Spiser danskerne mere og mere kød?

Danskerne spiser mere og mere kød, lød det fra livsstilsekspert Anne Glad i DR-programmet Aftenshowet. Men det siger undersøgelsen, som Anne Glad henviser til, ikke spor om.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Danskerne spiser mere og mere kød

Kilde: Livsstilsekspert Anne Glad i Aftenshowet 28. november 2018.


Undersøgelsen Madkultur 2018, som Anne Glad henviser til, viser ikke, at danskerne spiser mere kød. Faktisk beskæftiger undersøgelsen sig slet ikke med, hvor meget kød vi spiser, men derimod hvor ofte vi spiser kød. Og det er altså uændret over de seneste år, når man tager undersøgelsens usikkerhed i betragtning. 

Flexitarer, kødfri dage og plantebaseret kødsovs. Det skorter ikke på trends, der handler om at spise mindre kød.

Derfor er det måske også overraskende, at flere medier tidligere på måneden annoncerede, at danskerne faktisk spiser mere kød end tidligere - ikke mindre. 

Påstanden nåede også ind i studiet hos det populære DR-program Aftenshowet. Her kunne livsstilsekspert Anne Glad, der er kendt fra et andet DR-program - "Kender du typen?" - fortælle, at mere og mere kød finder vej til danskernes tallerkener.  

“Vores indtag af kød, det stiger. Det er jo simpelthen så mærkeligt (…) Vi snakker om kødløse dage, men vi spiser mere og mere kød,” forklarede livsstilseksperten, da snakken i studiet gik på en ny undersøgelse om danskernes madvaner.  

Men faktisk er der slet ikke dokumentation for, at danskerne spiser mere kød, siger forsker. Og heller ikke undersøgelsen, som Anne Glad henviser til, kan fortælle, om danskerne spiser mere eller mindre kød. 

Forskellen findes ikke 

Påstanden om, at danskerne skulle spise mere kød end før, er baseret på den netop offentliggjorte undersøgelse med navnet Madkultur18. Bag undersøgelsen står Madkulturen, der er en selvejende institution under Miljø- og Fødevareministeriet, som er "sat i verden for at give danskerne mod på bedre mad," som der står på institutionens hjemmeside.

En gang årligt får Madkulturen et analyseinstitut til at spørge et repræsentativt udsnit af danskerne om, hvad de fik at spise til aftensmad dagen før. Med svarene kortlægger undersøgelsen på den måde, hvilke retter og madvarer der er populære på danskernes middagsbord - sammenlignet med andre år - og hvilke der ikke er. 

Judith Kyst

Bladrer man hen til undersøgelsens afsnit om danskernes indtag af kød, kan man læse, at der i 2015 var kød på menuen i 72 procent af danskernes aftensmåltider. I 2018 er samme tal 73 procent. Det er altså en beskeden stigning på ét procentpoint.  

Slår man så op i Madkulturens undersøgelse fra 2016, fremgår det, at kød indgik i 75 procent af danskernes aftensmåltider i 2016. Og det skulle jo så betyde, at kødindtaget faktisk er faldet siden 2016. 

Men nej, ud fra undersøgelserne kan man slet ikke udlede hverken en stigning eller fald i, hvor ofte danskerne spiser kød, siger Judith Kyst, der er direktør i Madkulturen. 

“Undersøgelsen viser, at andelen af aftensmåltider, hvor kød indgår, er relativt stabilt i de seneste år. Tallene er så tæt på hinanden, at de er inden for den statistiske usikkerhed. Så vi kan bestemt ikke genkende, at der er en stigning i, hvor ofte danskerne spiser kød,” siger hun. 

At forskellen på tallene er "inden for den statistiske usikkerhed", betyder, at selv om man finder en forskel på, hvor mange der indtog kød de forskellige år blandt de danskere, som Madkulturen har spurgt, så kan man ikke være sikker på, at man kan finde samme forskel i hele befolkningen. Hvis man påtager sig den noget nær umulige opgave at spørge alle, der bor i Danmark, så ville man bevæge sig uden for den statistiske usikkerhed og have fakta helt på plads.

Kender ikke danskernes kødforbrug 

Om kødindtaget stiger eller falder, er ikke det eneste punkt, hvor Madkulturens undersøgelse bliver misforstået i blandt andet Aftenshowet, siger Judith Kyst. For undersøgelsen beskæftiger sig med, hvor ofte danskerne spiser kød. Anne Glad fortæller derimod, at undersøgelsen viser, at danskerne spiser mere kød end tidligere. 

I undersøgelsen er danskerne blevet spurgt, om de fik kød til aftensmad dagen før, og dermed siger undersøgelsen ikke noget om, hvor meget kød, altså i kilo, der bliver spist.

"Disse tal siger ikke noget om mængden af kød i måltidet og dermed danskernes samlede kødforbrug. Kødforbruget kan altså godt være faldet, hvis mængden af kød i hver enkelt ret er blevet mindre,” skriver Madkulturen i sin undersøgelse. 

Sisse Fagt

Om danskerne spiser mere eller mindre kød end før, ved vi reelt ikke, siger Sisse Fagt, der er seniorrådgiver og fødevareforsker ved Fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). For det er slet ikke så nemt at undersøge. 

Kigger man på, hvor meget kød supermarkederne sælger, så får man ikke regnet med, hvor meget kød der bliver sat til livs på restauranter og i kantiner, og man kan sådan set heller ikke vide, om folk får spist det kød, de køber. I stedet kan man undersøge, hvor meget kød der bliver produceret i industrien. Men også det er en utilstrækkelig måde at gribe opgaven an på. For en del af kødet går til spilde og bliver derfor ikke spist, siger Sisse Fagt. 

”Man er nødt til at lave undersøgelser, hvor man beder folk registrere, hvor meget de spiser. De seneste tal med den metode er fra undersøgelsen Danskernes Kostvaner 2011-2013, som DTU’s fødevareinstitut står bag. Der kommer en ny undersøgelse i 2021, men indtil da kan vi ikke sige noget sikkert om danskernes kødforbrug,” siger hun. 

Anne Glad: Resultatet er stadig interessant   

Anne Glad, livsstilsekspert (Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix)

Da TjekDet præsenterer undersøgelsens begrænsninger for Anne Glad, trækker hun sin påstand om, at danskerne spiser mere kød, i land. Dog tilføjer hun, at man burde have set et fald i, hvor ofte danskerne spiser kød, hvis de kødfri trends virkelig var slået igennem.

“Jeg beklager, at jeg sagde, at det (danskernes kødindtag, red.) var stigende. Det er inden for den statistiske usikkerhed, så man kan kun sige, at det er uændret. Det interessante er dog stadigvæk, at der er så stor forskel det, vi hører om i medierne med vegetarisme, flexitarisme og kødfrie dage, og det, der fylder på danskernes tallerkener. Hvor ofte vi spiser kød til aftensmad er uændret over den her årrække.”

LÆS OGSÅ: Anti-kødkampagne roder rundt i fakta

LÆS OGSÅ: Er store bøffer den direkte vej til mere sex?

LÆS OGSÅ: Påstand om kødindustriens CO2-udledning holder ikke vand

LÆS OGSÅ: Detox-kure er i bedste fald ligegyldige

Forrige artikel 'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook 'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook Næste artikel Nej, fyrværkeriloven giver ikke dit kæledyr særlig beskyttelse Nej, fyrværkeriloven giver ikke dit kæledyr særlig beskyttelse
Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Københavns Kommune vil begrænse antallet af radikaliserede københavnere, der ønsker dansk lovgivning baseret på sharia. Desværre går det den helt forkerte vej, viser kommunens egne tal. Men det kan kommunens tal slet ikke sige noget om. 

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i anden halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Din årsopgørelse ligger nu klar, og det indvarsler højtid for svindlere, der vil narre dig og tage dine penge. Så klik ikke på mistænkelige links, og angiv kun oplysninger til Skattestyrelsen på TastSelv-service. 

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Mobilstråler fra 5G giver kræft i hjernen, og derfor skal teknologien standses øjeblikkeligt. Sådan lyder alarmen adskillige steder på sociale medier. Men der er ikke grund til at frygte, at det nye mobilnetværk vil give mennesker kræft.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Endnu engang er Claus Pilgaard - også kendt som Chili Klaus - offer for et svindelnummer om investeringer i bitcoins. En falsk artikel hævder, at han har overvundet sin konkurs ved sådanne investeringer, og at han opfordrer dig til at gøre ham kunsten efter.

Nej, mænd forlænger ikke livet ved

Nej, mænd forlænger ikke livet ved "at stirre på kvindebryster"

At stirre på kvindebryster forlænger mænds liv, afslører ny forskning. Sådan lyder en nyhed man kan læse i flere danske og udenlandske medier. Men nyheden er pure opspind, og den forskning, der lægges til grund for historien, handler hverken om levealder eller om at stirre på bryster.     

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Da vi er vant til at møde politisk kommunikation i radioen, i tv'et og i avisen, rammer såkaldte memer os på sociale medier, mens vi ikke har de politiske parader oppe. Det kan gøre de til tider falske politiske kampagner endnu mere effektive, siger forskere.

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Valgkampen forud for det svenske rigsdagsvalg i september var præget af falske og fordrejede politiske grafikker, der blev spredt vidt og bredt på Facebook. I de seneste måneder har fænomenet også ramt den danske politiske debat på sociale medier.