Slangeangreb på afrikansk pige er en rekonstruktion fra en tv-dokumentar

Brugere på sociale medier er forargede over et billede, hvor en fotograf tilsyneladende ser passivt til, mens et barn ligger skrigende på jorden med en stor pytonslange viklet om benet. Men der er tale om skuespil, og barnet er ikke i fare.

Det er ikke umiddelbart til at tage fejl af. Rædslen lyser ud af øjnene på pigen, der ligger på jorden med ansigtet fortrukket i smerte og en pytonslange viklet om begge ben.

De fleste ville nok forsøge at hjælpe hende, men åbenbart ikke alle. For bag pigen sidder en mand med et stort videokamera – tilsyneladende helt upåvirket – og filmer den potentielt livstruende seance.

Situationen fremgår af et billede i et populært facebookopslag, som er blevet delt over 5.000 gange af både danske og udenlandske brugere. I kommentarsporet til opslaget er flere fortørnede over, at kameramanden blot filmer slangens angreb uden at hjælpe pigen, ligesom andre påpeger, at fotografen bag billedet er lige så skyldig.

Men faktisk er begge fritaget for ansvar. Situationen er nemlig iscenesat, og pigens liv er ikke i fare, viser faktatjek.

Artiklen fortsætter under billedet

 

Det meget delte billede er uploadet af en dansker i den engelsksprogede facebookgruppe 'One Cranky Old Man', der primært deler satirisk indhold. Adskillige facebookbrugere kritiserer dog fotografen og kameramanden for at se passivt til, mens pigen bliver angrebet af slangen. (Foto: Skærmbillede fra Facebook)

Billede kan spores 10 år tilbage

En googlesøgning viser, at billedet har rejst rundt i forskellige afkroge af internettet i mange år. For en lille måneds tid siden, 16. februar, blev billedet også delt hyppigt, men med en fransk ordlyd, der opfordrede til, at det skulle gå verden rundt.

For tre år siden blev billedet uploadet på en meme-hjemmeside, der antydede racistiske intentioner bag den tilsyneladende farlige situation, og helt tilbage i august 2012 blev billedet delt på et nigeriansk debatforum. Omtrent samtidig – altså for mere end syv år siden – satte en engelsksproget blog spørgsmålstegn ved, om billedet var ægte.

Men det resultat, der i googlesøgningen går længst tilbage, er 2. april 2010. Her finder man billedet på den tyrkiske Istanbul-avis Milliyets hjemmeside i en artikel, der handler om, hvordan man laver en dokumentar.

I artiklen kan man blandt andet se et billede af en voksen mand, der holder pytonslangen lige under hovedet, mens den samme pige som på det populære billede har slangens krop viklet rundt om det ene ben. Et andet billede viser den voksne mand, der ligger på jorden og kæmper med den store slange, der er viklet om hans krop og hals.

Artiklen fortsætter under billedet

På det tyrkiske medie Milliyets hjemmeside kan man se pigen få hjælp af en mand fra den vinkel, hvor kameramanden står. (Foto: Skærmbillede fra Milliyet)

Rekonstruktion af virkelig hændelse

Under billedet af manden, der kæmper med slangen, skriver Milliyet, at det er fra en scene fra Discovery Channel-programmet ‘Nature’s Deadliest’.

Vurderet ud fra det meget delte facebookopslag skulle man ellers tro, at billedet stammer fra et program på tv-kanalen National Geographic, for oppe i højre hjørne af billedet er tv-kanalens logo nemlig sat ind. Men i et faktatjek lavet af det franske nyhedsbureau AFP afviser National Geographic, at billedet på nogen måde relaterer sig til deres programmer.

Til gengæld bekræfter Discovery Channels talsperson Delphine Vaquier over for AFP, at billedet er taget fra et af deres programmer. Nærmere bestemt er det som nævnt fra ‘Nature’s Deadliest’ afsnit 4 i sæson 2 om Afrika, der blev sendt i 2008 og er filmet i Khamai Reptile Park i Sydafrika.

Situationen, der udspiller sig på billedet i det meget delte opslag, er ifølge Delphine Vaquier fra en rekonstruktion af en virkelig hændelse, hvor en pige blev angrebet af en pytonslange. Hendes ven hentede hjælp hos en voksen, hvid mand, der fik pigen frigjort af slangen, men endte med selv at blive angrebet og efterfølgende dræbt.

Det er den rekonstruktion, man blandt andet kan se på et af billederne på det tyrkiske medie Milliyets hjemmeside.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sådan ser noget af rekonstruktionen ud i Discovery Channel-programmet 'Nature's Deadliest'. (Foto: Skærmbillede fra Milliyet)

Delphine Vaquier fra Discovery Channel fortæller også, at billedet, der har fået stor opmærksomhed rundtomkring på internettet, ikke var beregnet til offentliggørelse. Det blev taget af en person, der var en del af produktionen, og derefter havnede det på internettet, hvor det blev delt med forskellige påstande om, hvad der foregår på billedet.

Men pigen på billedet var altså ikke i fare, og hverken kameramanden eller fotografen så blot passivt til, mens slangen langsomt klemte livet ud af hende. Der var i stedet tale om filmoptagelse til en Discovery Channel-dokumentar om Afrikas farlige dyr.

Forrige artikel Nej, du afslører ikke corona-infektion ved at holde vejret i ti sekunder Nej, du afslører ikke corona-infektion ved at holde vejret i ti sekunder Næste artikel Lad dig ikke smitte frivilligt Lad dig ikke smitte frivilligt
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen.