Løfte om ikke at dele falske nyheder splitter EU-kandidaterne

Flere danske EU-kandidater lover ikke at sprede falske nyheder. Men ikke alle. Vi spørger de ti spidskandidater, hvorfor de vil eller ikke vil skrive under på løftet.

Fem danske spidskandidater til europaparlamentsvalget den 26. maj har indtil videre skrevet under på et “løfte om valgintegritet”, som den tidligere danske statsminister og NATO-generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, står bag gennem organisationen Alliance of Democracies Foundation. 

Ved at underskrive bedyrer kandidaterne at bekæmpe falske nyheder ved blandt andet selv at undlade at sprede falske oplysninger om deres modkandidater, ligesom de forpligter sig til at uddanne deres kampagnemedarbejdere til at genkende og forebygge cyberangreb. 

Men mens Morten Løkkegaard (V), Morten Helveg Petersen (RV), Margrete Auken (SF), Mette Bock (LA) og Nikolaj Villumsen (Ø) alle har skrevet under, har den anden halvdel af de ti danske spidskandidater til EU-valget endnu ikke underskrevet. 

Pernille Weiss (K), Rasmus Nordqvist (Å) og Jeppe Kofod (S) har understreget over for TjekDet, at de agter at skrive under, men har endnu ikke officielt gjort det. Derimod har Peter Kofod (DF) og Rina Ronja Kari (Folkebevægelsen mod EU) ikke i sinde af afgive løftet om ikke at sprede falske nyheder. 

Vi har spurgt alle ti kandidater om deres overvejelser ved initiativet. 

Morten Løkkegaard, nuværende medlem af Europa-Parlamentet for Venstre og partiets spidskandidat til det kommende valg. Har skrevet under 

”Jeg er helt opmærksom på, at det er en symbolsk gestus. Det er jo ikke et politisk policy-initiativ som sådan, men en symbolsk handling, der understreger, hvor man står i hele det her spørgsmål. Jeg forestiller mig ikke, at der skal komme noget helt konkret ud af det, men det er et spørgsmål om som politiker at understrege alvoren ved at sige, at jeg som politiker personligt vil anstrenge mig for at leve op til det her, jeg har skrevet under på.” 

Morten Løkkegaard. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Hvad skal konsekvenserne være, hvis man ikke overholder løftet? 

”Hvis man så falder i, er det jo helt afgørende, om det er noget, man gør med vilje, eller om man er blevet narret så at sige. Hvis man er blevet narret, har man jo handlet i god tro, så det er ikke et spørgsmål om at hænge folk ud på hjul og stejle. Det her er en markering, det er ikke et spørgsmål om at sanktionere, sådan som jeg ser det.” 

Men hvordan vil du så anstrenge dig for at overholde det? 

”Jeg har allerede gjort mine folk opmærksom på det her problem. Vi har intensiveret det, så vi dobbelttjekker alt, vi bringer videre. Vi faktatjekker selv, og jeg beder mine folk være opmærksomme på det, så vi ikke pludselig bliver statister i et eller andet spil.” 

Peter Kofod, Dansk Folkepartis spidskandidat til europaparlamentsvalget. Har ikke tænkt sig at skrive under 

“Jeg blev først opmærksom på, at det her fandtes, da TjekDet kontaktede mig, men jeg har en generel skepsis over for, at vi bliver spurgt om 100 forskellige initiativer, vi kan skrive under på, og det meste af det, synes jeg hurtigt, kan blive et mediestunt, hvor man svinger sig selv lidt op på en høj hest. Jeg går ud fra, at hvis jeg gør noget af det, der står på listen, så skal pressen nok selv ringe til mig, og så skal jeg nok få den skældud, jeg fortjener.” 

Peter Kofod. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

“Jeg tror, jeg kommer til at følge fuldstændigt de samme kriterier, som dem (der har skrevet under, red.). Jeg har bare ikke noget behov for at rende rundt og skrive under på alle mulige opfordringer.” 

Hvad skal konsekvenserne være for dem, der har skrevet under, hvis de bryder løftet? 

“Almindelig fordømmelse vil jeg sige. Jeg tror, at det bedste redskab over for politikere er kritiske spørgsmål, god, underbygget journalistik, og så er der jo også en masse vælgere, som bliver sure på os, hvis vi klodser op i de her ting. Så for mig at se er det bedste fri debat.” 

Morten Helveg Petersen, nuværende medlem af Europa-Parlamentet for Radikale Venstre og partiets spidskandidat til det kommende valg. Har skrevet under 

Hvad skal konsekvenserne være, hvis man har skrevet under, og ikke lever op til det? 

“Forhåbentlig kommer medierne efter os, hvis vi ikke lever op til det.” 

Så kort kan det siges?

“Som sagt er det jo et løfte, det er jo ikke en sultestrejke. Jeg går ud fra, at medierne vil komme efter os og kritisere os, hvis vi ikke lever op til det.”

Morten Helveg Petersen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Andre politikere siger, at det er en gratis omgang at skrive under. Hvad siger du til det?  

“Det kan man jo synes, men så kan man også vende den om og spørge, om det gør nogen skade at skrive under? Det synes jeg ikke, det gør. Lever jeg op til kriterierne? Ja, det synes jeg bestemt, jeg gør, men det er bare en del af et nyt billede, der måske er mere fremtrædende i mange andre lande, end det nødvendigvis er i Danmark.”  

“Men jeg kan egentlig godt lide, at vi gør det i fællesskab som optakt til det valg, der skal være til Europa-Parlamentet, hvor de politikere, der stiller op til det over hele Europa, grundlæggende har samme udfordringer i større eller mindre grad i forhold til mediebilledet i dag. Derfor synes jeg, det er et relevant initiativ at tage - også på tværs af lande.” 

Margrete Auken, nuværende medlem af Europa-Parlamentet for SF og partiets spidskandidat til det kommende valg. Har skrevet under 

“Når jeg skriver under på sådan noget, så er det, fordi jeg ved, at der er steder, hvor det går hårdt for sig. Jeg følger meget, meget nøje med i Brexit-debatten i England på Twitter, og der kan jeg jo se, hvad folk bliver udsat for af beskyldninger.” 

”Man kan spørge sig selv, om det (løfte, red.) giver nytte, men vi har vurderet, at det er en fin idé at forpligte sig til at holde øje med de her ting. Men det er klart, at det selvfølgelig er én af de ting, hvor man regner med, at ens kolleger godt kan finde ud af det uden at skrive under på noget.”

Margrete Auken. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Hvad hvis folk så bryder deres løfte? Hvilke konsekvenser skal det have? 

”Så har man bare at komme med verdenshistoriens største undskyldning. Og vil man ikke det, skal man hænges ud med navns nævnelse overalt, hvor det lader sig gøre.” 

Mette Bock, spidskandidat til europaparlamentsvalget for Liberal Alliance. Har skrevet under 

Hvorfor skrive under? 

“Fordi det sker der ikke noget ved, om jeg så må sige. Det er jo nogle ting, jeg alligevel ville gøre, og det er jo oplagt som en slags code of conduct, som er helt indlysende, og det er fint også at forpligte sig på den måde. Men det er jo ikke, fordi det ændrer min adfærd. Jeg ville alligevel opføre mig ordentligt.” 

“Nu er det sådan, at jeg er så gammeldags en politiker, at jeg ikke har nogen kampagnestab. Jeg er mig selv, og jeg gør det, der skal gøres. Jeg skriver selv mine indlæg og er helt inde i substansen, så derfor har jeg præcis kontrol over og hånden på kogepladen, når det drejer sig om, hvordan jeg kommunikerer.”

Mette Bock. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Hvad skal konsekvenserne være, hvis man ikke lever op til kravene? 

“Den vigtigste konsekvens er den samme, som når medier ikke opfører sig ordentligt, nemlig at man bliver utroværdig. Det er jo ikke en straf i almindelig forstand, men hvis man er politiker og pludselig fremstår utroværdig, fordi man har sagt, man vil gøre noget, men så gør noget andet, kan det få ganske alvorlige konsekvenser for ens politiske liv – af gode grunde.”  

Nikolaj Villumsen, spidskandidat til europaparlamentsvalget for Enhedslisten. Har skrevet under 

“Jeg har aldrig været i nærheden af at krænke de ting, jeg her har forpligtet mig til ikke at gøre, så på den måde kan man sige, at det ikke ændrer noget (at skrive under, red.). Men det kan så forhåbentlig være med til at lægge pres på nogen, der kunne fristes til at gøre det, og det er jo i sig selv vigtigt.”

Nikolaj Villumsen. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

“Vi har jo eksempelvis helt konkret oplevet, at der er blevet spredt enormt meget misinformation om FN’s migrationspagt, som fik genhør langt ind i Dansk Folkeparti og i den politiske debat i Danmark. Det, synes jeg, er et skræmmende eksempel på, at misinformation lige pludselig kan få en meget stor rolle i den politiske debat, og det håber jeg, at vi blandt andet ved et initiativ som det her kan være med til at modvirke.”

“Jeg har bemærket på sociale medier, at jeg nogle gange bliver kritiseret af profiler, som ikke har et personportræt, og som følges af stort set ingen, men som til gengæld er vanvittigt aktive med at svine alt og alle til, og det, synes jeg, er en bekymrende udvikling.” 

Rina Ronja Kari, nuværende medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og partiets spidskandidat til det kommende valg. Har ikke tænkt sig at skrive under 

“Jeg synes principielt, det er en god idé at sætte fokus på, at vi skal have en ordentlig debat, og at den ikke åbenlyst skal være præget af fake news, for det er der jo ikke nogen, der har gavn af. Jeg har ikke noget imod initiativet, og jeg synes ikke, det er et dårligt initiativ, men jeg har bare svært ved at se, at det skal rykke noget. Det er selvfølgelig bare et stykke papir, og det er jo uskadeligt, men så er det heller ikke så meget mere end det.”

Rina Ronja Kari. Foto: Malene Anthony Nielsen/Ritzau Scanpix

“Hvad skulle konsekvenserne være? Det er jo svært at pege på en form for straf. Det er jo bare en hensigtserklæring, som man kan skrive under på, hvis man har lyst, og det understreger egentlig bare min pointe om, at jeg har svært ved at se værdien af den eller se, at den kommer til at ændre noget.” 

“Hvis du laver fake news, og det bliver afsløret, så vil du jo blive kritiseret, uanset om du har skrevet under eller ej. Så det er ikke, fordi jeg synes, den er farlig at skrive under på, men den virker bare lidt ubrugelig.” 

Pernille Weiss, spidskandidat for Konservative til europaparlamentsvalget. Har ikke skrevet under, men oplyser til TjekDet, at hun agter at gøre det 

Hvad er det for en indsats, du gør nu, som du ikke gjorde, før du skrev under? 

“Det har for så vidt ikke ændret så meget hos mig. Jeg er nysgerrig på fakta, og jeg har en undrende tilgang til de påstande, jeg hører. Jeg tager afsæt i viden og ikke kun i fornemmelser og synsninger. Og så har jeg spurgt i kampagneorganisationen hos partiet, om vi er sikre på, at vi har styr på tingene i forhold til, at vi gør, hvad vi kan for at undgå fake news. Og meldingen har været: Ja, det er der en skærpet opmærksomhed på.”  

Hvis din underskrift ikke kommer til at ændre så meget, er det så ikke et tomt løfte? 

“Nej, bestemt ikke. Man kan godt skrive under på at gøre noget, man altid har gjort. Det her er ikke en kursændring, for jeg har aldrig viderekolporteret fake news.”

Pernille Weiss. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

I det tilfælde, det bliver opdaget, at du i valgkampen deler noget materiale, der strider mod løfterne, hvad sker der så? 

“Afhængigt af den konkrete sammenhæng vil jeg mindst forvente af mig selv, at jeg leverer en højlydt undskyldning og en god forklaring på, hvad der skete, så man kan lære af eksemplet.” 

Rasmus Nordqvist, Alternativets spidskandidat til europaparlamentsvalget. Har ikke skrevet under, men oplyser til TjekDet, at han har i sinde at gøre det 

“Jeg synes faktisk, det er ret vigtigt, at vi som folkevalgte er tydelige omkring de her ting og siger dem højt.” 

“Vi bliver nødt til at være åbne og ærlige om, at det her er altså en udfordring. Der skal vi være særligt opmærksomme på, at vi ikke lige kommer til at dele noget, som er ved siden af, og bruge det som politiske argumenter. Så jeg synes, det er et meget vigtigt signal, at man netop på tværs af partier signalerer, at de her ting er for vigtige til at handle om partipolitik. Det handler om at få nogle gode valg og nogle gode demokratiske institutioner.”

Rasmus Nordqvist. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Kan du komme på nogen, du gerne vil have afgiver løftet? 

“Jeg var lige ved at sige, om ikke vi skal sende den til nogle af dem, der stod bag Brexit-kampagnen, eller til Donald Trump. Men der er ikke nogen herhjemme, jeg vil stå og pege fingre ad. Mange politikere herhjemme lever op til det, men det er svært, og derfor skal vi også holde hinanden op på det. Det er en stor opgave for os alle sammen at blive bedre til.” 

Jeppe Kofod, nuværende medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet og partiets spidskandidat til det kommende valg. Har ikke skrevet under, men oplyser til TjekDet, at han agter at gøre det 

“Jeg synes, det er vigtigt, at vi på alle måder beskytter vores demokrati ved at føre en debat baseret på faktuelle ting og ikke lader falske nyheder og anden form for misinformation afgøre et demokratisk valg.” 

“Historien har jo vist, at man kan manipulere sig til mange ting, og tager man til Ungarn i dag, kan man jo se, at det foregår i stor stil under Orban, (Viktor Orban, Ungarns premierminister, red.). Så politikere fra alle politiske fløje har et særligt ansvar for at opføre sig ordentligt af respekt for borgerne og det, at vi lever i et demokratisk samfund.”

Jeppe Kofod. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

“Jeg hører nogle gange påstande, som ikke er korrekte. På nuværende tidspunkt har det ikke været så alvorligt, men når vi kommer ind i valgdebatterne, vil jeg da også påpege, hvis folk kommer med deciderede usandheder. Men jeg vil ikke begynde at angribe folk, for det de har gjort. Jeg håber, at folk har så meget demokratisk sindelag, at de af respekt for befolkningen afholder sig fra at komme med fake news.” 

Forrige artikel Byrødder spolerede muligheden for at holde tal på shariatilhængere Byrødder spolerede muligheden for at holde tal på shariatilhængere Næste artikel Anders Fogh erklærer kamp mod falske nyheder: Mistænkeligt, hvis politikere ikke skriver under Anders Fogh erklærer kamp mod falske nyheder: Mistænkeligt, hvis politikere ikke skriver under
Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Folkepensionister, der har knoklet for fædrelandet i en menneskealder, får det samme beløb i ydelse som flygtninge, der lige er kommet til landet. Det påstår et flittigt delt og forarget opslag på Facebook. Men virkeligheden er noget mere nuanceret, fastslår to forskere.

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Klaus Riskær Pedersen har investeret en halv milliard i en investeringsplatform, der skal hjælpe forgældede danskere. Det påstår i hvert fald en artikel, der tilsyneladende stammer fra Berlingske Business. Men der er tale om svindel, som forsøger at hive penge op af godtroende folks lommer. 

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Mere end halvdelen af verdens klimaforskere mener, at menneskets bidrag til den globale opvarmning er meget begrænset, siger Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Men hans dokumentation underbygger ikke hans påstand.

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Anders Matthesen har ifølge en artikel postet hele 500 millioner kroner i en bitcoin-investeringsplatform, som hjælper almindelige mennesker af med deres gæld. Men artiklen er pure opspind designet til at snyde godtroende folk. 

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Mette Frederiksen har taget hul på forhandlingerne, der skal opfylde et af hendes mest profilerede valgløfter: Tidligere pension til nedslidte. Hvem og hvor mange der kunne se frem til den ret, ville S ikke ud med. I foråret gik vi alligevel på jagt efter et muligt svar. 

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter. "Vi siger ikke om det er sandt eller ikke sandt,” lyder det fra nyhedschefen for det russiske medie.

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Med en særlig type tape behøver du aldrig at bekymre dig om smerter igen. Sådan reklamerer flere kendte tv-værter i en række annoncer på nettet. Men værternes navne og billeder er blevet misbrugt. Og tapens effekt er næppe så fantastisk, som det påstås i annoncerne. 

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Sofie Linde har haft en sommer i netsvindlernes søgelys. Først blev hendes navn og ansigt misbrugt til at sælge slankepiller, og nu skulle hun angiveligt være på banen med en natcreme. Igen er der dog tale om svindel. 

Hvem betaler egentlig topskat?

Hvem betaler egentlig topskat?

Topskatten er ofte en varm kartoffel i den offentlige politiske debat. Men hvem er det egentlig, politikerne taler om, når de nævner topskatteyderne? TjekDet har undersøgt sagen.