Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.  

Der er ikke agurketid på TjekDet, snarere tværtimod. I sidste uge blev der udskrevet valg til folketinget og europaparlamentsvalget er lige om hjørnet - politikerne står næsten i kø til at få et faktatjek med på vejen.  

Alligevel skal vi tale om agurker. For et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt af EU-kritikere som et eksempel på et absurd bureaukrati, som Bruxelles lægger ned over medlemslandene.  

I 1988 forbød Europa-Kommissionen rigtignok agurker med de helt specifikke mål, at agurker ikke må krumme mere end ti millimeter per ti centimer. 

Men for det første blev EU-forbuddet afskaffet for nu 10 år siden.  

For det andet har danske producenters agurker altid været lige.  

Og for det tredje var EU slet ikke de første til at sætte millimetermål på, hvor skæv en agurk må være. Det skete nemlig allerede i 1949 i FN-regi, og deres standarder gælder den dag i dag.   

FN først med forbud 

Vi begynder i Danmark. Her blev de første sorteringsregler for agurker vedtaget i København i 1942.  

Torben Lippert

“Kvalitetsstandarderne blev indført, så man i salget havde styr på de forskellige kvaliteter,” fortæller Torben Lippert, som er sekretariatschef i Dansk Gartneri.   

Agurker med ‘normal’ krumning var af kvalitet ét. Mens agurker med en ‘mindre afvigende’ krumning var af kvalitet to. 

I Danmark var der altså endnu ikke sat millimetermål på, hvor meget en agurk måtte bøje fra sin lige linje.  

De mål blev i stedet udviklet i 1949 af FN’s Økonomiske Kommission for Europa (UNECE). Det var dem, der valgte at fastsætte den efterfølgende meget debatterede kvalitetsstandard for agurker: en agurk må krumme 10 millimeter per 10 centimeter. 

OECD valgte at tage millimeter-målene til sig i 1962, og reglerne for de lige agurker røg videre med ind i det Europæiske Fællesskab (EF), da de blev oprettet to år senere. Da Danmark kom med i EF, krummede de danske agurker nu også på millimetermål.   

10 år siden EU-forbud 

Men for ti år siden fik medlemsstaterne i EU nok. 

Danske Mariann Fischer Boel (V) var landbrugskommissær i EU på det tidspunkt, og hun var en af de vigtigste kræfter i at få afskaffet EU’s skrappe regler for frugt og grønt.  

“Inden den famøse omlægning havde man kvalitetsstandarder for 36 produkter. De 26 produkter, herunder agurker, blev samlet i én generel standard, mens der fortsat er 10 frugter og grøntsager, der skal leve op til EU-standarder,” forklarer Torben Lippert.  

Af de 10 frugter og grøntsager, der i dag er underlagt EU-standarder, er æbler mest kompliceret. Der er blandt andet krav til deres størrelse og røde farve. 
Agurker er blot underlagt de generelle regler, som fx at de skal være fri for fremmed lugt, at de skal kunne håndtere transport, og at de skal være tilstrækkeligt modnede.    

Torben Lippert forklarer, at den oprindelige klasseopdeling af agurker faktisk stadigvæk gælder i FN, selvom EU i 2009 valgte ikke længere at følge standarderne. 

“Kvalitetsstandarderne for de krumme agurker står stadigvæk beskrevet i UNECE-standarderne fra FN. Det gør de blandt andet for at udviklingslande kan lave standardiserede produkter, der opfylder internationale krav, så de kan handle med på verdensplan,” siger Torben Lippert.  

Kun lige agurker i Danmark 

Tilbage står spørgsmålet, om forbuddet og derefter afskaffelsen af forbuddet overhovedet har påvirket agurkernes form? 

“I Danmark har vi haft lige agurker i vores handel hele tiden. Og det er stort set forblevet sådan, også selvom loven ændrede sig i 2009,” siger Torben Lippert. 

Han tilføjer, at når danske producenter i dag ender med en krum agurk, er det nærmere, fordi der er sket en produktionsmæssig fejl. 

Heller ikke prisen ændrede sig med lovgivningen.  

“Priserne varierer jo, og de vil gå op og ned. Men man kan ikke sige, at priserne på agurker ændrede sig, fordi det blev tilladt at sælge krumme agurker i detailledet,” understreger Torben Lippert. 

Forrige artikel Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år Næste artikel Er Søren Gades valgplakater klippet ned og erstattet af Enhedslistens? Er Søren Gades valgplakater klippet ned og erstattet af Enhedslistens?
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.