Nej, Danmark er ikke tvunget med i en EU-hær uden forsvarsforbeholdet

Rina Ronja Kari og Nikolaj Villumsen har begge påstået, at Danmarks forsvarsforbehold sikrer os imod at deltage i en EU-hær. Men det er ikke rigtigt, konstatere to forskere, som TjekDet har talt med. Og i øvrigt findes der slet ikke nogen EU-hær.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

"Jeg er rigtig glad for, at vi har et forsvarsforbehold, så vi ikke er tvunget til at være sammen i en EU-hær med Macron og Merkel"

Kilde: Nikolaj Villumsen, spidskandidat for Enhedslisten til Europa-Parlamentet, i Berlingske den 15. maj.

"Vores EU-forbehold sikrer, at Danmark ikke kommer med i en EU-hær."

Kilde: Rina Ronja Kari, spidskandidat for Folkebevægelsen Mod EU til Europa-Parlamentet, på partiets hjemmeside den 16. maj


Der findes ikke nogen EU-hær, og uden Danmarks forsvarsforbehold vil vi stadig ikke være tvunget til at deltage i en potentiel EU-hær. To forskere fra Forsvarsakademiet og Københavns Universitet vurderer, at en EU-hær er meget urealistisk at se i den nærmeste fremtid, men skulle den opstå, skal hvert enkelt medlemsland selv bestemme, om de vil være med.

Midt i maj kunne man fra flere spidskandidater til Europa-Parlamentet forstå, at Danmark kun undgår at være med i en fælles EU-hær, hvis vi bevarer vores EU-forsvarsforbehold. Ifølge Nikolaj Villumsen, spidskandidat for Enhedslisten, er vi “tvunget med” uden forbeholdet, og fra Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen Mod EU, spidskandidat til samme parlament, lød det, at forbeholdet “sikrer,” at Danmark ikke kommer med i en EU-hær.

Men det er ikke rigtigt. Sådan lyder den korte konklusion fra to sikkerhedspolitiske forskere, som TjekDet har talt med.

Først og fremmest findes der ikke nogen egentlig EU-hær. For det andet er forsvarsforbeholdet ikke grunden til, at vi ikke kan tvinges med i potentiel EU-hær. Hvert enkelt medlemsland kan selv beslutte, om de vil være med - forsvarsforbehold eller ej.

"Absurd teoretisk"

Ideen om en sådan hær er godt nok blevet luftet af blandt andre Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, og Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker. Men ifølge Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Institut for Strategi, Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet, er det ikke noget, “der ligger lige for".

Peter Viggo Jakobsen

“I udgangspunktet er det noget sludder. På det militære område er det de enkelte landes regeringer, der bestemmer. Der er ingen automatik, det vil altid være Folketinget, der træffer en beslutning om udsendelse, ligesom det er tilfældet med FN-udsendelser.

Også Henrik Ø. Breitenbauch, centerleder ved Center for Militære Studier, Københavns Universitet, påpeger, at det er de nationale parlamenter, der selv bestemmer, hvor deres respektive styrker bringes i aktion, og det vil kræve en omskrivning af hele EU-samarbejdet, hvis det skulle ændres.

"Det er irrelevant at diskutere en EU-hær, for dels er Macrons vision luftig, og der er ikke opbakning til det. Det er ekstremt langt væk og absurd teoretisk," siger han.

EL: Sikkerhed for borgerne

Rina Ronja Kari, du er på jeres hjemmeside citeret for følgende: Vores EU-forbehold sikrer, at Danmark ikke kommer med i en EU-hær. Men der findes jo ikke sådan en hær?

“Nej, der findes i dag ikke en EU-hær, men forbeholdet er en garanti for, at Danmark står uden for, den dag den eventuelt måtte komme. Hvis vi afskaffer forsvarsforbeholdet, kan vi som borgere ikke bestemme, at vi ikke kommer med i en ny EU-hær. Hvilket også er det, jeg siger på hjemmesiden. Når vi først en gang har sagt ja til at afskaffe et forbehold, så bliver vi ikke spurgt igen,” siger Rina Ronja Kari.

Artiklen fortsætter under billedet

Rina Ronja Kari, spidskandidat for Folkebevægelsen Mod EU til Europa-Parlamentet. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Også Nikolaj Villumsen vedholder over for TjekDet, at forsvarsforbeholdet er vigtigt for at undgå at indtræde i en mulig EU-hær:

“Hvis du som borger i Danmark gerne vil have en sikkerhed for, at vi ikke er med i en mulig EU-hær, så er det sikre at bevare forsvarsforbeholdet. Det øjeblik forsvarsforbeholdet afskaffes, vil det være op til skiftende danske regeringer og flertal, om vi er med eller ej,” siger Nikolaj Villumsen. 

I dag er det også regeringen med støttepartier, der beslutter, hvor danske tropper skal udsendes – for eksempel på et NATO-mandat. Ifølge Henrik Ø. Breitenbauch bør man ikke sammenligne en ophævelse af forsvarsforbeholdet med potentielle “måske-planer,” men istedet sammenligne med de forpligtelser, Danmark allerede har i NATO-sammenhænge:

“Det er det, der betyder noget. Det arbejde og de forpligtelser, der er i EU militærmæssigt, svarer til 5-10 procent af de forpligtelser, der er i NATO-sammenhænge, og intet af det betyder noget sikkerhedspolitisk,” siger Henrik Ø. Breitenbauch.

Der findes et mindre beredskab inden for EU

EU har siden 2007 haft en fælles reaktionsstyrke på omkring 1.500 mand, som de forskellige medlemslande stiller soldater til rådighed for. Men denne reaktionsstyrke har ifølge Peter Viggo Jakobsen aldrig været indsat.

Henrik Ø. Breitenbauch

“Og hvis EU traf en beslutning om at indsætte denne hær, har de enkelte regeringer den suveræne bestemmelsesret over deres egne tropper,” siger Peter Viggo Jakobsen og tilføjer:

“EU-landene har haft fælles militære operationer, blandt andet ud for og i landene omkring Afrikas Horn. Hvis Danmark afskaffer forsvarsforbeholdet, bliver vi spurgt, om vi vil deltage i disse. Men det gør vi i forvejen, vi har bare ikke EU-hat på.”

Men Rina Ronja Kari frygter, at når toneangivende EU-politikere taler for en udvidelse af reaktionsstyrken med oprettelsen af en egentlig EU-hær, så kan det komme på tale.

“Det er ligesom dengang vi diskuterede retsforbeholdet, der handlede diskussionen også om, hvad der kunne ske, hvis vi valgte at afskaffe det,” siger hun og understreger, hvorfor det er vigtigt for hende, at sikkerhedspolitiske beslutninger om udsendelse træffes i Folketinget:

“Hvis vi vedtager ting for forsvarsområdet i Folketinget, kan vi skifte politikerne ud og få en ny politik. Hvis først det bliver skrevet ind i en traktat eller paragraf i EU, så kan vi skifte politikerne ud, men de skal stadig vedtage den samme politik, som står i traktaten.”

Artiklen fortsætter under billedet

Nikolaj Villumsen, spidskandidat for Enhedslisten til Europa-Parlamentet. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix.

Og det er af samme årsag, at Nikolaj Villumsen også ser Danmark beholde sit forsvarsforbehold. For selvom Danmark kan nedlægge veto mod beslutningen om at oprette en EU-hær, frygter han, vi kommer i en situation, hvor en regering vælger at gå med:

"Der vil man som borger ikke have nogen som helst stopklods, hvis forsvarsforbeholdet er afskaffet,” siger han og understreger:

”Jeg vil fastholde, at man som borger risikerer at komme med i en EU-hær, hvis forsvarsforbeholdet afskaffes. Sikkerheden for at undgå det er et forsvarsforbehold.”

Okay, så man risikerer det som borger?

”Man risikerer det, ja.”

Og Danmark er ikke tvunget med, hvis vi ophæver vores forsvarsforbehold?

”Nej, ikke per automatik. Men man vil som borger risikere, at vi ender dér.”

Danmarks EU-forsvarsforbehold

Som følge af forsvarsforbeholdet deltager Danmark ikke i ”udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet”. 

I praksis betyder det, at Danmark er afskåret fra at bidrage til militære EU-operationer og fra at deltage i samarbejdet om udvikling og anskaffelse af militære kapaciteter i EU-regi.

Det betyder også, at Danmark ikke deltager i vedtagelsen og finansiering af militære operationer og militære kapaciteter.

Forsvarsforbeholdet blokerer imidlertid ikke for, at der udvikles et stadigt tættere samarbejde på området blandt de øvrige medlemslande. 

Kilde: Forsvarsministeriet

Forrige artikel Løkke bruger misvisende tal for Thornings milliardhul i statskassen Løkke bruger misvisende tal for Thornings milliardhul i statskassen Næste artikel "Kriminaliteten bliver værre og værre! - Nej den gør ikke! - Jo den gør! - Nej...."
Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Folkepensionister, der har knoklet for fædrelandet i en menneskealder, får det samme beløb i ydelse som flygtninge, der lige er kommet til landet. Det påstår et flittigt delt og forarget opslag på Facebook. Men virkeligheden er noget mere nuanceret, fastslår to forskere.

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Klaus Riskær Pedersen har investeret en halv milliard i en investeringsplatform, der skal hjælpe forgældede danskere. Det påstår i hvert fald en artikel, der tilsyneladende stammer fra Berlingske Business. Men der er tale om svindel, som forsøger at hive penge op af godtroende folks lommer. 

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Mere end halvdelen af verdens klimaforskere mener, at menneskets bidrag til den globale opvarmning er meget begrænset, siger Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Men hans dokumentation underbygger ikke hans påstand.

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Anders Matthesen har ifølge en artikel postet hele 500 millioner kroner i en bitcoin-investeringsplatform, som hjælper almindelige mennesker af med deres gæld. Men artiklen er pure opspind designet til at snyde godtroende folk. 

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Mette Frederiksen har taget hul på forhandlingerne, der skal opfylde et af hendes mest profilerede valgløfter: Tidligere pension til nedslidte. Hvem og hvor mange der kunne se frem til den ret, ville S ikke ud med. I foråret gik vi alligevel på jagt efter et muligt svar. 

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter. "Vi siger ikke om det er sandt eller ikke sandt,” lyder det fra nyhedschefen for det russiske medie.

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Med en særlig type tape behøver du aldrig at bekymre dig om smerter igen. Sådan reklamerer flere kendte tv-værter i en række annoncer på nettet. Men værternes navne og billeder er blevet misbrugt. Og tapens effekt er næppe så fantastisk, som det påstås i annoncerne. 

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Sofie Linde har haft en sommer i netsvindlernes søgelys. Først blev hendes navn og ansigt misbrugt til at sælge slankepiller, og nu skulle hun angiveligt være på banen med en natcreme. Igen er der dog tale om svindel. 

Hvem betaler egentlig topskat?

Hvem betaler egentlig topskat?

Topskatten er ofte en varm kartoffel i den offentlige politiske debat. Men hvem er det egentlig, politikerne taler om, når de nævner topskatteyderne? TjekDet har undersøgt sagen.