Akutsygehusene skal have flere speciallæger døgnet rundt
Thomas Hedin
RedaktørInden for de seneste ti år har regionerne gennemgået en omfattende omlægning af landets akutsygehuse. Hvor der tidligere var op imod 40 af slagsen, er der nu 21 hospitaler, der har akutmodtagelsescentre. Akutmodtagelserne modtager med få undtagelser alle typer akutte patienter via én fælles indgang, herunder også de patienter, der tidligere blev modtaget og behandlet på landets ca. 40 skadestuer og akutsygehuse.
Målet med oplægningen, der baserer sig på Sundhedsstyrelsens anbefalinger til en styrket akutstruktur fra 2007, var at samle kompetencer på færre enheder og dermed styrke fagligheden på akutcentrene. Det skulle gerne resultere i hurtigere udredning, bedre kvalitet i behandlingen – og ikke mindst, at færre patienter blev indlagt på sygehusene.
Sundhedsstyrelsen har i en ny rapport gjort status på omlægningen af akutsygehusene, hvor de blandt andet anbefaler, at regionerne sikrer flere relevante speciallæger og speciallægekompetencer på alle akutmodtagelser døgnet rundt.
Betegnelsen ”fælles akutmodtagelse” dækker over en fælles fysisk lokalitet på et sygehus beliggende på én matrikel, hvortil akut syge eller tilskadekomne patienter kan visiteres eller indbringes, og hvor der er mulighed for diagnostik og behandling med akut lægelig bistand fra flere specialer, uanset om behandlingen kan ske i en skadestue eller kræver indlæggelse. Akutmodtagelsen er bemandet med læger, sygeplejersker og andet personale.
Kilde: Sundhedsstyrelsen 2007
LÆS OGSÅ: Supersygehusene udvider åbningstiden
LÆS OGSÅ: Nyt mål for behandling: Patienter skal evaluere resultatet
LÆS OGSÅ: Sygehuse skal sikre kvalitet og ikke kun aktivitet
Sundhedsstyrelsen anbefalede i 2007, at speciallæger i intern medicin, ortopædisk kirurgi, kirurgi og anæstesiologi bør være tilgængelige via tilstedeværelsesvagt, ligesom speciallæger med kompetence til at foretage akutte ultralydsundersøgelser, herunder ekkokardiografi, skal være tilgængelige. Men otte af akutfunktionerne lever kun delvist eller slet ikke op til kravet om at have døgndækkende vagt inden for specialerne. På landkortet herover kan du se en status for døgnbemandingen på de enkelte sygehuse.
Der var i 2015 14,4 mio. patientkontakter på de danske sygehuse. Heraf var 1,9 mio. kontakter akutte, svarende til 13 pct. af det samlede antal patientkontakter. I forhold til 2014 er der tale om en stigning i det samlede antal patientkontakter på 0,4 mio., svarende til knap 3 pct. Stigningen er isoleret til det ambulante område, idet der er sket et lille fald i antallet af indlæggelser, svarende til 1,5 pct. Andelen af akutte kontakter i 2015 var på det ambulante område 8 pct. og for indlæggelser 72 pct.
Især Region Hovedstaden har oplevet en stor stigning i antallet af henvendelser til regionens akutcentre.
Den voldsomme udvikling i antallet af akut ambulante kontakter i Region Hovedstaden, skyldes ifølge Sundhedsstyrelsen formentlig oprettelsen af den fælles akuttelefon 1813, der erstattede vagtlægeordningen. Patienter, der møder op i en af regionens akutmodtagelser efter henvisning fra 1813, registreres som akut ambulante, hvor de før var registreret i vagtlægeregi.
LÆS OGSÅ: Send ikke flere penge – sundhedsvæsenet skal gentænkes
Rapport: "De danske akutmodtagelser - status 2016", Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet.
Rapport: "Faglig gennemgang af akutmodtagelserne - 2014", Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet.
LÆS OGSÅ:
Alarmerende mistillid til sundhedsvæsenet
Vi vil hjælpe os selv og hinanden gennem sygdom
Privathospitaler scorer offentlige opgaver som aldrig før
