Sådan fordelte EU din tusindlap sidste år

Hver gang 1.000 af dine skattekroner havner i EU's pengekasse, bliver de fordelt på en lang række udgifter. Få overblikket over, hvad EU bruger dine penge på.

Danskere og andre EU-borgere betaler hvert år adskillelige milliarder til EU’s fælles pengekasse. Sidste år løb det op i 833 milliarder kroner, hvoraf Danmark spyttede 16,9 milliarder i kassen. Men hvad bruger EU egentlig de mange penge på?  

For at blive klogere på dét har vi allieret os med en professor i statskundskab. Og så har vi taget et kig i Europa-Kommissionens budgetopgørelser for sidste år og beregnet, hvordan din tusindkroneseddel blev fordelt på forskellige formål. 

Lad os begynde med at se, hvad EU sidste år overordnet brugte de mange milliarder på. 

”Overordnet er der tre hovedposter på EU’s budget; der er landbrugspolitikken, der er strukturpolitikken, og der er forskningspolitikken. De poster sluger langt det meste af, hvad EU bruger,” forklarer Peter Nedergaard, der er professor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

For hver gang du sidste år afleverede en tusindlap til EU, gik den største portion til posten ‘bæredygtig vækst’ - altså landbrug, fiskeri og miljø. Her havnede næsten halvdelen af din tusindlap – hele 487 kroner. Landbrugsstøtten, der udgør den største del af posten, betales direkte til landmændene i indkomststøtte. Støtten skal landmændene årligt søge gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL).

Peter Nedergaard

Den næststørste post er strukturpolitikken, eller ‘økonomisk, social og territorial samhørighed’, som den hedder i EU-budgettet. Af din tusindkroneseddel ender 266 kroner her. Pengene bruges især til at fremme den økonomiske vækst i EU’s mindre udviklede regioner. Det er altså penge, du som dansker ikke ser meget til.  

“Strukturpolitikken har vi ikke megen gavn af i Danmark, fordi støtten går til de fattigste regioner i Europa. Pengene går især til Østeuropa og i et vist omfang til Sydeuropa,” siger Peter Nedergaard. 

Af EU-kommissionens budgetopgørelse fremgår det da også, at det især er de østeuropæiske lande Polen, Tjekkiet og Ungarn samt de sydeuropæiske lande Spanien og Portugal, der får udbetalt penge fra denne kasse. 

”Her går pengene til at udvikle regionerne. Det kan være ved støtte til etablering af tekniske skoler, til infrastruktur eller til erhvervsuddannelser – alt det, man mener gavner den økonomiske vækst,” siger Peter Nedergaard.

140 kroner fra hver tusindlap går til ‘konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse’ (som vi i ovenstående grafik kalder 'forskning'). Her er det især forskningsstøtte fra EU’s forsknings- og innovationsprogram, Horizon 2020, der tegner sig for et stort stykke af kagen. Formålet med programmet er at sikre Europa som et innovativt kontinent, der “producerer forskning i verdensklasse,” som der står på Europa-Kommissionens hjemmeside, og pengene går særligt til højere uddannelsesinstitutioner.  

Og hvad så med EU-politikerne og de ansatte på EU-kontorerne - altså dem, der er med til at fordele pengene? Jo, de skal findes under posten ‘administration’, der gør et 71-kroner stort indhug i dine tusind kroner. 

Her skal det dog nævnes, at administrationsposten også dækker vedligeholdelse af EU’s bygninger, udgifter til vagter og sikkerhedsforanstaltninger, samt tolke til oversættelse af for eksempel møder og dokumenter til de 24 officielle sprog, der tales i EU. 

En femmer til et kreativt Europa

Når vi sender penge af sted til EU, får vi også penge tilbage igen. Sidste år modtog Danmark 10,9 milliarder. Altså 6 milliarder mindre end vi sendte til det fælleseuropæiske projekt.  

Det betyder, at Danmark var ét af elleve nettobidragsydende medlemslande, altså lande, der sidste år gav flere penge til den fælles pengekasse, end de fik retur. Tyskland toppede listen med et nettobidrag på knap 80 milliarder kroner. Ser man derimod på nettobidrag per indbygger, topper Sverige listen som den største nettobidragsyder, med 1.045 kroner per svensk snude. Med 909 kroner per indbygger er danskerne det tredjemest nettobidragsydende folkefærd i EU. 

Sådan opgøres regioners udviklingsniveau

I den anden ende af listen finder vi Litauen, der netto modtager 3.305 kroner per indbygger. I hele tal er det Polen, der er den største nettomodtager. Landet modtog sidste år 64 milliarder kroner fra EU-kassen, når polakkernes betalinger til unionen er modregnet.

Ser man på, hvordan EU bruger pengene i Danmark, ændrer fordelingen sig en smule i forhold det generelle billede.   

Landbruget er stadig klart den største post, og støttes i Danmark med 592 kroner for hver tusindkroneseddel, som EU udbetaler til Danmark. Samtidig modtager det danske fiskeri lidt mere end en tyver fra EU's Hav- og Fiskerifond. 

Danmark får ikke penge til mindre udviklede regioner (se faktaboks), som øst- og sydeuropæiske lande - dem har vi nemlig ikke nogle af. I stedet er det forsknings- og innovationsprogrammet, der udgør den næststørste post. Herfra modtager vi 124 kroner per tusindlap fra EU i støtte til forskning i Danmark.   

I EU-budgettet finder man desuden programmet Et Kreativt Europa. Programmet er sat i verden for at fremme kulturudveksling på tværs af Europas grænser, og herfra går en skinnende blank femkrone til danske kreative og kulturproducenter.

Danmark betaler til EU-budgettet på flere måder. Størstedelen kommer fra bidrag, der er baseret på landets bruttonationalprodukt. Andre bidrag baseres på told, moms og sukkerafgift. 

LÆS OGSÅ: Sådan fordelte skattefar sidste år din tusindlap

LÆS OGSÅ: Unge får hjælp til at håndtere troldene i deres feed

LÆS OGSÅ: EU indkalder faktatjek-journalister til værnepligt i kampen mod falske nyheder

LÆS OGSÅ: EU-Kommissionen brygger på indgreb over for sociale medier forud for parlamentsvalg

Forrige artikel Techgiganterne skal ikke kun rense ud i misinformation, men også udfordre os på holdninger Techgiganterne skal ikke kun rense ud i misinformation, men også udfordre os på holdninger Næste artikel Robotter kan have pustet til debat om migrationspagt Robotter kan have pustet til debat om migrationspagt
LIVE VALGDEBAT: Hvad vil politikerne med klimapolitikken?

LIVE VALGDEBAT: Hvad vil politikerne med klimapolitikken?

Det handlet om klimaet. Mandag Morgen og TjekDet sender live valgdebat fra klokken 8:30 med Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Anna Libak (V), Rasmus Nordqvist (Alt.) og Morten Helveg Petersen (Rad. V.). Se, følg og kommentér debatten her.

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Pension har vist sig at være et af de varmeste emner op til folketingsvalget den 5. juni. Som et modsvar til Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsalder præsenterede regeringen med Dansk Folkeparti og De Radikale en aftale for de nedslidte. Men hvad med folkepensionisterne?  

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Det er ganske let at afgøre, om du er stresset. Du skal bare kigge på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af en påstand, som i flere omgange er blevet fremsat i opslag på blandt andet Facebook og Instagram. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.

Regler for valgplakater: Hvad må man (ikke)?

Regler for valgplakater: Hvad må man (ikke)?

Folketingsvalget 2019 bliver afholdt den 5. juni, og dermed venter flere ugers valgkamp, hvor gader og stræder bliver plastret til med valgplakater af folketingskandidater. Men hvordan er reglerne for opsætning af valgplakater egentlig, og får det betydning, at folketingsvalget bliver afholdt kun 10 dage efter europaparlamentsvalget?  

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

En folketingskandidat for Dansk Folkeparti påstår i et facebookopslag, at danske pensionister bliver snydt for 8.000 kroner hvert år “efter 25 års udhuling” af folkepensionen. Tallene stammer fra Finansministeriet, men ifølge to eksperter på området bliver de brugt forkert i facebookopslaget.