Regeringen vil give dronningen 87,6 millioner kroner – men der følger forpligtelser med 

Der er lønforhøjelse på vej til Danmarks regent, skriver flere medier. Regeringen ønsker nemlig at afsætte hele 87,6 millioner til dronning Margrethe i 2020. Mere i løn er formodentlig sød musik i manges øre. Men for dronningens vedkommende betyder det ikke uden videre flere penge til højere privatforbrug.

Regeringen præsenterede i sidste uge sit udspil til, hvordan den kommende finanslov skal se ud. Og de er gavmilde over for det danske kongehus og i særdeleshed dronning Margrethe.  

Regeringen ønsker nemlig at tildele dronningen hele 87,6 millioner kroner i år 2020. Det er en stigning på hele 1,3 millioner kroner i forhold til i år - eller en 'lønfremgang' på lige under to procent.

Beløbet indeholder ifølge finanslovsudspillet en ydelse på 1,3 millioner kroner til dronningens lillesøster, prinsesse Benedikte. Pengene til Benedikte skal dække hendes omkostninger ved officielle forpligtelser. 

Dermed står dronningen altså tilbage med 86,3 millioner kroner til sig selv, skriver flere medier

Men det er et noget forsimplet billede. Det viser TjekDets gennemgang af de forpligtelser, der følger med de mange millioner, som gives til Danmarks siddende regent.  

55 millioner kroner til personale 

For dronning Margrethe kan ikke gå ud og bruge 86,3 millioner på lige det, hun har lyst til. Dronningen har nemlig en række udgifter, som hun skal dække med beløbet.  

Sidste år brugte dronningen eksempelvis hele 54,7 millioner kroner på at lønne sit personale. Derudover skal dronning Margrethe også afholde statsbesøg, rejse på statsbesøg og have mulighed for at blive kørt i både bil og hestevogn. 

Sidste år havde dronningen 1.600 gæster til middag, mens hestene i de kongelige stalde indtog mere end 41 ton foder. Dermed løb hoffets driftsomkostninger, der dækker disse udgifter, op i næsten 9 millioner kroner i 2018.     

Men udgifterne stopper slet ikke her. Dronningen har nemlig også ansvaret for, at flere slotte i Danmark bliver vedligeholdt indvendigt.  

“Staten stiller i henhold til civillisteloven blandt andet en række slotte og inventarer til rådighed for Dronningen. Staten afholder omkostninger til udvendig vedligeholdelse, restaureringer og moderniseringer af slottene, mens omkostninger til indvendig vedligeholdelse dækkes af Dronningen,” står der på Kongehusets hjemmeside.   

Og går man ind på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside, finder man en oversigt over de slotte, hvor dronning Margrethe står for betaling af indvendig vedligeholdelse. 

Det drejer sig om Amalienborg, De Kongelige Repræsentationslokaler, Ridebaneanlægget og Slotskirken på Christianborg Slot, Fredensborg Slot, Sorgenfri Slot, Graasten Slot samt Erimetageslottet.   

Kongeskibet Dannebrog hører under Forsvarsministeriet, så her har dronningen ingen udgifter.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Dronning Margrethe rejser ofte flere gange om året med Kongeskibet Dannebrog. (Foto: Fabian Bimmer/Reuters/Ritzau Scanpix) 

Omkring 11,4 millioner til rådighed  

Men hvor mange penge står regenten så egentlig tilbage med, efter hun har afleveret penge til prinsesse Benedikte, lønnet sit personale og sørget for at vedligeholde 'sine' slotte? 

Jo, de seneste tre år har dronningen rådet over 13 procent af det samlede beløb. Kongehuset bekræfter, at det samme kommer til at være tilfældet næste år, hvor dronningen således kommer til at have cirka 11,4 millioner kroner i såkaldt rammebeløb. 

Men heller ikke dette beløb kan majestæten frit spendere på tant og fjas. Foruden beklædning, inventar og andre private omkostninger skal beløbet nemlig dække omkostninger til vedligeholdelse af Marselisborg Slot, jagtejendommen Trend Skov i Nordjylland og vinslottet Château de Cayx i Frankrig. 

Bliver med al sandsynlighed vedtaget  

Det bliver flere steder udlagt, som om det allerede er sikkert, at dronningen vil få lønforhøjelse i år 2020. TjekDet har spurgt professor i statsret ved Aarhus Universitet Jørgen Albæk Jensen, om det allerede er skrevet i sten, at regenten får lønforhøjelse, når der nu er tale om et udspil.

“Beløbet skal, som der står i grundloven, fastsættes ved lov. Det vil sige, at før finansloven er vedtaget, er der sådan set ikke nogen bevilling til at give hende noget som helst. Det betyder, at beløbet i princippet godt kan indgå i de almindelige forhandlinger om finansloven,” forklarer Jørgen Albæk Jensen. 

Han understreger dog, at der ikke er noget, som tyder på, at beløbet kommer til at være til forhandling i denne omgang.

“Der er tradition for, at det ikke er noget, man gør. Og at man har givet hende ekstra denne gang, svarer vel nærmest til en form for regulering for det generelle prisniveau. Så det ville være underligt, hvis man i den her situation gjorde noget særligt ud af det,” siger Jørgen Albæk Jensen.       

Forrige artikel Her er verdens rigeste lande Her er verdens rigeste lande Næste artikel Facebook renser ud i russiske og iranske brugere forud for præsidentvalg i USA Facebook renser ud i russiske og iranske brugere forud for præsidentvalg i USA
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen.