Hvad er straffen for at sladre til tyrkisk ’stikkerlinje’?

Flere dansk-tyrkere er blevet truet med anmeldelser til den tyrkiske ’stikkertelefon’. Truslerne kan være strafbare efter dansk ret. Til gengæld er det mere tvivlsomt, hvilke konsekvenser, det får for dem, der rent faktisk sladrer.

Fakta

Det tidligere folketingsmedlem Özlem Cekic var blandt en række dansk-tyrkere, der til Berlingske i weekenden fortalte, at hun er blevet truet med at blive - eller måske rent faktisk er blevet - anmeldt til de tyrkiske myndigheder, fordi hun har ytret sig kritisk om landets styre.

Efter kupforsøget mod den siddende præsident Recep Tayyip Erdogan i sommeren 2016, offentliggjorde et tyrkisk medie et telefonnummer, der angiveligt tilhører præsidentens kontor, hvor man kan oplyse navne på personer, der er kritiske over for præsidenten og den tyrkiske regering - og ikke mindst støtter Erdogans erklærede ærkefjende, imamen Fethullah Gülen. Sidstnævnte er leder af Gülen-bevægelsen, der står for en moderat tolkning af islam. Erdogan har kaldt bevægelsen for en terrororganisation og beskylder dem for at stå bag sidste års kupforsøg.

Özlem Cekic oplyser på sin Facebookside, at hun aldrig før er blevet truet med at blive angivet til et andet lands efterretningstjeneste, fordi hun har blandet sig i debatten om Tyrkiet. Og ifølge Özlem Cekic er det primært andre tyrkere bosat i Danmark, som har truet med at anmelde hende til det nummer, der populært kaldes den tyrkiske stikkerlinje.

”Det er simpelthen grotesk, at der er en stikkerlinje til Erdogans forkontor, hvor man kan angive folk, der bruger deres ytringsfrihed,” skriver hun på Facebook.

Samme sted gør hun opmærksom på, at det er strafbart efter dansk lov at true med at angive personer i Danmark til en fremmed magt.

”Hvis man truer en dansk borger med at anmelde personen til en udenlandsk efterretningstjeneste, så er strafferammen 6 år.”

Men er det rigtigt, at man efter dansk lov risikerer fængselsstraf på op til seks år, hvis man truer med at sladre om en herboende person til den tyrkiske regerings stikkerlinje? Og gælder det i så fald kun personer med dansk statsborgerskab?

Svaret er både ja og nej. Det kan være strafbart at fremsætte truslen, men Özlem Cekic går galt i straffeloven, hvad angår strafferammen. Hvis en domstol finder truslen strafbar, vil straffen sandsynligvis lyde på en bøde eller fængsel på op til højest to år.

Truslens konsekvenser er afgørende

Det er afgørende for, at en trussel overhovedet er strafbar, at den handling, der trues med, også er strafbar og anledning til, at modtageren føler ”alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd”, som det hedder i straffelovens § 266. Og det er også netop den paragraf, der siger, at straffen er en bøde eller op til to års fængsel.

Det siger straffeloven om trusler (§ 266)

Men hvordan afgør vi så, om de trusler om anmeldelse, som herboende dansk-tyrkere har modtaget, er strafbare? Det gør vi ved at se på, hvad dommerne siger til, at en person, der bor i Danmark, rent faktisk ringer til stikkerlinjen og fortæller, at for eksempel Özlem Cekic ytrer sig kritisk om styret og begår landsforræderi.

I udgangspunktet er det ulovligt at kontakte en udenlandsk myndighed for at videregive oplysninger om personer, der opholder sig i Danmark. Og det er underordnet, om den person, der modtager truslen, er dansk statsborger eller har en anden form for opholdstilladelse. Stikker man en person til en fremmed magt, kan det koste op til seks års fængsel. Og det er formodentlig denne fængselsstraf, som Özlem Cekic i sit opslag fejlagtigt kæder sammen med straffen for at fremsætte trusler.

”Det er strafbart at hjælpe et fremmed efterretningsvæsen til at virke i Danmark. Det fremgår af straffelovens § 108 om ulovlig efterretningsvirksomhed. Og der behøver ikke være tale om særligt personfølsomme oplysninger,” skriver professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard i en mail til TjekDet.

Selv oplysninger, der ikke er hemmeligstemplede, kan det være strafbart at videregive til fremmede myndigheder.

”I princippet vil det også være strafbart at levere oplysninger om enkeltpersoner til den såkaldte stikkerlinje, uanset om det drejer sig om enkeltstående eller bagatelagtige forhold. Selve det at henvende sig med den slags oplysninger til en sådan tjeneste kan jo bringe dem, der sladres om, i store vanskeligheder, hvilket de aktuelle forhold i Tyrkiet jo tydeligt viser,” forklarer Jørn Vestergaard.

Men hvorfor er det forbudt at sladre til fremmede myndigheder om personer i Danmark? Forklaringen er blandt andet, at Danmark ikke vil have, at en udenlandsk magt jagter danskere eller herboende udlændinge. Paragraffen er lavet for at beskytte de personer, der opholder sig i Danmark. Samtidig handler det også om, at de danske myndigheder ikke vil acceptere, at udenlandske efterretningstjenester på nogen måde opererer på dansk territorium. Om nogen begår noget strafbart, mens de opholder sig på dansk grund, må kun en dansk domstol afgøre.

Straffelovens § 108, stk. 1

Hvornår bliver en trussel så strafbar?

Nu er vi så tilbage ved spørgsmålet om, hvornår en trussel kan straffes med bøde eller ét års fængsel, hvis for eksempel en herboende person med tyrkisk baggrund ”kun” truer en anden dansk-tyrker med at kontakte stikkertelefonen, men ikke reelt gør det. Det spørgsmål er der ikke et entydigt svar på. Det kan afhænge af truslens konkrete ordvalg, men også under hvilke omstændigheder, truslen er blevet fremsat.

Det er faktisk nemmere at vende spørgsmålet om og se på, hvornår en trussel ikke er strafbar. Hvis truslen er formuleret på en måde, så den kan tolkes som et velment råd eller en spøg mellem venner, så vil den næppe være strafbar. Er truslen fremsat under for eksempel en hyggelig middag med venner og bekendte og sagt i en venskabelig tone, så er det heller ikke sikkert, at en dommer synes, der er tale om en decideret trussel, som den er beskrevet i straffeloven.

Tvivlsomt om nogen overhovedet bliver dømt

I bund og grund skal der altså ikke ret meget til, før en dommer vil gribe til bøde- eller fængselsstraf, når det handler om trusler om at kontakte de tyrkiske myndigheder. Men før en retssag når dertil, skal dommeren først være enig i, at ham eller hende, som truslen er rettet imod, med god grund kan frygte for sit eget liv.

"Det kan efter omstændighederne være strafbart at true en tyrkisk statsborger med henvendelse til stikkerlinjen, hvis en sådan trussel er egnet til at fremkalde alvorlig frygt for repressalier eller overgreb. Hvis truslen er fremsat i en mail, sms eller på Facebook, er beviserne jo ret klare. Men det kan blive en udfordring for anklagemyndigheden at føre bevis for, hvad stikkerlinjen egentlig går ud på. Og man skal nok ikke regne med den store samarbejdsvilje fra tyrkisk side," mener Jørn Vestergaard.

Det er også højest tvivlsomt, om en dansk-tyrker vil blive trukket gennem retsmaskineriet for rent faktisk at have ført truslen ud i livet - det vil sige have ringet og angivet en anden dansk-tyrker til stikkerlinjen.

For det første er det afgørende, om den danske anklagemyndighed kan bevise, at en person vitterligt har rettet henvendelse til stikkertelefonen. De tyrkiske myndigheder vil næppe frivilligt oplyse, om en anklaget har ringet og angivet en dansk-tyrkisk medborger.

For det andet kan politiet i udgangspunktet ikke selv rejse en sådan sag. Det ville kræve grønt lys fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K), der er øverste chef for anklagemyndigheden. Men ministeren vil nok være tilbageholdende med at nikke ja til en sådan sag, fordi det kan udløse storpolitisk ballade, vurderer Jørn Vestergaard.

”Overvejelser om tiltalerejsning kan få et politisk præg, da hensynet til fremmede magter kan spille ind. Regeringen har næppe noget stort behov for at skærpe det i forvejen anspændte forhold til en NATO-allieret og EU-samarbejdspartner som præsident Erdogan,” siger han.

Så selv om den danske regering ikke kan acceptere, at for eksempel de tyrkiske myndigheder forfølger personer i Danmark, og regeringen samtidig skal værne om dansk suverænitet, så vil justitsministeren måske foretrække at forsøge at få sagen løst med mere fredelige midler.

”Regeringen står over for et dilemma, der måske bedst kan løses gennem diplomatiske skridt,” vurderer Jørn Vestergaard.

Forrige artikel Er vi virkelig nu ’kun’ de næstmest lykkelige i verden? Er vi virkelig nu ’kun’ de næstmest lykkelige i verden? Næste artikel Uffe Elbæk beskylder regeringen for at løbe fra løfte om flere elbiler