Sommerhuse kunne være reddet: EU forbyder ikke nødvendigvis kystsikring ved Lønstrup

Sommerhuse ved Lønstrup Klint hænger med enden i Vesterhavet, mens ejerne er magtesløse. EU's Natura 2000-fredning forhindrer grundejerne i at sikre kysten, siger lokalpolitiker. Det er forkert, siger juraprofessor, der mener, at myndighederne har pligt til at sikre kysten.

Fakta

Vesterhavet er godt i gang med at sluge et sommerhusområde ved Lønstrup Klint i Nordjylland. I sommeren 2017 måtte endnu et sommerhus overgive sig til bølgerne, og i dag har tre grundejere ved Lønstrup Klint fået forbud mod at bruge deres sommerhuse på grund af fare for, at de styrter i havet.

Det fik i december en eller flere ukendte personer til at bryde loven ved at hælde sand og cement ned ad klinten for at bremse havets fremfærd. Og siden har spørgsmålet om kystsikring ved den eroderende klint igen været på dagsordenen i både lokale og landsdækkende medier.

Tidligere har Kystdirektoratet med henvisning til EU’s Natura 2000-fredning af Lønstrup Klint afvist at give sommerhusejerne tilladelse til at sikre kysten. Kystsikring ville ellers kunne stoppe klinten fra at smuldre og rykke nærmere på sommerhusene.

Natura 2000 og derigennem EU-lov er derfor en hindring for kystsikring, siger Venstrepolitiker Søren Smalbro, der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune, til TV 2 Nord den 5. januar i år.

“Jeg ville rigtig gerne, hvis det var muligt, få den Natura-2000-fredning flyttet eller ophævet. Det hører ingen steder hjemme, at vi ikke må have lov til at kystsikre en klint, som vi gerne vil bevare. For i og med vi ikke må kystsikre den, så forsvinder den jo, og hvad er fredningen så egentlig værd?”

Men Kystdirektoratets har haft pligt til at kystsikre Lønstrup Klint for længe siden, siger professor i miljøret.

En klar forsømmelse

Det er en komplet misforståelse, at Natura 2000-fredningen forhindrer kystsikring ved Lønstrup Klint, siger Peter Pagh, der er professor i miljøret ved Københavns Universitet, til TjekDet.

Natura 2000-fredningen dikterer faktisk, at Lønstrup Klint skal blive liggende, hvor Europa-Kommisionen i 1998 har bestemt, at den skal ligge. Den må med andre ord ikke rykke sig ud af stedet. Derfor har den danske stat ifølge EU-lov skullet gardere Lønstrup Klint mod Vesterhavets indblanding, siger Peter Pagh.

Alligevel har havet hvert år ædt et par meter af kysten, som rykker tættere og tættere på sommerhusene.

“Ifølge EU-ret er staten forpligtet til også at forhindre ikke-menneskeskabte skadevirkninger på de såkaldte Natura 2000-områder. I dette tilfælde, hviler den forpligtelse på Kystdirektoratet,” siger Peter Pagh.

Klinten er nu lige på nippet til at være rykket uden for Natura 2000-området. Derfor har Kystdirektoratet forsømt at leve op til fredningen, mener Peter Pagh. Europa-Kommissionen har med Natura 2000 udpeget koordinater, hvor Kystdirektoratet skal sørge for, at der hverken sker menneskeskabte eller naturskabte forringelser.

Og det er en klar forringelse, at manglende kystsikring har gjort, at klinten er så godt som forsvundet ud af det præcise areal, som EU har fredet for 20 år siden. Selvom naturen har gået sin gang, er det et brud på EU-lov, siger Peter Pagh.

“Europa-Kommissionen har jo ikke udpeget et område på land, for at det på sigt skal havne i havet. Kystdirektoratet skulle derfor have sikret, at der ikke skete den erosion, netop fordi det er et Natura-2000-område,” siger han.

At den danske naturbeskyttelseslov forhindrer kystsikring i området, batter ikke meget i spørgsmålet om Lønstrup Klint. EU-loven trumfer nemlig den danske.

Træk i den vandrette linje og se, hvordan kysten ved Lønstrup Klint har bevæget sig i fra 2011 til 2015. Flere sommerhusgrunde er opslugt af havet  i den periode. (Foto: Google Earth).

Myndighed vil have blød sikring

For snart to år siden fik foreningen for sommerhusejerne i området syd for Lønstrup afslag på en ansøgning om kystsikring. Her ønskede man blandt andet bølgebrydere og skråningsbeskyttelse – også kaldet hård kystsikring. Da den type kystsikring ville ’stoppe skræntdynamikken, er den ansøgte metode ikke umiddelbart en mulighed,’ vurderede Kystdirektoratet i sit afslag.

Hans Erik Cutoi-Toft, områdechef i Kystdirektoratet, er lodret uenig med professoren i miljøret.

Han mener derimod, Kystdirektoratet vil forsømme Natura 2000-fredningen, hvis ikke klinten får lov til at rykke sig. Men det betyder ikke, at kystsikring ikke er tilladt. Det skal bare foregå gennem sandfodring – altså blød kystsikring - hvor man løbende pumper tonsvis af sand op på stranden.

“Der er mulighed for kystsikring og naturlig dynamik på samme tid, så tilbagerykningen reduceres, men man må ikke standse den fuldstændig. Klinten er udpeget som klint. Derfor er der behov for en naturlig dynamik, ellers er der ikke nogen klint,” siger han.

At klinten rykker sig ud af det udpegede fredede område bekymrer ikke Kystdirektoratet, der mener, at det er klintens bevægelse, der er fredet. Så selv hvis klinten spiser endnu en håndfuld sommerhuse, ville klintens bevægelse ikke være på kant med EU-lov, mener Hans Erik Cutoi-Toft.

“I Habitatdirektivet er der taget højde for, at naturlig dynamik kan og skal finde sted,” siger han.

Sommerhuse på Lønstrup Klint, der er på vippen til at ryge i havet. (Foto: Ole Sørensen).

Men den udlægning køber professor Peter Pagh ikke og henviser til en EU-dom mod Storbritannien i 2005, hvor britiske myndigheder forsømte at beskytte et Natura 2000-område ved Gibraltar mod netop naturlige forringelser.

“Det fremgår jo tydeligt af dommen, at medlemsstaterne skal beskytte udlagte lokaliteter mod ikke-menneskeskabte påvirkninger. Så jeg mener, at Kystdirektoratets udlægning er forkert,” siger han.

Kystsikring er en vurderingssag

Om Kystdirektoratet har haft pligt til at sikre, at Lønstrup Klint bliver på de udpegede koordinater, er der altså uenighed om.

Helle Tegner Anker, professor i miljøret ved Københavns Universitet, vurderer også, at Natura 2000 forpligter Danmark til at sikre de fredede områder.

"EU-domstolen har sagt, at myndighederne kan være forpligtede til at gå ind og modvirke naturskabt forringelse," siger hun.

Men ved Lønstrup Klint er der ifølge Helle Tegner Anker behov for at gøre op, om beskyttelsen - det vil sige kystsikringen - spolerer det, der skal beskyttes - altså de sjældne klinter og klipper i Lønstrup. I sidste ende er det dermed et spørgsmål, som EU-domstolen må tage stilling til.

“Det afhænger af en vurdering i den konkrete sag,” siger hun.

Overrasket udvalgsformand

At Natura 2000-fredningen ikke nødvendigvis er en forhindring for kystsikring, men kan betyde, at danske myndigheder har skullet sikre kysten ved Lønstrup Klint for længe siden, overrasker formanden for det lokale teknik- og miljøudvalg.

“Det skal vi helt klart have undersøgt. For hvis myndighederne begik en fejl for år tilbage, så kan vi ikke lade det passere. Vi skal forfølge det her hele vejen til ministeren og derfra til EU,” siger Søren Smalbro.

Natura 2000: Netværk af beskyttede naturområder

Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Når et område er udpeget som Natura 2000-område, indebærer det:

- at der i området skal sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de forskellige naturtyper og arter, som området er udpeget for.

- at naturtyper og levesteder ikke går tilbage, og at arterne på lang sigt kan opretholde levedygtige bestande, og naturtyperne kan bevare sine særlige karakteristika.

- at området skal beskyttes mod nye aktiviteter, der kan skade naturen i områderne.

- at der skal gøres en aktiv indsats for at sikre eller genoprette naturen i området.

Kilde: Miljøstyrelsen

LÆS OGSÅ: Ikke al global opvarmning er menneskeskabt

LÆS OGSÅ: Bidrager danskerne mere til EU end alle andre?

LÆS OGSÅ: DF-politiker fordrejer kommissionsformands ord: 'Alle lande skal tvinges med i euroen'

LÆS OGSÅ: Bestemmer regeringen eller EU, om Danmark må have grænsekontrol?

LÆS OGSÅ: Er forskudt mødetid løsningen på trafikproppen i Aalborg?

LÆS OGSÅ: Fordele bag Alternativets ønske om 100 procent økologi er gætværk

Forrige artikel Er store bøffer den direkte vej til mere sex? Er store bøffer den direkte vej til mere sex? Næste artikel Ønsker et klart flertal af danskerne virkelig, at dronningen skal abdicere? Ønsker et klart flertal af danskerne virkelig, at dronningen skal abdicere?
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvis du er i tvivl om, om du skal eller overhovedet må bruge det lange lys, når du kører på motorvejen, så er du ikke den eneste. Spørgsmålet har nemlig skabt stor debat på de sociale medier og i avisernes spalter. Og svaret er da heller ikke helt så enkelt, siger eksperterne.

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Svenskerne ville ikke stå uforberedt tilbage, hvis valgkampen op til rigsdagsvalget i september skulle blive ramt af russisk desinformation. Og i dag er Sverige derfor blandt de europæiske lande, der har taget de længste skridt i forsøget på at hindre påvirkningskampagner fra fremmede magter.

Fødder med uhyggelig hudsygdom er ét stort fupnummer

En video med et menneskes fødder, der angiveligt er ramt af en eller anden gevækst, cirkulerer lige nu på Facebook. Men det hele er svindel. Videoen findes slet ikke, og i sidste ende risikerer du at blive flået for penge.

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Regeringens klimaudspil er tal-fifleri, fordi de medregner den CO2, der automatisk bliver optaget af jord og planter i den samlede CO2-reduktion. Det mener SF’s formand Pia Olsen Dyhr i hvert fald. Men regeringens måde at udregne CO2-reduktionen er helt efter bogen, slår forskere fast. 

Sandheden tabte i det brasilianske valg

Sandheden tabte i det brasilianske valg

BLOG: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet, skriver forsker i dette blogindlæg.

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Et flertal af danskerne vil gerne læse flere bøger, lyder det i en ny undersøgelse. Men undersøgelsen minder mest om en reklame og kan reelt ikke bruges til noget, siger forsker. Faktisk læser danskerne bøger sjældnere end tidligere, viser en anden undersøgelse.

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

I et opslag på Twitter i forrige uge kunne udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) påvise, at det danske skattetryk steg under SRSF-regeringen, men er faldet markant, siden Liberal Alliance fik de afgørende mandater i 2015. Men det faldende skattetryk skyldes primært andet end politiske beslutninger.

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Hvis man ikke har så meget hår på hovedet, skal man bare spise pomfritter fra McDonald’s. Et nyt studie viser nemlig, at de friturestegte kartoffelstave kan kurere skaldethed. Sådan lyder det pudsige budskab på flere hjemmesider. Men det er en komplet misforståelse, slår forsker bag studiet fast.

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

KOMMENTAR: Kampen mod forureningen af vores informationsmiljø med misinformation og disinformation må føres med to slags våben. Det ene våben har vi talt rigtig meget om, det andet våben taler vi alt for lidt om, skriver TjekDets chefredaktør Lisbeth Knudsen.

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Et glas rødvin har samme positive virkning på kroppen som en rask løbetur. Det skulle et canadisk forskningsprojekt vise, fortæller flere danske og internationale netmedier. Men den konklusion er skudt helt ved siden af.

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Følger man udlændingedebatten i Danmark, kan man næsten ikke undgå at støde på begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de fra?

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Du må hverken spise avocado, mandler, kiwi eller en lang række andre frugter og grøntsager, hvis du er veganer. De er nemlig alle sammen bestøvede af bier på en “unaturlig måde”, lyder budskabet i en video, der florerer på Facebook. Men hos Dansk Vegetarisk Forening stopper de ikke med at spise avocado.

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Forskere har fundet en forklaring på den mystiske sygdom fibromyalgi, der giver massevis af danskere muskel- og ledsmerter. Det hævder en artikel, der er blevet delt tusindvis af gange på Facebook. Men budskabet er (desværre) forkert, fastslår forskere.