15 milliarder kroner. Så mange penge koster regeringens forslag til en skattereform. Dermed lever forslaget op til det løfte, formanden for Liberal Alliance, Udenrigsminister Anders Samuelsen tidligere på sommeren gav om skattelettelsernes omfang.

“Regeringen kommer i stedet med et udspil med HISTORISK store skatte- og afgiftlettelser på andre områder bla i bunden,” skriver han på Facebook den 13. august i år.

Det præciserer han senere ved at sætte konkrete tal på ‘historisk’.

“Jeg så, at Børsen (dagblad, red.) forleden gættede på skattelettelser for 10 milliarder kroner. Jeg kan bare sige, at det er mere ambitiøst end det,” sagde Anders Samuelsen til DR Nyheder i forbindelse med LA’s sommergruppemøde i Silkeborg.

Sammenligner man skattelettelsernes størrelse med de fire andre skattereformer siden år 2000, som Cepos har gjort, står det da også klart, at VLAK-regeringens forslag overgår alle de tidligere målt på kroner og ører.

Med regeringens forslag til skattelettelser for 15 milliarder kroner har Anders Samuelsen altså umiddelbart levet op til sit løfte, det konkluderer cheføkonom i Cepos, Mads Lundby Hansen, der dog samtidig sender en anden stikpille af sted mod regeringen.

“Regeringen leverer en historisk stor skattelettelse, men leverer samtidig en historisk lille beskæftigelseseffekt,” sagde han til Berlingske tirsdag.

Men kan vi overhovedet tillade os at måle regeringen efter en anden skala end skattelettelsernes økonomiske omfang?

Effekten på arbejdsudbuddet er historisk lille

Ja, vi kan tillade os at inddrage arbejdsudbuddet som en målestok for størrelsen på regeringens forslag til en skattereform. Det har Anders Samuelsen faktisk selv åbnet op for.

Inden regeringen fremlagde forslaget, sagde han nemlig, at regerings forslag til en skattereform ville være “en palette af forslag til, hvor vi kan lette skatten og ad den vej være med til at skabe øget vækst og beskæftigelse.”

Det er altså med det fokus for øje, at Mads Lundby Hansen siger, at regeringens forslag til en skattereform vil have en ‘historisk lille beskæftigelseseffekt’.

Også på dette område har Cepos leveret en samlet oversigt over beskæftigelseseffekterne af de seneste skattereformer. VLAK-regeringens forslag er sammen med VK-regeringens skattereform fra 2007 den mindst effektive siden år 2000.

Men sammenligner man prisen på skattereformerne med effekten på arbejdsudbuddet, er VLAK-regeringens forslag det mindst effektive.

“Sammenlignet med tidligere reformer er effekten af den her meget begrænset – og den giver langt, langt mindre per brugt milliard. Det er der ingen tvivl om,” siger økonomiprofessor og tidligere medlem af Skattekommissionen Bo Sandemann Rasmussen ligeledes til Berlingske.

Finansminister Kristian Jensen erkender, at man kunne opnå en større effekt på arbejdsudbuddet, hvis man havde valgt en anden form for skattelettelse, men understreger, at skatteudspillet ligger i tråd med regeringens politik.

“Vi kunne sagtens ud fra en økonomisk kalkule vise, hvordan vi kunne få et større arbejdsudbud ved at bruge en anden model. Men vi ønsker politisk at sige, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde - derfor er så stor en del af vores skatteudspil fokuseret på netop de små indkomster,” siger han til Berlingske.

Læs mere hos Berlingske her.