Mailsvindlere pengeafpresser danskere med onanibilleder

Host op med godt 5.000 kroner, eller vi sender yderst private billeder af dig til familie, venner og kolleger. Sådan lyder budskabet i en afpresningsmail, som er tikket ind i tusinder af danskeres indbakke den seneste tid. Men du kan roligt slette mailen, for den er nemlig ren bluf.

”Jeg har meget dårlige nyheder for dig.”

Sådan indledes en mail, som flere danskere på det seneste har set tikke ind i deres indbakke. I mailen står der, at afsenderen har hacket dig og fået fuld adgang til din computer. På den måde er hackeren kommet i besiddelse af kompromitterende billeder af dig i en yderst privat sammenhæng.

Og hoster du ikke op med 685 euro - svarende til godt 5.000 danske kroner - i kryptovalutaen bitcoin inden for 48 timer, vil de private billeder ende i hænderne på venner, familie og kolleger, truer afsenderen.

Men truslerne skal ikke tages alvorligt. Det siger Peter Kruse, der er it-sikkerhedsekspert hos CSIS Security Group.

”Folk har intet at frygte. Det er et led i en større spamkampagne af svindlere, som griber om sig, og man gør klogest i at ignorere det,” siger han til TjekDet.

 

Eksempel på fupmail, som en læser har sendt til TjekDet.

 

Hold hovedet koldt

Afpresningsmetoden, hvor svindlerne truer med at frigive seksuelle billeder af dig, er kendt som sextortion. Og i dette tilfælde kan truslen virke særligt troværdig, da afpresserens mailadresse er identisk med din egen. På den måde foregiver fupmageren, at han er brudt ind i din computer og har sendt dig en mail fra din egen mailkonto.

Peter Kruse

Men det er nu slet ikke tilfældet, fastslår Peter Kruse. De påståede hackere har i stedet blot ændret deres mail via afsenderfeltet, så det ser ud, som om at de sender fra modtagerens egen mailkonto.

Og svarer du på mailen, vil svaret med al sandsynlighed blive sendt tilbage til en helt anden mail, end der er angivet i afsenderfeltet.

Peter Kruse påpeger også, at du ikke umiddelbart behøver ændre kodeord, blot fordi du har modtaget en afpresningsmail, som angiveligt er sendt fra din egen mailkonto.

”De her svindelmails er ikke i sig selv grund til at gøre det, for folk er jo ikke blevet hacket. Det er måske en god anledning til at ændre sit kodeord, hvis det er længe siden, men det ville det være uanset,” siger han.

Brug din sunde fornuft

Det er i det hele taget en god idé at tage sine forbehold, når man modtager mails med forsøg på pengeafpresning. Eksempelvis er de svindelmails, der lige nu florerer, skrevet i et sprog, der ofte er præget af en dårlig oversættelse via programmer som Google Translate.

Og mailen i dette tilfælde er ingen undtagelse:

”Jeg lavede et skærmbillede af de voksne websteder, hvor du har det sjovt (forstår du hvad det handler om, huh?). Derefter lavede jeg et skærmbillede af dine glæder (ved hjælp af kameraet på din enhed) og limede dem sammen,” lyder det på gebrokkent dansk i svindelmailen.

Anette Høyrup

Alarmklokkerne bør også ringe, når man bliver bedt om at betale med noget så alternativt som kryptovalutaen bitcoin, mener seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk Anette Høyrup.

”Når man skal benytte alternative betalingsmetoder, så skal man være opmærksom, for din bank kan ikke hjælpe, når betalingsmetoden ikke er underlagt danske beskyttelsesregler,” siger Anette Høyrup til TjekDet. 

Omfattende fupnummer

Siden sommeren 2018, hvor mailafpresning ifølge Anette Høyrup begyndte at tage fart, har Forbrugerrådet Tænk modtaget mindst 60 henvendelser, og blandt dem er hele 26 tikket ind alene i sidste uge.

Alle 26 henvendelser har drejet sig om mails med samme ordlyd som den, der er beskrevet her i artiklen, men ekspert i it-sikkerhed Peter Kruse er ikke i tvivl om, at omfanget af svindelmails er langt større, end henvendelserne til Forbrugerrådet Tænk indikerer.

”Det her er en variant af noget, vi har set i løbet af det sidste halve år, og jeg vil gætte på, at helt op mod 100.000 kan have modtaget en svindelmail i den bølge, der har været de seneste dage,” siger Peter Kruse.

App agerer værn mod fup på nettet

Mit digitale selvforsvar er Forbrugerrådet Tænk og TrygFondens gratis app, der hjælper dig med at være sikker online og holder dig opdateret på digitale trusler.

Forrige artikel Nej, folketingskandidat for Alternativet går ikke ind for stening Nej, folketingskandidat for Alternativet går ikke ind for stening Næste artikel Falsk Rasmus Seebach tager fusen på godtroende fans Falsk Rasmus Seebach tager fusen på godtroende fans
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.