Skattestoppet har gjort det surt at være boligejer i Udkantsdanmark

Siden skattestoppet i år 2002 har boligejerne i landets yderområder stået på sidelinjen og set på, at deres boligskat er gået i vejret uden at huset samtidig er blevet mere værd på boligmarkedet. Helt omvendt er det gået for ejerne i storbyerne.

Det 14 år gamle boligskattestop har ikke gjort det meget nemmere at bo i landets udkantskommuner. Boligpriserne er faldet, men ejendomsværdiskatten er stadig den samme. En skat, der ellers blev reguleret efter værdien af boligen. Situationen er helt omvendt i de store byer. Her er kvadratmeterpriserne langt højere og boligejerne slipper ofte billigere, når skattefar kræver ind.

Det viser en opgørelse fra Nationalbanken, der sammenligner kommunernes effektive ejendomsværdiskattesatser med boligmarkedspriserne i 1. kvartal i år. Og intet er ændret, når man sammenligner med de seneste priser for 2. kvartal.

Den nominelle ejendomsværdiskat, der en skat på afkastet af boligen, eller om man vil, af den husleje boligejeren sparer ved at eje huset, blev fastfrosset i år 2002. Til gengæld kan grundskylden fortsat gå i vejret, men med et loft på 7 pct. i alle områder af landet. På trods af fastfrysningen kan boligskatten altså samlet set stadig stige.

LÆS OGSÅ: OECD: Mindre velfærd og højere boligskat får Danmark tilbage på vækstsporet

Hvor kvadratmeterpriserne i gennemsnit er næste fire gange højere i storbyerne end i udkantskommunerne, har indbyggerne i de sidstnævnte kommuner alligevel – i gennemsnit – en højere ejendomsværdiskattesats. Og satsen i udkantskommunerne er endda ikke engang lavere end i de ”øvrige kommuner”.

Det kan blandt andet illustreres ved at sammenligne de to figurer herunder.

Og situationen er ikke ny. I en et år gammel analyse fastslog Realkreditrådet, at boligpriserne i udkantskommuner som for eksempel Vordingborg og Lolland er faldet siden de nominelle ejendomsværdiskatter blev fastfrosset, men samtidig er den effektive skat steget henholdsvis 51 pct. og 38 pct.

Der findes ikke en fast definition for, hvad der karakteriserer en udkantskommune. Et typisk bud er en kommune, hvor den gennemsnitlige erhvervsindkomst ligger under landsgennemsnittet, og hvor befolkningstilvæksten er svag eller negativ. Dermed lider boligejerne i de områder da også under forhold, der ikke gør det meget nemmere at sælge boligen.

LÆS OGSÅ: Politisk sæsonstart: Løkke er klar med indrømmelser

De kommuner, der opfylder ovenstående definition er her Aabenraa, Bornholms Regionskommune, Brønderslev, Faaborg-Midtfyn, Frederikshavn, Guldborgsund, Hjørring, Jammerbugt, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Odsherred, Samsø, Skive, Slagelse, Struer, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Tønder, Vesthimmerland, Vordingborg og Ærø.

Storbykommunerne er i vores opgørelse de 18 kommuner i Hovedstadsområdet (Albertslund, Ballerup, Brøndby, Frederiksberg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herlev, Hvidovre, Ishøj, København, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk), samt Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Randers, Kolding, Horsens, Vejle og Roskilde.

De højeste effektive ejendomsværdiskattesatser finder vi i Tønder (0,80 pct.), Haderslev (0,80 pct.), Lolland (0,80 pct.), Aabenraa (0,78 pct.) og Sønderborg (0,75 pct.). I den anden ende af skalaen er det boligejerne i Frederiksberg Kommune (0,38 pct.), København (0,41 pct.), Læsø (0,43 pct.), Hvidovre (0,43 pct.) og Rødovre (0,43 pct.), der har den laveste effektive sats.

Ser vi alene på boligpriserne, har de seneste fire år budt på stigninger i storbykommunerne på op imod 30 pct., mens priserne i udkantskommunerne i gennemsnit er steget med under 2 pct. i samme periode.

LÆS OGSÅ: Politisk gyser om ny skattereform

I storbykommunerne er den gennemsnitlige kvadratmeterpris nu på højde med niveauet umiddelbart før finanskrisen, hvor boligmarkedet faldt sammen. Omvendt står det til i udkantskommunerne, hvor boligpriserne stadig er et pænt stykke under "de glade tider" for op imod ti år siden.

Samler vi de enkelte skattesatser og boligpriser i ét billede, bliver tendensen endnu mere tydelig. Jo lavere skattesatsen er, jo højere er boligpriserne.

Gruppen af boliger med en effektiv ejendomsværdiskattesats på under 0,4 pct. koster således i gennemsnit knap 3 mio. kr., og de 10 pct. dyreste boliger i gruppen koster over 5,3 mio. kr. Boliger med en effektiv sats på over 0,85 pct. koster derimod i gennemsnit kun ca. 1 mio. kr.

LÆS OGSÅ: Her er Lars Løkkes 2025-plan

Logo_MMdata
 

Forrige artikel Sløvt fald i antallet af unge analfabeter Sløvt fald i antallet af unge analfabeter Næste artikel Flere pensionsmodne tager en ekstra tørn på arbejdsmarkedet Flere pensionsmodne tager en ekstra tørn på arbejdsmarkedet