Spiser danskerne mere og mere kød?

Danskerne spiser mere og mere kød, lød det fra livsstilsekspert Anne Glad i DR-programmet Aftenshowet. Men det siger undersøgelsen, som Anne Glad henviser til, ikke spor om.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Danskerne spiser mere og mere kød

Kilde: Livsstilsekspert Anne Glad i Aftenshowet 28. november 2018.


Undersøgelsen Madkultur 2018, som Anne Glad henviser til, viser ikke, at danskerne spiser mere kød. Faktisk beskæftiger undersøgelsen sig slet ikke med, hvor meget kød vi spiser, men derimod hvor ofte vi spiser kød. Og det er altså uændret over de seneste år, når man tager undersøgelsens usikkerhed i betragtning. 

Flexitarer, kødfri dage og plantebaseret kødsovs. Det skorter ikke på trends, der handler om at spise mindre kød.

Derfor er det måske også overraskende, at flere medier tidligere på måneden annoncerede, at danskerne faktisk spiser mere kød end tidligere - ikke mindre. 

Påstanden nåede også ind i studiet hos det populære DR-program Aftenshowet. Her kunne livsstilsekspert Anne Glad, der er kendt fra et andet DR-program - "Kender du typen?" - fortælle, at mere og mere kød finder vej til danskernes tallerkener.  

“Vores indtag af kød, det stiger. Det er jo simpelthen så mærkeligt (…) Vi snakker om kødløse dage, men vi spiser mere og mere kød,” forklarede livsstilseksperten, da snakken i studiet gik på en ny undersøgelse om danskernes madvaner.  

Men faktisk er der slet ikke dokumentation for, at danskerne spiser mere kød, siger forsker. Og heller ikke undersøgelsen, som Anne Glad henviser til, kan fortælle, om danskerne spiser mere eller mindre kød. 

Forskellen findes ikke 

Påstanden om, at danskerne skulle spise mere kød end før, er baseret på den netop offentliggjorte undersøgelse med navnet Madkultur18. Bag undersøgelsen står Madkulturen, der er en selvejende institution under Miljø- og Fødevareministeriet, som er "sat i verden for at give danskerne mod på bedre mad," som der står på institutionens hjemmeside.

En gang årligt får Madkulturen et analyseinstitut til at spørge et repræsentativt udsnit af danskerne om, hvad de fik at spise til aftensmad dagen før. Med svarene kortlægger undersøgelsen på den måde, hvilke retter og madvarer der er populære på danskernes middagsbord - sammenlignet med andre år - og hvilke der ikke er. 

Judith Kyst

Bladrer man hen til undersøgelsens afsnit om danskernes indtag af kød, kan man læse, at der i 2015 var kød på menuen i 72 procent af danskernes aftensmåltider. I 2018 er samme tal 73 procent. Det er altså en beskeden stigning på ét procentpoint.  

Slår man så op i Madkulturens undersøgelse fra 2016, fremgår det, at kød indgik i 75 procent af danskernes aftensmåltider i 2016. Og det skulle jo så betyde, at kødindtaget faktisk er faldet siden 2016. 

Men nej, ud fra undersøgelserne kan man slet ikke udlede hverken en stigning eller fald i, hvor ofte danskerne spiser kød, siger Judith Kyst, der er direktør i Madkulturen. 

“Undersøgelsen viser, at andelen af aftensmåltider, hvor kød indgår, er relativt stabilt i de seneste år. Tallene er så tæt på hinanden, at de er inden for den statistiske usikkerhed. Så vi kan bestemt ikke genkende, at der er en stigning i, hvor ofte danskerne spiser kød,” siger hun. 

At forskellen på tallene er "inden for den statistiske usikkerhed", betyder, at selv om man finder en forskel på, hvor mange der indtog kød de forskellige år blandt de danskere, som Madkulturen har spurgt, så kan man ikke være sikker på, at man kan finde samme forskel i hele befolkningen. Hvis man påtager sig den noget nær umulige opgave at spørge alle, der bor i Danmark, så ville man bevæge sig uden for den statistiske usikkerhed og have fakta helt på plads.

Kender ikke danskernes kødforbrug 

Om kødindtaget stiger eller falder, er ikke det eneste punkt, hvor Madkulturens undersøgelse bliver misforstået i blandt andet Aftenshowet, siger Judith Kyst. For undersøgelsen beskæftiger sig med, hvor ofte danskerne spiser kød. Anne Glad fortæller derimod, at undersøgelsen viser, at danskerne spiser mere kød end tidligere. 

I undersøgelsen er danskerne blevet spurgt, om de fik kød til aftensmad dagen før, og dermed siger undersøgelsen ikke noget om, hvor meget kød, altså i kilo, der bliver spist.

"Disse tal siger ikke noget om mængden af kød i måltidet og dermed danskernes samlede kødforbrug. Kødforbruget kan altså godt være faldet, hvis mængden af kød i hver enkelt ret er blevet mindre,” skriver Madkulturen i sin undersøgelse. 

Sisse Fagt

Om danskerne spiser mere eller mindre kød end før, ved vi reelt ikke, siger Sisse Fagt, der er seniorrådgiver og fødevareforsker ved Fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). For det er slet ikke så nemt at undersøge. 

Kigger man på, hvor meget kød supermarkederne sælger, så får man ikke regnet med, hvor meget kød der bliver sat til livs på restauranter og i kantiner, og man kan sådan set heller ikke vide, om folk får spist det kød, de køber. I stedet kan man undersøge, hvor meget kød der bliver produceret i industrien. Men også det er en utilstrækkelig måde at gribe opgaven an på. For en del af kødet går til spilde og bliver derfor ikke spist, siger Sisse Fagt. 

”Man er nødt til at lave undersøgelser, hvor man beder folk registrere, hvor meget de spiser. De seneste tal med den metode er fra undersøgelsen Danskernes Kostvaner 2011-2013, som DTU’s fødevareinstitut står bag. Der kommer en ny undersøgelse i 2021, men indtil da kan vi ikke sige noget sikkert om danskernes kødforbrug,” siger hun. 

Anne Glad: Resultatet er stadig interessant   

Anne Glad, livsstilsekspert (Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix)

Da TjekDet præsenterer undersøgelsens begrænsninger for Anne Glad, trækker hun sin påstand om, at danskerne spiser mere kød, i land. Dog tilføjer hun, at man burde have set et fald i, hvor ofte danskerne spiser kød, hvis de kødfri trends virkelig var slået igennem.

“Jeg beklager, at jeg sagde, at det (danskernes kødindtag, red.) var stigende. Det er inden for den statistiske usikkerhed, så man kan kun sige, at det er uændret. Det interessante er dog stadigvæk, at der er så stor forskel det, vi hører om i medierne med vegetarisme, flexitarisme og kødfrie dage, og det, der fylder på danskernes tallerkener. Hvor ofte vi spiser kød til aftensmad er uændret over den her årrække.”

LÆS OGSÅ: Anti-kødkampagne roder rundt i fakta

LÆS OGSÅ: Er store bøffer den direkte vej til mere sex?

LÆS OGSÅ: Påstand om kødindustriens CO2-udledning holder ikke vand

LÆS OGSÅ: Detox-kure er i bedste fald ligegyldige

Forrige artikel 'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook 'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook Næste artikel Nej, fyrværkeriloven giver ikke dit kæledyr særlig beskyttelse Nej, fyrværkeriloven giver ikke dit kæledyr særlig beskyttelse
Har du en dræber i indkøbskurven? MSG skaber udokumenteret frygt på nettet

Har du en dræber i indkøbskurven? MSG skaber udokumenteret frygt på nettet

Smagsforstærkeren MSG er giftig for mennesker, den kan skade din hjerne og medføre død, lyder det i en række opslag fra en gruppe på Facebook. Men det er fuldstændig urealistisk, at vi kan indtage så store mængder MSG gennem vores kost, at det påvirker vores hjerner og bliver dødeligt, siger forskere.   

LA-kandidat fisker jyske stemmer med københavner-bashing

LA-kandidat fisker jyske stemmer med københavner-bashing

KOMMENTAR: I en videokampagne på Facebook kalder en politiker fra Liberal Alliance ”det arbejdende folk” i ”det konkrete Danmark” til kamp imod ”den kreative københavnerklasse.” Selv i et lille land kan man splitte befolkningen over geografiske forskelle i et os og et dem - ikke mindst ved hjælp af de sociale medier.

Rød bloks nye skat betyder - måske - 100.000 mindre i pension

Rød bloks nye skat betyder - måske - 100.000 mindre i pension

Alle partier i rød blok går til valg på skat på finansielle transaktioner, men det kan koste en 22-årig LO-arbejder 100.000 kroner i tabt pensionsopsparing, lyder budskabet i en valgkampagne fra Venstre. Men om LO-arbejderen vil blive ramt så hårdt er slet ikke sikkert.

Zenia Stampe udsat for

Zenia Stampe udsat for "systematiseret misinformation"

For at tage hensyn til de elever, der ikke kan tale dansk, bør der indføres arabisk som 2. sprog i folkeskolen. Sådan lyder budskabet fra Radikale Venstres Zenia Stampe i et opslag på Facebook. Men opslaget er falsk.