Viser undersøgelse, at vi er blevet dårligere til at hjælpe hinanden? 

Vi er blevet dårligere til at hjælpe hinanden, synes danskerne ifølge en ny undersøgelse fra Frivilligrådet. Men det er der nu ikke belæg for at konkludere, lyder det fra forskere. 

“Et flertal af danskerne mener, at vi er blevet dårligere til at hjælpe hinanden” 

Kilde: Frivilligrådets undersøgelse, der er omtalt i flere danske medier.


Det er meget usikkert, om størstedelen af danskerne reelt mener, at vi er blevet dårligere til at tage os af hinanden. Ifølge forskere er spørgsmålene i Frivilligrådets undersøgelse stillet på en uhensigtsmæssig måde. Og det får undersøgelsen til at konkludere, at danskerne mener, de er dårligere til at tage sig af hinanden, uden at det nødvendigvis er rigtigt. 

Opdatering 23-11-2018: Tidligere har der i artiklen stået, at Frivilligrådet kobler undersøgelsens resultater sammen med, at der mangler frivillige. Det mener Frivilligrådet ikke at have gjort, og vi har fjernet sætningen, hvor det stod.

Et flertal af danskerne mener, at vi i løbet af de seneste ti år generelt er blevet dårligere til at hjælpe hinanden. 

Det kedelige budskab kunne man forleden støde på i flere danske medier, efter nyhedsbureauet Ritzau havde hevet fat i en ny undersøgelse, som Frivilligrådet har fået lavet. Rådets undersøgelse konkluderer angiveligt også, at danskerne mener, de ikke selv gør nok for at hjælpe andre, der har det svært. 

Samtidig har flere og flere danskere brug for en ekstra hånd, skriver Frivilligrådet på sin hjemmeside. 

Og til TV 2 giver Frivilligrådets formand, Mads Roke Clausen, sin forklaring på tendensen: Vi går mere op i os selv og mindre op i andre. 

“Vi er blevet mere optaget af at præstere selv, vores egen karriere og at få os selv til at se godt ud på sociale medier,” siger han.

Den nye viden overrasker børne- og socialminister Mai Mercado (K), skriver Ritzau, og hun vil gøre det nemmere at være frivillig og hjælpe socialt udsatte. 

At undersøgelsens konklusion overrasker ministeren, er der nu ikke noget at sige til. Ifølge to professorer, der forsker i frivilligt arbejde, har undersøgelsen nemlig stillet danskerne spørgsmål på en sådan måde, at konklusionen kommer til at lyde mere alarmerende, end der faktisk er belæg for. 

Siger ikke noget om den faktiske indsats 

Frivilligrådet har fået analysebureauret YouGov til at stille tre spørgsmål til et repræsentativt udsnit af danskere, og i undersøgelsen svarer 54 procent, at vi i de seneste ti år er blevet dårligere til at tage os af hinanden. Til et andet spørgsmål svarer 77 procent desuden, at de kun i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke gør nok for at hjælpe mennesker, der har det svært. 

Lars Skov Henriksen, professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, er dog skeptisk ved den måde, Frivilligrådet har stillet spørgsmål på.

Respondenterne er nemlig bedt om at tage stilling til en udvikling over tid, og vi har alle en tendens til at synes, at alt var meget bedre i gamle dage, og at verden nu er af lave. Det forstyrrer formentlig Frivilligrådets resultater, siger han. 

“Respondenterne kan godt have en opfattelse af, at vi er blevet dårligere til at hjælpe, uden at det nødvendigvis er rigtigt,” siger Lars Skov Henriksen om undersøgelsens første spørgsmål. 

Sådan spurgte Frivilligrådet danskerne

Frivilligrådet bestilte i september 2018 en undersøgelse hos analysebureauet YouGov. I undersøgelsen har et repræsentativt udsnit af danskerne svaret på følgende spørgsmål:

Spørgsmål 1: Oplever du, at danskerne helt generelt er blevet dårligere eller bedre til at tage sig af hinanden de seneste 10 år? Her menes der mennesker uden for nærmeste familie/vennekreds.  

Spørgsmål 2: I hvilken grad føler du, at du selv gør nok for at hjælpe mennesker, der har det svært? (fx mennesker, der er ensomme, isolerede eller har psykiske problemer, børn der mistrives, mennesker ramt af hjemløshed mm). Her tænkes på mennesker uden for nærmest familie/vennekreds.  

Spørgsmål 3: Hvad står i vejen for, at du i højere grad kunne hjælpe mennesker, der har det svært? Her tænkes på mennesker uden for din nærmest familie/vennekreds.

 

Også undersøgelsens andet spørgsmål kan risikere at skævvride danskernes holdning. Når nogen bliver spurgt, om de gør nok for at hjælpe mennesker, der har det svært, så taler det til en dårlig samvittighed, siger han.  

“De fleste vil nok tænke, at de altid kunne gøre mere. Derfor kan man ikke nødvendigvis konkludere, at vi er blevet mindre villige til at hjælpe,” siger han og tilføjer: 

“Hvis der er en stærk norm i samfundet om, at man bør hjælpe, vil mange synes, at det ‘korrekte’ svar er, at vi ikke gør nok. Men det siger ikke noget om den faktiske indsats.” 

Ikke alt var bedre i gamle dage

Ifølge Bjarne Ibsen, der er professor ved Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet, kan undersøgelsen ikke gøre hverken folketingsmedlemmer eller socialministeren meget klogere. Og man bør i det hele taget være varsom med at lægge for meget i undersøgelsens resultater. 

“Når man spørger, hvordan noget var før i tiden, er der en tendens til, at folk svarer, at vi i gamle dage tog os mere af hinanden. Men man skal passe på med at udlægge, at det nu også er tilfældet,” siger han. 

Bjarne Ibsen

“Jeg har beskæftiget mig med frivilligt arbejde i flere årtier, og mange år hørte jeg hele tiden den påstand, at folk deltog mindre i frivilligt arbejde end tidligere, men undersøgelser viste, at det faktisk voksede,” siger han.

Desuden tilføjer Bjarne Ibsen, at undersøgelsens spørgsmål dækker over andet end frivilligt arbejde, for eksempel bare at hjælpe mennesker, man ikke kender. Han har derfor svært ved at forestille sig, at resultaterne er nyttige for den frivillige sociale sektor, som Frivilligrådet ellers lægger vægt på i notatet, der beskriver, hvordan undersøgelsen er lavet.

Og ville rådet reelt gerne vide, om danskerne oplever, om de er blevet bedre eller dårligere til at hjælpe hinanden i løbet af de sidste ti år, så skulle de bare have spurgt danskerne for ti år siden, og så have sammenlignet svarene med, hvad danskerne svarer lige nu, forklarer han. 

Lige så mange er frivillige, men de bruger mindre tid 

Men hvordan ser det så egentlig ud med danskernes frivillige engagement? Hjælper vi hinanden mere eller mindre gennem frivilligt arbejde? 

Bjarne Ibsen peger os i retning af Frivillighedsundersøgelsen 2017, som er en rapport, konsulentvirksomheden Rambøll har udarbejdet for Socialministeriet. Her lyder konklusionen, at 41 procent af danskerne er frivillige i en eller anden forstand – det kan både være i en idrætsklub, i en politisk forening eller i form af socialt arbejde - “og andelen af frivillige er stabil over de seneste fem år,” lyder det i rapporten. 

Det samme billede tegner både Bjarne Ibsen og Lars Skov Henriksen: 

“De undersøgelser vi har af frivilligt arbejde viser, at der er stor stabilitet i befolkningens indsats,” understreger Lars Skov Henriksen. 

Lars Skov Henriksen

Kigger man specifikt på det sociale område, så oplyser rapporten, at andelen af frivillige der hjælper til på socialområdet i for eksempel pensionistforeninger, væresteder, som flygtningevenner og dagsinstitutionsbestyrelser faktisk er steget fra 3 procent i 2012 til 7 procent sidste år.  

Til gengæld kan man også læse i Rambølls rapport, at den tid, som de frivillige i gennemsnit bruger på frivilligt arbejde, er dykket. Og specifikt for frivilligt socialt arbejde er det tal også dykket. I 2012 brugte de frivillige i snit 15 timer på socialt frivilligt arbejde om måneden, mens samme tal i 2017 var 10 timer. Så der er flere frivillige på det sociale område - de bruger bare mindre tid på frivilligt arbejde.

Og lige præcis den tendens, at frivillige i snit bruger mindre tid på socialt arbejde, er sådan set i tråd med Frivilligrådets bekymring om, at der mangler frivillige hænder på det sociale område. 

Men hvis det er den pointe, som Frivilligrådet vil gøre folketingspolitikere og socialministeren opmærksom på, hvorfor præsenterer de så i stedet en undersøgelse, der ifølge forskerne ikke gør nogen klogere og ikke handler om frivillighed? 

Frivilligrådet: Det er jo ikke forskning, så ... 

Frivilligrådets formand, Mads Roke Clausen, der også er ph.d-fellow ved Roskilde Universitet, fortæller til TjekDet, at han anerkender forskernes kritik af undersøgelsen. Men samtidig bekymrer det ikke formanden, at undersøgelsens konklusion - ifølge de forskere, TjekDet har talt med - ikke kan bruges, så længe andre undersøgelser viser, at danskerne bruger mindre tid på at være frivillige.  

“Resultatet - med de fornødne forbehold - ligger i samme spektrum som andre undersøgelser. Så den her undersøgelse skriver sig ind i samme billede. Det tager luften ud af forskernes bekymring, at det her er i tråd med andre undersøgelser,” siger Mads Roke Clausen. 

Men forskere siger, at man slet ikke kan måle udvikling på den måde, I har gjort, fordi folk har en tendens til at synes, at det hele var bedre i gamle dage. Hvorfor stiller I spørgsmålet på den måde? 

“Nu er der jo ikke noget, der er enten helt rigtigt eller forkert i denne type målinger. Og vi har ikke sagt, at det her er forskning. Det er en undersøgelse, som vi gerne vil starte en debat med. Jeg er sådan set med på, hvad Lars Skov Henriksen siger. Det her er en usikker måde at måle det på.” 

Når du mener, at undersøgelsens resultater taler ind i et eksisterende billede, hvorfor så bruge yderligere tid og penge på en undersøgelse, der ifølge forskerne ikke gør nogen klogere? 

“Jo flere undersøgelser des bedre. Hvis man gerne vil starte en debat og have gennemslagskraft, så er det ikke en dårlig ting at have nogle tal med sig. Og vi har lagt dokumentationen frem så alle har kunnet se det.” 

 

Mads Roke Clausen, formand for Frivilligrådet (Foto: Mads Nissen/RitzauScanpix) 

 

Frivilligrådets formål er blandt andet at rådgive socialministeren om den frivillige sektor. Ville det ikke være bedre at rådgive ministeren ud fra en undersøgelse, som forskerne ikke kritiserer? 

“I Frivilligrådet ser vi også gerne, at der kommer mere forskning på området. Men sidder man passivt og venter på forskning, kan man gå glip af muligheden for at føre debat på nogle vigtige problemstillinger. Nogle gange må man køre med noget, som ikke er forskning, og som forskere vil have forbedringsforslag til, fordi debatten er vigtig at tage.” 

Er undersøgelsen så bare kommunikation og ikke en måde at opnå viden om danskernes holdninger på? 

“Det er i hvert fald ikke forskning, det har vi ikke sagt på noget som helst tidspunkt. Selvfølgelig har det et islæt af kommunikation, men vi gør ikke mere ud af den, end den kan holde til, og fordi den ligger i samme felt som andre undersøgelser, så er det fair at starte en debat på det grundlag.”

LÆS OGSÅ: Ny undersøgelse dokumenterer ikke, at danskerne er blevet dårligere til engelsk

LÆS OGSÅ: BLOG: Når undersøgelser er noget kommercielt bullshit

LÆS OGSÅ: Er vi virkelig nu ’kun’ de næstmest lykkelige i verden?

LÆS OGSÅ: Medier misforstår dansk topplacering i international rapport

Forrige artikel Pernille Vermund har ret: Halvdelen af alle indsatte har udenlandsk baggrund Pernille Vermund har ret: Halvdelen af alle indsatte har udenlandsk baggrund Næste artikel Hvor mange bliver rituelt omskåret i Danmark? Hvor mange bliver rituelt omskåret i Danmark?
De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

Fake news og desinformation er et betændt emne i Italien. Der er langt fra enighed om problemets størrelse, ej heller løsningsmodellerne. Myndighederne har indført initiativer mod desinformation, der spænder fra uddannelse af elever til en ”rød-knap-tjeneste”, der giver borgere adgang til at indberette falske nyheder til en online-politi-enhed.

Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Fire store techvirksomheder har aflagt rapport til EU om deres indsats mod desinformation. Fint, men der skal mere til, lyder svaret fra EU-Kommissionen, der mandag fik besøg af Facebook.

Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Med næsten 16 millioner kroner i ryggen skal et nyt dansk forskningscenter undersøge årsagerne til og konsekvenserne af hadefulde ytringer på internettet. I sidste ende er målet at præsentere strategier, der kan dæmme op for fjendtlige politiske debatter.

Falske facebooksider med VM-håndboldhelte snyder 100.000 danskere

Falske facebooksider med VM-håndboldhelte snyder 100.000 danskere

Ukendte bagmænd har oprettet falske facebooksider, hvor de misbruger navnene på flere af de nykårede danske verdensmeste i håndbold. Til sammen har siderne allerede nu langt over 100.000 følgere. I sidste ende kan de falske sider bruges til at lokke penge ud af dig.

Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook vil gøre op med påvirkningskampagner. Derfor skal nye regler gøre det mere besværligt at indrykke politiske annoncer på det sociale medie. Reglerne vil også gælde i forbindelse med europaparlamentsvalg den 26. maj og folketingsvalget, der skal finde sted senest den 17. juni i år.

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Endnu engang må det dansk-svenske postselskab PostNord ufrivilligt lægge navn til et fupnummer, der i disse dage tikker ind på mange danskeres mobiltelefoner. Du lokkes med en gratis mobiltelefon, men skal i stedet betale dyrt for et abonnement på en angivelig datingside.

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Ifølge en dansk forsker hjælper det ikke på klimaproblemerne at lade være med at spise kød, da det animalske landbrug ikke tilføjer flere drivhusgasser til atmosfæren - det er de samme drivhusgasser, der kører i ring. Men den påstand holder ikke.

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Claus Pilgaard har overvundet sin konkurs ved at investere i bitcoin, og nu spreder han budskabet, så andre kan gøre ham kunsten efter. Sådan lyder det i en artikel, der lige nu florerer på nettet. Men artiklen er fup, og det er ikke første gang Claus Pilgaard har måtte lægge navn til den slags svindelnumre.