I Australien koster det nu op til syv års fængsel at sprede hævnporno

Det australske underhus har torsdag sat sidste stempel på en lov, der strammer straffen for at hævne sig mod andre ved at sprede pornobilleder af dem. Det kan for eksempel være på sociale medier eller sms. I værste fald op til syv år bag tremmer.

Hvis en australier deler intime billeder på nettet uden samtykke fra dem, der medvirker på billederne eller videoerne, kan det udløse en fængselsstraf på helt op til syv år.

Det er resultatet af en ny lov, som torsdag blev vedtaget af det australske underhus, Repræsentanternes Hus, skriver flere medier.

Loven, der er en stramning af eksisterende regler på området, blev allerede i februar stemt hjem i overhuset, Senatet.

Flere år bag tremmer kan ikke alene blive konsekvensen. Loven indeholder også mulighed for, at en dommer kan idømme den person, der deler billederne, en bøde på op til en halv million kroner, hvis gerningsmanden ikke med det samme efterkommer myndighedernes krav om at slette billederne.

Og hvis et socialt medie ikke sørger for at fjerne billederne i en fart, kan de også blive idømt bøder på op til 2,5 millioner kroner.

Mere effektiv stopklods for delinger

Med loven i hånden er det målet at beskytte australiere mod at få deres liv ødelagt, fordi en måske forsmået ekskæreste eller afpresser sender intime videoer og billeder af dem i omløb.

”De nye regler vil aktivt afskrække potentielle lovovertrædere gennem både civilretlige og strafferetlige sanktioner, der supplerer gældende lov," siger den australske rigsadvokat Christian Porter til radiostationen 6PR.

Han påpeger, at formålet med reglerne er at give hurtigere mulighed for at standse denne ”frygtelige og middelalderlige adfærd”.

“Når vi taler med ofrene for denne type adfærd, som selvfølgelig er forfærdelig, siger de, at det, de i virkelig ønsker sig, er muligheden for hurtigt at tvinge en person til at stoppe med at gøre det, og tvinge folk, der har modtaget det, til at slette det, hvis det er delt på Facebook eller sendt videre via sms,” siger Christian Porter.

Får flere anmeldelser

De nye regler kommer efter, at de australske myndigheder har modtaget et stigende antal sager om hævnporno eller anden ulovlig deling af pornografisk materiale. Alene i årets første seks måneder indløb 119 sager.

Straffen for ulovlig deling af film og billeder med krænkende indhold er lidt mildere i Danmark. Ifølge straffelovens §264d kan det under særligt skærpende omstændigheder udløse en fængselsstraf på op til tre år, hvis man videregiver dem til andre uden at have fået lov af den eller de medvirkende på billederne eller videoerne.

Tidligere lød straffen på op til seks måneders fængsel, men i april i år skruede også de danske politikere op for fængselsstraffen, hvad angår blandt andet hævnporno. 

LÆS OGSÅ: Kan de 1.000 sigtede i sexvideo-sagen aldrig komme til at arbejde med børn?

LÆS OGSÅ: Efter 1.000 sigtelser i videosexsag: Nu skal børn lære om faren ved de sociale medier

LÆS OGSÅ: GUIDE: Sådan kan du hjælpe dit barn til et trygt liv på internettet

Forrige artikel Ny strategi: Regeringen vil udfordre sundhedsbloggere Ny strategi: Regeringen vil udfordre sundhedsbloggere Næste artikel Sociale medier lukker stribevis af konti med iransk propaganda Sociale medier lukker stribevis af konti med iransk propaganda
Er de fattigstes indkomst fordoblet eller faldet?

Er de fattigstes indkomst fordoblet eller faldet?

De fattigstes indkomst er mere end fordoblet siden 2008, mens de rigestes kun er steget med én procent, ifølge Anders Samuelsen. Men Mellemfolkeligt Samvirke mener, at uligheden mellem top og bund er steget. To forskere forklarer, hvorfor begge dele er sandt.  

Danske forældre er europamestre i at parkere børn i vuggestue

Danske forældre er europamestre i at parkere børn i vuggestue

Debatten om daginstitutionerne fylder i medierne op til det kommende folketingsvalg. Og ikke alle forældre køber, at børn trives i vuggestuer. Men danske forældre indtager faktisk den europæiske førsteplads i at få de mindste passet i daginstitution, fortæller EU-tal. 

Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook har givet sparket til det alternative netmedie 24NYT uden at forklare hvorfor. 24NYT har vildledt læsere og angiveligt købt sig til medvind på det sociale medie, skriver DR. 

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

BLOGINDLÆG: I dag er det blandt andet de sociale medier og andre digitale platforme, der bruges til at formidle mis- og desinformation. Men begreberne har længe været en del af verdenshistorien. I 30'erne blev radioen et vigtigt redskab til at sprede propaganda. 

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

Europa-Parlamentets ledelse har besluttet at aflyse valgprognoser, de selv har bestilt. Det sker efter kritik både udefra og indefra - og i erkendelse af, at det kan ses som upassende, at målingerne kommer fra parlamentet selv.

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Danskerne er blandt de mest kriminelle indvandrere i Norge. Det viser kreativ brug af statistik i en populær video på Facebook. Videoen handler i virkeligheden om, at kultur og religion ikke har noget med kriminalitet at gøre, men det er der blandet opbakning til fra forskere. 

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Københavns Kommune vil begrænse antallet af radikaliserede københavnere, der ønsker dansk lovgivning baseret på sharia. Desværre går det den helt forkerte vej, viser kommunens egne tal. Men det kan kommunens tal slet ikke sige noget om.