Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.  

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Der er ikke agurketid på TjekDet, snarere tværtimod. I sidste uge blev der udskrevet valg til folketinget og europaparlamentsvalget er lige om hjørnet - politikerne står næsten i kø til at få et faktatjek med på vejen.  

Alligevel skal vi tale om agurker. For et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt af EU-kritikere som et eksempel på et absurd bureaukrati, som Bruxelles lægger ned over medlemslandene.  

I 1988 forbød Europa-Kommissionen rigtignok agurker med de helt specifikke mål, at agurker ikke må krumme mere end ti millimeter per ti centimer. 

Men for det første blev EU-forbuddet afskaffet for nu 10 år siden.  

For det andet har danske producenters agurker altid været lige.  

Og for det tredje var EU slet ikke de første til at sætte millimetermål på, hvor skæv en agurk må være. Det skete nemlig allerede i 1949 i FN-regi, og deres standarder gælder den dag i dag.   

FN først med forbud 

Vi begynder i Danmark. Her blev de første sorteringsregler for agurker vedtaget i København i 1942.  

Torben Lippert

“Kvalitetsstandarderne blev indført, så man i salget havde styr på de forskellige kvaliteter,” fortæller Torben Lippert, som er sekretariatschef i Dansk Gartneri.   

Agurker med ‘normal’ krumning var af kvalitet ét. Mens agurker med en ‘mindre afvigende’ krumning var af kvalitet to. 

I Danmark var der altså endnu ikke sat millimetermål på, hvor meget en agurk måtte bøje fra sin lige linje.  

De mål blev i stedet udviklet i 1949 af FN’s Økonomiske Kommission for Europa (UNECE). Det var dem, der valgte at fastsætte den efterfølgende meget debatterede kvalitetsstandard for agurker: en agurk må krumme 10 millimeter per 10 centimeter. 

OECD valgte at tage millimeter-målene til sig i 1962, og reglerne for de lige agurker røg videre med ind i det Europæiske Fællesskab (EF), da de blev oprettet to år senere. Da Danmark kom med i EF, krummede de danske agurker nu også på millimetermål.   

10 år siden EU-forbud 

Men for ti år siden fik medlemsstaterne i EU nok. 

Danske Mariann Fischer Boel (V) var landbrugskommissær i EU på det tidspunkt, og hun var en af de vigtigste kræfter i at få afskaffet EU’s skrappe regler for frugt og grønt.  

“Inden den famøse omlægning havde man kvalitetsstandarder for 36 produkter. De 26 produkter, herunder agurker, blev samlet i én generel standard, mens der fortsat er 10 frugter og grøntsager, der skal leve op til EU-standarder,” forklarer Torben Lippert.  

Af de 10 frugter og grøntsager, der i dag er underlagt EU-standarder, er æbler mest kompliceret. Der er blandt andet krav til deres størrelse og røde farve. 
Agurker er blot underlagt de generelle regler, som fx at de skal være fri for fremmed lugt, at de skal kunne håndtere transport, og at de skal være tilstrækkeligt modnede.    

Torben Lippert forklarer, at den oprindelige klasseopdeling af agurker faktisk stadigvæk gælder i FN, selvom EU i 2009 valgte ikke længere at følge standarderne. 

“Kvalitetsstandarderne for de krumme agurker står stadigvæk beskrevet i UNECE-standarderne fra FN. Det gør de blandt andet for at udviklingslande kan lave standardiserede produkter, der opfylder internationale krav, så de kan handle med på verdensplan,” siger Torben Lippert.  

Kun lige agurker i Danmark 

Tilbage står spørgsmålet, om forbuddet og derefter afskaffelsen af forbuddet overhovedet har påvirket agurkernes form? 

“I Danmark har vi haft lige agurker i vores handel hele tiden. Og det er stort set forblevet sådan, også selvom loven ændrede sig i 2009,” siger Torben Lippert. 

Han tilføjer, at når danske producenter i dag ender med en krum agurk, er det nærmere, fordi der er sket en produktionsmæssig fejl. 

Heller ikke prisen ændrede sig med lovgivningen.  

“Priserne varierer jo, og de vil gå op og ned. Men man kan ikke sige, at priserne på agurker ændrede sig, fordi det blev tilladt at sælge krumme agurker i detailledet,” understreger Torben Lippert. 

Forrige artikel Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år Næste artikel Er Søren Gades valgplakater klippet ned og erstattet af Enhedslistens? Er Søren Gades valgplakater klippet ned og erstattet af Enhedslistens?
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen.