Upålidelige tal fra serbisk statistikdatabase trækkes ofte frem i den offentlige debat

Den serbiske statistikdatabase Numbeo bruges i både danske og internationale medier. Men hjemmesidens data bør man ikke stole på. Det er nemlig brugerne, der leverer statistikkerne, og det gør data upålidelige, siger eksperter. 

Malmø er farligere end Damaskus”. “Fitness-kortet er billigst i Danmark”. “København er blandt Europas 10 dyreste hovedstæder”. 

Sådan lyder et par overskrifter i danske medier, der alle baserer sig på tal fra den serbiske statistikdatabase, Numbeo.com.  

Hjemmesiden hører hjemme i Serbien og indeholder statistikker om emner som kriminalitet, forbrugerpriser, trafik, forurening og livskvalitet, og Numbeo har data fra lande over hele verden. 

Og det er da heller ikke kun i Danmark, at statistikkerne bliver brugt. I et svensk facebookopslag, der er blevet delt over 1000 gange, blev Sverige kåret som det mest kriminelle land i Europa - baseret netop på tal fra Numbeo.  

Men databasens troværdighed er mildest talt problematisk, fastslår eksperter overfor både det svenske faktatjekmedie Viralgranskaren og TjekDet. 

For tallene i databasen er hverken baseret på undersøgelser eller officielle opgørelser, som normale statistikdatabaser er. Derimod benytter Numbeo sig af brugerindberetninger. Det betyder, at alle og enhver kan gå ind på hjemmesiden og påvirke statistikkerne.  

For eksempel kan man gå ind og berette, hvor tryg man er ved at gå hjem om natten i København. Det er der 216 brugere, der har gjort, og sammen med en række andre spørgsmål giver det så et indeks over kriminaliteten i den danske hovedstad. Men den metode siger ikke meget om virkeligheden, fortæller Torbjörn Sjöström, der er direktør i analysebureauet Novus. 

“Først skal du finde den hjemmeside, og så skal du indberette en selvoplevet følelse af sikkerhed og kriminalitet. Det siger absolut ingenting,” siger han til Viralgranskaren. 

Ingen kontrol med data 

Og der er endnu flere problemer med metoden, som databasen bruger til at samle information. Numbeo tjekker nemlig ikke, om brugerne bor i de byer, de indberetter om. Dermed kunne danske brugere altså gå ind på hjemmesiden og fortælle om trygheden i Barcelona uden nogensinde at have besøgt den spanske storby.  

Derudover er indberetningerne højst sandsynligt ikke repræsentative for hele befolkningen. Der er med andre ord ikke en ligelig fordeling af indberetninger fra unge og ældre, kvinder og mænd, og højt- og lavtuddannede, og det er beregninger, som analyseinstitutter normalt laver, når de har indsamlet data om et emne. 

“Det bliver meget sårbart, fordi der er så lidt data. Hvis det var obligatorisk og alle indbyggere gik ind og gav en besvarelse, så ville jeg købe den. Men lige nu er det bare en måde at sælge reklamer på,” siger Torbjörn Sjöström. 

Også Erik Gahner Larsen, der er forsker ved University of Kent og undersøger mediers brug af statistik, ser grund til at være kritisk overfor Numbeos data. 

“Udfordringen med de pågældende data er kort fortalt, at de ikke nødvendigvis er repræsentative. Det er folk selv, der vælger at bidrage med tal. Og vi ved ikke, om de tal disse brugere bidrager med, vil være de samme som de tal, et repræsentativt udsnit af befolkningen i en by eller i et land, ville give,” fortæller Erik Gahner Larsen til TjekDet. 

Erik Gahner Larsen

Han påpeger desuden, at Numbeos statistikker kan være stærkt påvirket af, hvordan folk opfatter omfanget af kriminalitet i deres by. Folks frygt for kriminalitet kan spille en så stor rolle, at data bliver endnu mere misvisende. 

“Det kan være, at folk, der er mere bekymret for kriminalitet, er mere tilbøjelige til at bidrage med data i en by og ikke i en anden by. Selv om de to byer måtte have den samme mængde kriminalitet, ville det føre til en forskel i deres kriminalitetsindeks,” fastslår Erik Gahner Larsen. 

Data bruges af både etablerede og nye medier 

Men på trods af mange metodiske problemer bliver statistikkerne ofte brugt som indlæg i den politiske debat. 

“Det er ret let at mobilisere og bruge denne her type online-statistikker til aktivt at påvirke holdninger,” siger Torbjörn Sjöström.  

Blandt andet bruges Numbeos kriminalitetsindeks af den amerikanske konspirationshjemmeside, Infowars. Det sker med overskrifter som “Kulturelt berigede Malmø, Sverige, er den farligste by i Vesteuropa”. Og samme nyhed kunne man læse i de danske medier B.T. og Den Korte Avis.   

Numbeo er også blevet brugt hos andre europæiske medier. Sidste år blev nyheden om at den franske by, Marseille, var den mest farlige i Europa, delt over 5000 gange på Facebook med teksten “Marseille er europæisk mester”. Og igen var det tal fra Numbeo, der lå til grund for konklusionen. 

Udover kriminalitetsstatistikker har Numbeo altså også bidraget til nyheder om billige fitnessabonnementerforbrugspriser i Rumænien og dyreste lejligheder i Europa. 

Forrige artikel Klar til europaparlamentsvalg? Få overblikket over de forskellige råd i EU Klar til europaparlamentsvalg? Få overblikket over de forskellige råd i EU Næste artikel Om 50 år kan der være flere døde end levende på Facebook Om 50 år kan der være flere døde end levende på Facebook
Underholdningsbranchens genåbning udnyttes groft af svindlere

Underholdningsbranchens genåbning udnyttes groft af svindlere

Adskillige virksomheder får deres navn misbrugt af svindlere, der gennem falske konkurrencer og tilbud forsøger at udnytte underholdningsbranchens genåbning efter coronanedlukningen. Legoland i Billund er seneste offer for fupmagernes forsøg på at snyde godtroende danskere.

Pensionist blev ikke fyret på grund af upassende joke om kunde

Pensionist blev ikke fyret på grund af upassende joke om kunde

En spøjs artikel om en ældre mand, der angiveligt har fået en fyreseddel fra den amerikanske supermarkedskæde Walmart blot to timer, efter han var ansat, spreder sig på sociale medier. Han fyrede angiveligt en grov joke af om en kunde, men historien er med al sandsynlighed ren fiktion. 

Fupmagere jagter kreditkortoplysninger i falsk Disney-konkurrence

Fupmagere jagter kreditkortoplysninger i falsk Disney-konkurrence

I en facebookkonkurrence, som filmgiganten Disney tilsyneladende står bag, udloves 200 gratis konti til den kommende streamingtjeneste Disney+. Men opslaget er det rene fup, der intet har med Disney at gøre, og svindlerne bag er blot ude efter godtroende danskeres penge.

Nej, smittetrykket er næppe lavere i Skåne end i Region Hovedstaden

Nej, smittetrykket er næppe lavere i Skåne end i Region Hovedstaden

Rejsebegrænsningerne mellem Danmark og Sverige debatteres heftigt for tiden, og adskillige både danske og svenske politikere påstår, at smittetrykket for covid-19 er lavere i Skåne end i Region Hovedstaden. Men det er der ikke noget, der tyder på, vurderer flere forskere. 

Biograf-fupkonkurrencer hærger igen på nettet

Biograf-fupkonkurrencer hærger igen på nettet

De danske biografer har nu fået lov til at slå dørene op. Og det fejrer de åbenbart på livet løs med konkurrencer om gratis billetter eller næste uhørte rabatter. Men selv om biografgængerne måske nok synes, der er noget at fejre, så er der en god grund til at se sig for.