Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.  

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Der er ikke agurketid på TjekDet, snarere tværtimod. I sidste uge blev der udskrevet valg til folketinget og europaparlamentsvalget er lige om hjørnet - politikerne står næsten i kø til at få et faktatjek med på vejen.  

Alligevel skal vi tale om agurker. For et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt af EU-kritikere som et eksempel på et absurd bureaukrati, som Bruxelles lægger ned over medlemslandene.  

I 1988 forbød Europa-Kommissionen rigtignok agurker med de helt specifikke mål, at agurker ikke må krumme mere end ti millimeter per ti centimer. 

Men for det første blev EU-forbuddet afskaffet for nu 10 år siden.  

For det andet har danske producenters agurker altid været lige.  

Og for det tredje var EU slet ikke de første til at sætte millimetermål på, hvor skæv en agurk må være. Det skete nemlig allerede i 1949 i FN-regi, og deres standarder gælder den dag i dag.   

FN først med forbud 

Vi begynder i Danmark. Her blev de første sorteringsregler for agurker vedtaget i København i 1942.  

Torben Lippert

“Kvalitetsstandarderne blev indført, så man i salget havde styr på de forskellige kvaliteter,” fortæller Torben Lippert, som er sekretariatschef i Dansk Gartneri.   

Agurker med ‘normal’ krumning var af kvalitet ét. Mens agurker med en ‘mindre afvigende’ krumning var af kvalitet to. 

I Danmark var der altså endnu ikke sat millimetermål på, hvor meget en agurk måtte bøje fra sin lige linje.  

De mål blev i stedet udviklet i 1949 af FN’s Økonomiske Kommission for Europa (UNECE). Det var dem, der valgte at fastsætte den efterfølgende meget debatterede kvalitetsstandard for agurker: en agurk må krumme 10 millimeter per 10 centimeter. 

OECD valgte at tage millimeter-målene til sig i 1962, og reglerne for de lige agurker røg videre med ind i det Europæiske Fællesskab (EF), da de blev oprettet to år senere. Da Danmark kom med i EF, krummede de danske agurker nu også på millimetermål.   

10 år siden EU-forbud 

Men for ti år siden fik medlemsstaterne i EU nok. 

Danske Mariann Fischer Boel (V) var landbrugskommissær i EU på det tidspunkt, og hun var en af de vigtigste kræfter i at få afskaffet EU’s skrappe regler for frugt og grønt.  

“Inden den famøse omlægning havde man kvalitetsstandarder for 36 produkter. De 26 produkter, herunder agurker, blev samlet i én generel standard, mens der fortsat er 10 frugter og grøntsager, der skal leve op til EU-standarder,” forklarer Torben Lippert.  

Af de 10 frugter og grøntsager, der i dag er underlagt EU-standarder, er æbler mest kompliceret. Der er blandt andet krav til deres størrelse og røde farve. 
Agurker er blot underlagt de generelle regler, som fx at de skal være fri for fremmed lugt, at de skal kunne håndtere transport, og at de skal være tilstrækkeligt modnede.    

Torben Lippert forklarer, at den oprindelige klasseopdeling af agurker faktisk stadigvæk gælder i FN, selvom EU i 2009 valgte ikke længere at følge standarderne. 

“Kvalitetsstandarderne for de krumme agurker står stadigvæk beskrevet i UNECE-standarderne fra FN. Det gør de blandt andet for at udviklingslande kan lave standardiserede produkter, der opfylder internationale krav, så de kan handle med på verdensplan,” siger Torben Lippert.  

Kun lige agurker i Danmark 

Tilbage står spørgsmålet, om forbuddet og derefter afskaffelsen af forbuddet overhovedet har påvirket agurkernes form? 

“I Danmark har vi haft lige agurker i vores handel hele tiden. Og det er stort set forblevet sådan, også selvom loven ændrede sig i 2009,” siger Torben Lippert. 

Han tilføjer, at når danske producenter i dag ender med en krum agurk, er det nærmere, fordi der er sket en produktionsmæssig fejl. 

Heller ikke prisen ændrede sig med lovgivningen.  

“Priserne varierer jo, og de vil gå op og ned. Men man kan ikke sige, at priserne på agurker ændrede sig, fordi det blev tilladt at sælge krumme agurker i detailledet,” understreger Torben Lippert. 

Forrige artikel Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år Næste artikel Er Søren Gades valgplakater klippet ned og erstattet af Enhedslistens? Er Søren Gades valgplakater klippet ned og erstattet af Enhedslistens?
Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Folkepensionister, der har knoklet for fædrelandet i en menneskealder, får det samme beløb i ydelse som flygtninge, der lige er kommet til landet. Det påstår et flittigt delt og forarget opslag på Facebook. Men virkeligheden er noget mere nuanceret, fastslår to forskere.

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Klaus Riskær Pedersen har investeret en halv milliard i en investeringsplatform, der skal hjælpe forgældede danskere. Det påstår i hvert fald en artikel, der tilsyneladende stammer fra Berlingske Business. Men der er tale om svindel, som forsøger at hive penge op af godtroende folks lommer. 

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Mere end halvdelen af verdens klimaforskere mener, at menneskets bidrag til den globale opvarmning er meget begrænset, siger Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Men hans dokumentation underbygger ikke hans påstand.

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Anders Matthesen har ifølge en artikel postet hele 500 millioner kroner i en bitcoin-investeringsplatform, som hjælper almindelige mennesker af med deres gæld. Men artiklen er pure opspind designet til at snyde godtroende folk. 

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Mette Frederiksen har taget hul på forhandlingerne, der skal opfylde et af hendes mest profilerede valgløfter: Tidligere pension til nedslidte. Hvem og hvor mange der kunne se frem til den ret, ville S ikke ud med. I foråret gik vi alligevel på jagt efter et muligt svar. 

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter. "Vi siger ikke om det er sandt eller ikke sandt,” lyder det fra nyhedschefen for det russiske medie.

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Med en særlig type tape behøver du aldrig at bekymre dig om smerter igen. Sådan reklamerer flere kendte tv-værter i en række annoncer på nettet. Men værternes navne og billeder er blevet misbrugt. Og tapens effekt er næppe så fantastisk, som det påstås i annoncerne. 

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Sofie Linde har haft en sommer i netsvindlernes søgelys. Først blev hendes navn og ansigt misbrugt til at sælge slankepiller, og nu skulle hun angiveligt være på banen med en natcreme. Igen er der dog tale om svindel. 

Hvem betaler egentlig topskat?

Hvem betaler egentlig topskat?

Topskatten er ofte en varm kartoffel i den offentlige politiske debat. Men hvem er det egentlig, politikerne taler om, når de nævner topskatteyderne? TjekDet har undersøgt sagen.