Historisk store skattelettelser med historisk lille effekt

Tirsdag præsenterede regeringen sit forslag til en skattereform, som med Anders Samuelsens ord skulle være historisk stor. Det er den også, men samtidig er effekten af den historisk lille, siger både Cepos og professor i økonomi.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

15 milliarder kroner. Så mange penge koster regeringens forslag til en skattereform. Dermed lever forslaget op til det løfte, formanden for Liberal Alliance, Udenrigsminister Anders Samuelsen tidligere på sommeren gav om skattelettelsernes omfang.

“Regeringen kommer i stedet med et udspil med HISTORISK store skatte- og afgiftlettelser på andre områder bla i bunden,” skriver han på Facebook den 13. august i år.

Det præciserer han senere ved at sætte konkrete tal på ‘historisk’.

“Jeg så, at Børsen (dagblad, red.) forleden gættede på skattelettelser for 10 milliarder kroner. Jeg kan bare sige, at det er mere ambitiøst end det,” sagde Anders Samuelsen til DR Nyheder i forbindelse med LA’s sommergruppemøde i Silkeborg.

Sammenligner man skattelettelsernes størrelse med de fire andre skattereformer siden år 2000, som Cepos har gjort, står det da også klart, at VLAK-regeringens forslag overgår alle de tidligere målt på kroner og ører.

Med regeringens forslag til skattelettelser for 15 milliarder kroner har Anders Samuelsen altså umiddelbart levet op til sit løfte, det konkluderer cheføkonom i Cepos, Mads Lundby Hansen, der dog samtidig sender en anden stikpille af sted mod regeringen.

“Regeringen leverer en historisk stor skattelettelse, men leverer samtidig en historisk lille beskæftigelseseffekt,” sagde han til Berlingske tirsdag.

Men kan vi overhovedet tillade os at måle regeringen efter en anden skala end skattelettelsernes økonomiske omfang?

Effekten på arbejdsudbuddet er historisk lille

Ja, vi kan tillade os at inddrage arbejdsudbuddet som en målestok for størrelsen på regeringens forslag til en skattereform. Det har Anders Samuelsen faktisk selv åbnet op for.

Inden regeringen fremlagde forslaget, sagde han nemlig, at regerings forslag til en skattereform ville være “en palette af forslag til, hvor vi kan lette skatten og ad den vej være med til at skabe øget vækst og beskæftigelse.”

Det er altså med det fokus for øje, at Mads Lundby Hansen siger, at regeringens forslag til en skattereform vil have en ‘historisk lille beskæftigelseseffekt’.

Også på dette område har Cepos leveret en samlet oversigt over beskæftigelseseffekterne af de seneste skattereformer. VLAK-regeringens forslag er sammen med VK-regeringens skattereform fra 2007 den mindst effektive siden år 2000.

Men sammenligner man prisen på skattereformerne med effekten på arbejdsudbuddet, er VLAK-regeringens forslag det mindst effektive.

“Sammenlignet med tidligere reformer er effekten af den her meget begrænset – og den giver langt, langt mindre per brugt milliard. Det er der ingen tvivl om,” siger økonomiprofessor og tidligere medlem af Skattekommissionen Bo Sandemann Rasmussen ligeledes til Berlingske.

Finansminister Kristian Jensen erkender, at man kunne opnå en større effekt på arbejdsudbuddet, hvis man havde valgt en anden form for skattelettelse, men understreger, at skatteudspillet ligger i tråd med regeringens politik.

“Vi kunne sagtens ud fra en økonomisk kalkule vise, hvordan vi kunne få et større arbejdsudbud ved at bruge en anden model. Men vi ønsker politisk at sige, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde - derfor er så stor en del af vores skatteudspil fokuseret på netop de små indkomster,” siger han til Berlingske.

Læs mere hos Berlingske her.

Forrige artikel Er alle kvinder virkelig enten bi- eller homoseksuelle? Er alle kvinder virkelig enten bi- eller homoseksuelle? Næste artikel Samme boligudgift til HK’eren og direktøren skævvrider skattegevinst Samme boligudgift til HK’eren og direktøren skævvrider skattegevinst
To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

Drik to glas vin om dagen og tab dig. Sådan lyder slankerådet i en artikel på netmediet Dagens.dk. Ifølge netmediet skulle det endda være videnskabeligt bevist. Men to forskere, TjekDet har talt med, kan ikke genkende deres forskningsresultater i det berusende slankeråd.    

Nej, Smartbox udlover ikke gratis biografbilletter

Nej, Smartbox udlover ikke gratis biografbilletter

Danske virksomheder har i den seneste tid oplevet et bombardement af falske konkurrencer. Denne gang er det endnu en biografkonkurrence, som tilsyneladende udloves af Smartbox på Facebook. Men ingen gratis popcorn denne gang; opslaget er løgn og latin. 

Her er verdens rigeste lande

Her er verdens rigeste lande

USA bliver ofte kaldt den største økonomi i verden, men størst er ikke nødvendigvis rigest. Og hvilket land, der har den største økonomi eller er rigest, kan være forskelligt, alt efter hvordan man gør det op.

Politiet i stormvejr: I fifler med indbrudsstatistikken

Politiet i stormvejr: I fifler med indbrudsstatistikken

Antallet af indbrud styrtdykker, og det har politiet illustreret i en graf på deres facebookprofil. Men brugerne er rasende og beskylder politiet for at snyde med både tal og graf. Vi tjekker, hvad der er op og ned.  

Historisk skifte:  Vælgerne har fået større tillid til politikerne

Historisk skifte: Vælgerne har fået større tillid til politikerne

15 års nedtur er stoppet. Efter valget i juni er vælgernes tillid til politikerne nu atter på vej op. Danmark trodser dermed overraskende den internationale tendens. Tilliden er tilbage på niveauet fra før den stramme krisepolitik i 2010. Det viser stor valgundersøgelse.

Kinas desinformation udvides med små skridt

Kinas desinformation udvides med små skridt

I Kina forsøger staten i højere grad end tidligere at kontrollere stort set alle former for information i det store land. Men noget tyder på, at de så småt er i gang med et internationalt indtog.

Danmark er ramt: Word tester allerede den politisk korrekte stavekontrol

Danmark er ramt: Word tester allerede den politisk korrekte stavekontrol

I fremtiden vil stavekontrollen i dit Word-dokument angiveligt foreslå dig at skifte ordet politiMAND ud med det mere kønsneutrale politiBETJENT. Morten Messerschmidt (DF) raser og kræver, at staten opsiger sin aftale med Microsoft, når det sker. Men den identitetspolitiske stavekontrol er allerede virkelighed - for nogen.