhenværende statsminister Anker Jørgensen angiveligt skulle have fremsat for 30 år siden.

"Anker siger det allerede i 1980’erne. Han foreslår konkret, at der maksimalt må komme 5.000 [udlændinge, red.] hertil om året," sagde hun eksempelvis til en bogmesse sidste år ifølge Jyllands-Posten, der har undersøgt, om den påstand holder vand. Og ifølge de historikere, avisen har talt med, holder den ikke.

"Jeg har ikke fundet spor i kilderne, der viser, at Anker Jørgensen stod bag forslaget," siger adjunkt ved Syddansk Universitet Heidi Vad Jønsson, der har forsket i Socialdemokratiets historiske indvandrerpolitik, til Jyllands-Posten.

Forslaget om at sætte et maksimum på 5.000 indvandrere om året stammer fra et socialdemokratisk udvalg, der i 1987 kom med en række bud på, hvordan udlændingepolitikken kunne strammes. Men referater viser, at forslaget forårsagede uenighed i partitoppen, og at Anker Jørgensen dengang foreslog at spørgsmålet blev udskudt. Senere samme år gik han af som formand for Socialdemokratiet, og forslaget blev aldrig en del af partiets officielle politik.

Rapporten, hvor forslaget indgik, blev lækket til pressen få dage før valget i 1987, og da Anker Jørgensen blev spurgt ind til indholdet, svarede han:

"Vi skal passe på, at vi ikke bliver overrendt, for der er grænser for, hvor mange flygtninge et lille land som Danmark kan tage."

Det er det citat, Mette Frederiksen og andre i partitoppen ofte henviser til, når de argumenterer for, at der er en direkte sammenhæng mellem partiets udlændingepolitik i 1980’erne og i dag.

Og den slutning mener Niels Wium Olesen, lektor og historiker ved Aarhus Universitet, ikke er helt retfærdig at drage.

"Det er en overdrivelse at gøre det til essensen af Anker Jørgensens udlændingepolitik. Det var ikke udtryk for en samlet strategi og blev sagt i en snæver vending på et tidspunkt, hvor han blandt andet skulle navigere mellem vestegnsborgmestre og folketingsgruppe,« siger han.

Du kan læse hele Jyllands-Postens faktatjek her.

 

Forrige artikel Røde toppolitikere overdriver regningen for skandalen i Skat Røde toppolitikere overdriver regningen for skandalen i Skat Næste artikel Artikel erklærer countrysanger for død Artikel erklærer countrysanger for død
To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

Drik to glas vin om dagen og tab dig. Sådan lyder slankerådet i en artikel på netmediet Dagens.dk. Ifølge netmediet skulle det endda være videnskabeligt bevist. Men to forskere, TjekDet har talt med, kan ikke genkende deres forskningsresultater i det berusende slankeråd.    

Nej, Smartbox udlover ikke gratis biografbilletter

Nej, Smartbox udlover ikke gratis biografbilletter

Danske virksomheder har i den seneste tid oplevet et bombardement af falske konkurrencer. Denne gang er det endnu en biografkonkurrence, som tilsyneladende udloves af Smartbox på Facebook. Men ingen gratis popcorn denne gang; opslaget er løgn og latin. 

Her er verdens rigeste lande

Her er verdens rigeste lande

USA bliver ofte kaldt den største økonomi i verden, men størst er ikke nødvendigvis rigest. Og hvilket land, der har den største økonomi eller er rigest, kan være forskelligt, alt efter hvordan man gør det op.

Politiet i stormvejr: I fifler med indbrudsstatistikken

Politiet i stormvejr: I fifler med indbrudsstatistikken

Antallet af indbrud styrtdykker, og det har politiet illustreret i en graf på deres facebookprofil. Men brugerne er rasende og beskylder politiet for at snyde med både tal og graf. Vi tjekker, hvad der er op og ned.  

Historisk skifte:  Vælgerne har fået større tillid til politikerne

Historisk skifte: Vælgerne har fået større tillid til politikerne

15 års nedtur er stoppet. Efter valget i juni er vælgernes tillid til politikerne nu atter på vej op. Danmark trodser dermed overraskende den internationale tendens. Tilliden er tilbage på niveauet fra før den stramme krisepolitik i 2010. Det viser stor valgundersøgelse.

Kinas desinformation udvides med små skridt

Kinas desinformation udvides med små skridt

I Kina forsøger staten i højere grad end tidligere at kontrollere stort set alle former for information i det store land. Men noget tyder på, at de så småt er i gang med et internationalt indtog.

Danmark er ramt: Word tester allerede den politisk korrekte stavekontrol

Danmark er ramt: Word tester allerede den politisk korrekte stavekontrol

I fremtiden vil stavekontrollen i dit Word-dokument angiveligt foreslå dig at skifte ordet politiMAND ud med det mere kønsneutrale politiBETJENT. Morten Messerschmidt (DF) raser og kræver, at staten opsiger sin aftale med Microsoft, når det sker. Men den identitetspolitiske stavekontrol er allerede virkelighed - for nogen.