Jagten på opmærksomhed grobund for falske nyheder

BOGANMELDELSE: ”Fake News – når virkeligheden taber” er ikke en debatbog med skarpe kanter. Til gengæld er den stærk på den mere teoretiske, filosofiske, politiske og demokratiske analyse.

 


Fakta

Opmærksomhed. Det handler mest af alt om opmærksomhed. Og om hvordan jagten på opmærksomhed i et samfund fyldt til randen med informationer kan give anledning til misinformation, politiske bobler, populisme og i sidste ende et postfaktuelt demokrati.

Sådan indleder professor dr. Phil Vincent F. Hendricks og cand.mag. Mads Vestergaard deres nye bog ”Fake News – når virkeligheden taber”. Med den optimistiske - man fristes til at sige naive – tilgang, at menneskeheden kan styre teknologien og markedet, hvis vi kollektivt kæmper for det, så prøver de to forfattere at kortlægge, hvad der kan være grobunden for og gødningen til fænomener som falske nyheder og misinformation.

”Fake News – når virkeligheden taber” er ikke en debatbog med skarpe kanter eller en bog, som afslører den store nye viden eller forskning om begrebet, der bliver brugt og misbrugt til netop at skabe opmærksomhed om mange forskellige dagsordener i øjeblikket. Det er først og fremmest en bog, som letlæst og jordbunden forsøger at strukturere, hvad det hele handler om. En bog velegnet til undervisningsbrug og til begyndere, der gerne vil forstå, hvad ”fake news” er for noget.

Hvad bogen savner af tyngde på analyse af markedet og de teknologiske og forretningsmæssige dynamikker, det har den til gengæld på den mere teoretiske, filosofiske, politiske og demokratiske analyse.

At udviklingen har betydning og alvor bruger forfatterne World Economic Forums analyse fra 2013 til at understrege. Her konstaterede WEF, at misinformation i en digital tidsalder må regnes blandt de store globale udfordringer som klimaforandringerne, økonomisk ulighed m.v.

”Den globale risiko for massiv digital misinformation står i centrum for en konstellation af teknologiske og geopolitiske risici, der strækker sig fra terrorisme til cyberangreb og sammenbruddet af globale styreformer”, skriver WEF. Fire år senere – i 2017 – konstaterer WEF, at misinformation nu udfordrer selve den demokratiske styreform.

Så er fundamentet lige som lagt til en bog, der forsøger at forklare, hvad der sker, og nøgleordet er opmærksomhedsøkonomien. Både når det gælder politiske budskaber, de sociale medier og de professionelle medier. Der følger i bogen glimrende beskrivelser af spekulation i opmærksomhed og de politiske bobler, hvor substansen bliver taberen.

Et vigtigt og veldisponeret afsnit i bogen beskriver de forskellige grader af misinformation fra sandhed til forvanskninger, ubekræftede rygter, fra fortielser til egentlige løgne, fra bullshit til fake news og såkaldt alternative fakta.

Forfatterne tager os også med ind i forklaringer på, hvorfor vi bliver faktaresistente eller helt faktaimmune. Her får vi også den politiske opskrift på, hvad der skaber populisme, og hvordan arbejdsmetoden er spekulation i at opstille konflikter og dem-og-os fortællinger. Og her bevæger vi os videre ind i et politisk miljø, hvor der er plads til mere eller mindre besynderlige konspirationsteorier, fordi fakta miskrediteres og myterne eller løgnene er nemmere og enklere at tro på.

Bogens afslutning er et opråb til at bekæmpe det postfaktuelle demokrati. Der har aldrig været en guldalder, hvor politikerne kun var ærlige, autentiske og altid talte sandt, skriver Hendricks og Vestergaard. Men det har aldrig tidligere været særlig heldigt at blive afsløret i bedrag eller en åbenlys løgn. Men hvis folk ikke længere tror på de medier eller eksperter, som afslører løgnen og bedraget, eller medierne lige frem bliver udråbt til fjenden eller til fake news, så bliver kendsgerninger sekundære for politisk succes, hedder det i bogen. Mistillid er undergravende for demokratiet.

Undergraves de demokratiske institutioner, som muliggør, at man kan stille magthaverne til regnskab på et faktuelt og sagligt grundlag, dvs. medier, parlament og domstole, undergraves selve demokratiet, skriver Hendricks og Vestergaard.

”Forsøger man at fyre vagthundene og regnskabsholderne, for ikke selv at ende med at blive fyret af befolkningen, svarer det til at opsige demokratiets grundlæggende kontrakt”, lyder forfatternes advarsel. Men hvad vi så gør ved det, må læserne selv tænke videre over.

LÆS OGSÅ: Uddrag af bogen "Fake News": Populisme og konspirationsteori er to sider af samme sag

 

Forrige artikel BLOG: Et statsligt kontor mod fake news kan gøre mere skade end gavn BLOG: Et statsligt kontor mod fake news kan gøre mere skade end gavn Næste artikel ANALYSE: Gør mere fakta os mindre objektive? ANALYSE: Gør mere fakta os mindre objektive?
Er de fattigstes indkomst fordoblet eller faldet?

Er de fattigstes indkomst fordoblet eller faldet?

De fattigstes indkomst er mere end fordoblet siden 2008, mens de rigestes kun er steget med én procent, ifølge Anders Samuelsen. Men Mellemfolkeligt Samvirke mener, at uligheden mellem top og bund er steget. To forskere forklarer, hvorfor begge dele er sandt.  

Danske forældre er europamestre i at parkere børn i vuggestue

Danske forældre er europamestre i at parkere børn i vuggestue

Debatten om daginstitutionerne fylder i medierne op til det kommende folketingsvalg. Og ikke alle forældre køber, at børn trives i vuggestuer. Men danske forældre indtager faktisk den europæiske førsteplads i at få de mindste passet i daginstitution, fortæller EU-tal. 

Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook har givet sparket til det alternative netmedie 24NYT uden at forklare hvorfor. 24NYT har vildledt læsere og angiveligt købt sig til medvind på det sociale medie, skriver DR. 

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

BLOGINDLÆG: I dag er det blandt andet de sociale medier og andre digitale platforme, der bruges til at formidle mis- og desinformation. Men begreberne har længe været en del af verdenshistorien. I 30'erne blev radioen et vigtigt redskab til at sprede propaganda. 

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

Europa-Parlamentets ledelse har besluttet at aflyse valgprognoser, de selv har bestilt. Det sker efter kritik både udefra og indefra - og i erkendelse af, at det kan ses som upassende, at målingerne kommer fra parlamentet selv.

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Danskerne er blandt de mest kriminelle indvandrere i Norge. Det viser kreativ brug af statistik i en populær video på Facebook. Videoen handler i virkeligheden om, at kultur og religion ikke har noget med kriminalitet at gøre, men det er der blandet opbakning til fra forskere. 

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Københavns Kommune vil begrænse antallet af radikaliserede københavnere, der ønsker dansk lovgivning baseret på sharia. Desværre går det den helt forkerte vej, viser kommunens egne tal. Men det kan kommunens tal slet ikke sige noget om.