Upålidelige tal fra serbisk statistikdatabase trækkes ofte frem i den offentlige debat

Den serbiske statistikdatabase Numbeo bruges i både danske og internationale medier. Men hjemmesidens data bør man ikke stole på. Det er nemlig brugerne, der leverer statistikkerne, og det gør data upålidelige, siger eksperter. 

Malmø er farligere end Damaskus”. “Fitness-kortet er billigst i Danmark”. “København er blandt Europas 10 dyreste hovedstæder”. 

Sådan lyder et par overskrifter i danske medier, der alle baserer sig på tal fra den serbiske statistikdatabase, Numbeo.com.  

Hjemmesiden hører hjemme i Serbien og indeholder statistikker om emner som kriminalitet, forbrugerpriser, trafik, forurening og livskvalitet, og Numbeo har data fra lande over hele verden. 

Og det er da heller ikke kun i Danmark, at statistikkerne bliver brugt. I et svensk facebookopslag, der er blevet delt over 1000 gange, blev Sverige kåret som det mest kriminelle land i Europa - baseret netop på tal fra Numbeo.  

Men databasens troværdighed er mildest talt problematisk, fastslår eksperter overfor både det svenske faktatjekmedie Viralgranskaren og TjekDet. 

For tallene i databasen er hverken baseret på undersøgelser eller officielle opgørelser, som normale statistikdatabaser er. Derimod benytter Numbeo sig af brugerindberetninger. Det betyder, at alle og enhver kan gå ind på hjemmesiden og påvirke statistikkerne.  

For eksempel kan man gå ind og berette, hvor tryg man er ved at gå hjem om natten i København. Det er der 216 brugere, der har gjort, og sammen med en række andre spørgsmål giver det så et indeks over kriminaliteten i den danske hovedstad. Men den metode siger ikke meget om virkeligheden, fortæller Torbjörn Sjöström, der er direktør i analysebureauet Novus. 

“Først skal du finde den hjemmeside, og så skal du indberette en selvoplevet følelse af sikkerhed og kriminalitet. Det siger absolut ingenting,” siger han til Viralgranskaren. 

Ingen kontrol med data 

Og der er endnu flere problemer med metoden, som databasen bruger til at samle information. Numbeo tjekker nemlig ikke, om brugerne bor i de byer, de indberetter om. Dermed kunne danske brugere altså gå ind på hjemmesiden og fortælle om trygheden i Barcelona uden nogensinde at have besøgt den spanske storby.  

Derudover er indberetningerne højst sandsynligt ikke repræsentative for hele befolkningen. Der er med andre ord ikke en ligelig fordeling af indberetninger fra unge og ældre, kvinder og mænd, og højt- og lavtuddannede, og det er beregninger, som analyseinstitutter normalt laver, når de har indsamlet data om et emne. 

“Det bliver meget sårbart, fordi der er så lidt data. Hvis det var obligatorisk og alle indbyggere gik ind og gav en besvarelse, så ville jeg købe den. Men lige nu er det bare en måde at sælge reklamer på,” siger Torbjörn Sjöström. 

Også Erik Gahner Larsen, der er forsker ved University of Kent og undersøger mediers brug af statistik, ser grund til at være kritisk overfor Numbeos data. 

“Udfordringen med de pågældende data er kort fortalt, at de ikke nødvendigvis er repræsentative. Det er folk selv, der vælger at bidrage med tal. Og vi ved ikke, om de tal disse brugere bidrager med, vil være de samme som de tal, et repræsentativt udsnit af befolkningen i en by eller i et land, ville give,” fortæller Erik Gahner Larsen til TjekDet. 

Erik Gahner Larsen

Han påpeger desuden, at Numbeos statistikker kan være stærkt påvirket af, hvordan folk opfatter omfanget af kriminalitet i deres by. Folks frygt for kriminalitet kan spille en så stor rolle, at data bliver endnu mere misvisende. 

“Det kan være, at folk, der er mere bekymret for kriminalitet, er mere tilbøjelige til at bidrage med data i en by og ikke i en anden by. Selv om de to byer måtte have den samme mængde kriminalitet, ville det føre til en forskel i deres kriminalitetsindeks,” fastslår Erik Gahner Larsen. 

Data bruges af både etablerede og nye medier 

Men på trods af mange metodiske problemer bliver statistikkerne ofte brugt som indlæg i den politiske debat. 

“Det er ret let at mobilisere og bruge denne her type online-statistikker til aktivt at påvirke holdninger,” siger Torbjörn Sjöström.  

Blandt andet bruges Numbeos kriminalitetsindeks af den amerikanske konspirationshjemmeside, Infowars. Det sker med overskrifter som “Kulturelt berigede Malmø, Sverige, er den farligste by i Vesteuropa”. Og samme nyhed kunne man læse i de danske medier B.T. og Den Korte Avis.   

Numbeo er også blevet brugt hos andre europæiske medier. Sidste år blev nyheden om at den franske by, Marseille, var den mest farlige i Europa, delt over 5000 gange på Facebook med teksten “Marseille er europæisk mester”. Og igen var det tal fra Numbeo, der lå til grund for konklusionen. 

Udover kriminalitetsstatistikker har Numbeo altså også bidraget til nyheder om billige fitnessabonnementerforbrugspriser i Rumænien og dyreste lejligheder i Europa. 

Forrige artikel Danske forældre er europamestre i at parkere børn i vuggestue Danske forældre er europamestre i at parkere børn i vuggestue Næste artikel Om 50 år kan der være flere døde end levende på Facebook Om 50 år kan der være flere døde end levende på Facebook
Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

I et facebookopslag udlodder oplevelsesvirksomheden Smartbox angiveligt gratis biografture til heldige vindere. Men opslaget er det rene fup. Svindlere står bag facebooksiden, der udgiver sig for at være Smartbox, men intet har med virksomheden at gøre. 

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det britiske Oxford University forbyder de studerende at klappe for ikke at genere studerende, der bruger høreapparat eller har en angstlidelse, beretter flere medier. Men det er forkert. Det anerkendte universitet tillader fortsat klapsalver. 

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Danske grise får mindre antibiotika end grise i andre europæiske lande, hævder Landbrug & Fødevarer og henviser til en opgørelse over antibiotikaforbrug på dyr i Europa. Men man kan slet ikke drage den konklusion på baggrund af opgørelsen, siger forskere.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Hvis du døjer med lidt vintersnue, er det bare i gang med at drikke gin og tonic. Det påstår en populær artikel, som har tusindvis af interaktioner på Facebook. Men påstanden er noget sludder, fastslår forskere. 

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

BLOGINDLÆG: Kampen mod falske nyheder – og deres negative indvirkning på samfundsdebatten og demokratiet – handler til syvende og sidst om dig og mig, og hvordan vi reagerer på de historier og påstande, der konstant dukker op i vores feeds og kalder på vores opmærksomhed.

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikanter, der vil være en del af redaktionen i første halvår 2020, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Vaccineskeptikere vildleder om dansk HPV-forskning: “Deres studie viser det modsatte”

Vaccineskeptikere vildleder om dansk HPV-forskning: “Deres studie viser det modsatte”

En gruppe danske forskere konkluderer, HPV-vaccinen virker. Men en kritisk artikel på en vaccineskeptisk hjemmeside hævder, at studiet benytter sig af en helt forkert metode, og at studiet faktisk dokumenterer, at vaccinen slet ikke virker. Kritikken er dog helt forfejlet, og vaccinen er ret effektiv, slår både forskere og myndigheder fast. 

To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

Drik to glas vin om dagen og tab dig. Sådan lyder slankerådet i en artikel på netmediet Dagens.dk. Ifølge netmediet skulle det endda være videnskabeligt bevist. Men to forskere, TjekDet har talt med, kan ikke genkende deres forskningsresultater i det berusende slankeråd.    

Hvordan informationspåvirkning undergraver det liberale demokrati

Hvordan informationspåvirkning undergraver det liberale demokrati

BLOGINDLÆG: Debatten om, hvordan man skal håndtere informationspåvirkning, der undergraver og udnytter demokratiske processer, har kørt i over tre år nu. Men i forsøget på at værne om vores offentlige debat og demokratiet er det vigtigt at forstå, hvad der undergraves og hvordan.

Nej, Smartbox udlover ikke gratis biografbilletter

Nej, Smartbox udlover ikke gratis biografbilletter

Danske virksomheder har i den seneste tid oplevet et bombardement af falske konkurrencer. Denne gang er det endnu en biografkonkurrence, som tilsyneladende udloves af Smartbox på Facebook. Men ingen gratis popcorn denne gang; opslaget er løgn og latin. 

Her er verdens rigeste lande

Her er verdens rigeste lande

USA bliver ofte kaldt den største økonomi i verden, men størst er ikke nødvendigvis rigest. Og hvilket land, der har den største økonomi eller er rigest, kan være forskelligt, alt efter hvordan man gør det op.