Ødelægger kunstige sødemidler dit nervesystem og reducerer din levetid?

Sodavand og andre fødevarer med kunstige sødemidler ødelægger dit nervesystem og reducerer din levetid, påstår en populær artikel. Men dokumentationen, som artiklen henviser til, kan ikke bruges som belæg for den påstand.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Kunstige sødemidler ødelægger nervesystemet og reducerer livslængden

Kilde: Artikel på hjemmesiden Reddigselv.dk

Der er ikke videnskabeligt belæg for, at kunstige sødemidler – herunder aspartam – giver kræft i nervesystemet og reducerer levetiden. Reddigselv.dk refererer til nogle studier i deres artikel, men studierne underbygger ikke de to påstande, og to danske forskere på området kender heller ikke til forskning, der gør. 

Der forskes stadig i aspartam, men Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) seneste vurdering er, at aspartam ikke er kræftfremkaldende. 

Du skal se dig godt for, når du trasker rundt i dit foretrukne supermarked på jagt efter varer til køleskabet og slikskuffen. Det kunstige sødemiddel aspartam er nemlig at finde i stadig flere fødevarer, og det kan have fatale konsekvenser, hvis det ender i indkøbskurven. 

Sådan lyder det dystre budskab i en artikel på Reddigselv.dk, som er delt mere end 5.000 gange i forskellige opslag på Facebook. Artiklen er skrevet tilbage i september 2018, men har den seneste uge fået nyt liv på det sociale medie. 

I artiklen står der helt konkret, at produkter som Coca-Cola Zero og Sprite Zero, der indeholder det kunstige sødemiddel aspartam, reducerer menneskers levetid og giver kræft i nervesystemet.  

Men ifølge begge de forskere, TjekDet har talt med, kan Reddigselv.dk slet ikke konkludere det.  

“Der er ikke videnskabeligt belæg for at sige, at aspartam skulle give kræft i nervesystemet,” siger Per Bendix Jeppesen, der er lektor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, hvor han blandt andet forsker i sødemidler.  

Han suppleres af Lea Bredsdorff, der er seniorrådgiver på DTU Fødevareinstituttet, som Fødevarestyrelsen blandt andet retter sine anbefalinger efter. 

“Jeg kan ikke finde nogen dokumentation, der understøtter, at aspartam forkorter levetiden,” siger hun. 

Artiklen fortsætter under billedet

I kommentarsporet til forskellige facebookopslag, der har delt Reddigselv.dk's artikel, anerkender flere brugere den udokumenterede påstand. (Foto: Skærmbilleder fra Facebook)

Studier er fejlciterede      

Ved første øjekast lader Reddigselv.dk ellers til at have dokumentationen i orden. 

I bunden af mediets artikel henvises til hele syv kilder, som artiklen baserer sine konklusioner på. To af dem er Wikipedia-sider om dopamin og serotonin, fire henviser til videnskabelige sider, og i et enkelt tilfælde virker linket ikke.

Men de mange henvisninger skal man ikke lade sig narre af, fastslår Lea Bredsdorff.  

“Jeg kan ikke se i det, de refererer til, at der er noget, der underbygger deres påstande. Og så er det jo lidt svært at sige meget andet, end at de ikke dokumenterer deres påstande, og at jeg heller ikke kender til studier, der gør,” siger hun. 

Ifølge Reddigselv.dk er det et stof i aspartam kaldet diketopiperazine (DKP), der medfører kræft i nervesystemet. Men den argumentation køber Lea Bredsdorff på ingen måde. 

DKP er rigtigt nok et nedbrydningsprodukt af aspartam, men det er i meget små mængder, og så er det i øvrigt heller ikke farligt i sig selv. Det har Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) for længst fastslået.

“De fandt, at DKP hverken er genotoksisk (DNA-skadeligt, red.) eller kræftfremkaldende. Så der har vi igen det problem, at artiklen ikke har dokumentation for sin påstand, og at forskningen siger noget andet,” siger Lea Bredsdorff. 

Artiklen fortsætter under faktaboksen

Hvad er aspartam?

Aspartam er et kunstigt sødemiddel, der er fremstillet af to aminosyrer, som hver især naturligt findes i fødevarer som kød, ost, fisk, æg, grøntsager og frugt.

Det bruges i energireducerede eller sukkerfrie fødevarer som eksempelvis light-sodavand, cider, tyggegummi, light-syltetøj, sukkerfrit slik og bolcher, is, desserter, frugtyoghurt og en række slanke- og diabetesprodukter.

Aspartam har været stærkt omdiskuteret, siden det blev godkendt i USA i 1981, hvor det gik under navnet Nutrasweet. Det blev godkendt i Danmark i 1983.

Sødemidlet vurderes ikke at udgøre en sundhedsrisiko, såfremt indtagelsen er under 40 mikrogram per kilo kropsmasse per døgn.

Kilde: Sundhed.dk

Aspartam har i mange år været et omdiskuteret tilsætningsstof, og Per Bendix Jeppesen understreger da også, at der fortsat forskes i stoffets virkning på mennesker. Nye studier indikerer eksempelvis, at aspartam kan påvirke immunforsvaret indirekte, men det har intet med kræft at gøre, fastslår han. 

“Noget af den nyeste forskning viser, at aspartam kan påvirke menneskers tarmflora, og ad den vej kan det have nogle afledte effekter på immunsystemet. Men at aspartam ligefrem kan give kræft i nervesystemet, det er der ikke noget, der tyder på,” siger Per Bendix Jeppesen. 

EFSA risikovurderede senest aspartam tilbage i 2013, og her var konklusionen, at “aspartam ikke er kræftfremkaldende, og at det ikke giver skader på hjernen, nervesystemet, påvirker adfærd eller hjernens funktion hos børn og voksne”. 

Inden længe går EFSA i gang med en revurdering af en række sødestoffer, men her er aspartam ifølge Lea Bredsdorff ikke iblandt, fordi myndigheden har vurderet, at der siden 2013 ikke er kommet ny forskning, som giver anledning til at kigge på det kunstige sødemiddel igen.  

Artiklen fortsætter under billedet

Per Bendix Jeppesen er lektor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, hvor han blandt andet forsker i sødemidler. (Foto: Aarhus Universitet)

Erasmus Montanus-logik 

Det er ikke kun i forhold til kræft i nervesystemet, at Reddigselv.dk går galt i byen. Også deres argumentation for, at aspartam reducerer livslængden, er mangelfuld. 

I artiklen står der, at dagligt indtag af aspartam i de mængder, der findes i sukkerfrie sodavand, mindsker kroppens produktion af dopamin. Det mindsker så produktionen af noradrenalin, som slutteligt mindsker produktionen af adrenalin, og adrenalin er godt for kroppen, har Reddigselv.dk tidligere skrevet i en anden artikel.

"Da jeg læste det, tænkte jeg lidt, at det var en slags Erasmus Montanus-logik. Aspartam består blandt andet af phenylalanin, og det indgår i biosyntesen af adrenalin. Men hvordan de så kommer til, at det skulle forkorte levetiden, er et stort spørgsmål for mig," siger Lea Bredsdorff. 

Hun kender ikke til studier, der bekræfter påstanden, og det gør Per Bendix Jeppesen heller ikke. 

“Der er ikke evidens til at sige, at aspartam kan føre til forkortet levetid. Det er der altså ikke,” siger han. 

Per Bendix Jeppesen påpeger, at overvægtige ofte vil dø tidligere end andre, og aspartam har tidligere fået kritik for at forårsage overvægt. Men det er heller ikke bevist, og det kan lige så vel være den anden vej rundt. 

“Oftest vil det være overvægtige, der drikker mange light-produkter, fordi de har en forventning om, at det vil hjælpe, men så kan det lige så vel være overvægten, der er skyld i tidligere død, frem for aspartam,” siger han. 

TjekDet ville gerne have foreholdt Reddigselv.dk forskernes kritik, men folkene bag siden har ikke svaret på vores henvendelse.  

Forrige artikel Bill Gates har ikke købt milliarddyr superyacht Bill Gates har ikke købt milliarddyr superyacht Næste artikel SF og Enhedslisten siger, salget af børnesexdukker stiger. Men de har ingen tal SF og Enhedslisten siger, salget af børnesexdukker stiger. Men de har ingen tal
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen.