Historisk store skattelettelser med historisk lille effekt

Tirsdag præsenterede regeringen sit forslag til en skattereform, som med Anders Samuelsens ord skulle være historisk stor. Det er den også, men samtidig er effekten af den historisk lille, siger både Cepos og professor i økonomi.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

15 milliarder kroner. Så mange penge koster regeringens forslag til en skattereform. Dermed lever forslaget op til det løfte, formanden for Liberal Alliance, Udenrigsminister Anders Samuelsen tidligere på sommeren gav om skattelettelsernes omfang.

“Regeringen kommer i stedet med et udspil med HISTORISK store skatte- og afgiftlettelser på andre områder bla i bunden,” skriver han på Facebook den 13. august i år.

Det præciserer han senere ved at sætte konkrete tal på ‘historisk’.

“Jeg så, at Børsen (dagblad, red.) forleden gættede på skattelettelser for 10 milliarder kroner. Jeg kan bare sige, at det er mere ambitiøst end det,” sagde Anders Samuelsen til DR Nyheder i forbindelse med LA’s sommergruppemøde i Silkeborg.

Sammenligner man skattelettelsernes størrelse med de fire andre skattereformer siden år 2000, som Cepos har gjort, står det da også klart, at VLAK-regeringens forslag overgår alle de tidligere målt på kroner og ører.

Med regeringens forslag til skattelettelser for 15 milliarder kroner har Anders Samuelsen altså umiddelbart levet op til sit løfte, det konkluderer cheføkonom i Cepos, Mads Lundby Hansen, der dog samtidig sender en anden stikpille af sted mod regeringen.

“Regeringen leverer en historisk stor skattelettelse, men leverer samtidig en historisk lille beskæftigelseseffekt,” sagde han til Berlingske tirsdag.

Men kan vi overhovedet tillade os at måle regeringen efter en anden skala end skattelettelsernes økonomiske omfang?

Effekten på arbejdsudbuddet er historisk lille

Ja, vi kan tillade os at inddrage arbejdsudbuddet som en målestok for størrelsen på regeringens forslag til en skattereform. Det har Anders Samuelsen faktisk selv åbnet op for.

Inden regeringen fremlagde forslaget, sagde han nemlig, at regerings forslag til en skattereform ville være “en palette af forslag til, hvor vi kan lette skatten og ad den vej være med til at skabe øget vækst og beskæftigelse.”

Det er altså med det fokus for øje, at Mads Lundby Hansen siger, at regeringens forslag til en skattereform vil have en ‘historisk lille beskæftigelseseffekt’.

Også på dette område har Cepos leveret en samlet oversigt over beskæftigelseseffekterne af de seneste skattereformer. VLAK-regeringens forslag er sammen med VK-regeringens skattereform fra 2007 den mindst effektive siden år 2000.

Men sammenligner man prisen på skattereformerne med effekten på arbejdsudbuddet, er VLAK-regeringens forslag det mindst effektive.

“Sammenlignet med tidligere reformer er effekten af den her meget begrænset – og den giver langt, langt mindre per brugt milliard. Det er der ingen tvivl om,” siger økonomiprofessor og tidligere medlem af Skattekommissionen Bo Sandemann Rasmussen ligeledes til Berlingske.

Finansminister Kristian Jensen erkender, at man kunne opnå en større effekt på arbejdsudbuddet, hvis man havde valgt en anden form for skattelettelse, men understreger, at skatteudspillet ligger i tråd med regeringens politik.

“Vi kunne sagtens ud fra en økonomisk kalkule vise, hvordan vi kunne få et større arbejdsudbud ved at bruge en anden model. Men vi ønsker politisk at sige, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde - derfor er så stor en del af vores skatteudspil fokuseret på netop de små indkomster,” siger han til Berlingske.

Læs mere hos Berlingske her.

Forrige artikel Er alle kvinder virkelig enten bi- eller homoseksuelle? Er alle kvinder virkelig enten bi- eller homoseksuelle? Næste artikel Samme boligudgift til HK’eren og direktøren skævvrider skattegevinst Samme boligudgift til HK’eren og direktøren skævvrider skattegevinst
LIVE VALGDEBAT: Hvad vil politikerne med klimapolitikken?

LIVE VALGDEBAT: Hvad vil politikerne med klimapolitikken?

Det handlet om klimaet. Mandag Morgen og TjekDet sender live valgdebat fra klokken 8:30 med Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Anna Libak (V), Rasmus Nordqvist (Alt.) og Morten Helveg Petersen (Rad. V.). Se, følg og kommentér debatten her.

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Pension har vist sig at være et af de varmeste emner op til folketingsvalget den 5. juni. Som et modsvar til Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsalder præsenterede regeringen med Dansk Folkeparti og De Radikale en aftale for de nedslidte. Men hvad med folkepensionisterne?  

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Det er ganske let at afgøre, om du er stresset. Du skal bare kigge på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af en påstand, som i flere omgange er blevet fremsat i opslag på blandt andet Facebook og Instagram. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.

Regler for valgplakater: Hvad må man (ikke)?

Regler for valgplakater: Hvad må man (ikke)?

Folketingsvalget 2019 bliver afholdt den 5. juni, og dermed venter flere ugers valgkamp, hvor gader og stræder bliver plastret til med valgplakater af folketingskandidater. Men hvordan er reglerne for opsætning af valgplakater egentlig, og får det betydning, at folketingsvalget bliver afholdt kun 10 dage efter europaparlamentsvalget?  

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

En folketingskandidat for Dansk Folkeparti påstår i et facebookopslag, at danske pensionister bliver snydt for 8.000 kroner hvert år “efter 25 års udhuling” af folkepensionen. Tallene stammer fra Finansministeriet, men ifølge to eksperter på området bliver de brugt forkert i facebookopslaget.