Jagten på opmærksomhed grobund for falske nyheder

BOGANMELDELSE: ”Fake News – når virkeligheden taber” er ikke en debatbog med skarpe kanter. Til gengæld er den stærk på den mere teoretiske, filosofiske, politiske og demokratiske analyse.

Lisbeth Knudsen
 


Fakta

bogud

Fake News – når virkeligheden taber. Vincent H. Hendricks og Mads Vestergaard. Gyldendal. 176 sider. 199,95 kr.

Opmærksomhed. Det handler mest af alt om opmærksomhed. Og om hvordan jagten på opmærksomhed i et samfund fyldt til randen med informationer kan give anledning til misinformation, politiske bobler, populisme og i sidste ende et postfaktuelt demokrati.

Sådan indleder professor dr. Phil Vincent F. Hendricks og cand.mag. Mads Vestergaard deres nye bog ”Fake News – når virkeligheden taber”. Med den optimistiske - man fristes til at sige naive – tilgang, at menneskeheden kan styre teknologien og markedet, hvis vi kollektivt kæmper for det, så prøver de to forfattere at kortlægge, hvad der kan være grobunden for og gødningen til fænomener som falske nyheder og misinformation.

”Fake News – når virkeligheden taber” er ikke en debatbog med skarpe kanter eller en bog, som afslører den store nye viden eller forskning om begrebet, der bliver brugt og misbrugt til netop at skabe opmærksomhed om mange forskellige dagsordener i øjeblikket. Det er først og fremmest en bog, som letlæst og jordbunden forsøger at strukturere, hvad det hele handler om. En bog velegnet til undervisningsbrug og til begyndere, der gerne vil forstå, hvad ”fake news” er for noget.

Hvad bogen savner af tyngde på analyse af markedet og de teknologiske og forretningsmæssige dynamikker, det har den til gengæld på den mere teoretiske, filosofiske, politiske og demokratiske analyse.

At udviklingen har betydning og alvor bruger forfatterne World Economic Forums analyse fra 2013 til at understrege. Her konstaterede WEF, at misinformation i en digital tidsalder må regnes blandt de store globale udfordringer som klimaforandringerne, økonomisk ulighed m.v.

”Den globale risiko for massiv digital misinformation står i centrum for en konstellation af teknologiske og geopolitiske risici, der strækker sig fra terrorisme til cyberangreb og sammenbruddet af globale styreformer”, skriver WEF. Fire år senere – i 2017 – konstaterer WEF, at misinformation nu udfordrer selve den demokratiske styreform.

Så er fundamentet lige som lagt til en bog, der forsøger at forklare, hvad der sker, og nøgleordet er opmærksomhedsøkonomien. Både når det gælder politiske budskaber, de sociale medier og de professionelle medier. Der følger i bogen glimrende beskrivelser af spekulation i opmærksomhed og de politiske bobler, hvor substansen bliver taberen.

Et vigtigt og veldisponeret afsnit i bogen beskriver de forskellige grader af misinformation fra sandhed til forvanskninger, ubekræftede rygter, fra fortielser til egentlige løgne, fra bullshit til fake news og såkaldt alternative fakta.

Forfatterne tager os også med ind i forklaringer på, hvorfor vi bliver faktaresistente eller helt faktaimmune. Her får vi også den politiske opskrift på, hvad der skaber populisme, og hvordan arbejdsmetoden er spekulation i at opstille konflikter og dem-og-os fortællinger. Og her bevæger vi os videre ind i et politisk miljø, hvor der er plads til mere eller mindre besynderlige konspirationsteorier, fordi fakta miskrediteres og myterne eller løgnene er nemmere og enklere at tro på.

Bogens afslutning er et opråb til at bekæmpe det postfaktuelle demokrati. Der har aldrig været en guldalder, hvor politikerne kun var ærlige, autentiske og altid talte sandt, skriver Hendricks og Vestergaard. Men det har aldrig tidligere været særlig heldigt at blive afsløret i bedrag eller en åbenlys løgn. Men hvis folk ikke længere tror på de medier eller eksperter, som afslører løgnen og bedraget, eller medierne lige frem bliver udråbt til fjenden eller til fake news, så bliver kendsgerninger sekundære for politisk succes, hedder det i bogen. Mistillid er undergravende for demokratiet.

Undergraves de demokratiske institutioner, som muliggør, at man kan stille magthaverne til regnskab på et faktuelt og sagligt grundlag, dvs. medier, parlament og domstole, undergraves selve demokratiet, skriver Hendricks og Vestergaard.

”Forsøger man at fyre vagthundene og regnskabsholderne, for ikke selv at ende med at blive fyret af befolkningen, svarer det til at opsige demokratiets grundlæggende kontrakt”, lyder forfatternes advarsel. Men hvad vi så gør ved det, må læserne selv tænke videre over.

LÆS OGSÅ: Uddrag af bogen "Fake News": Populisme og konspirationsteori er to sider af samme sag

 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu