10 tendenser for fremtidens sundhedsvæsen

Det danske sundhedsvæsen står over for kæmpemæssige udfordringer. Nye behandlingsformer samt flere ældre og kronikere sender udgifterne på himmelflugt. Patienterne skal tage større ansvar for deres egen behandling, og sundhedsekspert efterlyser en stor, fælles, national strategi.

Jens ReiermannTorben K. Andersen

MM Special: Sundhed 2030 - mere sundhed, færre behandlinger

Efter det kommende valg til regionsrådene skal de nyvalgte politikere udvikle en helt ny måde at håndtere sundhed på. 

Flest mulige danskere skal hjælpes uden for sygehuset og så tæt på hjemmet som muligt. Forebyggelse får en nøglerolle. Der skal skabes bedre samarbejde mellem sygehuse, praktiserende læger og kommuner. Og patienten skal være i centrum.

Mandag Morgen udpeger i dette tema de omfattende sundhedsudfordringer som de kommende regionsråd skal håndtere - og gode eksempler på, hvordan det kan lykkes.

10 tendenser for fremtidens sundhedsvæsen

Adgang forbudt til guldminen af sundhedsdata

Dyre patienter med dårlige liv

Stop patienterne før de kommer på sygehuset

Efterlysning: Stærk strategiplan for ustyrlig sundhedssektor 

Valget i næste måned bliver det formentlig vigtigste i regionernes korte levetid.

Når de nyvalgte politikere i landets fem regioner tager hul på en ny valgperiode efter nytår, får de ansvaret for at fremtidssikre sundhedsvæsenet og dermed sikre en af de væsentligste søjler i det danske velfærdssamfund.

Ligesom i andre lande står det danske sundhedsvæsen de kommende år over for kæmpemæssige udfordringer, som vil få omfattende konsekvenser for patienterne.

Nye behandlingsformer, danskernes længere levetid samt en kraftig stigning i antallet af ældre og kronikere sender sundhedsudgifterne på himmelflugt. Det tvinger politikerne til at foretage benhårde prioriteringer og nytænke sundhedsvæsenet for at få økonomien til at hænge sammen.

”Gabet mellem det ekstra pres på sundhedsvæsenet og de forventede økonomiske bevillinger udgør en af de største politiske udfordringer de næste årtier,” siger sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner, Erik Jylling.

Den økonomiske udfordring er bare én af mange. Fremtidens sundhedsvæsen vil også have fokus på sundhed frem for på behandling. Finansieringsreformer skal styrke forebyggelse og belønne de gode patientforløb. Og patienterne kommer til at tage langt større ansvar for deres egen behandling og sundhed.

Flest mulige folk skal holdes ude af sygehusene, så behandlingen foregår i folks eget hjem. Der skal være øget fokus på den ene procent af patienterne, som er dyrest og tegner sig for næsten 30 pct. af udgifterne. Og mængden af personlige sundhedsdata vil eksplodere til et omfang, som er svært at overdrive, og som kan gøre Danmark til en global førernation, hvis politikerne tør og vil regulere lovgivningen.

Mandag Morgens analyse af fremtidens sundhedsvæsen udpeger 10 tendenser, der kommer til at præge og udfordre sundhedsvæsenet de kommende år. Se figur 1.

10 tendenser for sundhedsvæsenet de næste 10 år

Figur 1 | Forstør   Luk

Kilde: "Fem megatrends, der udfordrer fremtidens sundhedsvæsen", VIVE. "Fremtiden for det danske sundhedssystem (2030)", Instituttet for Fremtidsforskning. "Hvidbog om multisygdom", Anne Frølich, Frede Olesen og Inge Kristensen. "Prioritering", Danske Regioner. "Sundhed for alle", Danske Regioner. "Pres på sundhedsvæsenet", Danske Regioner.

Sundhedens Fælleserklæring

Gennem de sidste 50 år er sundhedsudgifterne i Danmark og alle andre vestlige lande bare steget og steget. Kurverne peger opad, uanset om udgifterne bliver målt pr. indbygger eller som andel af landenes samlede økonomi. Og alt tyder på, at det bare fortsætter de kommende år. Se figur 2.

Stigende udgifter til sundhed i Vesten

Figur 2 | Forstør   Luk

Danmark og andre vestlige lande bruger stadigt flere penge på sundhed. Hvor Danmark anvendte 8 pct. af BNP på sundhed i 2000, er andelen i 2016 oppe på 10,4 pct. af BNP. En tilsvarende udvikling har fundet sted i andre vestlige lande.

Kilde: OECD

Det får nu en af landets førende sundhedseksperter, professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – til at lancere et kontroversielt forslag.

For ligesom nogle fremsynede folk fra fagbevægelsen og arbejdsgiverne satte sig ned for 30 år siden med den daværende statsminister Poul Schlüter (K) og støbte fundamentet til vores arbejdsmarkedspensioner, så Danmark i dag har verdens formentlig bedste pensionssystem og ikke står med en kæmpe tikkende ældre-bombe, bør politikere og centrale aktører gå sammen om en stor, national strategi for fremtidens sundhedsvæsen – en slags sundhedens Fælleserklæring.

”På samme måde som det lykkedes at lave pensionsopsparingerne, så Danmark ikke står med et kæmpestort problem i dag, er der også behov for at få tilpasset vores sundhedsvæsen. Vi skal have tænkt udfordringerne ind. Vi har store udfordringer med at få tænkt sygehusvæsenet, kommunerne, praksissektoren og andet sammen. Vi har en stor udfordring med at få designet nogle mere økonomisk rationelle forløb. Men jeg er bange for, at vi først får lavet om på strukturerne, når vi for alvor er tvunget til det, og vi står på en desperat brændende platform,” siger Jakob Kjellberg.

Han sammenligner situationen med debatten om de stigende medicinpriser. I 10 år har vi snakket om at prioritere lægemidler. Ikke fordi det dengang var strengt nødvendigt, men fordi det stod temmelig klart, at der ville komme flere nye og dyre million-produkter på markedet, som kunne hjælpe et stadig stigende antal patienter. Nu er produkterne for længst kommet på markedet, og i nogle tilfælde med en meget lille effekt. Og først nu har Danske Regioner etableret Medicinrådet med virkning fra 1. januar 2017 for at finde ud af, hvilke af de dyre lægemidler der skal på hylderne i det danske sundhedsvæsen.

På samme måde har vi i årevis diskuteret bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet. Det førte for to år siden til konkrete planer om en fusion mellem Kommunernes Landsforening og Danske Regioner for at fremtidssikre sundhedsvæsenet og tænke tingene bedre sammen på tværs af sektorer. Men planerne faldt til jorden pga. stor modstand i specielt det kommunale bagland.

”Det var en katastrofe for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, at planerne om en fusion ikke lykkedes. De var fremsynede og kunne være med til at løse nogle af de store udfordringer. Vi bliver nødt til at genstarte den proces. Vi har optimeret hver for sig gennem de sidste mange år og fundet ud af, hvordan vi laver en operation billigere, men ikke nødvendigvis hvordan vi tilrettelægger et samlet patientforløb bedre,” siger Jakob Kjellberg.

Et regeringsudvalg afleverede før sommer 20 anbefalinger til sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) til et mere sammenhængende sundhedsvæsen. Men stort set alle parter anklagede udvalget for at være alt for uambitiøse. Selv Ellen Trane Nørby lagde ikke skjul på, at hun havde regnet med, at eksperterne ville bide mere til bolle. Hun forventes snart at komme med et udspil på området, hvor hun vil skrue mere op for ambitionerne.

De dyre multisyge

Jakob Kjellberg har sammen med Betina Højgaard fra VIVE udpeget en række megatrends, der udfordrer det danske sundhedsvæsen i fremtiden. To af de største udfordringer er den aldrende befolkning og det stigende antal kronikere. Disse vil begge øge presset på sundhedsvæsenet massivt.

Antallet af folk over 80 år forventes således at være fordoblet om 20 år. Den stigende levealder betyder også flere plejekrævende leveår. Og samtidig er der færre på arbejdsmarkedet til at forsørge flere. Det udfordrer finansieringen af velfærdssamfundet generelt og i særdeleshed sundhedsområdet.

Også antallet af folk med diabetes, KOL, gigt og andre kroniske sygdomme vil stige. Det skyldes bl.a., at forekomsten af kronisk sygdom stiger med alderen, og fordi lægerne bliver bedre til at diagnosticere sygdomme, så kriterierne for, hvornår folk er raske og syge, hele tiden bliver ændret.

Mange folk vil også have flere kroniske sygdomme. Disse såkaldte multisyge vil dræne de offentlige pengekasser ekstra meget. Antallet forventes at stige med over 20 pct. til 154.000 frem mod 2024. Det er ikke blot en meget stor belastning for de personer, der er ramt, men også for deres familie og andre pårørende. Samtidig rammer multisygdom både socialt og geografisk skævt.

Nu er det næppe realistisk, at en meget større del af den danske arbejdsstyrke fremover skal være ansat i sundhedsvæsenet, eller at læger og sygeplejersker kan løfte væsentlig flere opgaver end i dag. Derfor må patienter og pårørende fremover forvente at skulle gøre mere selv og dermed få en langt mere aktiv rolle i fremtidens sundhedsvæsen. Selvmålinger og selvrapporteringer bliver hverdag for mange. Telemedicin vil vinde større udbredelse.

Med lægen i lommen

Den digitale revolution er kun lige begyndt og vil i løbet af de næste 10 år radikalt vende op og ned på vores sundhedsvæsen.

Allerede i dag har læger og sygeplejersker fået selskab på operationsstuerne af robotter, der ofte behandler folk mere præcist og med færre komplikationer end tidligere. Snart vil patienter blive opereret af læger, der befinder sig flere tusinde kilometer væk.

Folk kan i dag få lavet professionelle sundhedsundersøgelser via en app på smartphonen. Patienter kan få en ny kæbe eller andre organer via 3D-print. Og piller på størrelse med fiskeoliekapsler med indbyggede smarte kameraer tester folk for kræftsymptomer.

Store teknologimastodonter som Google, Apple og Microsoft investerer milliarder af dollar i avancerede wearables som skridttællere, fitnessure eller søvnmålere, der opsamler bunker af sundhedsdata og er en guldmine af viden. Selskaberne øjner et kæmpe globalt marked for data om vores sundhed, livsstil og adfærd.

Brugen af sundhedsdata splitter dog eksperter og faglige miljøer på kryds og på tværs. Den mest optimistiske del ser det store bombardement af sundhedsdata som en unik mulighed for at styrke den kollektive sundhed og udvikle personlige sundhedsløsninger i verdensklasse. Den mest pessimistiske del er dybt bekymrede for udviklingen. De er bange for datasikkerheden, og at folks personlige oplysninger kan misbruges.

Bogi Eliasen, associeret partner ved Instituttet for Fremtidsforskning, er en af de eksperter, der ser enorme muligheder i de mange sundhedsdata. Han efterlyser en national strategi for at sikre, at folk sundhedsdata bliver brugt på at forbedre den kollektive sundhed og ikke kun kommer private dataopsamlere som Google og Apple til gode.

”Vores forhold til data er meget naivt. 95 pct. af al energi og fokus er for øjeblikket på cybersikkerhed på bekostning af bedre sundhedsløsninger. Derfor bygger vi nu en Berlinmur uden at tænke over, at vi skal have bedre løsninger, og fordi vi tror, at borgerne er meget bekymrede for at dele deres personlige sundhedsdata med andre. Men samtidig deler de selv alle mulige data om sig selv på f.eks. sociale medier,” siger Bogi Eliasen.

Han advarer mod konsekvenserne, hvis der ikke bliver handlet nu og efterlyser nytænkning inden for offentligt-privat samarbejde.

”Finder vi ikke en løsning, er jeg bange for, at fremtidens sundhedsvæsen udvikler sig i to separate spor. Det ene er det offentlige sundhedsvæsen, vi kender i dag, men som ikke formår at inkludere de nye sundhedsrelevante datakilder fra bl.a. telefoner og wearables. Det andet er baseret på kommercielle løsninger, der producerer sundhedsrelevant data fra f.eks. telefoner og wearables, som den enkelte borger, deres forsikringsselskaber og deres healthcoaches kan få adgang til. Der er behov for at forene disse to spor, og det kræver en nytænkning indenfor offentlig-privat samarbejde,” siger Bogi Eliasen. Læs også 'Adgang forbudt til guldminen af data'.

Sundhedsudgifterne eksploderer

Hvis udviklingen fortsætter som hidtil, vil sundhedsudgifterne eksplodere frem mod 2060. De vil stige med 47 pct. – svarende til en merudgift på 58 milliarder kr. i 2060. Det viser en opgørelse, som Dream-gruppen har foretaget for Danske Regioner.

Den væsentligste forklaring på de stigende udgifter er – stik imod den gængse opfattelse – ikke det stigende antal ældre, men derimod at der hele tiden dukker nye og dyre behandlingsmetoder op på markedet, ny avanceret teknologi samt ny og ofte særdeles dyr medicin. De tegner sig alene for de 19 af udgiftsvæksten på de 47 pct. Det stigende antal ældre og den længere levetid udgør hver 14 pct. Se figur 3.

Sundhedsudgifterne eksploderer

Figur 3 | Forstør   Luk

Hvis udviklingen fortsætter som nu, vil sundhedsudgifterne frem mod 2060 stige med 47 pct. Det svarer til en merudgift på 58 milliarder kr.

Kilde: Dream-gruppen for Danske Regioner.

Sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner Erik Jylling er bekymret for, at de danske værdier på sundhedsområdet er truet.

”Når vi taler for at omlægge sundhedsvæsenet, skal vi ikke gøre det af lyst. Vi skal gøre det, fordi det er en benhård nødvendighed. Ellers kan vi ikke håndtere udfordringerne. Vi hæger jo alle sammen om den danske model med fri og lige adgang. Det vil vi da også forsvare, så længe vi kan. Men når vi kigger ind i krystalkuglen, er det med større og større rysten i stemmen, om hvorvidt det holder i længden,” siger Erik Jylling.

Kulturrevolution på sygehusene

Regionerne er allerede godt i gang med at ændre styringen af sundhedsvæsenet og dermed opgaver for over 100 milliarder kr. årligt.

Alle fem regioner eksperimenterer med nye måder at styre på, for at give patienterne størst værdi for pengene og dermed mest mulig kvalitet. Det kan lyde banalt, men det er en kæmpeopgave. For denne såkaldte værdibaserede styring er et paradigmeskifte i forhold til i dag, hvor sygehusene groft sagt får penge efter, hvor mange patienter der kommer på operationsbordet eller i ambulatoriet – og ikke efter, hvor godt et resultat der opnås for patienten.

Sygehusene skal måles på, om det er de rigtige patienter, de behandler, på den rigtige måde, på det rigtige tidspunkt og på det rigtige sted. En diabetespatient foretrækker måske at blive behandlet derhjemme frem for at møde op på ambulatoriet.

Der vil også komme stigende fokus på de dyreste patienter. For af de over to millioner danskere, som hvert år er i kontakt med sundhedsvæsenet, handler det for manges vedkommende blot om behandlinger i afdelingen for småting. Men for nogle grupper, såsom multisyge og andre kronikere, løber udgifterne op. Nogle cirkulerer rundt i sundhedssystemet i årevis uden at blive raske.

Bare 1 pct. af befolkningen lægger i dag beslag på omkring 30 pct. af de regionale udgifter til sundhedsvæsenet. Og de ca. 10 pct. med de største behandlingsbehov tegner sig for 75 pct. af udgifterne, viser tal fra Danske Regioner. Flere steder i landet arbejder man derfor meget detaljeret på at få bugt med disse dyre grupper. Læs også 'Dyre patienter med dårlige liv'. 

Frygt for øget polarisering

Fremtidens sundhedsvæsen indebærer også en stor risiko for øget polarisering. For selv om sundhedsvæsenet er bygget op på fri og lige adgang for alle, er princippet truet.

De private arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer betyder, at folk kan springe ventelisten over til de offentlige sygehuse for i stedet at blive behandlet på et privathospital, mens folk uden for arbejdsmarkedet uden disse forsikringer må vente i køen. Næsten 1,9 millioner danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Det er fire gange så mange som for 10 år siden.

Den øgede digitalisering af sundhedsvæsenet kan også betyde, at de folk, som er bedst til at klare sig selv, bliver større og større forbrugere af private sundhedstilbud, og kan dermed skubbe til en øget privatisering af sundhedsvæsenet – mens mange folk med få ressourcer og høj sygelighed er i fare for at blive hægtet af og har svært ved at omfavne de nye teknologiske muligheder. Som professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg udtrykker det:

”Tag nu bare den medicinske teknologiudvikling. Det vil da undre mig meget, hvis ikke de private forsikringsfirmaer på et tidspunkt godt vil finansiere nogle af de produkter, som Medicinrådet siger nej til. Det er et klassisk forsikringsteoretisk produkt. Der er meget lille risiko for at blive ramt. Men det kan have katastrofale omkostninger. Det vil gælde for en masse produkter, som får et nej fra Medicinrådet. Så jeg kan næsten ikke se, at der ikke skulle komme øget polarisering af sundhedsvæsenet fremover. Men det er jo ikke det samme som at sige, at der ikke længere er fri og lige adgang.”

 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu