Upålidelige tal fra serbisk statistikdatabase trækkes ofte frem i den offentlige debat

Den serbiske statistikdatabase Numbeo bruges i både danske og internationale medier. Men hjemmesidens data bør man ikke stole på. Det er nemlig brugerne, der leverer statistikkerne, og det gør data upålidelige, siger eksperter. 

Malmø er farligere end Damaskus”. “Fitness-kortet er billigst i Danmark”. “København er blandt Europas 10 dyreste hovedstæder”. 

Sådan lyder et par overskrifter i danske medier, der alle baserer sig på tal fra den serbiske statistikdatabase, Numbeo.com.  

Hjemmesiden hører hjemme i Serbien og indeholder statistikker om emner som kriminalitet, forbrugerpriser, trafik, forurening og livskvalitet, og Numbeo har data fra lande over hele verden. 

Og det er da heller ikke kun i Danmark, at statistikkerne bliver brugt. I et svensk facebookopslag, der er blevet delt over 1000 gange, blev Sverige kåret som det mest kriminelle land i Europa - baseret netop på tal fra Numbeo.  

Men databasens troværdighed er mildest talt problematisk, fastslår eksperter overfor både det svenske faktatjekmedie Viralgranskaren og TjekDet. 

For tallene i databasen er hverken baseret på undersøgelser eller officielle opgørelser, som normale statistikdatabaser er. Derimod benytter Numbeo sig af brugerindberetninger. Det betyder, at alle og enhver kan gå ind på hjemmesiden og påvirke statistikkerne.  

For eksempel kan man gå ind og berette, hvor tryg man er ved at gå hjem om natten i København. Det er der 216 brugere, der har gjort, og sammen med en række andre spørgsmål giver det så et indeks over kriminaliteten i den danske hovedstad. Men den metode siger ikke meget om virkeligheden, fortæller Torbjörn Sjöström, der er direktør i analysebureauet Novus. 

“Først skal du finde den hjemmeside, og så skal du indberette en selvoplevet følelse af sikkerhed og kriminalitet. Det siger absolut ingenting,” siger han til Viralgranskaren. 

Ingen kontrol med data 

Og der er endnu flere problemer med metoden, som databasen bruger til at samle information. Numbeo tjekker nemlig ikke, om brugerne bor i de byer, de indberetter om. Dermed kunne danske brugere altså gå ind på hjemmesiden og fortælle om trygheden i Barcelona uden nogensinde at have besøgt den spanske storby.  

Derudover er indberetningerne højst sandsynligt ikke repræsentative for hele befolkningen. Der er med andre ord ikke en ligelig fordeling af indberetninger fra unge og ældre, kvinder og mænd, og højt- og lavtuddannede, og det er beregninger, som analyseinstitutter normalt laver, når de har indsamlet data om et emne. 

“Det bliver meget sårbart, fordi der er så lidt data. Hvis det var obligatorisk og alle indbyggere gik ind og gav en besvarelse, så ville jeg købe den. Men lige nu er det bare en måde at sælge reklamer på,” siger Torbjörn Sjöström. 

Også Erik Gahner Larsen, der er forsker ved University of Kent og undersøger mediers brug af statistik, ser grund til at være kritisk overfor Numbeos data. 

“Udfordringen med de pågældende data er kort fortalt, at de ikke nødvendigvis er repræsentative. Det er folk selv, der vælger at bidrage med tal. Og vi ved ikke, om de tal disse brugere bidrager med, vil være de samme som de tal, et repræsentativt udsnit af befolkningen i en by eller i et land, ville give,” fortæller Erik Gahner Larsen til TjekDet. 

Erik Gahner Larsen

Han påpeger desuden, at Numbeos statistikker kan være stærkt påvirket af, hvordan folk opfatter omfanget af kriminalitet i deres by. Folks frygt for kriminalitet kan spille en så stor rolle, at data bliver endnu mere misvisende. 

“Det kan være, at folk, der er mere bekymret for kriminalitet, er mere tilbøjelige til at bidrage med data i en by og ikke i en anden by. Selv om de to byer måtte have den samme mængde kriminalitet, ville det føre til en forskel i deres kriminalitetsindeks,” fastslår Erik Gahner Larsen. 

Data bruges af både etablerede og nye medier 

Men på trods af mange metodiske problemer bliver statistikkerne ofte brugt som indlæg i den politiske debat. 

“Det er ret let at mobilisere og bruge denne her type online-statistikker til aktivt at påvirke holdninger,” siger Torbjörn Sjöström.  

Blandt andet bruges Numbeos kriminalitetsindeks af den amerikanske konspirationshjemmeside, Infowars. Det sker med overskrifter som “Kulturelt berigede Malmø, Sverige, er den farligste by i Vesteuropa”. Og samme nyhed kunne man læse i de danske medier B.T. og Den Korte Avis.   

Numbeo er også blevet brugt hos andre europæiske medier. Sidste år blev nyheden om at den franske by, Marseille, var den mest farlige i Europa, delt over 5000 gange på Facebook med teksten “Marseille er europæisk mester”. Og igen var det tal fra Numbeo, der lå til grund for konklusionen. 

Udover kriminalitetsstatistikker har Numbeo altså også bidraget til nyheder om billige fitnessabonnementerforbrugspriser i Rumænien og dyreste lejligheder i Europa. 

Forrige artikel Klar til europaparlamentsvalg? Få overblikket over de forskellige råd i EU Klar til europaparlamentsvalg? Få overblikket over de forskellige råd i EU Næste artikel Om 50 år kan der være flere døde end levende på Facebook Om 50 år kan der være flere døde end levende på Facebook
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen.