Er rumænske tiggere multi-kriminelle?

De rumænske tiggere begår også andre former for kriminalitet, og derfor skal tiggeri straffes hårdere, mener Marcus Knuth (V). Men der findes ikke nogen dokumentation for den sammenhæng.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

 


Fakta

Onsdag i sidste uge vedtog Folketinget en ny lov, der betyder, at det kan udløse 14 dages ubetinget fængsel, hvis man tigger i for eksempel gågader, ved stationer, i busser eller tog. I den forbindelse var Venstres retsordfører torsdag i sidste uge inviteret i P1 Morgen for at fortælle om behovet for den nye lov.

Her lagde han især vægt på, at man med den skærpede straf for tiggeri kan ramme nogle af de hjemløse rumænere, der også begår andre former for kriminalitet.

Men man kan ikke uden videre konkludere, at rumænske tiggere både ulovligt beder om penge på gader og stræder og samtidig laver tricktyveri, indbrud og lommetyveri, fortæller Camilla Ida Ravnbøl, der forsker i hjemløse romamigranter ved Københavns Universitet.

“Der findes masser af selvbestaltede teorier, men jeg har ikke stødt på noget akademisk forskning fra Skandinavien, der viser en sammenhæng mellem romaer der tigger, og romaer der begår andre former for kriminalitet.”

Det får dog ikke Marcus Knuth til at ændre holdning.

“Det synes jeg er en meget mærkelig udlægning. Det er jo forholdsvis evident, at det mønster, man ser, er en kombination af flaskesamleri, tiggeri og andre former for kriminalitet,” siger retsordføreren.

Retsordføreren og forskeren er altså uenige, om rumænere, der tigger også begår andre former for kriminalitet. Lad os først få Marcus Knuths holdning skåret ud i pap.

Knuth: Tiggeri gør Danmark attraktivt for kriminelle

Han forklarede i P1 Morgen i sidste uge, hvordan han ser forbindelsen mellem tiggeri og andre former for kriminalitet blandt hjemløse rumænere.

“... en stor del af den kriminalitet, som bliver begået af udenlandske hjemløse, er netop rumænere, der kommer hertil for blandt andet at tigge,” sagde Marcus Knuth.

Han mener, at man ved at øge straffen for tiggeri kan ramme de rumænere, der også begår andre former for kriminalitet.

“... vi ser, at tiggeri er helt centralt for de her kriminelle udenlandske hjemløse, som kommer herop, så vi går efter en af de ting, der gør det meget attraktivt for dem, at rejse op gennem Danmark.”

Forskningen bag faktatjekket

Men hvorfra ved Marcus Knuth, at tiggere fra Rumænien også laver andre former for kriminalitet? Det kan man se af statistikkerne, lyder svaret.

“Det er stigningen i politianmeldelser, ganske enkelt. fordi tiggeri jo er ulovligt, så er det jo kriminalitet i sig selv.“

0,5 pct. af sigtelser mod rumænere handlede om tiggeri

Der er ganske rigtigt sket en stigning over de senere år. I 2012 blev 5 rumænere sigtet for tiggeri, mens det tal var steget til 45 i 2016. Stigningen kommer som en konsekvens af en målrettet indsat mod tiggeri, forklarer Kjeld Farcinsen, der er sektionsleder i Københavns Politi til DR.

Under den gamle lovgivning skulle politiet først uddele et påbud for tiggeri, før de kunne rejse en sigtelse. Og i 2016 uddelte politiet 180 påbud til tiggere af alle nationaliteter - altså ikke kun rumænere. Med den nye lovgivning behøver politiet ikke uddele et påbud, før de kan rejse sigtelse. Derfor vil antallet af sigtelser for tiggeri med stor sandsynlighed blive en del højere i 2017.

Ser vi på al den kriminalitet, som rumænere begår i Danmark, er antallet af sigtelser steget fra 2.718 i 2009 til 8.557 i 2016. Her er det især sigtelser for bedrageri, butikstyveri og særlove, der blandt andet dækker over udlændingeloven, der fylder i statistikken. Ud af de 8.557 sigtelser mod rumænere, var 45 af dem sigtelser for tiggeri. Det svarer til 0,53 pprocent af alle sigtelser mod rumænere.

De 45 rumænere kan i princippet også være blevet sigtet for andre former for kriminelle handlinger, men det kan hverken Marcus Knuth eller TjekDet se i statistikkerne. I politiets opgørelser fremgår det nemlig ikke, hvor mange af rumænerne, der både blev sigtet for tiggeri og eksempelvis indbrud eller tyveri.

Camilla Ida Ravnbøl fra Københavns Universitet anerkender, at mange sikkert tror, at de rumænske tiggere også stjæler eller bryder loven på andre måder.

“Der er lavet nyhedsreportager med skjult kamera i Norge, hvor denne sammenhæng søges påvist, så det kan være kilden til den opfattelse. Men den form for undersøgelser er ikke akademisk forskning.”

Norsk undersøgelse viser, at tiggere er mindre kriminelle

Går man den skandinaviske forskning på området igennem, viser det sig faktisk, at hjemløse, rumænske tiggere i de skandinaviske hovedstæder - København, Stockholm og Oslo - begår mindre kriminalitet end ikke-tiggere.

”Hvis vi sammenligner tiggere og ikke-tiggere i forhold til, hvor mange der rapporterer at være blevet dømt for kriminalitet, så viser resultatet, at kriminalitet i disse miljøer ikke kan kædes sammen med tiggeri,” lyder en af konklusionerne i et norsk forskningsprojekt støttet af danske Rockwoll Fonden.

Rapporten, der også har undersøgt det rumænske miljø i København, peger på, at andelen af rumænere, der er blevet dømt for kriminalitet såsom vold, tyveri og narkorelaterede forbrydelser er langt større hos ikke-tiggerne.

Den videnskabelige konklusion overbeviser dog ikke Marcus Knuth om, at der ikke er en sammenhæng mellem rumænere, der tigger og begår andre former for kriminalitet.

“Det synes jeg, lyder interessant. Men det er ikke det billede, jeg har. Og tiggeri er ulovligt, det er kriminalitet,” siger han.

Men har du videnskabeligt belæg for at sige, at de rumænske tiggere også begår andre former for kriminalitet?

“Ja, det har jeg, for tiggeri er kriminalitet, så længere er den sådan set ikke," siger Marcus Knuth.

 

Forrige artikel Zenia Stampes ‘terror i Malmö’ var ikke terror Zenia Stampes ‘terror i Malmö’ var ikke terror Næste artikel Brexit har allerede ramt briternes privatøkonomi Brexit har allerede ramt briternes privatøkonomi
Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook har givet sparket til det alternative netmedie 24NYT uden at forklare hvorfor. 24NYT har vildledt læsere og angiveligt købt sig til medvind på det sociale medie, skriver DR. 

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

BLOGINDLÆG: I dag er det blandt andet de sociale medier og andre digitale platforme, der bruges til at formidle mis- og desinformation. Men begreberne har længe været en del af verdenshistorien. I 30'erne blev radioen et vigtigt redskab til at sprede propaganda. 

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

Europa-Parlamentets ledelse har besluttet at aflyse valgprognoser, de selv har bestilt. Det sker efter kritik både udefra og indefra - og i erkendelse af, at det kan ses som upassende, at målingerne kommer fra parlamentet selv.

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Danskerne er blandt de mest kriminelle indvandrere i Norge. Det viser kreativ brug af statistik i en populær video på Facebook. Videoen handler i virkeligheden om, at kultur og religion ikke har noget med kriminalitet at gøre, men det er der blandet opbakning til fra forskere. 

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Københavns Kommune vil begrænse antallet af radikaliserede københavnere, der ønsker dansk lovgivning baseret på sharia. Desværre går det den helt forkerte vej, viser kommunens egne tal. Men det kan kommunens tal slet ikke sige noget om. 

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i anden halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.