Historisk store skattelettelser med historisk lille effekt

Tirsdag præsenterede regeringen sit forslag til en skattereform, som med Anders Samuelsens ord skulle være historisk stor. Det er den også, men samtidig er effekten af den historisk lille, siger både Cepos og professor i økonomi.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

15 milliarder kroner. Så mange penge koster regeringens forslag til en skattereform. Dermed lever forslaget op til det løfte, formanden for Liberal Alliance, Udenrigsminister Anders Samuelsen tidligere på sommeren gav om skattelettelsernes omfang.

“Regeringen kommer i stedet med et udspil med HISTORISK store skatte- og afgiftlettelser på andre områder bla i bunden,” skriver han på Facebook den 13. august i år.

Det præciserer han senere ved at sætte konkrete tal på ‘historisk’.

“Jeg så, at Børsen (dagblad, red.) forleden gættede på skattelettelser for 10 milliarder kroner. Jeg kan bare sige, at det er mere ambitiøst end det,” sagde Anders Samuelsen til DR Nyheder i forbindelse med LA’s sommergruppemøde i Silkeborg.

Sammenligner man skattelettelsernes størrelse med de fire andre skattereformer siden år 2000, som Cepos har gjort, står det da også klart, at VLAK-regeringens forslag overgår alle de tidligere målt på kroner og ører.

Med regeringens forslag til skattelettelser for 15 milliarder kroner har Anders Samuelsen altså umiddelbart levet op til sit løfte, det konkluderer cheføkonom i Cepos, Mads Lundby Hansen, der dog samtidig sender en anden stikpille af sted mod regeringen.

“Regeringen leverer en historisk stor skattelettelse, men leverer samtidig en historisk lille beskæftigelseseffekt,” sagde han til Berlingske tirsdag.

Men kan vi overhovedet tillade os at måle regeringen efter en anden skala end skattelettelsernes økonomiske omfang?

Effekten på arbejdsudbuddet er historisk lille

Ja, vi kan tillade os at inddrage arbejdsudbuddet som en målestok for størrelsen på regeringens forslag til en skattereform. Det har Anders Samuelsen faktisk selv åbnet op for.

Inden regeringen fremlagde forslaget, sagde han nemlig, at regerings forslag til en skattereform ville være “en palette af forslag til, hvor vi kan lette skatten og ad den vej være med til at skabe øget vækst og beskæftigelse.”

Det er altså med det fokus for øje, at Mads Lundby Hansen siger, at regeringens forslag til en skattereform vil have en ‘historisk lille beskæftigelseseffekt’.

Også på dette område har Cepos leveret en samlet oversigt over beskæftigelseseffekterne af de seneste skattereformer. VLAK-regeringens forslag er sammen med VK-regeringens skattereform fra 2007 den mindst effektive siden år 2000.

Men sammenligner man prisen på skattereformerne med effekten på arbejdsudbuddet, er VLAK-regeringens forslag det mindst effektive.

“Sammenlignet med tidligere reformer er effekten af den her meget begrænset – og den giver langt, langt mindre per brugt milliard. Det er der ingen tvivl om,” siger økonomiprofessor og tidligere medlem af Skattekommissionen Bo Sandemann Rasmussen ligeledes til Berlingske.

Finansminister Kristian Jensen erkender, at man kunne opnå en større effekt på arbejdsudbuddet, hvis man havde valgt en anden form for skattelettelse, men understreger, at skatteudspillet ligger i tråd med regeringens politik.

“Vi kunne sagtens ud fra en økonomisk kalkule vise, hvordan vi kunne få et større arbejdsudbud ved at bruge en anden model. Men vi ønsker politisk at sige, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde - derfor er så stor en del af vores skatteudspil fokuseret på netop de små indkomster,” siger han til Berlingske.

Læs mere hos Berlingske her.

Forrige artikel Er alle kvinder virkelig enten bi- eller homoseksuelle? Er alle kvinder virkelig enten bi- eller homoseksuelle? Næste artikel Samme boligudgift til HK’eren og direktøren skævvrider skattegevinst Samme boligudgift til HK’eren og direktøren skævvrider skattegevinst
Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Mobilstråler fra 5G giver kræft i hjernen, og derfor skal teknologien standses øjeblikkeligt. Sådan lyder alarmen adskillige steder på sociale medier. Men der er ikke grund til at frygte, at det nye mobilnetværk vil give mennesker kræft.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Endnu engang er Claus Pilgaard - også kendt som Chili Klaus - offer for et svindelnummer om investeringer i bitcoins. En falsk artikel hævder, at han har overvundet sin konkurs ved sådanne investeringer, og at han opfordrer dig til at gøre ham kunsten efter.

Nej, mænd forlænger ikke livet ved

Nej, mænd forlænger ikke livet ved "at stirre på kvindebryster"

At stirre på kvindebryster forlænger mænds liv, afslører ny forskning. Sådan lyder en nyhed man kan læse i flere danske og udenlandske medier. Men nyheden er pure opspind, og den forskning, der lægges til grund for historien, handler hverken om levealder eller om at stirre på bryster.     

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Da vi er vant til at møde politisk kommunikation i radioen, i tv'et og i avisen, rammer såkaldte memer os på sociale medier, mens vi ikke har de politiske parader oppe. Det kan gøre de til tider falske politiske kampagner endnu mere effektive, siger forskere.

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Valgkampen forud for det svenske rigsdagsvalg i september var præget af falske og fordrejede politiske grafikker, der blev spredt vidt og bredt på Facebook. I de seneste måneder har fænomenet også ramt den danske politiske debat på sociale medier.

Nej, Morten Østergaard går ikke ind for barnebrude

Nej, Morten Østergaard går ikke ind for barnebrude

Facebook er sølet til af falske politiske budskaber, der er forklædt som partiernes egen kommunikation. Blandt andet bliver Radikale Venstres politiske leder taget til indtægt for at gå ind for barnebrude.

Har EU ret i, at Danmark er Europas største skraldesynder?

Har EU ret i, at Danmark er Europas største skraldesynder?

I Danmark smider vi mere i skraldespanden end noget andet sted i EU, skriver EU’s statistikkontor, Eurostat, i en nyhed som flere medier videregiver. Men kontorets opgørelse kan slet ikke bruges som belæg for at placere Danmark øverst på EU’s skraldetrone, viser faktatjek.

Falsk Rasmus Seebach tager fusen på godtroende fans

Falsk Rasmus Seebach tager fusen på godtroende fans

“Hvem vil gerne skrive med mig?” spørger Rasmus Seebach i et facebookopslag til stor glæde for flere fans. Men det er slet ikke popstjernen, der står bag. Både dette og flere lignende opslag stammer nemlig fra en falsk profil. 

Mailsvindlere pengeafpresser danskere med onanibilleder

Mailsvindlere pengeafpresser danskere med onanibilleder

Host op med godt 5.000 kroner, eller vi sender yderst private billeder af dig til familie, venner og kolleger. Sådan lyder budskabet i en afpresningsmail, som er tikket ind i tusinder af danskeres indbakke den seneste tid. Men du kan roligt slette mailen, for den er nemlig ren bluf.

Nej, klassiske medier er ikke valgkampens tabere

Nej, klassiske medier er ikke valgkampens tabere

KOMMENTAR: Astrid Haug tager fejl, når hun spår, at de klassiske medier bliver valgkampens tabere. De vil være politikernes foretrukne kanal, og befolkningens tillid til de klassiske medier ligger langt over tilliden til blandt andet Facebook, skriver Lisbeth Knudsen.

Rekordmange udlændinge udvandrer - men vi ved ikke hvorhen

Rekordmange udlændinge udvandrer - men vi ved ikke hvorhen

Rekordmange udlændinge udvandrer fra Danmark, lyder budskabet fra Dansk Folkeparti i en video på Facebook, og sidste år skulle hele 17.867 udlændinge ifølge partiet være flyttet til ikke-vestlige lande. Men det tal er slet ikke retvisende, siger Danmarks Statistik, der står bag tallet.