Er rumænske tiggere multi-kriminelle?

De rumænske tiggere begår også andre former for kriminalitet, og derfor skal tiggeri straffes hårdere, mener Marcus Knuth (V). Men der findes ikke nogen dokumentation for den sammenhæng.

 


Fakta

Onsdag i sidste uge vedtog Folketinget en ny lov, der betyder, at det kan udløse 14 dages ubetinget fængsel, hvis man tigger i for eksempel gågader, ved stationer, i busser eller tog. I den forbindelse var Venstres retsordfører torsdag i sidste uge inviteret i P1 Morgen for at fortælle om behovet for den nye lov.

Her lagde han især vægt på, at man med den skærpede straf for tiggeri kan ramme nogle af de hjemløse rumænere, der også begår andre former for kriminalitet.

Men man kan ikke uden videre konkludere, at rumænske tiggere både ulovligt beder om penge på gader og stræder og samtidig laver tricktyveri, indbrud og lommetyveri, fortæller Camilla Ida Ravnbøl, der forsker i hjemløse romamigranter ved Københavns Universitet.

“Der findes masser af selvbestaltede teorier, men jeg har ikke stødt på noget akademisk forskning fra Skandinavien, der viser en sammenhæng mellem romaer der tigger, og romaer der begår andre former for kriminalitet.”

Det får dog ikke Marcus Knuth til at ændre holdning.

“Det synes jeg er en meget mærkelig udlægning. Det er jo forholdsvis evident, at det mønster, man ser, er en kombination af flaskesamleri, tiggeri og andre former for kriminalitet,” siger retsordføreren.

Retsordføreren og forskeren er altså uenige, om rumænere, der tigger også begår andre former for kriminalitet. Lad os først få Marcus Knuths holdning skåret ud i pap.

Knuth: Tiggeri gør Danmark attraktivt for kriminelle

Han forklarede i P1 Morgen i sidste uge, hvordan han ser forbindelsen mellem tiggeri og andre former for kriminalitet blandt hjemløse rumænere.

“... en stor del af den kriminalitet, som bliver begået af udenlandske hjemløse, er netop rumænere, der kommer hertil for blandt andet at tigge,” sagde Marcus Knuth.

Han mener, at man ved at øge straffen for tiggeri kan ramme de rumænere, der også begår andre former for kriminalitet.

“... vi ser, at tiggeri er helt centralt for de her kriminelle udenlandske hjemløse, som kommer herop, så vi går efter en af de ting, der gør det meget attraktivt for dem, at rejse op gennem Danmark.”

Forskningen bag faktatjekket

Men hvorfra ved Marcus Knuth, at tiggere fra Rumænien også laver andre former for kriminalitet? Det kan man se af statistikkerne, lyder svaret.

“Det er stigningen i politianmeldelser, ganske enkelt. fordi tiggeri jo er ulovligt, så er det jo kriminalitet i sig selv.“

0,5 pct. af sigtelser mod rumænere handlede om tiggeri

Der er ganske rigtigt sket en stigning over de senere år. I 2012 blev 5 rumænere sigtet for tiggeri, mens det tal var steget til 45 i 2016. Stigningen kommer som en konsekvens af en målrettet indsat mod tiggeri, forklarer Kjeld Farcinsen, der er sektionsleder i Københavns Politi til DR.

Under den gamle lovgivning skulle politiet først uddele et påbud for tiggeri, før de kunne rejse en sigtelse. Og i 2016 uddelte politiet 180 påbud til tiggere af alle nationaliteter - altså ikke kun rumænere. Med den nye lovgivning behøver politiet ikke uddele et påbud, før de kan rejse sigtelse. Derfor vil antallet af sigtelser for tiggeri med stor sandsynlighed blive en del højere i 2017.

Ser vi på al den kriminalitet, som rumænere begår i Danmark, er antallet af sigtelser steget fra 2.718 i 2009 til 8.557 i 2016. Her er det især sigtelser for bedrageri, butikstyveri og særlove, der blandt andet dækker over udlændingeloven, der fylder i statistikken. Ud af de 8.557 sigtelser mod rumænere, var 45 af dem sigtelser for tiggeri. Det svarer til 0,53 pprocent af alle sigtelser mod rumænere.

De 45 rumænere kan i princippet også være blevet sigtet for andre former for kriminelle handlinger, men det kan hverken Marcus Knuth eller TjekDet se i statistikkerne. I politiets opgørelser fremgår det nemlig ikke, hvor mange af rumænerne, der både blev sigtet for tiggeri og eksempelvis indbrud eller tyveri.

Camilla Ida Ravnbøl fra Københavns Universitet anerkender, at mange sikkert tror, at de rumænske tiggere også stjæler eller bryder loven på andre måder.

“Der er lavet nyhedsreportager med skjult kamera i Norge, hvor denne sammenhæng søges påvist, så det kan være kilden til den opfattelse. Men den form for undersøgelser er ikke akademisk forskning.”

Norsk undersøgelse viser, at tiggere er mindre kriminelle

Går man den skandinaviske forskning på området igennem, viser det sig faktisk, at hjemløse, rumænske tiggere i de skandinaviske hovedstæder - København, Stockholm og Oslo - begår mindre kriminalitet end ikke-tiggere.

”Hvis vi sammenligner tiggere og ikke-tiggere i forhold til, hvor mange der rapporterer at være blevet dømt for kriminalitet, så viser resultatet, at kriminalitet i disse miljøer ikke kan kædes sammen med tiggeri,” lyder en af konklusionerne i et norsk forskningsprojekt støttet af danske Rockwoll Fonden.

Rapporten, der også har undersøgt det rumænske miljø i København, peger på, at andelen af rumænere, der er blevet dømt for kriminalitet såsom vold, tyveri og narkorelaterede forbrydelser er langt større hos ikke-tiggerne.

Den videnskabelige konklusion overbeviser dog ikke Marcus Knuth om, at der ikke er en sammenhæng mellem rumænere, der tigger og begår andre former for kriminalitet.

“Det synes jeg, lyder interessant. Men det er ikke det billede, jeg har. Og tiggeri er ulovligt, det er kriminalitet,” siger han.

Men har du videnskabeligt belæg for at sige, at de rumænske tiggere også begår andre former for kriminalitet?

“Ja, det har jeg, for tiggeri er kriminalitet, så længere er den sådan set ikke," siger Marcus Knuth.

 

Forrige artikel Zenia Stampes ‘terror i Malmö’ var ikke terror Zenia Stampes ‘terror i Malmö’ var ikke terror Næste artikel Brexit har allerede ramt briternes privatøkonomi Brexit har allerede ramt briternes privatøkonomi
Ny prognose for EU-valget er

Ny prognose for EU-valget er "på grænsen til at være direkte ubrugelig"

Socialdemokratiet ser ud til at få et fremragende resultat, når vi 26. maj i år skal stemme til europaparlamentsvalget, viser en ny prognose fra Europa-Parlamentet. Men prognosen er baseret på målinger af, hvad danskerne vil stemme ved et folketingsvalg, og kan derfor ikke bruges til at spå om det kommende europaparlamentsvalg.

Er enigheden blandt verdens klimaforskere en stor løgn?

Er enigheden blandt verdens klimaforskere en stor løgn?

Når medier og klimaforskere fortæller befolkningen, at 97 procent af alle klimaforskere er enige om, at klimaforandringerne er menneskeskabte, er det en løgnehistorie, skriver geolog og byrådsmedlem Jens Morten Hansen i et debatindlæg. Flere klimaforskere fra både ind- og udland er enige i kritikken af 97 procents-påstanden, men samtidig understreger de, at der i forskningsmiljøet er bred enighed om menneskets rolle i klimaforandringerne.

Video lover dig “sandheden om Brexit” - men den kender vi ikke endnu

Video lover dig “sandheden om Brexit” - men den kender vi ikke endnu

Historiske lønforhøjelser, den laveste arbejdsløshed i 40 år og et boom i udenlandske investeringer. Det er sandheden om Brexit, lyder budskabet i en viral video. Men det er “absurd” at tale om konsekvenserne af Brexit, før skilsmissen overhovedet er en realitet, siger to økonomiprofessorer. 

De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

Fake news og desinformation er et betændt emne i Italien. Der er langt fra enighed om problemets størrelse, ej heller løsningsmodellerne. Myndighederne har indført initiativer mod desinformation, der spænder fra uddannelse af elever til en ”rød-knap-tjeneste”, der giver borgere adgang til at indberette falske nyheder til en online-politi-enhed.

Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Fire store techvirksomheder har aflagt rapport til EU om deres indsats mod desinformation. Fint, men der skal mere til, lyder svaret fra EU-Kommissionen, der mandag fik besøg af Facebook.

Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Med næsten 16 millioner kroner i ryggen skal et nyt dansk forskningscenter undersøge årsagerne til og konsekvenserne af hadefulde ytringer på internettet. I sidste ende er målet at præsentere strategier, der kan dæmme op for fjendtlige politiske debatter.

Falske facebooksider med VM-håndboldhelte snyder 100.000 danskere

Falske facebooksider med VM-håndboldhelte snyder 100.000 danskere

Ukendte bagmænd har oprettet falske facebooksider, hvor de misbruger navnene på flere af de nykårede danske verdensmeste i håndbold. Til sammen har siderne allerede nu langt over 100.000 følgere. I sidste ende kan de falske sider bruges til at lokke penge ud af dig.

Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook vil gøre op med påvirkningskampagner. Derfor skal nye regler gøre det mere besværligt at indrykke politiske annoncer på det sociale medie. Reglerne vil også gælde i forbindelse med europaparlamentsvalg den 26. maj og folketingsvalget, der skal finde sted senest den 17. juni i år.

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.