Sommerhuse kunne være reddet: EU forbyder ikke nødvendigvis kystsikring ved Lønstrup

Sommerhuse ved Lønstrup Klint hænger med enden i Vesterhavet, mens ejerne er magtesløse. EU's Natura 2000-fredning forhindrer grundejerne i at sikre kysten, siger lokalpolitiker. Det er forkert, siger juraprofessor, der mener, at myndighederne har pligt til at sikre kysten.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Fakta

Vesterhavet er godt i gang med at sluge et sommerhusområde ved Lønstrup Klint i Nordjylland. I sommeren 2017 måtte endnu et sommerhus overgive sig til bølgerne, og i dag har tre grundejere ved Lønstrup Klint fået forbud mod at bruge deres sommerhuse på grund af fare for, at de styrter i havet.

Det fik i december en eller flere ukendte personer til at bryde loven ved at hælde sand og cement ned ad klinten for at bremse havets fremfærd. Og siden har spørgsmålet om kystsikring ved den eroderende klint igen været på dagsordenen i både lokale og landsdækkende medier.

Tidligere har Kystdirektoratet med henvisning til EU’s Natura 2000-fredning af Lønstrup Klint afvist at give sommerhusejerne tilladelse til at sikre kysten. Kystsikring ville ellers kunne stoppe klinten fra at smuldre og rykke nærmere på sommerhusene.

Natura 2000 og derigennem EU-lov er derfor en hindring for kystsikring, siger Venstrepolitiker Søren Smalbro, der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune, til TV 2 Nord den 5. januar i år.

“Jeg ville rigtig gerne, hvis det var muligt, få den Natura-2000-fredning flyttet eller ophævet. Det hører ingen steder hjemme, at vi ikke må have lov til at kystsikre en klint, som vi gerne vil bevare. For i og med vi ikke må kystsikre den, så forsvinder den jo, og hvad er fredningen så egentlig værd?”

Men Kystdirektoratets har haft pligt til at kystsikre Lønstrup Klint for længe siden, siger professor i miljøret.

En klar forsømmelse

Det er en komplet misforståelse, at Natura 2000-fredningen forhindrer kystsikring ved Lønstrup Klint, siger Peter Pagh, der er professor i miljøret ved Københavns Universitet, til TjekDet.

Natura 2000-fredningen dikterer faktisk, at Lønstrup Klint skal blive liggende, hvor Europa-Kommisionen i 1998 har bestemt, at den skal ligge. Den må med andre ord ikke rykke sig ud af stedet. Derfor har den danske stat ifølge EU-lov skullet gardere Lønstrup Klint mod Vesterhavets indblanding, siger Peter Pagh.

Alligevel har havet hvert år ædt et par meter af kysten, som rykker tættere og tættere på sommerhusene.

“Ifølge EU-ret er staten forpligtet til også at forhindre ikke-menneskeskabte skadevirkninger på de såkaldte Natura 2000-områder. I dette tilfælde, hviler den forpligtelse på Kystdirektoratet,” siger Peter Pagh.

Klinten er nu lige på nippet til at være rykket uden for Natura 2000-området. Derfor har Kystdirektoratet forsømt at leve op til fredningen, mener Peter Pagh. Europa-Kommissionen har med Natura 2000 udpeget koordinater, hvor Kystdirektoratet skal sørge for, at der hverken sker menneskeskabte eller naturskabte forringelser.

Og det er en klar forringelse, at manglende kystsikring har gjort, at klinten er så godt som forsvundet ud af det præcise areal, som EU har fredet for 20 år siden. Selvom naturen har gået sin gang, er det et brud på EU-lov, siger Peter Pagh.

“Europa-Kommissionen har jo ikke udpeget et område på land, for at det på sigt skal havne i havet. Kystdirektoratet skulle derfor have sikret, at der ikke skete den erosion, netop fordi det er et Natura-2000-område,” siger han.

At den danske naturbeskyttelseslov forhindrer kystsikring i området, batter ikke meget i spørgsmålet om Lønstrup Klint. EU-loven trumfer nemlig den danske.

Træk i den vandrette linje og se, hvordan kysten ved Lønstrup Klint har bevæget sig i fra 2011 til 2015. Flere sommerhusgrunde er opslugt af havet  i den periode. (Foto: Google Earth).

Myndighed vil have blød sikring

For snart to år siden fik foreningen for sommerhusejerne i området syd for Lønstrup afslag på en ansøgning om kystsikring. Her ønskede man blandt andet bølgebrydere og skråningsbeskyttelse – også kaldet hård kystsikring. Da den type kystsikring ville ’stoppe skræntdynamikken, er den ansøgte metode ikke umiddelbart en mulighed,’ vurderede Kystdirektoratet i sit afslag.

Hans Erik Cutoi-Toft, områdechef i Kystdirektoratet, er lodret uenig med professoren i miljøret.

Han mener derimod, Kystdirektoratet vil forsømme Natura 2000-fredningen, hvis ikke klinten får lov til at rykke sig. Men det betyder ikke, at kystsikring ikke er tilladt. Det skal bare foregå gennem sandfodring – altså blød kystsikring - hvor man løbende pumper tonsvis af sand op på stranden.

“Der er mulighed for kystsikring og naturlig dynamik på samme tid, så tilbagerykningen reduceres, men man må ikke standse den fuldstændig. Klinten er udpeget som klint. Derfor er der behov for en naturlig dynamik, ellers er der ikke nogen klint,” siger han.

At klinten rykker sig ud af det udpegede fredede område bekymrer ikke Kystdirektoratet, der mener, at det er klintens bevægelse, der er fredet. Så selv hvis klinten spiser endnu en håndfuld sommerhuse, ville klintens bevægelse ikke være på kant med EU-lov, mener Hans Erik Cutoi-Toft.

“I Habitatdirektivet er der taget højde for, at naturlig dynamik kan og skal finde sted,” siger han.

Sommerhuse på Lønstrup Klint, der er på vippen til at ryge i havet. (Foto: Ole Sørensen).

Men den udlægning køber professor Peter Pagh ikke og henviser til en EU-dom mod Storbritannien i 2005, hvor britiske myndigheder forsømte at beskytte et Natura 2000-område ved Gibraltar mod netop naturlige forringelser.

“Det fremgår jo tydeligt af dommen, at medlemsstaterne skal beskytte udlagte lokaliteter mod ikke-menneskeskabte påvirkninger. Så jeg mener, at Kystdirektoratets udlægning er forkert,” siger han.

Kystsikring er en vurderingssag

Om Kystdirektoratet har haft pligt til at sikre, at Lønstrup Klint bliver på de udpegede koordinater, er der altså uenighed om.

Helle Tegner Anker, professor i miljøret ved Københavns Universitet, vurderer også, at Natura 2000 forpligter Danmark til at sikre de fredede områder.

"EU-domstolen har sagt, at myndighederne kan være forpligtede til at gå ind og modvirke naturskabt forringelse," siger hun.

Men ved Lønstrup Klint er der ifølge Helle Tegner Anker behov for at gøre op, om beskyttelsen - det vil sige kystsikringen - spolerer det, der skal beskyttes - altså de sjældne klinter og klipper i Lønstrup. I sidste ende er det dermed et spørgsmål, som EU-domstolen må tage stilling til.

“Det afhænger af en vurdering i den konkrete sag,” siger hun.

Overrasket udvalgsformand

At Natura 2000-fredningen ikke nødvendigvis er en forhindring for kystsikring, men kan betyde, at danske myndigheder har skullet sikre kysten ved Lønstrup Klint for længe siden, overrasker formanden for det lokale teknik- og miljøudvalg.

“Det skal vi helt klart have undersøgt. For hvis myndighederne begik en fejl for år tilbage, så kan vi ikke lade det passere. Vi skal forfølge det her hele vejen til ministeren og derfra til EU,” siger Søren Smalbro.

Natura 2000: Netværk af beskyttede naturområder

Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Når et område er udpeget som Natura 2000-område, indebærer det:

- at der i området skal sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de forskellige naturtyper og arter, som området er udpeget for.

- at naturtyper og levesteder ikke går tilbage, og at arterne på lang sigt kan opretholde levedygtige bestande, og naturtyperne kan bevare sine særlige karakteristika.

- at området skal beskyttes mod nye aktiviteter, der kan skade naturen i områderne.

- at der skal gøres en aktiv indsats for at sikre eller genoprette naturen i området.

Kilde: Miljøstyrelsen

LÆS OGSÅ: Ikke al global opvarmning er menneskeskabt

LÆS OGSÅ: Bidrager danskerne mere til EU end alle andre?

LÆS OGSÅ: DF-politiker fordrejer kommissionsformands ord: 'Alle lande skal tvinges med i euroen'

LÆS OGSÅ: Bestemmer regeringen eller EU, om Danmark må have grænsekontrol?

LÆS OGSÅ: Er forskudt mødetid løsningen på trafikproppen i Aalborg?

LÆS OGSÅ: Fordele bag Alternativets ønske om 100 procent økologi er gætværk

Forrige artikel Er store bøffer den direkte vej til mere sex? Er store bøffer den direkte vej til mere sex? Næste artikel Ønsker et klart flertal af danskerne virkelig, at dronningen skal abdicere? Ønsker et klart flertal af danskerne virkelig, at dronningen skal abdicere?
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen.