I Australien koster det nu op til syv års fængsel at sprede hævnporno

Det australske underhus har torsdag sat sidste stempel på en lov, der strammer straffen for at hævne sig mod andre ved at sprede pornobilleder af dem. Det kan for eksempel være på sociale medier eller sms. I værste fald op til syv år bag tremmer.

Hvis en australier deler intime billeder på nettet uden samtykke fra dem, der medvirker på billederne eller videoerne, kan det udløse en fængselsstraf på helt op til syv år.

Det er resultatet af en ny lov, som torsdag blev vedtaget af det australske underhus, Repræsentanternes Hus, skriver flere medier.

Loven, der er en stramning af eksisterende regler på området, blev allerede i februar stemt hjem i overhuset, Senatet.

Flere år bag tremmer kan ikke alene blive konsekvensen. Loven indeholder også mulighed for, at en dommer kan idømme den person, der deler billederne, en bøde på op til en halv million kroner, hvis gerningsmanden ikke med det samme efterkommer myndighedernes krav om at slette billederne.

Og hvis et socialt medie ikke sørger for at fjerne billederne i en fart, kan de også blive idømt bøder på op til 2,5 millioner kroner.

Mere effektiv stopklods for delinger

Med loven i hånden er det målet at beskytte australiere mod at få deres liv ødelagt, fordi en måske forsmået ekskæreste eller afpresser sender intime videoer og billeder af dem i omløb.

”De nye regler vil aktivt afskrække potentielle lovovertrædere gennem både civilretlige og strafferetlige sanktioner, der supplerer gældende lov," siger den australske rigsadvokat Christian Porter til radiostationen 6PR.

Han påpeger, at formålet med reglerne er at give hurtigere mulighed for at standse denne ”frygtelige og middelalderlige adfærd”.

“Når vi taler med ofrene for denne type adfærd, som selvfølgelig er forfærdelig, siger de, at det, de i virkelig ønsker sig, er muligheden for hurtigt at tvinge en person til at stoppe med at gøre det, og tvinge folk, der har modtaget det, til at slette det, hvis det er delt på Facebook eller sendt videre via sms,” siger Christian Porter.

Får flere anmeldelser

De nye regler kommer efter, at de australske myndigheder har modtaget et stigende antal sager om hævnporno eller anden ulovlig deling af pornografisk materiale. Alene i årets første seks måneder indløb 119 sager.

Straffen for ulovlig deling af film og billeder med krænkende indhold er lidt mildere i Danmark. Ifølge straffelovens §264d kan det under særligt skærpende omstændigheder udløse en fængselsstraf på op til tre år, hvis man videregiver dem til andre uden at have fået lov af den eller de medvirkende på billederne eller videoerne.

Tidligere lød straffen på op til seks måneders fængsel, men i april i år skruede også de danske politikere op for fængselsstraffen, hvad angår blandt andet hævnporno. 

LÆS OGSÅ: Kan de 1.000 sigtede i sexvideo-sagen aldrig komme til at arbejde med børn?

LÆS OGSÅ: Efter 1.000 sigtelser i videosexsag: Nu skal børn lære om faren ved de sociale medier

LÆS OGSÅ: GUIDE: Sådan kan du hjælpe dit barn til et trygt liv på internettet

Forrige artikel Ny strategi: Regeringen vil udfordre sundhedsbloggere Ny strategi: Regeringen vil udfordre sundhedsbloggere Næste artikel Sociale medier lukker stribevis af konti med iransk propaganda Sociale medier lukker stribevis af konti med iransk propaganda
Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook vil gøre op med påvirkningskampagner. Derfor skal nye regler gøre det mere besværligt at indrykke politiske annoncer på det sociale medie. Reglerne vil også gælde i forbindelse med europaparlamentsvalg den 26. maj og folketingsvalget, der skal finde sted senest den 17. juni i år.

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Ifølge en dansk forsker hjælper det ikke på klimaproblemerne at lade være med at spise kød, da det animalske landbrug ikke tilføjer flere drivhusgasser til atmosfæren - det er de samme drivhusgasser, der kører i ring. Men den påstand holder ikke.

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Claus Pilgaard har overvundet sin konkurs ved at investere i bitcoin, og nu spreder han budskabet, så andre kan gøre ham kunsten efter. Sådan lyder det i en artikel, der lige nu florerer på nettet. Men artiklen er fup, og det er ikke første gang Claus Pilgaard har måtte lægge navn til den slags svindelnumre.   

Tilgodebevis til Magasin er fup

Tilgodebevis til Magasin er fup

Falske tilgodebeviser til Magasin tikker i øjeblikket ind på mange danskeres mobiltelefon på sms. Men der er - desværre - tale om et fupnummer, der i sidste ende kan koste dig dyrt. Svindlerne vil nemlig have snablen ned i din bankkonto.

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

KOMMENTAR: Europas demokratier er blevet svækket i de seneste 10 år. Populismen er i fremgang overalt i Europa. Vi må tænke nyt, hvis vi skal redde de demokratiske værdier.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Hvis danskerne får flere våben i hænderne, vil kriminaliteten falde, siger DF’s Kenneth Kristensen Berth, der samtidig mener, at vi bør tillade peberspray uden for hjemmet. Men om våben får kriminaliteten til at dale, er et spørgsmål, der splitter kriminalitetsforskere.

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

I årets løb har vi her på redaktionen bragt faktatjek for at nuancere den offentlige debat, oplyst om falske nyheder der spredte sig på nettet, og vi har forsøgt at guide dig gennem fare og tendenser på de sociale medier. Her kommer en samling af årets mest læste artikler.

Nyt EU-faktatjekprojekt søger koordinator/redaktør

Internationalt netværk af faktatjekmedier, som også danske TjekDet.dk er en del af, skaber fælles tværnational platform, der skal korrigere og nuancere den offentlige debat forud for europa-parlamentsvalget i maj 2019. I den forbindelse søger netværket en projektleder, der i udgangspunktet vil have base i Paris.

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

En gruppe forskere fra det verdensførende universitet Harvard er klar med en god nyhed: Blot ét glas juice om dagen kan nemlig halvere risikoen for den frygtede sygdom demens. Sådan lyder en overskrift i Jyllands-Posten i hvert fald. Desværre holder nyheden ikke.

Spiser danskerne mere og mere kød?

Spiser danskerne mere og mere kød?

Danskerne spiser mere og mere kød, lød det fra livsstilsekspert Anne Glad i DR-programmet Aftenshowet. Men det siger undersøgelsen, som Anne Glad henviser til, ikke spor om.

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

Liberal Alliances partileder vil tage stemmeretten fra folk på kontanthjælp, og partiets finansordfører mener, at folk selv er skyld i om de er arbejdsløse, syge eller fattige. Det er budskaberne i to grafikker, der lige nu cirkulerer på Facebook. Der er bare et enkelt problem. Ingen af politikerne har nogensinde sagt dét, som der står på billederne. 

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Endnu engang må elektronikkæden Elgiganten ufrivilligt lægge navn til en falsk konkurrence. Denne gang om en gratis iPhone XS, der dog sidenhen viser sig ikke at være omkostningsfri. Samme svindelnummer florerede i maj måned i år, hvor vi så nærmere på sagen.