Kan vindmøller ved kysten skabe 6.200 job?

Regeringen vil skrotte vindmøller ved kysten, men det kan koste tusinder af job i de danske yderområder. Nogenlunde sådan lyder påstanden fra Socialdemokratiet. Men antallet af job er overdrevet, fortæller DR-programmet Detektor.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

 



Fakta

Regeringen vil skrotte kystnære vindmøller, men det kan koste tusinder af job i Danmarks udkant. Helt nøjagtige 6.200 job, lyder konklusionen i et notat, som Finansministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har udarbejdet. Flere partier har reageret på notatets beregninger, men overser tilsyneladende væsentlige detaljer i den beregning.

"Venstre vil hælde 6.200 arbejdspladser i provinsen ud med badevandet," lød det i en kampagne på Facebook. Og partiets finansordfører Benny Engelbrecht fulgte trop på Twitter: "Som den forkælede prinsesse i eventyret siger Venstre "Duer ikke. Væk, du er grim" Og så røg 6.200 jobs ud med badevandet".

Men det er overdrevet at påstå, at det vil koste 6.200 job i provinsen, hvis man ikke opfører vindmøllerne, viser et faktatjek, som Detektor bragte i programmet torsdag.

Også de Konservatives Brian Mikkelsen har fremhævet, at mange job vil gå tabt, hvis vindmøllerne ikke opføres.

"Vi er imod at skrotte de kystnære vindmøller. Først og fremmest fordi vi synes, at det er rigtigt at fortsætte den grønne omstilling, så vi bliver uafhængige af fossile brændstoffer. Og så giver det over 6000 arbejdspladser i udkantsområdet, hvor der mangler arbejdspladser,” siger han til Berlingske den 3. november i år.

Men de 6.200 job, som notatet når frem til, er ikke antallet af personer. Det er antallet af årsværk. I regeringens notat står der, at der er arbejde til 300 det første år og cirka 1.500, 2.400 og 2.000 i hvert af de følgende år, indtil anlægsarbejderne er slut. Og derefter vil der i øvrigt formodentlig kun være arbejde til et mindre antal personer til drift og vedligeholdelse.

Regeringen har dog ikke flertal for at droppe planerne, da både de Konservative og oppositionen er imod forslaget.

Læs hele Detektors faktatjek her.

 

Forrige artikel Vermund giver migranter skylden for flere sexoverfald Vermund giver migranter skylden for flere sexoverfald Næste artikel Laver dobbelt så mange djøf’ere bare det samme? Laver dobbelt så mange djøf’ere bare det samme?
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.