Sommerhuse kunne være reddet: EU forbyder ikke nødvendigvis kystsikring ved Lønstrup

Sommerhuse ved Lønstrup Klint hænger med enden i Vesterhavet, mens ejerne er magtesløse. EU's Natura 2000-fredning forhindrer grundejerne i at sikre kysten, siger lokalpolitiker. Det er forkert, siger juraprofessor, der mener, at myndighederne har pligt til at sikre kysten.

Fakta

Vesterhavet er godt i gang med at sluge et sommerhusområde ved Lønstrup Klint i Nordjylland. I sommeren 2017 måtte endnu et sommerhus overgive sig til bølgerne, og i dag har tre grundejere ved Lønstrup Klint fået forbud mod at bruge deres sommerhuse på grund af fare for, at de styrter i havet.

Det fik i december en eller flere ukendte personer til at bryde loven ved at hælde sand og cement ned ad klinten for at bremse havets fremfærd. Og siden har spørgsmålet om kystsikring ved den eroderende klint igen været på dagsordenen i både lokale og landsdækkende medier.

Tidligere har Kystdirektoratet med henvisning til EU’s Natura 2000-fredning af Lønstrup Klint afvist at give sommerhusejerne tilladelse til at sikre kysten. Kystsikring ville ellers kunne stoppe klinten fra at smuldre og rykke nærmere på sommerhusene.

Natura 2000 og derigennem EU-lov er derfor en hindring for kystsikring, siger Venstrepolitiker Søren Smalbro, der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune, til TV 2 Nord den 5. januar i år.

“Jeg ville rigtig gerne, hvis det var muligt, få den Natura-2000-fredning flyttet eller ophævet. Det hører ingen steder hjemme, at vi ikke må have lov til at kystsikre en klint, som vi gerne vil bevare. For i og med vi ikke må kystsikre den, så forsvinder den jo, og hvad er fredningen så egentlig værd?”

Men Kystdirektoratets har haft pligt til at kystsikre Lønstrup Klint for længe siden, siger professor i miljøret.

En klar forsømmelse

Det er en komplet misforståelse, at Natura 2000-fredningen forhindrer kystsikring ved Lønstrup Klint, siger Peter Pagh, der er professor i miljøret ved Københavns Universitet, til TjekDet.

Natura 2000-fredningen dikterer faktisk, at Lønstrup Klint skal blive liggende, hvor Europa-Kommisionen i 1998 har bestemt, at den skal ligge. Den må med andre ord ikke rykke sig ud af stedet. Derfor har den danske stat ifølge EU-lov skullet gardere Lønstrup Klint mod Vesterhavets indblanding, siger Peter Pagh.

Alligevel har havet hvert år ædt et par meter af kysten, som rykker tættere og tættere på sommerhusene.

“Ifølge EU-ret er staten forpligtet til også at forhindre ikke-menneskeskabte skadevirkninger på de såkaldte Natura 2000-områder. I dette tilfælde, hviler den forpligtelse på Kystdirektoratet,” siger Peter Pagh.

Klinten er nu lige på nippet til at være rykket uden for Natura 2000-området. Derfor har Kystdirektoratet forsømt at leve op til fredningen, mener Peter Pagh. Europa-Kommissionen har med Natura 2000 udpeget koordinater, hvor Kystdirektoratet skal sørge for, at der hverken sker menneskeskabte eller naturskabte forringelser.

Og det er en klar forringelse, at manglende kystsikring har gjort, at klinten er så godt som forsvundet ud af det præcise areal, som EU har fredet for 20 år siden. Selvom naturen har gået sin gang, er det et brud på EU-lov, siger Peter Pagh.

“Europa-Kommissionen har jo ikke udpeget et område på land, for at det på sigt skal havne i havet. Kystdirektoratet skulle derfor have sikret, at der ikke skete den erosion, netop fordi det er et Natura-2000-område,” siger han.

At den danske naturbeskyttelseslov forhindrer kystsikring i området, batter ikke meget i spørgsmålet om Lønstrup Klint. EU-loven trumfer nemlig den danske.

Træk i den vandrette linje og se, hvordan kysten ved Lønstrup Klint har bevæget sig i fra 2011 til 2015. Flere sommerhusgrunde er opslugt af havet  i den periode. (Foto: Google Earth).

Myndighed vil have blød sikring

For snart to år siden fik foreningen for sommerhusejerne i området syd for Lønstrup afslag på en ansøgning om kystsikring. Her ønskede man blandt andet bølgebrydere og skråningsbeskyttelse – også kaldet hård kystsikring. Da den type kystsikring ville ’stoppe skræntdynamikken, er den ansøgte metode ikke umiddelbart en mulighed,’ vurderede Kystdirektoratet i sit afslag.

Hans Erik Cutoi-Toft, områdechef i Kystdirektoratet, er lodret uenig med professoren i miljøret.

Han mener derimod, Kystdirektoratet vil forsømme Natura 2000-fredningen, hvis ikke klinten får lov til at rykke sig. Men det betyder ikke, at kystsikring ikke er tilladt. Det skal bare foregå gennem sandfodring – altså blød kystsikring - hvor man løbende pumper tonsvis af sand op på stranden.

“Der er mulighed for kystsikring og naturlig dynamik på samme tid, så tilbagerykningen reduceres, men man må ikke standse den fuldstændig. Klinten er udpeget som klint. Derfor er der behov for en naturlig dynamik, ellers er der ikke nogen klint,” siger han.

At klinten rykker sig ud af det udpegede fredede område bekymrer ikke Kystdirektoratet, der mener, at det er klintens bevægelse, der er fredet. Så selv hvis klinten spiser endnu en håndfuld sommerhuse, ville klintens bevægelse ikke være på kant med EU-lov, mener Hans Erik Cutoi-Toft.

“I Habitatdirektivet er der taget højde for, at naturlig dynamik kan og skal finde sted,” siger han.

Sommerhuse på Lønstrup Klint, der er på vippen til at ryge i havet. (Foto: Ole Sørensen).

Men den udlægning køber professor Peter Pagh ikke og henviser til en EU-dom mod Storbritannien i 2005, hvor britiske myndigheder forsømte at beskytte et Natura 2000-område ved Gibraltar mod netop naturlige forringelser.

“Det fremgår jo tydeligt af dommen, at medlemsstaterne skal beskytte udlagte lokaliteter mod ikke-menneskeskabte påvirkninger. Så jeg mener, at Kystdirektoratets udlægning er forkert,” siger han.

Kystsikring er en vurderingssag

Om Kystdirektoratet har haft pligt til at sikre, at Lønstrup Klint bliver på de udpegede koordinater, er der altså uenighed om.

Helle Tegner Anker, professor i miljøret ved Københavns Universitet, vurderer også, at Natura 2000 forpligter Danmark til at sikre de fredede områder.

"EU-domstolen har sagt, at myndighederne kan være forpligtede til at gå ind og modvirke naturskabt forringelse," siger hun.

Men ved Lønstrup Klint er der ifølge Helle Tegner Anker behov for at gøre op, om beskyttelsen - det vil sige kystsikringen - spolerer det, der skal beskyttes - altså de sjældne klinter og klipper i Lønstrup. I sidste ende er det dermed et spørgsmål, som EU-domstolen må tage stilling til.

“Det afhænger af en vurdering i den konkrete sag,” siger hun.

Overrasket udvalgsformand

At Natura 2000-fredningen ikke nødvendigvis er en forhindring for kystsikring, men kan betyde, at danske myndigheder har skullet sikre kysten ved Lønstrup Klint for længe siden, overrasker formanden for det lokale teknik- og miljøudvalg.

“Det skal vi helt klart have undersøgt. For hvis myndighederne begik en fejl for år tilbage, så kan vi ikke lade det passere. Vi skal forfølge det her hele vejen til ministeren og derfra til EU,” siger Søren Smalbro.

Natura 2000: Netværk af beskyttede naturområder

Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Når et område er udpeget som Natura 2000-område, indebærer det:

- at der i området skal sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de forskellige naturtyper og arter, som området er udpeget for.

- at naturtyper og levesteder ikke går tilbage, og at arterne på lang sigt kan opretholde levedygtige bestande, og naturtyperne kan bevare sine særlige karakteristika.

- at området skal beskyttes mod nye aktiviteter, der kan skade naturen i områderne.

- at der skal gøres en aktiv indsats for at sikre eller genoprette naturen i området.

Kilde: Miljøstyrelsen

LÆS OGSÅ: Ikke al global opvarmning er menneskeskabt

LÆS OGSÅ: Bidrager danskerne mere til EU end alle andre?

LÆS OGSÅ: DF-politiker fordrejer kommissionsformands ord: 'Alle lande skal tvinges med i euroen'

LÆS OGSÅ: Bestemmer regeringen eller EU, om Danmark må have grænsekontrol?

LÆS OGSÅ: Er forskudt mødetid løsningen på trafikproppen i Aalborg?

LÆS OGSÅ: Fordele bag Alternativets ønske om 100 procent økologi er gætværk

Forrige artikel Er store bøffer den direkte vej til mere sex? Er store bøffer den direkte vej til mere sex? Næste artikel Ønsker et klart flertal af danskerne virkelig, at dronningen skal abdicere? Ønsker et klart flertal af danskerne virkelig, at dronningen skal abdicere?
Ny prognose for EU-valget er

Ny prognose for EU-valget er "på grænsen til at være direkte ubrugelig"

Socialdemokratiet ser ud til at få et fremragende resultat, når vi 26. maj i år skal stemme til europaparlamentsvalget, viser en ny prognose fra Europa-Parlamentet. Men prognosen er baseret på målinger af, hvad danskerne vil stemme ved et folketingsvalg, og kan derfor ikke bruges til at spå om det kommende europaparlamentsvalg.

Er enigheden blandt verdens klimaforskere en stor løgn?

Er enigheden blandt verdens klimaforskere en stor løgn?

Når medier og klimaforskere fortæller befolkningen, at 97 procent af alle klimaforskere er enige om, at klimaforandringerne er menneskeskabte, er det en løgnehistorie, skriver geolog og byrådsmedlem Jens Morten Hansen i et debatindlæg. Flere klimaforskere fra både ind- og udland er enige i kritikken af 97 procents-påstanden, men samtidig understreger de, at der i forskningsmiljøet er bred enighed om menneskets rolle i klimaforandringerne.

Video lover dig “sandheden om Brexit” - men den kender vi ikke endnu

Video lover dig “sandheden om Brexit” - men den kender vi ikke endnu

Historiske lønforhøjelser, den laveste arbejdsløshed i 40 år og et boom i udenlandske investeringer. Det er sandheden om Brexit, lyder budskabet i en viral video. Men det er “absurd” at tale om konsekvenserne af Brexit, før skilsmissen overhovedet er en realitet, siger to økonomiprofessorer. 

De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

Fake news og desinformation er et betændt emne i Italien. Der er langt fra enighed om problemets størrelse, ej heller løsningsmodellerne. Myndighederne har indført initiativer mod desinformation, der spænder fra uddannelse af elever til en ”rød-knap-tjeneste”, der giver borgere adgang til at indberette falske nyheder til en online-politi-enhed.

Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Fire store techvirksomheder har aflagt rapport til EU om deres indsats mod desinformation. Fint, men der skal mere til, lyder svaret fra EU-Kommissionen, der mandag fik besøg af Facebook.

Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Med næsten 16 millioner kroner i ryggen skal et nyt dansk forskningscenter undersøge årsagerne til og konsekvenserne af hadefulde ytringer på internettet. I sidste ende er målet at præsentere strategier, der kan dæmme op for fjendtlige politiske debatter.

Falske facebooksider med VM-håndboldhelte snyder 100.000 danskere

Falske facebooksider med VM-håndboldhelte snyder 100.000 danskere

Ukendte bagmænd har oprettet falske facebooksider, hvor de misbruger navnene på flere af de nykårede danske verdensmeste i håndbold. Til sammen har siderne allerede nu langt over 100.000 følgere. I sidste ende kan de falske sider bruges til at lokke penge ud af dig.

Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook vil gøre op med påvirkningskampagner. Derfor skal nye regler gøre det mere besværligt at indrykke politiske annoncer på det sociale medie. Reglerne vil også gælde i forbindelse med europaparlamentsvalg den 26. maj og folketingsvalget, der skal finde sted senest den 17. juni i år.

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.