11. december 202308:00 - 09:00
Tag med Mandag Morgen til klimatopmøde i Dubai

Den 11. december fra klokken 8 og 9 afholder vi et digitalt morgenmøde på Mandag Morgen om, hvordan det går ved klimatopmødet COP28 i Dubai, der efter planen slutter 12. december. Her kan du møde John Nordbo fra Care, Jens Mattias Clausen fra Concito og Nina Milling Riiser fra State of Green. 

Hvordan går det ved klimatopmødet COP28 i Dubai? Det ser vi nærmere på mandag den 11. december fra klokken 8 til 9, hvor vi afholder det næste digitale MM Morgenmøde.

Her vil vi have klimaekspert John Nordbo med direkte fra Dubai, hvor han følger topmødet for udviklingsorganisationen Care. EU-chef Jens Mattias Clausen fra tænketanken Concito er også med fra Dubai. Nina Milling Riiser, der er chef for internationale relationer i State of Green, deltager også i Dubai, men vil dog være retur i København, når vi holder morgenmødet. State of Green laver erhvervsfremme for danske virksomheder inden for den grønne omstilling og har ledet arbejdet med det store program ved Den Danske Pavillon i Dubai. Du kan se deres Dubai-program her: The Danish Pavilion at COP28 | State of Green

Det digitale morgenmøde faciliteres af Claus Kragh, der har dækket klimapolitik i EU og FN siden 2004 – først som Bruxelles-korrespondent og klimaredaktør for Berlingske og siden 2011 som europaredaktør ved ugebrevet Mandag Morgen. Du kan som deltager stille spørgsmål til gæsterne undervejs, og kan med fordel dykke ned i Mandag Morgens optakt til årets klimatopmøde her.

TILMELD DIG HER.

Kender du en, der gerne vil med? Du er velkommen til at invitere op til to gæster med til morgenmødet. Send os en mail til [email protected] med gæsternes navne og mails, så vil de modtage et tilmeldingslink. Husk at skrive ‘Klimatopmøde’ i emnefeltet.

De månedlige MM Morgenmøder er et eksklusivt tilbud til Mandag Morgens abonnenter og særligt inviterede gæster. Her kan du få ny viden, møde inspirerende mennesker og debattere aktuelle emner.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu