Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen. 

“Det første menneske
blev smittet med corona i november sidste år, så vi er jo ikke overbebyrdet med
evidens,” siger professor om de mulige følgevirkninger ved, at
coronasmittede indtager ibuprofen.
“Det første menneske blev smittet med corona i november sidste år, så vi er jo ikke overbebyrdet med evidens,” siger professor om de mulige følgevirkninger ved, at coronasmittede indtager ibuprofen.Foto: Pexels/Pixabay
Rasmus Kerrn-JespersenAndreas SøndergaardJeppe Sahlholdt

Fakta
Bemærk: Denne artikel, som undersøger en påstand, der relaterer til coronavirus-pandemien er mere end 24 timer gammel. Situationen udvikler sig løbende. Faglige vurderinger og data, der var rigtige for nogle dage eller uger siden, kan have ændret sig eller ikke længere være retvisende. Derfor er det vigtigt at have for øje, hvornår denne artikel er udgivet.

Fakta

Ibuprofen er farligt for covid-19-patienter

Kilde: En lang række medier og internationale sundhedsmyndigheder

 

Der findes på nuværende tidspunkt ikke videnskabelig dokumentation for, at det er farligt for patienter med covid-19 at tage ibuprofen, men nu skal et dansk forskerhold haste-analysere historiske data for danske patienter med viruslungebetændelser for at afklare, om der er en mulig sammenhæng.

Sundhedsmyndighederne anbefaler generelt, at man anvender paracetamol fremfor ibuprofen (Ipren).

Den seneste tid har man adskillige steder kunnet læse, at det smertestillende præparat ibuprofen forværrer tilstanden hos personer, der er ramt af coronavirus.

Frankrigs sundhedsminister, Olivier Véran, har advaret coronasmittede mod at tage ibuprofen, og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har angiveligt også advaret mod det smertestillende præparat.

Dermed burde al tvivl være manet i jorden.

Det er den bare ikke. For i kølvandet på advarslerne meddelte Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, onsdag den 18. marts, at der ikke var dokumentation for, at ibuprofen skulle forværre covid-19. Og som om det ikke var nok, dementerede WHO samme dag sin egen advarsel. Nu var Verdenssundhedsorganisationen pludselig på linje med EMA. En linje, som den danske lægemiddelstyrelse også følger.

Men hvad skal man så tro på? Skal coronasmittede personer tage paracetamol i stedet for ibuprofen, hvis de vil dulme smerterne?

Ifølge de forskere, TjekDet har talt med, bør man altid tage paracetamol mod smerter frem for eksempelvis ibuprofen. Paracetamol er lige så effektivt, men har færre bivirkninger. Det er også sundhedsmyndighedernes anbefaling. Men samtidig er det korrekt, at der på nuværende tidspunkt ikke findes dokumentation for, at tilstanden hos coronapatienter forværres af ibuprofen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Derfor anbefaler myndighederne paracetamol

Paracetamol (f.eks. Panodil og Pamol) og ibuprofen (f.eks. Ipren, Ibutop og Ibumetin) er lige effektive til at dæmpe feber, muskelsmerter og hovedpine, men ibuprofen og andre NSAID-præparater (Non Steroidal Anti-Inflammatory Drug, red.) har væsentligt flere bivirkninger, særligt i form af irritation af slimhinden i mavesækken og mavesår. De kan også medføre nyrepåvirkning, højt blodtryk og øget risiko for hjertepåvirkning.

Kilde: Per Damkier, overlæge og klinisk professor i anvendt farmakogenomik ved Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet.

"Det er en smid-hvad-du-har-i-hænderne-situation”

Herhjemme har Lægemiddelstyrelsen straks sat gang i et forskningsprojekt, der skal se på, om der kan være en sammenhæng mellem indtagelsen af ibuprofen (indholdsstoffet i f.eks. Ipren og Ibumetin), der hører til en gruppe smertestillende præparater kaldet NSAID, og komplikationer ved lungebetændelse, som eksempelvis covid-19. Det er der nemlig indikationer på.

“Der er forskellige studier, der har undersøgt det her. De er meget varierende. Nogle er gode, nogle er knap så gode. Men på tværs af studierne ser det rimelig konsistent ud til, at de, der tager NSAID, har en højere forekomst af komplikationer," siger Anton Pottegård, der er professor i klinisk farmaci og farmakoepidemiologi ved Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet.

Sammen med forskere fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitet og Statens Serum Institut skal han analysere den mulige sammenhæng for Lægemiddelstyrelsen.

"Mistanken er, at man får et mere kompliceret forløb med lungebetændelse, hvis man tager NSAID. Jeg kan ikke fuldstændig udelukke, at der er et problem, men vi ved simpelthen ikke nok," siger Anton Pottegård.

Han forventer, at forskerne er klar til at offentliggøre resultaterne i løbet af nogle uger, hvilket er helt usædvanligt i forskningsverdenen.

"Det er en smid-hvad-du-har-i-hænderne-situation. Vi har sågar på 24 timer fået en medarbejder ind, som ellers var på barsel, så han kunne komme tilbage på arbejde. Vi gør alt, hvad vi kan for at gøre det her hurtigt. Det skal vi selvfølgelig," siger professoren, der selv har brugt de seneste 48 timer på at læse så godt som al litteratur på området.

Artiklen fortsætter under billedet.

Nogenlunde sådan ser en pakke Ibuprofen og en pakke Ipren ud i dag, hvis de købes på et dansk apotek. Der kan dog være enkelte små variationer i pakkens design. (Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix)

Hvorfor har ibuprofenbrugere flere komplikationer?

På nuværende tidspunkt kan Anton Pottegård hverken dømme eller frikende ibuprofen for at forårsage komplikationer hos patienter med lungebetændelse – og dermed potentielt forværre tilstanden hos en patient smittet med covid-19.

Der kan imidlertid være adskillige andre årsager til, at ibuprofenbrugerne oplever hyppigere komplikationer end andre. Disse potentielle forklaringer har han og kollegaerne fundet frem til ved at gennemlæse den videnskabelige litteratur på området.

For det første tager de patienter, der har meget ondt, oftere smertestillende medicin.

"En del af forklaringen er, at de personer, der har ondt på grund af komplikationer, tager mere smertestillende. Oftest får de dog først senere komplikationen diagnosticeret på hospitalet. Det ser derfor ud til, at smertestillende giver komplikationer, når det i virkeligheden er komplikationen, der giver smerter," siger Anton Pottegård.

En anden del af forklaringen er, at den smertestillende medicin kan være med til at dæmpe smerter, feber og ubehag i forbindelse med lungebetændelse. Og det kan faktisk føre til flere komplikationer.

"NSAID dæmper dit behov for at søge læge. Nogle venter derfor i længere tid, inden de søger læge og får antibiotika. Vi har faktisk ret god dokumentation for, at dem, der tager NSAID, går senere til lægen," siger Anton Pottegård.

Hans vurdering er, at de to mekanismer tilsammen kan forklare en stor del af, hvorfor patienter, der tager NSAID, ser ud til at have flere komplikationer end patienter, der ikke gør. Spørgsmålet er bare, om det er nok til at afvise, at NSAID i sig selv gør lungebetændelser værre. En tvivl nager derfor stadig professoren.

Artiklen fortsætter under billedet.

Anton Pottegård er professor i klinisk farmaci og farmakoepidemiologi ved Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet. (Foto: www.antonpottegaard.dk)

Der findes nemlig et studie, hvor patienter med lungebetændelse, der ringede til deres alment praktiserende læge, blev fordelt tilfældigt til at tage paracetamol eller ibuprofen. Og her viste det sig, at de, der tog ibuprofen, oftere blev nødt til at vende tilbage til deres læge på grund af vedvarende symptomer, sammenlignet med dem, der tog paracetamol.

"Det antyder jo, at der kan være noget om, at forløbet bliver dårligere, hvis du bruger ibuprofen,” siger Anton Pottegård, men understreger, at der kun er tale om et enkelt studie, som ingen har forsøgt at genskabe. Man skal derfor være varsom med at lægge for meget i resultaterne.

Han påpeger desuden, at al den eksisterende forskning drejer sig om patienter med bakteriel lungebetændelse, og det kan ikke bruges til ret meget i forbindelse med covid-19, som er en lungebetændelse, der skyldes en virus.

"Vi kan ærlig talt ikke sige ret meget om, hvilken betydning brugen af ibuprofen kan have for patienter med covid-19,” siger Anton Pottegård, der sammen med det øvrige team af forskere derfor nu vil dykke ned i historiske data for patienter med virale lungebetændelser (primært influenza) og se, om der blandt disse patienter kan findes en sammenhæng mellem brugen af ibuprofen og komplikationer.

Vi er ikke overbebyrdet med evidens

Det er ikke mange måneder siden, det første tilfælde af covid-19 blev opdaget. Derfor er vores viden på området endnu begrænset, siger Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet og en af de læger, der selv står med coronapatienterne for tiden.

“Det første menneske blev smittet med corona i november sidste år, så vi er jo ikke overbebyrdet med evidens,” siger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Jens Lundgren er professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet. (Foto: Rigshospitalet)

Ligesom sundhedsmyndighederne peger han på, at man generelt set bør tage paracetamol, når det er muligt.

“Man skal generelt hellere tage paracetamol frem for ibuprofen som smertestillende, medmindre man har en god grund til at tage ibuprofen. Men det skal man aftale med sin læge,” siger han.

Den generelle anbefaling er dog ikke ensbetydende med, at det – nødvendigvis – er farligt at tage ibuprofen, hvis man er smittet med covid-19.

“Paracetamol er ikke lige så giftigt som ibuprofen og den slags stoffer, men det betyder ikke, at det er farligt for coronasmittede at tage ibuprofen. Men det er en længere diskussion, som ikke har noget med corona specifikt at gøre,” siger Jens Lundgren.

Hjertepatienter er særligt sårbare

Hos Hjerteforeningen deler man forskernes opfattelse og fraråder deres medlemmer at tage NSAID som ibuprofen og aspirin, medmindre man har en lægefaglig begrundelse.

Artiklen fortsætter under billedet.

Gunnar Gislason er professor og forskningschef hos Hjerteforeningen. (Foto: Sine Fiig)

Særligt personer med hjerteproblemer bør ifølge professor og forskningschef hos Hjerteforeningen, Gunnar Gislason, dulme smerterne med paracetamol frem for ibuprofen.

“Generelt ved vi, at ibuprofen og andre smertestillende i den klasse (NSAID, red.) er forbundet med hjertemæssige bivirkninger og associeret med øget risiko for blandt andet blodprop i hjertet og hjertestop. De har også indflydelse på nyrefunktionen,” skriver han i en mail til TjekDet.

Gunnar Gislason understreger dog samtidig, at det vil være for spekulativt at konkludere, at ibuprofen forværrer tilstanden hos coronasmittede.

TjekDet har forsøgt at få en kommentar fra Lægemiddelstyrelsen, men de er ikke vendt tilbage inden for redaktionens deadline. På et pressemøde torsdag den 19. marts understregede styrelsens direktør, Thomas Senderovitz, at der fortsat ikke er dokumentation for, at ibuprofen forværrer tilstanden hos coronapatienter.

I samme ombæring slog han dog også fast, at man bør begynde med at tage Pamol eller Panodil med det aktive stof paracetamol, hvis man har feber og lette smerter.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu