Jagten på opmærksomhed grobund for falske nyheder

BOGANMELDELSE: ”Fake News – når virkeligheden taber” er ikke en debatbog med skarpe kanter. Til gengæld er den stærk på den mere teoretiske, filosofiske, politiske og demokratiske analyse.

 


Fakta

Opmærksomhed. Det handler mest af alt om opmærksomhed. Og om hvordan jagten på opmærksomhed i et samfund fyldt til randen med informationer kan give anledning til misinformation, politiske bobler, populisme og i sidste ende et postfaktuelt demokrati.

Sådan indleder professor dr. Phil Vincent F. Hendricks og cand.mag. Mads Vestergaard deres nye bog ”Fake News – når virkeligheden taber”. Med den optimistiske - man fristes til at sige naive – tilgang, at menneskeheden kan styre teknologien og markedet, hvis vi kollektivt kæmper for det, så prøver de to forfattere at kortlægge, hvad der kan være grobunden for og gødningen til fænomener som falske nyheder og misinformation.

”Fake News – når virkeligheden taber” er ikke en debatbog med skarpe kanter eller en bog, som afslører den store nye viden eller forskning om begrebet, der bliver brugt og misbrugt til netop at skabe opmærksomhed om mange forskellige dagsordener i øjeblikket. Det er først og fremmest en bog, som letlæst og jordbunden forsøger at strukturere, hvad det hele handler om. En bog velegnet til undervisningsbrug og til begyndere, der gerne vil forstå, hvad ”fake news” er for noget.

Hvad bogen savner af tyngde på analyse af markedet og de teknologiske og forretningsmæssige dynamikker, det har den til gengæld på den mere teoretiske, filosofiske, politiske og demokratiske analyse.

At udviklingen har betydning og alvor bruger forfatterne World Economic Forums analyse fra 2013 til at understrege. Her konstaterede WEF, at misinformation i en digital tidsalder må regnes blandt de store globale udfordringer som klimaforandringerne, økonomisk ulighed m.v.

”Den globale risiko for massiv digital misinformation står i centrum for en konstellation af teknologiske og geopolitiske risici, der strækker sig fra terrorisme til cyberangreb og sammenbruddet af globale styreformer”, skriver WEF. Fire år senere – i 2017 – konstaterer WEF, at misinformation nu udfordrer selve den demokratiske styreform.

Så er fundamentet lige som lagt til en bog, der forsøger at forklare, hvad der sker, og nøgleordet er opmærksomhedsøkonomien. Både når det gælder politiske budskaber, de sociale medier og de professionelle medier. Der følger i bogen glimrende beskrivelser af spekulation i opmærksomhed og de politiske bobler, hvor substansen bliver taberen.

Et vigtigt og veldisponeret afsnit i bogen beskriver de forskellige grader af misinformation fra sandhed til forvanskninger, ubekræftede rygter, fra fortielser til egentlige løgne, fra bullshit til fake news og såkaldt alternative fakta.

Forfatterne tager os også med ind i forklaringer på, hvorfor vi bliver faktaresistente eller helt faktaimmune. Her får vi også den politiske opskrift på, hvad der skaber populisme, og hvordan arbejdsmetoden er spekulation i at opstille konflikter og dem-og-os fortællinger. Og her bevæger vi os videre ind i et politisk miljø, hvor der er plads til mere eller mindre besynderlige konspirationsteorier, fordi fakta miskrediteres og myterne eller løgnene er nemmere og enklere at tro på.

Bogens afslutning er et opråb til at bekæmpe det postfaktuelle demokrati. Der har aldrig været en guldalder, hvor politikerne kun var ærlige, autentiske og altid talte sandt, skriver Hendricks og Vestergaard. Men det har aldrig tidligere været særlig heldigt at blive afsløret i bedrag eller en åbenlys løgn. Men hvis folk ikke længere tror på de medier eller eksperter, som afslører løgnen og bedraget, eller medierne lige frem bliver udråbt til fjenden eller til fake news, så bliver kendsgerninger sekundære for politisk succes, hedder det i bogen. Mistillid er undergravende for demokratiet.

Undergraves de demokratiske institutioner, som muliggør, at man kan stille magthaverne til regnskab på et faktuelt og sagligt grundlag, dvs. medier, parlament og domstole, undergraves selve demokratiet, skriver Hendricks og Vestergaard.

”Forsøger man at fyre vagthundene og regnskabsholderne, for ikke selv at ende med at blive fyret af befolkningen, svarer det til at opsige demokratiets grundlæggende kontrakt”, lyder forfatternes advarsel. Men hvad vi så gør ved det, må læserne selv tænke videre over.

LÆS OGSÅ: Uddrag af bogen "Fake News": Populisme og konspirationsteori er to sider af samme sag

 

Forrige artikel BLOG: Et statsligt kontor mod fake news kan gøre mere skade end gavn BLOG: Et statsligt kontor mod fake news kan gøre mere skade end gavn Næste artikel ANALYSE: Gør mere fakta os mindre objektive? ANALYSE: Gør mere fakta os mindre objektive?
Jyske biografer advarer: Deltag endelig ikke i denne konkurrence!

Jyske biografer advarer: Deltag endelig ikke i denne konkurrence!

Rækken af biografer landet over, der ufrivilligt lægger navn til falske konkurrencer på Facebook, er blevet endnu længere. Denne gang er det Biografcenter Fotorama Viborg, Kinorama i Aabenraa og Bio Silkeborg, der er ofre for konkurrencer, som de slet ikke står bag.

Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Folkepensionister, der har knoklet for fædrelandet i en menneskealder, får det samme beløb i ydelse som flygtninge, der lige er kommet til landet. Det påstår et flittigt delt og forarget opslag på Facebook. Men virkeligheden er noget mere nuanceret, fastslår to forskere.

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Klaus Riskær Pedersen har investeret en halv milliard i en investeringsplatform, der skal hjælpe forgældede danskere. Det påstår i hvert fald en artikel, der tilsyneladende stammer fra Berlingske Business. Men der er tale om svindel, som forsøger at hive penge op af godtroende folks lommer. 

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Mere end halvdelen af verdens klimaforskere mener, at menneskets bidrag til den globale opvarmning er meget begrænset, siger Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Men hans dokumentation underbygger ikke hans påstand.

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Anders Matthesen har ifølge en artikel postet hele 500 millioner kroner i en bitcoin-investeringsplatform, som hjælper almindelige mennesker af med deres gæld. Men artiklen er pure opspind designet til at snyde godtroende folk. 

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Mette Frederiksen har taget hul på forhandlingerne, der skal opfylde et af hendes mest profilerede valgløfter: Tidligere pension til nedslidte. Hvem og hvor mange der kunne se frem til den ret, ville S ikke ud med. I foråret gik vi alligevel på jagt efter et muligt svar. 

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter. "Vi siger ikke om det er sandt eller ikke sandt,” lyder det fra nyhedschefen for det russiske medie.

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Med en særlig type tape behøver du aldrig at bekymre dig om smerter igen. Sådan reklamerer flere kendte tv-værter i en række annoncer på nettet. Men værternes navne og billeder er blevet misbrugt. Og tapens effekt er næppe så fantastisk, som det påstås i annoncerne. 

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Sofie Linde har haft en sommer i netsvindlernes søgelys. Først blev hendes navn og ansigt misbrugt til at sælge slankepiller, og nu skulle hun angiveligt være på banen med en natcreme. Igen er der dog tale om svindel. 

Hvem betaler egentlig topskat?

Hvem betaler egentlig topskat?

Topskatten er ofte en varm kartoffel i den offentlige politiske debat. Men hvem er det egentlig, politikerne taler om, når de nævner topskatteyderne? TjekDet har undersøgt sagen.