"Hvor interesseret er du i politik?" Det spørgsmål er stillet til alle over 14 år i over 40 lande. Og til trods for megen snak om politikerlede, så er Danmark blandt de lande, hvor færrest svarer, at de slet ikke følger med i den politiske debat. Og netop borgernes deltagelse og inddragelse i det politiske liv er vigtig for et lands sociale sammenhængskraft. En meget lav interesse kan give problemer med at legitimere den demokratiske styreform og dermed også for dets fremtidige overlevelse.

Kun i Tyskland er der færre politiske interesserede. Fire pct. af tyskerne går slet ikke op i politik.

Det fremgår af en analyse, som OECD har foretaget på baggrund af samkørsel af to befolkningsundersøgelser, European Social Survey (maj 2016) og World Values Survey (2014).

Når kun 5 ud af 100 danskere over 14 år sætter kryds ved "er slet ikke interesseret i politik", svarer det i runde tal til 238.000 personer.

Note: European Social Surveys og the Word Balue Survey Wave 6 har spurgt "Hvor interesseret er du i politik", hvorefter der er givet svarmulighederne (groft oversat) "Meget interesseret", "ret interesseret", "næsten ikke interesseret", "slet ikke interesseret". Tallene herover angiver andelen, der har svaret, at de er "slet ikke interesseret". OECDs opgørelse er opdateret af Mandag Morgen med en nyere udgave af European Social Surveys fra maj 2016, der indeholder svar fra 21 lande - inklusiv Danmark.

Selv om 238.000 lyder af mange, så er det langt fra noget særligt i forhold til, hvor lidt den politiske debat fylder hos indbyggerne i en lang række andre lande. I OECDs opgørelse er det især befolkningerne i latinamerikanske lande, som for eksempel Colombia, Chile og Brasilien, hvor vi finder den største andel af politisk uinteresserede. I Colombia er det helt op til halvdelen af befolkningen.

På tværs af OECD-landene svarer omkring 20 pct., at de slet ikke er interesserede i politik.

LÆS OGSÅ: Danskerne er mere europæiske end deres politikere

De danske unge i alderen 15 til 29 år tegner sig for den laveste politiske antipati. Nu indtager Danmark førstepladsen foran Tyskland med et mulehår. Syv pct. af de unge danskere svarer, at de ikke interesserer sig for politik, mens otte pct. af den tyske ungdom heller ikke går op i politik.

Tilsyneladende er de unge latinamerikanere noget mere politisk engagerede end resten af befolkningen. Når vi alene ser på de unge, er det ikke længere Colombia, Chile og Brasilien, hvor den politiske interesse er mindst. Det er især de unge i østeuropæiske lande, der lader politikerne tale for døve øre. I Tjekkiet og Litauen er det henholdsvis 63 pct. og 62 pct. af de unge, der oplyser, at de ikke interesserer sig for politik.

Ser vi på i hvor høj grad politik interesserer danskerne, svarer næsten 70 pct., at de har meget høj eller ret høj interesse for politisk.

LÆS OGSÅ: Pernille Vermunds vælgere er rige hvide mænd

Venstreorienterede danskere går mest op i politik

Generelt er interessen for politik steget i Danmark i de senere år, viser en analyse, som tænketanken Kraka offentliggjorde sidste år.

Note: Krakas egne beregninger baseret på et vægtet gennemsnit af Danmarks befolkning, som svarede at de enten var ”meget interesseret” eller ”ret interesseret” i politik. Læs mere om metoden bag tallene i tænketankens rapport.

Krakas analyse tager også udgangspunkt i European Social Survey, men undersøger samtidig, hvordan den politiske interesse fordeler sig efter partitilhørsforhold. 69 pct. af de højreorienterede danske vælgere oplyste i 2002, at de var enten meget eller ret interesserede i politik. Tilsvarende svarede 74 pct. af de venstreorienterede vælgere bekræftende på samme spørgsmål. Ti år senere var den politiske interesse steget på begge fløje. Nu mente 78 pct. af de venstreorienterede vælgere - mod 73 pct. af vælgerne på højrefløjen - at de var politisk interesserede.

LÆS OGSÅ: Fløjpartier trækker flest vælgere hen over midten

Danskernes store politiske engagement kan også spores på andre fronter end i blot et simpelt spørgsmål i en befolkningsundersøgelse om interesse for politik. International Institute for Democracy and Electoral Assistance (IDEA) samler løbende vælgerdeltagelsen ved nationale parlamentsvalg i lande verden over. Her placerer den danske stemmeprocent sig blandt de højeste i verden. Valgdeltagelsen ved det seneste folketingsvalg var på 85,9 pct., hvilket er den anden højeste stemmeprocent blandt 43 lande i IDEAs opgørelse. Kun Belgien overgår Danmark. Ved valget til den belgiske nationalforsamling i 2014 lød valgdeltagelsen på 87,2 pct. En lige så høj stemmeprocent var der ved folketingsvalget i Danmark i 2011, da 87,7 procent af vælgerne stemte. Det var da den højeste valgdeltagelse i Danmark i 27 år.

Toppen af IDEAs statistik domineres af lande fra forskellige verdensdele, for eksempel - ud over Danmark og Belgien - Sydkorea, Australien, Tyrkiet og Sverige. Landet med den laveste valgdeltagelse er Schweiz, hvor kun 40 pct. af de stemmeberettigede dukkede op i valglokalerne ved valget i Schweiz i 2011.

LÆS OGSÅ: Vi vil være politiske medfortællere

Politisk interesseret er ikke det samme som politisk aktiv

Når kun fem pct. af danskerne i OECDs opgørelse siger, at de ikke er interesseret i politik, kan vi ikke samtidig konkludere, at mange er politisk aktive. Ser vi for eksempel på partiernes medlemstal, har de været nedadgående i mange år.

Sidst i 1940’erne var hver fjerde danske vælger medlem af et politisk parti. I 1960 var det 20 procent, og i dag er under fire procent medlem af et parti.

I runde tal var over en halv mio. danskere medlem af et politisk parti fra 1945 og de efterfølgende tyve år. Men omkring 1979 begyndte medlemstallene at falde drastisk. Tyve år efter var de halveret. I dag er omkring 140.000 danskere medlem af et af de ni partier, der er repræsenteret i Folketinget.

Dermed er andelen af stemmeberettigede danskere, der er medlem af et politisk parti, i løbet af de seneste 50 år faldet fra 28 pct. til nu kun 3,4 pct.

Det store fald er dog ret ulige fordelt mellem partierne. Det er især de "gamle" partier, der i flere år nærmest konstant har oplevet medlemmerne sive ud af bagdøren.

Alene Socialdemokratiet, Venstre og de Konservative har siden år 2000 til sammen tabt op imod 80.000 medlemmer.

Omvendt er der dog partier med mange år på bagen, som har oplevet periodisk fremgang i medlemstallene i nyere tid. Socialist Folkeparti blev ramt af, hvad i medierne blev døbt, Villy-effekten - opkaldt efter daværende partiformand Villy Søvndal - i perioden 2008 til 2011, hvor partiets medlemstal nærmest eksploderede. Det samme gælder Enhedslisten, som i 2011 havde 7.714 medlemmer og sidste år kunne gøre medlemskartoteket op til 9.504.

Set over en længere periode, er det kun Dansk Folkeparti, der har oplevet støt opadgående medlemstal. Hvor partiet i 1996 havde 1.200 medlemmer, nyder formand Kristian Thulesen Dahl i dag opbakning fra et rekordstort bagland med 17.122 medlemmer (2015).

LÆS OGSÅ: Danskerne er klar til e-demokrati

Spirende politisk engagement blandt unge

Mens mange af partierne på Christiansborg taber medlemmer, så er tendensen måske begyndt at vende nedefra. På den ungdomspolitiske front er der fremgang at spore over stort set hele linjen - i hvert fald når man sammenligner 2014 med 2015.

NOTE: Medlemstallet for Socialistisk Folkepartis Ungdom er opgjort 31. marts 2015.

Til sammen havde ungdomspartierne i 2014 10.500 medlemmer under 30 år, men ved udgangen af 2015 noterede foreningerne sig til sammen for op mod 13.000 medlemmer.

Den største fremgang målt i pct. finder vi hos Liberal Alliances Ungdom, nemlig en medlemstilgang på hele 140 pct. fra 2014 til 2015. Dermed gik den politiske ungdomsorganisation fra 603 medlemmer i 2014 til 1.446 i 2015.

Målt i antal personer er Venstres Ungdom størst med 3.067 medlemmer. Herefter følger Danmarks Socialdemokratiske Ungdom med 2.681 medlemmer. Den mindste spiller på den ungdomspolitiske bane er Dansk Folkepartis Ungdom med 785 medlemmer.

Medlemsfremgangen blandt ungdomspartierne kommer ikke ud af ingenting. For tre år siden indgik Undervisningsministeriet og Gymnasieskolernes Rektorforening en aftale om, at ungdomsorganisationerne skulle have lettere adgang til eleverne på de gymnasiale uddannelser. Målet med aftalen var at øge elevernes politiske engagement. Og netop ungdomspartiernes direkte adgang til eleverne kan have været medvirkende til, at medlemstallene gik i vejret fra 2014 til 2015, mener valgforsker på Aalborg Universitet, Johannes Andersen.

"Egentlig interesserer unge sig ikke ret meget for politik. Men når ungdomspartierne har haft øget adgang til skolerne og gymnasierne under valgkamp, er det klart, at det har fået nogle unges øjne op for ungdomspolitik. Ungdomspartierne er meget fjernt for mange unge, men når de kommer ud på skolerne, bliver de virkeliggjort," sagde Johannes Andersen til Jyllands-Posten i februar i år.

Danskerne var lokalpolitisk inaktive

Mens valgdeltagelsen er meget stor ved folketingsvalg, har det været anderledes trægt at engagere danskerne i kommunalpolitik. Ved kommunalvalget i 2009 faldt den samlede stemmeprocent til det laveste niveau i over 35 år, da kun knap to ud af tre vælgere gad sætte deres kryds. Og da den lave stemmeprocent svækker tilliden til folkestyret blev alle sejl sat til for at få flere til at stemme ved kommunalvalget i 2013. Nu skulle danskernes aktive politiske deltagelse vækkes til live. Det lykkedes. Stemmeprocenten endte på 71,9 pct.

LÆS OGSÅ: Lokaldemokratiet er under forvandling

En række kommuner forsøgte sig eksempelvis med borgerstyrede budgetter, så borgerne ville føle større ejerskab til konkrete initiativer. Derudover oprettede flere kommuner ungdomsbyråd, der skulle rådgive det voksne byråd, og i kommuner som København, Randers, Slagelse og Næstved blev der oprettet en borgerrådgiver eller borgerombudsmand.

Om det lokalpolitiske engagement stadig lever i bedste velgående, ved vi mere om, når der igen er valg til kommuner og regioner den 21. november næste år.

ANALYSER:

Society at a Glance 2016 - social cohesion indicators (OECD)

Udviklingen af politisk tillid, interesse og demokratisk tilfredshed (Kraka)

Partiernes medlemmer (Lars Bille og Jørgen Elklit)

Unge med mod på politik (Arbejdspapir fra Institut for Statskundskab Aalborg Universitet)

Sociale medier og politisk engagement i Danmark (IT Universitetet i København)

LÆS OGSÅ:

Danskerne er klar til e-demokrati

Danskerne er mere europæiske end deres politikere

Fløjpartier trækker flest vælgere hen over midten

Pernille Vermunds vælgere er rige hvide mænd

Vi vil være politiske medfortællere

Lokaldemokratiet er under forvandling