Vermund mod Skipper: Hvor klimaeffektivt er det danske landbrug?

“Danmark har et af verdens mest klimaeffektive landbrug,” sagde Pernille Vermund. “Det er faktuelt forkert,” lød svaret fra Pernille Skipper. De to politiske ledere er bestemt ikke enige om dansk landbrugs klimaaftryk.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

"Vi har et af verdens mest klimaeffektive landbrug."

Pernille Vermund (NB) i partilederdebat på DR1 mandag den 3. juni.


Klimaeffektivitet handler om udledning af drivhusgasser i forbindelse med landbrugsproduktion og opgøres typisk som klimabelastningen ved at få produceret én enhed, for eksempel et kilo kød eller en liter mælk. Og her ligger dansk landbrug i top. Desuden vurderer forskere, at importen af soja til foder ikke vil ændre på, hvor dansk landbrug rangerer i forhold til andre landes landbrug på klimaeffektivitet, som Pernille Skipper (EL) ellers påstod i partilederdebatten. 

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, var ude med riven efter Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, da hun kaldte det danske landbrug for “et af verdens mest klimaeffektive landbrug”, i partilederdebatten på DR1 mandag aften.  

“Det er simpelthen faktuelt forkert,” lød det kontante svar fra Pernille Skipper, der mener, at man skal medregne klimaaftrykket fra importen af det proteinrige sojafoder til køer, grise og de andre dyr på de danske gårde:   

“Når man siger, dansk landbrug er et af de mest klimavenlige i verden, er det, fordi man ikke medregner, at der bliver importeret enorme mængder soja fra blandt andet Sydamerika.” 

Ifølge Pernille Skipper tager Pernille Vermund altså grueligt fejl.

Men det gør hun faktisk ikke, siger to forskere.

Dansk landbrug blandt de mest klimaeffektive i verden 

Klimaeffektivitet handler om udledning af drivhusgasser i forbindelse med landbrugsproduktion. Når man undersøger forskellige landbrugs klimaeffektivitet, ser man typisk på, hvor meget det belaster klimaet at få produceret præcis én enhed, eksempelvis et kilo kød, forklarer Peter Lund, der er professor ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet.  

Peter Lund

“Man skal udregne det for hvert dyr, altså hvor meget et dyr skal æde for at give et kilo kød eller en liter mælk. Hvor dansk landbrug præcis ligger på listen, er det ikke til at sige, men i Danmark er klimaaftrykket per kilo produkt (for eksempel et kilo kød, red.), men vi ligger blandt landene i toppen,” siger Peter Lund.  

Ifølge forskeren har Pernille Vermund altså ret i, at dansk landbrugs klimaeffektivitet er helt i top, når man udregner det for hvert kilo kød eller hver liter mælk, der produceres. Og det gælder faktisk uanset, om man medregner importen af soja til foder eller ej. 

Soja gør ingen forskel 

Godt nok har importen af proteinfoder som soja betydning for det samlede klimaaftryk af landbrugsproduktionen, både i Danmark og udlandet, oplyser Jørgen E. Olesen, professor og sektionsleder ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet. 

Men når det handler om, hvor klimaeffektivt landbruget i de enkelte lande er, køber han ikke, at sojaimporten skulle ændre på Danmarks placering. De lande, produktionen ellers kunne foregå i, importerer nemlig også soja: 

“Vi importerer meget soja, men det sted, man skal flytte produktionen hen, vil også importere soja, typisk fra det samme sted som vi gør. Så det argument holder jo ingen vegne, “ siger Jørgen E. Olesen. 

Jørgen E. Olesen

Studie med sojaimport kan ikke sammenligne EU-lande 

Når det diskuteres, hvor klimaeffektivt dansk landbrug er i forhold til resten af EU, er det særligt to studier, der bliver hevet op af skuffen, oplyser de to forskere.  

Det ene studie, der er fra 2011, placerer det danske landbrug blandt de mest klimaeffektive i EU, nemlig mellem en 2. og 7. plads alt efter hvilket produkt, man ser på. Det andet studie fra 2012 placerer Danmark et sted mellem en 16. og 19. plads.   

Studiet fra 2012, hvor Danmark rangerer lavt, tager højde for regnskovrydning i de lande Danmark importerer soja fra, samt for transporten af foder til Danmark. 

Men ifølge Jørgen E. Olesen er grunden til Danmarks lave placering, at der er fejl i de tal, studiet baserer sig på. 

“Sagen er, at de data, som studiet har brugt for dansk landbrug, ikke er retvisende. Det drejer sig ikke så meget om importeret soja, men blandt andet om husdyrgødning. Derfor kan resultaterne fra studiet ikke bruges til at lave en rangering,” siger Jørgen E. Olesen og henviser til et notat om præcis de to studiers kvalitet. 

Vil det hjælpe klimaet at beskære dansk landbrug?

Jørgen E. Olesen, professor og sektionsleder ved Institut for Agroøkologi, AU: ”Fødevareefterspørgslen er stigende globalt set, så hvis man skærer ned på produktionen i Danmark, flytter den et andet sted hen. Og det bliver næppe til et andet EU-land, fordi man har så meget miljøregulering, at det er svært at øge produktionen. Det vil sandsynligvis betyde, at man flytter produktionen til steder som Østeuropa eller Sydamerika, hvor man ikke er ligeså klimaeffektive.”   

Peter Lund, professor ved Institut for Husdyrvidenskab, AU: ”Klimamæssigt er det bedste, vi kan gøre at have så høj en animalsk produktion i Danmark som muligt, fordi det er her klimabelastningen per enhed er lavest. Forbruget af kød er uændret, og det er et verdensmarked, der skal fyldes op på. Så hvis vi reducerer, er der andre der producerer tilsvarende mere. Klimamæssigt løser det ikke noget som helst, hvis vi flytter produktionen ud af landet.” 

Lisbeth Mogensen, lektor ved Institut for Agroøkologi, AU: ”Danmark tegner sig for en relativt stor del af klimabelastningen fra landbrug. Men fordi Danmark er eksporterende på fødevarer, så kan man sige, at vi også producerer for andre lande. Hvis vi lukker det danske landbrug ned og folk bliver ved med at spise ligeså meget kød og drikke ligeså meget mælk – og det så skal produceres et andet sted, hvor de har dårligere forudsætninger i Danmark – så bliver det alt i alt værre for klimaet.”  

  

Forrige artikel Morten Østergaard og Radikale Venstre vil ikke indføre sharia i danske byområder Morten Østergaard og Radikale Venstre vil ikke indføre sharia i danske byområder Næste artikel Redder Kristian Thulesen Dahl klimaet med sin flyvetur mellem Rønne og København? Redder Kristian Thulesen Dahl klimaet med sin flyvetur mellem Rønne og København?
Jyske biografer advarer: Deltag endelig ikke i denne konkurrence!

Jyske biografer advarer: Deltag endelig ikke i denne konkurrence!

Rækken af biografer landet over, der ufrivilligt lægger navn til falske konkurrencer på Facebook, er blevet endnu længere. Denne gang er det Biografcenter Fotorama Viborg, Kinorama i Aabenraa og Bio Silkeborg, der er ofre for konkurrencer, som de slet ikke står bag.

Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Folkepensionister, der har knoklet for fædrelandet i en menneskealder, får det samme beløb i ydelse som flygtninge, der lige er kommet til landet. Det påstår et flittigt delt og forarget opslag på Facebook. Men virkeligheden er noget mere nuanceret, fastslår to forskere.

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Klaus Riskær Pedersen har investeret en halv milliard i en investeringsplatform, der skal hjælpe forgældede danskere. Det påstår i hvert fald en artikel, der tilsyneladende stammer fra Berlingske Business. Men der er tale om svindel, som forsøger at hive penge op af godtroende folks lommer. 

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Mere end halvdelen af verdens klimaforskere mener, at menneskets bidrag til den globale opvarmning er meget begrænset, siger Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Men hans dokumentation underbygger ikke hans påstand.

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Anders Matthesen har ifølge en artikel postet hele 500 millioner kroner i en bitcoin-investeringsplatform, som hjælper almindelige mennesker af med deres gæld. Men artiklen er pure opspind designet til at snyde godtroende folk. 

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Mette Frederiksen har taget hul på forhandlingerne, der skal opfylde et af hendes mest profilerede valgløfter: Tidligere pension til nedslidte. Hvem og hvor mange der kunne se frem til den ret, ville S ikke ud med. I foråret gik vi alligevel på jagt efter et muligt svar. 

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter. "Vi siger ikke om det er sandt eller ikke sandt,” lyder det fra nyhedschefen for det russiske medie.

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Med en særlig type tape behøver du aldrig at bekymre dig om smerter igen. Sådan reklamerer flere kendte tv-værter i en række annoncer på nettet. Men værternes navne og billeder er blevet misbrugt. Og tapens effekt er næppe så fantastisk, som det påstås i annoncerne. 

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Sofie Linde har haft en sommer i netsvindlernes søgelys. Først blev hendes navn og ansigt misbrugt til at sælge slankepiller, og nu skulle hun angiveligt være på banen med en natcreme. Igen er der dog tale om svindel. 

Hvem betaler egentlig topskat?

Hvem betaler egentlig topskat?

Topskatten er ofte en varm kartoffel i den offentlige politiske debat. Men hvem er det egentlig, politikerne taler om, når de nævner topskatteyderne? TjekDet har undersøgt sagen.