Kendt læge misbrugt i falske coronaopslag på sociale medier: "Jeg vil ikke indblandes"

I et opslag, der spredes på sociale medier, går lægen Stig Ekkert, der er kendt som fortaler for at behandle covid-19-patienter med malariamidlet klorokin, angiveligt til angreb på Lægemiddelstyrelsen. Men Stig Ekkert har ikke det fjerneste med opslaget at gøre.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Bemærk: Denne artikel, som undersøger en påstand, der relaterer til coronavirus-pandemien, er mere end 24 timer gammel. Situationen udvikler sig løbende. Faglige vurderinger og data, der var rigtige for nogle dage eller uger siden, kan have ændret sig eller ikke længere være retvisende. Derfor er det vigtigt at have for øje, hvornår denne artikel er udgivet.

”Har Lægemiddelstyrelsen tabt sutten?” 

Sådan spørger den danske læge Stig Ekkert angiveligt i et opslag, der lige nu deles vidt og bredt på Facebook. Stig Ekkert er kendt som fortaler for at behandle covid-19-patienter med malariamidlet klorokin. Det er den sygdom, man kan udvikle efter smitte med coronavirus.  

Opslaget med lægens bredside mod Lægemiddelstyrelsen er delt mindst 1.800 gange i offentlige opslag. Og alene fire opslag, som TjekDet har fundet frem til, er vist mindst 66.400 gange i danske brugeres facebookfeeds.

I opslaget er der på en grøn baggrund placeret et billede af Stig Ekkert sammen med en tekst, der angiveligt gengiver et facebookopslag skrevet af selvsamme Stig Ekkert tidligere på måneden.   

Artiklen fortsætter under billedet. 

Lægen Stig Ekkert beskylder ifølge opslaget Lægemiddelstyrelsen for at have vægtet penge højere end danskeres sundhed. Men Stig Ekkert har ikke noget med opslaget at gøre. 

Af teksten fremgår det, at Lægemiddelstyrelsen skulle have penge – og ikke danskeres sundhed – i tankerne, da styrelsen sidst i marts begrænsede ordinationen af malariamidlet klorokin.  

Lægemiddelstyrelsen får nemlig 80 procent af sine indtægter fra medicinalindustrien, hævdes det i grafikken. Og derfor skulle styrelsen angiveligt have økonomisk interesse i at undertrykke allerede godkendte præparater, så der udvikles nye, som skal godkendes.  

Det er dog slet ikke Stig Ekkert, der har skrevet den harske kritik. Det oplyser lægen selv på sin facebookside under overskriften ”ADVARSEL”. 

”Det delte link med mit billede og blå tekst om Lægemiddelstyrelsen ’der har tabt sutten’ er falsk. Det omhandler anklager mod Lægemiddelstyrelsen, der absolut ikke er forfattet af mig,” skriver Stig Ekkert.  

Artiklen fortsætter under billedet.
På sin facebookside advarer Stig Ekkert mod det falske opslag. (Foto: Skærmbillede fra Facebook)

”Jeg beder venligst alle om at fjerne dette falsum,” skriver han videre. 

Også over for TjekDet tager Stig Ekkert afstand fra opslaget.  

"Jeg har ikke skrevet det indlæg og er absolut ikke enig i tonen. Det er ikke mit, og jeg vil ikke indblandes i det,” siger han.  

Månedlang uenighed om klorokin 

Stig Ekkert, der er speciallæge i almen medicin ved Dragør Lægeklinik Patientcentrum, blev landskendt, da han i slutningen af februar i en pressemeddelelse anbefalede malariamidlet klorokin som behandlingsmiddel mod covid-19, der er sygdommen man kan udvikle, hvis man bliver smittet med den nye coronavirus SARS-CoV-2.

Anbefalingen vakte opsigt, fordi Lægemiddelstyrelsen ikke har godkendt malariamidlet til behandling af sygdommen. Og pressemeddelelsen fik da også hårde ord med på vejen af styrelsens direktør, Thomas Senderovitz, der kaldte det ”helt uacceptabelt, at man laver sådan en annoncering.” 

”Det er udokumenterede påstande og ikke myndighedsgodkendte anbefalinger, og det advarer vi selvfølgelig imod i sådan en tid her,” sagde direktøren for Lægemiddelstyrelsen til DR.

Til TjekDet opfordrede flere forskere ligeledes til, at man trådte på bremsen. 

Men Stig Ekkert stod fast på, at man bør behandle coronapatienter med malariamidlet. I en artikel fra Berlingske 20. marts fremgår det, at han ikke mener, det er tid til at lade være. 

”Jeg synes, det er uansvarligt, at Lægemiddelstyrelsen ikke vil anbefale den her behandling,” sagde Stig Ekkert til Berlingske.

Et par dage efter, den 22. marts, ændrede Lægemiddelstyrelsen udleveringsbestemmelsen for alle lægemidler, der indeholder hydroxyklorokin, så det nu kun er sygehuslæger samt speciallæger indenfor reumatologi, dermatologi og pædiatri, der kan udskrive lægemidler med klorokin. 

Patienter, som ikke allerede får behandling med klorokin, vil dermed ikke kunne få lægemidlet udleveret på apoteket.   

Det blev ifølge Lægemiddelstyrelsen gjort for ”at sikre mod uhensigtsmæssige ordinationer” af stoffet, så det ”udelukkende udskrives til patienter, der allerede er i behandling” med det. 

Artiklen fortsætter under billedet

Lægemiddelstyrelsens direktør, Thomas Senderovitz, har advaret mod at ordinere malariamedicin til behandling af covid-19. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix).

”Det er vigtigt, at disse patienter stadig kan få medicinen, og at der ikke opstår forsyningsproblemer forårsaget af hamstring, eller af, at medicinen udskrives uden for indikationen, dvs. ud over det, som den er godkendt til,” skriver Lægemiddelstyrelsen i en pressemeddelelse.   

”Ændringen skyldes situationen med COVID-19,” skriver styrelsen.  

Sammen med professor og overlæge Thomas Benfield skal Stig Ekkert efter planen forestå et forsøg på Hvidovre Hospital, hvor man vil teste klorokin som kur mod coronavirus.

Pensioneret læge bag kritikken 

Men det er altså ikke Stig Ekkert, der har forfattet den kritik, der lige nu florerer på Facebook. Det har derimod en Mogens Ole Larsen, der er pensioneret læge. Teksten stammer fra et facebookopslag, som Mogens Ole Larsen skrev 15. april. Det bekræfter han, da TjekDet taler med ham. 

Men Mogens Ole Larsen aner ikke, hvordan hans opslag er blevet koblet sammen med Stig Ekkert. Og han ved heller ikke, hvordan hans opslag er havnet i en grafik med Stig Ekkerts ansigt.  

”Jeg troede først, at det var Stig, der havde lavet det. Så jeg spurgte ham faktisk, om det mon ikke er mig, der er forfatteren,” siger Mogens Ole Larsen.  

Artiklen fortsætter under billedet. 

I en kommentar til Stig Ekkerts advarsel gør Mogens Ole Larsen opmærksom på, at han har skrevet teksten, der deles med Stig Ekkerts billede. Hvem der har koblet hans tekst sammen med Stig Ekkerts billede, ved Mogens Ole Larsen ikke. (Foto: Skærmbillede fra Facebook)

Han står inde for sin kritik af Lægemiddelstyrelsen, oplyser han. Men han har ikke noget fældende bevis for, at styrelsen har sat økonomiske hensyn over sundhedsmæssige, da de begrænsede ordinationen af klorokin. 

”Det er ikke sikkert. Jeg ved jo ikke, hvilke tanker de går med derinde (hos Lægemiddelstyrelsen, red.),” siger Mogens Ole Larsen.  

Men det ”ser ud til” at være tilfældet, siger han. 

Lægemiddelstyrelsen afviser kritikken

Overfor TjekDet afviser Lægemiddelstyrelsen fuldstændig Mogens Ole Larsens kritik.  

“Økonomi spillede ingen rolle overhovedet,” siger Nikolai Brun, der er medicinsk chef i Lægemiddelstyrelsen, da TjekDet spørger ind til beslutningen om at ændre udleveringsbestemmelsen for klorokin. 

Han understreger, at ændringen er sket med to hensyn for øje. På den ene side at sikre, at patienter, der allerede behandles med klorokin, fortsat kan blive det. Og på den anden side, for at lægemidlet kan være tilgængeligt på det danske marked, hvis det skulle vise sig, at klorokin har en effekt på covid-19.

“Efter de rygter, der har været i pressen om den mulige effekt på covid-19, ville vi sikre, at lageret af hydroxyklorokin ikke blev misbrugt,” siger Nikolai Brun. 

Artiklen fortsætter under billedet. 

Nikolai Brun er medicinsk chef i Lægemiddelstyrelsen. (Foto: Lægemiddelstyrelsen)

Mogens Ole Larsen skriver, at klorokin produceres af mere end 100 medicinalfirmaer, og kalder det “utænkeligt”, at der skulle kunne opstå forsyningsproblemer.  

“Der er mange forskellige klorokinprodukter i verden. De er ikke ens. I Danmark har vi ét produkt – et hydroxyklorokinprodukt – der er godkendt på markedet, og det produceres af ét firma. Så det er den lagerbeholdning, vi har taget udgangspunkt i,” siger Nikolai Brun.

Mogens Ole Jensen skriver også, at I i overvejende grad er finansieret af penge fra medicinalfirmaer.  

“Det er der ikke noget nyt i. Det er sådan finansieringen af Lægemiddelstyrelsen er skruet sammen. Så det er en meget gammel sandhed, at vi er gebyrfinansieret i al overvejende grad,” siger Nikolai Brun og forklarer: 

“Det vil sige, at det er virksomhederne og ikke skatteyderne, som betaler for det arbejde, der er forbundet med laboratoriekontrol, inspektion, bivirkningsovervågning, godkendelsesansøgninger med videre. Det er firmaerne selv, der betaler for det.” 

Men har I så ikke økonomisk interesse i, at der bliver udviklet nye lægemidler, som skal godkendes, frem for at der bruges allerede godkendte lægemidler?  

“Firmaer, der markedsfører medicin i Danmark, betaler en årsafgift til Lægemiddelstyrelsen. Og gebyrtakster for blandt andet godkendelsesansøgninger er offentliggjorte på vores hjemmeside. Så det kan jeg fuldkommen afvise,” siger Nikolai Brun.

Forrige artikel Du kan ikke bare regne med, at sol og sommer kan gøre kål på coronavirus Du kan ikke bare regne med, at sol og sommer kan gøre kål på coronavirus Næste artikel Nej, influenzavaccinerede vil ikke teste falsk positiv for corona i de hvide telte Nej, influenzavaccinerede vil ikke teste falsk positiv for corona i de hvide telte
Bilka er lige nu et populært mål for fupkonkurrencer

Bilka er lige nu et populært mål for fupkonkurrencer

For at sprede lidt glæde i coronakrisetiden, udlover Bilka i Skalborg spritnye høretelefoner til 10 heldige vindere. Sådan lyder det i et populært opslag på sociale medier. Men Bilka har intet med konkurrencen at gøre - den er et fupnummer. I øjeblikket lægger flere af kædens varehuse ufrivilligt navn til svindelnummeret.

Helle Thorning-Schmidt bliver medlem af Facebooks nye

Helle Thorning-Schmidt bliver medlem af Facebooks nye "højesteret"

Jurister, menneskerettighedssaktivister, digitale eksperter og en tidligere dansk statsminister er blandt de udpegede medlemmer af Facebooks nye tilsynsråd. De skal tage stilling til, hvilke typer indhold der løbende skal fjernes på det sociale medie. 

Forvirring om (falsk) coronaskilt: Mener hun virkelig det helt alvorligt?

Forvirring om (falsk) coronaskilt: Mener hun virkelig det helt alvorligt?

En amerikansk demonstrant hånes på sociale medier for at holde et protestskilt med et konspirerende budskab, der beskylder Barack Obama for at stå bag coronakrisen. Men billedet er manipuleret. I virkeligheden står der noget helt andet på skiltet, som hun brugte til at demonstrere mod nedlukningen af Californien under coronakrisen. 

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Antallet af muslimer i Danmark er ofte genstand for debat på sociale medier. Ikke mindst fordi der ikke findes officielle danske opgørelser. Nye beregninger viser nu, at tallet sandsynligvis er lavere end tidligere vurderet.