Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Af John Wagner, adm. direktør for De Samvirkende Købmænd, tidl. politisk kommentator på Berlingske og generalsekretær for Konservative.

Vi kan formentlig alle leve med, at der ikke om et par år foretages en større analyse af, hvad det betyder for nationalitetsfølelsen og vores historiske bevidst­hed, at der på Finansloven for 2019 er afsat tre mil­lioner kroner til at fejre 800-året for, at Dannebrog (ifølge my­ten) faldt ned fra himlen over Tallinn.

Men hvad med de måske 759 mio. kr., som det de næste fire år vil koste at etablere et såkaldt udrejsecenter på Lindholm til 125 udlændinge? Og hvad med den sundhedsreform, som regeringen har præsenteret?

For mig at se er det et hul i vores politiske beslutningspro­ces, at der ikke foretages flere og mere systematiske konse­kvensanalyser af ny lovgivning, efter at den er indført.

F.eks. har ingen belyst, om det var godt eller skidt at ned­lægge amterne og gå fra 271 til 98 kommuner, ligesom det ikke på forhånd er bestemt, at der – om tre-fire år – foretages en konsekvensanalyse af de omdiskuterede udflytninger af stats­lige arbejdspladser fra København til provinsen, f.eks. Miljø­styrelsen til Odense.

Der er behov for en fast institution med en lille gruppe medarbejdere – historikere, jurister, økonomer – som i samar­bejde med bl.a. Rigsrevisionen på egen foranledning eller som følge af Folketingsbeslutning kan gennemføre en analyse af den slags beslutninger. Analyserne bør naturligvis offentlig­gøres og eventuelt danne grundlag for redegørelsesdebatter i Folketinget.

Lær af fortiden

Et eksempel på en beslutning, hvis konsekvenser med fordel kunne analyseres, er, da Folketinget tilbage i 1980’erne tillod etableringen af såkaldte “finansielle supermarkeder”, hvor det tidligere ikke havde været tilladt én og samme virksomhed at udbyde bankforretninger, tilbyde pensionsopsparinger, real­kreditlån, forsikringer og ejendomshandel. Hvad har denne helt grundlæggende ændring af finansmarkedet betydet for borgerne, virksomhederne og staten? Og fik vi på forhånd klar besked om konsekvenserne på godt og ondt?

Formålet med etableringen af et uafhængigt konsekvens­analyseinstitut til at vurdere den slags beslutninger skal som udgangspunkt ikke være at skandalisere beslutningstagere, men at drage lære af fortidens fejl og undgå gentagelser.

Beslutninger som privatiseringerne af offentlige virksom­heder, f.eks. Københavns Lufthavn og Statens Serum Institut, udflytningen af statslige arbejdspladser, kommunalreformen, politi- og domstolsreformerne og liberaliseringerne af planlo­ven, ændrer Danmark, men det bliver ikke altid som tilsigtet. Det bør vi da ikke bare tage til efterretning som vind og vejr.

Helt konkrete beslutninger som folkeskolereformer, inte­grationsplaner og nedlæggelse af ambassader har følgevirk­ninger, som bør belyses systematisk, for at vi enten kan gøre mere af det samme eller genoprette skaderne. Ligesom vi efter stormflod evaluerer, om vi kan blive bedre til at varsle og fore­bygge oversvømmelser.

Selvfølgelig kan man ikke sammenligne politikeres re­formarbejde med idrætsfolks eller skuespilleres træning forud for mesterskaber og premierer, men god forberedelse lønner sig – det samme gør efterkritik. Og i bedste fald mindsker det også risikoen for eklatante skandaler.

Kommissioner er for tunge til ikke-skandaler

Der er siden 1999, hvor loven om undersøgelseskommissio­ner trådte i kraft, iværksat en halv snes undersøgelseskom­missioner: PET-kommissionen, Farumkommissionen, Dan Lynge-kommissionen, Skattefradragskommissionen, Blekin­gegadekommissionen, Statsløsekommissionen, Skattesags­kommissionen, Irak- og Afghanistankommissionen, Tibet­kommissionen og Undersøgelseskommissionen om SKAT (bl.a. det digitale inddrivelsessystem EFI og refusionen af ud­bytteskat).

Den første om Politiets Efterretningstjeneste arbejdede i over ti år, den næste om Farumsagen omfattede 222 afhøringer og ca. 1,5 million sider bilag, og den seneste om SKAT forventes at komme til at koste over 300 millioner kroner.

Det er desværre påkrævet med den slags undersøgelser, som kan blotlægge “skandaler” i form af ekstremt dårlig for­valtning eller direkte ulovligheder.

Men det er ikke den slags, jeg tænker på, når jeg foreslår etablering af et konsekvensanalyseinstitut. Jeg tænker på po­litiske beslutninger, som ikke er egentlige skandaler, men som har andre konsekvenser end de tilsigtede, eller som mere eller mindre er politiske løftebrud, og hvor ministerens og embeds­mændenes forudgående konsekvensvurderinger efterfølgen­de viser sig at have været politisk ønsketænkning og/eller at have bygget på et særdeles spinkelt grundlag.

Før en beslutning gennemføres, har tilhængerne postule­ret en masse, ministeren besvaret spørgsmål i Folketinget, og embedsmændene lagt hovedet på blokken om mulige konse­kvenser, men det er yderst sjældent, at der senere gøres status og foretages en evaluering af beslutningsproces og gyldne løfter eller påstande om ragnarok. Men hvis vi ikke konsekvensvurde­rer og lærer af fejltagelser undervejs, bliver vi jo aldrig klogere.

Undgå lovgivning i blinde

Det giver sig selv, at ikke hvert eneste politiske initiativ skal evalueres. Men der gennemføres typisk et par gange i hver valg­periode systemændringer af en sådan karakter, at det vil være passende efter tre-fire-fem år at få belyst, om de politiske mål med disse ændringer er blevet eller synes at blive opfyldt.

Det bør også belyses, om Folketinget fik korrekte oplys­ninger om fordele og ulemper og – måske ikke mindst – om processen sammenlagt giver anledning til overvejelser både i henseende til det konkrete initiativ og til den parlamenta­riske proces.

Historien gentager sig aldrig, når det gælder de konkrete sager, men det gør den til gengæld ofte i den politiske proces, hvor politikere debatterer, som de blinde slås, fordi man ikke ved bedre og heller aldrig kommer til det.

Det rigtige må være at etablere en fast institutionel ramme for konsekvensanalyserne og afrapporteringen – og ja, det vil koste penge og måske også forsinke fremtidige reformer, men jeg kan med samme ret hævde, at det vil spare penge og frem­skynde reformer, at vi drager lære af fortidens fejl.

På den anden side kan vi jo også bare vælge at stille os til­freds med de politisk bestemte påstande – tenderende til gætte­ri – om hvad konsekvenserne af dette og hint er, hvem der havde ansvaret, og hvorfor vi ikke fik sanddruelige vurderinger af de mulige konsekvenser. Ligesom vi kan vælge at tro på, at Dan­nebrog faldt ned fra himlen dengang for snart 800 år siden.



John Wagner

Adm. direktør, De Samvirkende Købmænd. Tidligere politisk kommentator på Berlingske og generalsekretær for Det Konservative Folkeparti.

LÆS MERE
Forrige artikel Unlock! Tid til at komme videre med Brexit Unlock! Tid til at komme videre med Brexit Næste artikel Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn
  • Anmeld

    Erik R Gregersen · Regionsrådsmedlem

    Kritik af politikere

    Faktisk et godt indlæg. Hvis Lars Løkkes strukturreform fra 2007 med nedlæggelse af amterne, sammenlægning af kommuner, og de nye Regioners opgaver, var blevet evalueret. Så tror jeg den aktuelle Sundhedsreformsdebat ville være væsentlig anderledes.


Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh anbefaler en udstilling, der sætter Emil Nolde i helt nyt lys, barokmusik fremført af Les Ombres og dansk poesi.

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Næsten halvdelen af alle vælgere besluttede sig først under selve valgkampen for, hvem de ville stemme på ved folketingsvalget i juni, viser stor undersøgelse. Det er det største antal usikre vælgere, der nogensinde er registreret i den slags målinger. Næsten hver tiende besluttede sig først på selve valgdagen.

Det polariserede demokrati

Det polariserede demokrati

KOMMENTAR: Mens vi kan glæde os over, at tilliden til politikerne er steget for første gang i mange år, har vi fortsat brug for at finde veje til indflydelse for de grupper, som føler sig marginaliseret og overhørt.

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

ANALYSE: Storbritannien har under Boris Johnsons kortvarige ledelse opgivet konservatismen og erstattet den med en revolutionær politik som den, Trump fører i USA.