Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Af John Wagner, adm. direktør for De Samvirkende Købmænd, tidl. politisk kommentator på Berlingske og generalsekretær for Konservative.

Vi kan formentlig alle leve med, at der ikke om et par år foretages en større analyse af, hvad det betyder for nationalitetsfølelsen og vores historiske bevidst­hed, at der på Finansloven for 2019 er afsat tre mil­lioner kroner til at fejre 800-året for, at Dannebrog (ifølge my­ten) faldt ned fra himlen over Tallinn.

Men hvad med de måske 759 mio. kr., som det de næste fire år vil koste at etablere et såkaldt udrejsecenter på Lindholm til 125 udlændinge? Og hvad med den sundhedsreform, som regeringen har præsenteret?

For mig at se er det et hul i vores politiske beslutningspro­ces, at der ikke foretages flere og mere systematiske konse­kvensanalyser af ny lovgivning, efter at den er indført.

F.eks. har ingen belyst, om det var godt eller skidt at ned­lægge amterne og gå fra 271 til 98 kommuner, ligesom det ikke på forhånd er bestemt, at der – om tre-fire år – foretages en konsekvensanalyse af de omdiskuterede udflytninger af stats­lige arbejdspladser fra København til provinsen, f.eks. Miljø­styrelsen til Odense.

Der er behov for en fast institution med en lille gruppe medarbejdere – historikere, jurister, økonomer – som i samar­bejde med bl.a. Rigsrevisionen på egen foranledning eller som følge af Folketingsbeslutning kan gennemføre en analyse af den slags beslutninger. Analyserne bør naturligvis offentlig­gøres og eventuelt danne grundlag for redegørelsesdebatter i Folketinget.

Lær af fortiden

Et eksempel på en beslutning, hvis konsekvenser med fordel kunne analyseres, er, da Folketinget tilbage i 1980’erne tillod etableringen af såkaldte “finansielle supermarkeder”, hvor det tidligere ikke havde været tilladt én og samme virksomhed at udbyde bankforretninger, tilbyde pensionsopsparinger, real­kreditlån, forsikringer og ejendomshandel. Hvad har denne helt grundlæggende ændring af finansmarkedet betydet for borgerne, virksomhederne og staten? Og fik vi på forhånd klar besked om konsekvenserne på godt og ondt?

Formålet med etableringen af et uafhængigt konsekvens­analyseinstitut til at vurdere den slags beslutninger skal som udgangspunkt ikke være at skandalisere beslutningstagere, men at drage lære af fortidens fejl og undgå gentagelser.

Beslutninger som privatiseringerne af offentlige virksom­heder, f.eks. Københavns Lufthavn og Statens Serum Institut, udflytningen af statslige arbejdspladser, kommunalreformen, politi- og domstolsreformerne og liberaliseringerne af planlo­ven, ændrer Danmark, men det bliver ikke altid som tilsigtet. Det bør vi da ikke bare tage til efterretning som vind og vejr.

Helt konkrete beslutninger som folkeskolereformer, inte­grationsplaner og nedlæggelse af ambassader har følgevirk­ninger, som bør belyses systematisk, for at vi enten kan gøre mere af det samme eller genoprette skaderne. Ligesom vi efter stormflod evaluerer, om vi kan blive bedre til at varsle og fore­bygge oversvømmelser.

Selvfølgelig kan man ikke sammenligne politikeres re­formarbejde med idrætsfolks eller skuespilleres træning forud for mesterskaber og premierer, men god forberedelse lønner sig – det samme gør efterkritik. Og i bedste fald mindsker det også risikoen for eklatante skandaler.

Kommissioner er for tunge til ikke-skandaler

Der er siden 1999, hvor loven om undersøgelseskommissio­ner trådte i kraft, iværksat en halv snes undersøgelseskom­missioner: PET-kommissionen, Farumkommissionen, Dan Lynge-kommissionen, Skattefradragskommissionen, Blekin­gegadekommissionen, Statsløsekommissionen, Skattesags­kommissionen, Irak- og Afghanistankommissionen, Tibet­kommissionen og Undersøgelseskommissionen om SKAT (bl.a. det digitale inddrivelsessystem EFI og refusionen af ud­bytteskat).

Den første om Politiets Efterretningstjeneste arbejdede i over ti år, den næste om Farumsagen omfattede 222 afhøringer og ca. 1,5 million sider bilag, og den seneste om SKAT forventes at komme til at koste over 300 millioner kroner.

Det er desværre påkrævet med den slags undersøgelser, som kan blotlægge “skandaler” i form af ekstremt dårlig for­valtning eller direkte ulovligheder.

Men det er ikke den slags, jeg tænker på, når jeg foreslår etablering af et konsekvensanalyseinstitut. Jeg tænker på po­litiske beslutninger, som ikke er egentlige skandaler, men som har andre konsekvenser end de tilsigtede, eller som mere eller mindre er politiske løftebrud, og hvor ministerens og embeds­mændenes forudgående konsekvensvurderinger efterfølgen­de viser sig at have været politisk ønsketænkning og/eller at have bygget på et særdeles spinkelt grundlag.

Før en beslutning gennemføres, har tilhængerne postule­ret en masse, ministeren besvaret spørgsmål i Folketinget, og embedsmændene lagt hovedet på blokken om mulige konse­kvenser, men det er yderst sjældent, at der senere gøres status og foretages en evaluering af beslutningsproces og gyldne løfter eller påstande om ragnarok. Men hvis vi ikke konsekvensvurde­rer og lærer af fejltagelser undervejs, bliver vi jo aldrig klogere.

Undgå lovgivning i blinde

Det giver sig selv, at ikke hvert eneste politiske initiativ skal evalueres. Men der gennemføres typisk et par gange i hver valg­periode systemændringer af en sådan karakter, at det vil være passende efter tre-fire-fem år at få belyst, om de politiske mål med disse ændringer er blevet eller synes at blive opfyldt.

Det bør også belyses, om Folketinget fik korrekte oplys­ninger om fordele og ulemper og – måske ikke mindst – om processen sammenlagt giver anledning til overvejelser både i henseende til det konkrete initiativ og til den parlamenta­riske proces.

Historien gentager sig aldrig, når det gælder de konkrete sager, men det gør den til gengæld ofte i den politiske proces, hvor politikere debatterer, som de blinde slås, fordi man ikke ved bedre og heller aldrig kommer til det.

Det rigtige må være at etablere en fast institutionel ramme for konsekvensanalyserne og afrapporteringen – og ja, det vil koste penge og måske også forsinke fremtidige reformer, men jeg kan med samme ret hævde, at det vil spare penge og frem­skynde reformer, at vi drager lære af fortidens fejl.

På den anden side kan vi jo også bare vælge at stille os til­freds med de politisk bestemte påstande – tenderende til gætte­ri – om hvad konsekvenserne af dette og hint er, hvem der havde ansvaret, og hvorfor vi ikke fik sanddruelige vurderinger af de mulige konsekvenser. Ligesom vi kan vælge at tro på, at Dan­nebrog faldt ned fra himlen dengang for snart 800 år siden.



John Wagner

Adm. direktør, De Samvirkende Købmænd. Tidligere politisk kommentator på Berlingske og generalsekretær for Det Konservative Folkeparti.

LÆS MERE
Forrige artikel Unlock! Tid til at komme videre med Brexit Unlock! Tid til at komme videre med Brexit Næste artikel Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn
  • Anmeld

    Erik R Gregersen · Regionsrådsmedlem

    Kritik af politikere

    Faktisk et godt indlæg. Hvis Lars Løkkes strukturreform fra 2007 med nedlæggelse af amterne, sammenlægning af kommuner, og de nye Regioners opgaver, var blevet evalueret. Så tror jeg den aktuelle Sundhedsreformsdebat ville være væsentlig anderledes.


Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.