Jagten på opmærksomhed grobund for falske nyheder

BOGANMELDELSE: ”Fake News – når virkeligheden taber” er ikke en debatbog med skarpe kanter. Til gengæld er den stærk på den mere teoretiske, filosofiske, politiske og demokratiske analyse.

 


Fakta

Opmærksomhed. Det handler mest af alt om opmærksomhed. Og om hvordan jagten på opmærksomhed i et samfund fyldt til randen med informationer kan give anledning til misinformation, politiske bobler, populisme og i sidste ende et postfaktuelt demokrati.

Sådan indleder professor dr. Phil Vincent F. Hendricks og cand.mag. Mads Vestergaard deres nye bog ”Fake News – når virkeligheden taber”. Med den optimistiske - man fristes til at sige naive – tilgang, at menneskeheden kan styre teknologien og markedet, hvis vi kollektivt kæmper for det, så prøver de to forfattere at kortlægge, hvad der kan være grobunden for og gødningen til fænomener som falske nyheder og misinformation.

”Fake News – når virkeligheden taber” er ikke en debatbog med skarpe kanter eller en bog, som afslører den store nye viden eller forskning om begrebet, der bliver brugt og misbrugt til netop at skabe opmærksomhed om mange forskellige dagsordener i øjeblikket. Det er først og fremmest en bog, som letlæst og jordbunden forsøger at strukturere, hvad det hele handler om. En bog velegnet til undervisningsbrug og til begyndere, der gerne vil forstå, hvad ”fake news” er for noget.

Hvad bogen savner af tyngde på analyse af markedet og de teknologiske og forretningsmæssige dynamikker, det har den til gengæld på den mere teoretiske, filosofiske, politiske og demokratiske analyse.

At udviklingen har betydning og alvor bruger forfatterne World Economic Forums analyse fra 2013 til at understrege. Her konstaterede WEF, at misinformation i en digital tidsalder må regnes blandt de store globale udfordringer som klimaforandringerne, økonomisk ulighed m.v.

”Den globale risiko for massiv digital misinformation står i centrum for en konstellation af teknologiske og geopolitiske risici, der strækker sig fra terrorisme til cyberangreb og sammenbruddet af globale styreformer”, skriver WEF. Fire år senere – i 2017 – konstaterer WEF, at misinformation nu udfordrer selve den demokratiske styreform.

Så er fundamentet lige som lagt til en bog, der forsøger at forklare, hvad der sker, og nøgleordet er opmærksomhedsøkonomien. Både når det gælder politiske budskaber, de sociale medier og de professionelle medier. Der følger i bogen glimrende beskrivelser af spekulation i opmærksomhed og de politiske bobler, hvor substansen bliver taberen.

Et vigtigt og veldisponeret afsnit i bogen beskriver de forskellige grader af misinformation fra sandhed til forvanskninger, ubekræftede rygter, fra fortielser til egentlige løgne, fra bullshit til fake news og såkaldt alternative fakta.

Forfatterne tager os også med ind i forklaringer på, hvorfor vi bliver faktaresistente eller helt faktaimmune. Her får vi også den politiske opskrift på, hvad der skaber populisme, og hvordan arbejdsmetoden er spekulation i at opstille konflikter og dem-og-os fortællinger. Og her bevæger vi os videre ind i et politisk miljø, hvor der er plads til mere eller mindre besynderlige konspirationsteorier, fordi fakta miskrediteres og myterne eller løgnene er nemmere og enklere at tro på.

Bogens afslutning er et opråb til at bekæmpe det postfaktuelle demokrati. Der har aldrig været en guldalder, hvor politikerne kun var ærlige, autentiske og altid talte sandt, skriver Hendricks og Vestergaard. Men det har aldrig tidligere været særlig heldigt at blive afsløret i bedrag eller en åbenlys løgn. Men hvis folk ikke længere tror på de medier eller eksperter, som afslører løgnen og bedraget, eller medierne lige frem bliver udråbt til fjenden eller til fake news, så bliver kendsgerninger sekundære for politisk succes, hedder det i bogen. Mistillid er undergravende for demokratiet.

Undergraves de demokratiske institutioner, som muliggør, at man kan stille magthaverne til regnskab på et faktuelt og sagligt grundlag, dvs. medier, parlament og domstole, undergraves selve demokratiet, skriver Hendricks og Vestergaard.

”Forsøger man at fyre vagthundene og regnskabsholderne, for ikke selv at ende med at blive fyret af befolkningen, svarer det til at opsige demokratiets grundlæggende kontrakt”, lyder forfatternes advarsel. Men hvad vi så gør ved det, må læserne selv tænke videre over.

LÆS OGSÅ: Uddrag af bogen "Fake News": Populisme og konspirationsteori er to sider af samme sag

 

Forrige artikel BLOG: Et statsligt kontor mod fake news kan gøre mere skade end gavn BLOG: Et statsligt kontor mod fake news kan gøre mere skade end gavn Næste artikel ANALYSE: Gør mere fakta os mindre objektive? ANALYSE: Gør mere fakta os mindre objektive?
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.