Vi går glade på arbejde, men burde lave noget mere

Vi arbejder for lidt, kan ikke nå de daglige opgaver på jobbet, har skiftende arbejdstider, men er alligevel rigtig godt tilfredse med vores arbejdsgiver.

Når danskerne går på arbejde, er arbejdsdagen forholdsvis hurtig overstået. I hvert fald når man sammenligner med antallet af arbejdstimer, som andre landes befolkninger lægger på arbejdet, viser de seneste tal fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, OECD. Og sådan har det været i flere år.

I gennemsnit er de danske lønmodtagere på arbejde i 32,5 timer pr. uge. Længden af femdagesarbejdsugen undergås kun af hollænderne, der i gennemsnit er på arbejde i 28,9 timer pr. uge. Og begge lande har været forvist til sidstepladserne i de senere år.

Tallene er beregnet som et gennemsnit af de fuldtids- og deltidsbeskæftigede, og giver dermed et indblik i, hvor mange arbejdstimer de danske virksomheder har at gøre godt med.

Mens der ikke er sket en udvikling i Danmark i mange år, forholder det sig til gengæld anderledes i andre lande, hvor befolkningerne nu lægger flere timer på arbejdspladsen. I 2008 lå gennemsnittet for det ugentlige antal arbejdstimer i OECD-landene, samt organisationens partnerskabslande, på 36,4 for fuld- og deltidsbeskæftigede. Det er siden kravlet 0,4 procentpoint i vejret.

LÆS OGSÅ: Sådan tænker den global arbejdsstyrke

Ser man alene på de fuldtidsbeskæftigede, er det heller ikke her, at overarbejde præger danskernes arbejdsdage. De holder sig stadig tæt på arbejdsmarkedets typisk aftalte ugenorm på 37 timer, nemlig 37,3 timer pr. uge i 2014. Det er den absolut korteste arbejdsuge blandt de 36 OECD-lande, der indgår i statistikken. Når det handler om de fuldtidsbeskæftigede bytter Danmark og Holland dermed plads, da hollændere på fuldtid i gennemsnit lægger 37,4 timer på arbejdspladsen.

Politikere, erhvervsledere og arbejdsgivernes interesseorganisationer har i flere omgange pustet til debatten om arbejdsdagenes længde. Fra flere sider har der været udtrykt ønske om, at vi skal lægge nogle flere timer på arbejdspladsen - og helst for den samme løn. Det skete for eksempel som et element i Socialdemokraternes finanspolitiske redningsplan, hvor den daværende partiformand, Helle Thorning-Schmidt, under valgkampen i 2011 forsøgte at sælge budskabet om, at danskerne bare skulle bruge 12 minutter mere om dagen foran computeren eller på byggepladsen for at lette låget på den økonomiske krise.

Det har heller ikke skortet på advarsler om, at den danske produktivitetsvækst er alt for lav og en væsentlig hæmsko for at sætte gang i dansk økonomi. Siden 1990erne er realvæksten i produktiviteten faldet år for år, hvilket OECD i sin seneste analyse af dansk økonomi fremhæver som en væsentlig udfordring, og organisationen opfordrer derfor til flere reformer, hvis den økonomiske vækst skal i vejret og nå tilbage til væksttal, som vi så, før finanskrisen satte ind for omkring otte år siden.

LÆS OGSÅ: OECD: Mindre velfærd og højere boligskat får Danmark tilbage på vækstsporet

Blandt de nordiske lande er der stor forskel på, hvor mange timer de fuld- og deltidsbeskæftigede tilbringer på jobbet. Islændingene er markant mere på arbejde. I 2014 havde de ifølge OECD en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 39,2 timer pr. uge. Den islandske økonomi kollapsede i 2008, da den verdensomspændende finanskrise brød ud, hvor det samtidig stod klart, at Islands økonomi i alt for stor stil var baseret på lånte penge. I den efterfølgende periode har ø-statens befolkning oplevet længere og længere arbejdsdage.

LÆS OGSÅ: 30 forslag til en højtbelagt vækstmenu for Danmark

Anderledes er det gået i Danmark, hvor krisen ikke har haft nævneværdig indflydelse på, hvor meget vi arbejder. Tværtimod er danskernes arbejdsuge skrumpet – om end marginalt.

De korte arbejdsuger kan måske være en af årsagerne til, at danskerne ifølge EUs sjette europæiske undersøgelse af arbejdsvilkår, Sixth European Working Conditions Survey, svarer, at de har svært ved at nå arbejdsopgaverne. Langt over halvdelen af de beskæftigede danskere, 66,5 pct., svarer ifølge undersøgelsen ja til, at de ofte ikke kan komme i bund med bunkerne på skrivebordet.

Men her skal vi tilsyneladende ikke have alt for ondt af os selv. Det står nemlig langt værre til i især de østeuropæiske EU-lande, hvor helt op til 90 pct. mener, at de ikke når alt det, de skal, i løbet af en normal arbejdsdag. Kun briterne og slovakkerne har tid nok. Begge landes arbejdstagere har dog markant længere arbejdsdage end danskerne. Ser vi alene på de fuldtidsbeskæftigede, har briterne en ugentlig arbejdstid på 42,2 timer, mens slovakkerne i gennemsnit tilbringer 40,8 timer på arbejdet.

EU-undersøgelsen viser også, at danskerne har stor medindflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdsdagen, og at vi er meget fleksible, når det kommer til at trække arbejdsdøgnet ud over normal arbejdstid.

53,7 pct. af beskæftigede danskere svarer, at de en eller flere gange om måneden må tage weekenden i brug til at arbejde. Det placerer Danmark på en 12. plads af de 28 EU-lande, når det kommer til weekendarbejde. Der er dog langt op til de græske arbejdere, hvor 65 pct. må på arbejde lørdage og søndage.

LÆS OGSÅ: Familiechefer prioriterer fritid over arbejde

Samme fleksibilitet kommer også til udtryk, når man spørger danskerne, om arbejdsdagenes længde. Danskerne er den befolkning i EU, der har de mest skæve arbejdsdage. Næsten 70 pct. af de beskæftigede svarer i EU’s undersøgelse, at arbejdsdagene ikke bare ligger i tidsrummet 8-16. I det hele taget er det de nordiske arbejdstagere, der hyppigst oplever, at arbejdsdagene har forskellig længde. Til sammenligning er det markant anderledes i for eksempel Bulgarien, hvor næsten 80 pct. af lønmodtagerne holder sig til de udstukne mødetider.

Danskernes ulige mødetider bekræftes også, når der spørges ind til, hvor ofte de erhvervsaktive oplever lange arbejdsdage. Lige knap halvdelen svarer, at de en eller flere gange om måneden har arbejdsdage på omkring ti timer. Dermed indtager de danske lønmodtagere en tredjeplads - kun overgået af svenskerne og finnerne - når det handler om erhvervsaktive i de enkelte EU-lande, der ind i mellem må blive på arbejdspladsen ud over den almindelige arbejdstid. I bunden af listen finder vi blandt andet italienerne og portugiserne, der yderst sjældent oplever de længere arbejdsdage.

Da vi samtidig ved, at danskernes faktiske ugentlige arbejdstid (i gennemsnit) ligger tæt på den ugenorm, som arbejdsmarkedets parter typisk har aftalt, må timerne nødvendigvis for manges vedkommende blive afspadseret på et andet tidspunkt, blive udbetalt som overarbejdstillæg eller godtgjort på anden vis. Alligevel er det angiveligt ikke usædvanligt, at lønmodtagere forærer deres arbejdsplads nogle gratis arbejdstimer. Arbejdskraftundersøgelsen fra Danmarks Statistik har tidligere påvist, at op imod 100.000 danskere i 2012 arbejdede over uden kompensation.

Selv om de senere års finanskrise har udløst større fyringsrunder i både private virksomheder og offentlige institutioner, føler de danske lønmodtagere sig rimelig sikre i deres job. I hvert fald mere sikre end lønmodtagere i de øvrige EU-lande.

Det er især slovenerne (27,3 pct.), spanierne (25,8 pct.) og hollænderne (24,9 pct.), der i høj grad forventer at miste deres arbejde inden for de kommende seks måneder. I Danmark er det "kun" 10,8 pct. af lønmodtagerne, der har samme frygt. Selv om det umiddelbart kan se ud som om, at langt de fleste danskere føler sig sikre i deres job, svarer de 10,8 pct. trods alt i meget runde tal til 400.000 lønmodtagere.

LÆS OGSÅ: Sådan fastholder du dine troløse ansatte

De skæve arbejdstider og ofte lange arbejdsdage, problemer med at nå alle opgaver og frygten for at miste jobbet, så er det danske arbejdsmarked tilsyneladende ikke ramt af udpræget arbejdsrelateret stress. Faktisk forholder det sig helt omvendt, viser en undersøgelse fra Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur, der er gennemført blandt alle EU-lande, samt en række partnerskabslande.

Danmark ligger helt i bunden blandt 31 EU-lande, når landenes erhvervsaktive svarer på spørgsmål om stress på arbejdspladsen. Fem procent af os mener, at stress er et stort problem på arbejdspladsen. I Sverige og Tyskland er det mellem 15 og 17 procent, der mener det samme. Og i Sydeuropa er det endnu flere.

Stress på arbejdet er altså mere sjældent i Danmark end i andre europæiske lande. Og vi er da generelt også rigtig glade for vores job. De danske lønmodtagere er - i EU sammenhæng - suverænt mest tilfredse med deres arbejdsplads, viser en undersøgelse, som Gallup har foretaget for Europa-Kommissionen.

LÆS OGSÅ: Godt arbejdsmiljø forbedrer bundlinjen

87 pct. af de danske arbejdstagere svarer, at de er meget eller delvist tilfredse med deres job.

Det samme kan man bestemt ikke konkludere, når det handler om lønmodtagerne i mange af de øst- og sydeuropæiske EU-lande. I Spanien, Kroatien og Grækenland er det under 20 pct. af arbejdsstyrken, der glæder sig over deres arbejde.

LÆS VIDERE - RAPPORTER OG ANALYSER:

OECD-data for gennemsnitlig ugentlig arbejdstid

OECD-data for økonomisk vækst i medlemslandene

Sixth European Working Conditions Survey 2015 - kortlægning af EU-landenes arbejdsmarkedet på en lang række parametre

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur og Ugebrevet Agenda om arbejdsrelateret stress

TNS Political & Social network om tilfredshed med arbejdspladsen

Beskæftigelsesministeriets analyser om arbejdsmarkedet

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings (STAR) statistikbank jobindsats.dk

Logo_MMdata

Forrige artikel Her er prisen for 41 landes sundhedsvæsner Her er prisen for 41 landes sundhedsvæsner Næste artikel I Tyskland er kontanter kongen I Tyskland er kontanter kongen
Her er de danske skoleelevers personlige ambitioner

Her er de danske skoleelevers personlige ambitioner

Med udgangspunkt i nye data fra den årlige PISA-undersøgelse har OECD udarbejdet et indeks over skolelevers ambitioner for deres uddannelse. Indekset sammenligner ambitionsniveauet blandt unge i over 50 lande.
Hvor gammel bliver du?

Hvor gammel bliver du?

Med udgangspunkt i din nuværende alder, har Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) udarbejdet en model for, hvor gammel du forventes at blive.
Så mange indvandrere og efterkommere bor der i din by

Så mange indvandrere og efterkommere bor der i din by

Intet boligområde i Danmark må have over 50 pct. indbyggere, der er indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Sådan lyder et forslag, der blevet vedtaget af regeringen og Dansk Folkeparti. Endnu er der ikke offentliggjort en liste over områderne, men har du få et lille indblik.
Her er verdens største rederier

Her er verdens største rederier

Danske Maersk Line er stadig verdens største rederi, når man måler på kapacitet og omsætning. Men det schweiziske Mediterranean Shipping Company er lige i hælene på den hæderkronede danske koncern.
Velfærdens 2025-plan

Velfærdens 2025-plan

Frem til januar 2017 sætter Mandag Morgen fokus på de største udfordringer for vores velfærdssamfund, som vi kender det i dag.
Verdensøkonomien vækster stadig grønnere

Verdensøkonomien vækster stadig grønnere

Endda kraftig økonomisk vækst er ikke længere ensbetydende med voldsomme CO2-udledninger. Siden år 2000 har mindst 21 lande haft fremgang i BNP og samtidig løbende lukket mindre og mindre CO2 ud i atmosfæren.
Facebook får sin første

Facebook får sin første "livstidsgeneration"

Facebook fylder 13 år om to en halv måned. Dermed står det sociale medie med sin første generation af brugere, der har kunne bruge tjenesten lige siden de rundede den magiske aldersgrænse for at være Facebookbruger.
Markeder gik hurtigt i rødt med udsigten til Trump-sejr

Markeder gik hurtigt i rødt med udsigten til Trump-sejr

Donald Trump kan nu skifte adresse - fra sit tårn, Trump Tower, på 5th Avenue i New York til Pennsylvania Avenue i Washington, hvor den amerikanske præsidentbolig har matrikel. Allerede da de første få resultater forelå natten til onsdag reagerede markederne kraftigt.
Her er 16 mere eller mindre vanvittige valgresultater

Her er 16 mere eller mindre vanvittige valgresultater

Natten til onsdag kender vi resultatet af et af de mest spændende amerikanske præsidentvalg i nyere tid. Meningsmålingerne har givet anledning til mange - til tider vilde - spekulationer om det endelige udfald.
Danmark har færrest kvindelige selvstændige

Danmark har færrest kvindelige selvstændige

Danske kvinder holder sig i den grad fra tilværelsen som selvstændigt erhvervsdrivende. Det viser en ny opgørelse fra OECD, der har undersøgt kønsfordelingen i 38 OECD- og partnerskabslande. Danmark skraber bunden.