Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Af John Wagner, adm. direktør for De Samvirkende Købmænd, tidl. politisk kommentator på Berlingske og generalsekretær for Konservative.

Vi kan formentlig alle leve med, at der ikke om et par år foretages en større analyse af, hvad det betyder for nationalitetsfølelsen og vores historiske bevidst­hed, at der på Finansloven for 2019 er afsat tre mil­lioner kroner til at fejre 800-året for, at Dannebrog (ifølge my­ten) faldt ned fra himlen over Tallinn.

Men hvad med de måske 759 mio. kr., som det de næste fire år vil koste at etablere et såkaldt udrejsecenter på Lindholm til 125 udlændinge? Og hvad med den sundhedsreform, som regeringen har præsenteret?

For mig at se er det et hul i vores politiske beslutningspro­ces, at der ikke foretages flere og mere systematiske konse­kvensanalyser af ny lovgivning, efter at den er indført.

F.eks. har ingen belyst, om det var godt eller skidt at ned­lægge amterne og gå fra 271 til 98 kommuner, ligesom det ikke på forhånd er bestemt, at der – om tre-fire år – foretages en konsekvensanalyse af de omdiskuterede udflytninger af stats­lige arbejdspladser fra København til provinsen, f.eks. Miljø­styrelsen til Odense.

Der er behov for en fast institution med en lille gruppe medarbejdere – historikere, jurister, økonomer – som i samar­bejde med bl.a. Rigsrevisionen på egen foranledning eller som følge af Folketingsbeslutning kan gennemføre en analyse af den slags beslutninger. Analyserne bør naturligvis offentlig­gøres og eventuelt danne grundlag for redegørelsesdebatter i Folketinget.

Lær af fortiden

Et eksempel på en beslutning, hvis konsekvenser med fordel kunne analyseres, er, da Folketinget tilbage i 1980’erne tillod etableringen af såkaldte “finansielle supermarkeder”, hvor det tidligere ikke havde været tilladt én og samme virksomhed at udbyde bankforretninger, tilbyde pensionsopsparinger, real­kreditlån, forsikringer og ejendomshandel. Hvad har denne helt grundlæggende ændring af finansmarkedet betydet for borgerne, virksomhederne og staten? Og fik vi på forhånd klar besked om konsekvenserne på godt og ondt?

Formålet med etableringen af et uafhængigt konsekvens­analyseinstitut til at vurdere den slags beslutninger skal som udgangspunkt ikke være at skandalisere beslutningstagere, men at drage lære af fortidens fejl og undgå gentagelser.

Beslutninger som privatiseringerne af offentlige virksom­heder, f.eks. Københavns Lufthavn og Statens Serum Institut, udflytningen af statslige arbejdspladser, kommunalreformen, politi- og domstolsreformerne og liberaliseringerne af planlo­ven, ændrer Danmark, men det bliver ikke altid som tilsigtet. Det bør vi da ikke bare tage til efterretning som vind og vejr.

Helt konkrete beslutninger som folkeskolereformer, inte­grationsplaner og nedlæggelse af ambassader har følgevirk­ninger, som bør belyses systematisk, for at vi enten kan gøre mere af det samme eller genoprette skaderne. Ligesom vi efter stormflod evaluerer, om vi kan blive bedre til at varsle og fore­bygge oversvømmelser.

Selvfølgelig kan man ikke sammenligne politikeres re­formarbejde med idrætsfolks eller skuespilleres træning forud for mesterskaber og premierer, men god forberedelse lønner sig – det samme gør efterkritik. Og i bedste fald mindsker det også risikoen for eklatante skandaler.

Kommissioner er for tunge til ikke-skandaler

Der er siden 1999, hvor loven om undersøgelseskommissio­ner trådte i kraft, iværksat en halv snes undersøgelseskom­missioner: PET-kommissionen, Farumkommissionen, Dan Lynge-kommissionen, Skattefradragskommissionen, Blekin­gegadekommissionen, Statsløsekommissionen, Skattesags­kommissionen, Irak- og Afghanistankommissionen, Tibet­kommissionen og Undersøgelseskommissionen om SKAT (bl.a. det digitale inddrivelsessystem EFI og refusionen af ud­bytteskat).

Den første om Politiets Efterretningstjeneste arbejdede i over ti år, den næste om Farumsagen omfattede 222 afhøringer og ca. 1,5 million sider bilag, og den seneste om SKAT forventes at komme til at koste over 300 millioner kroner.

Det er desværre påkrævet med den slags undersøgelser, som kan blotlægge “skandaler” i form af ekstremt dårlig for­valtning eller direkte ulovligheder.

Men det er ikke den slags, jeg tænker på, når jeg foreslår etablering af et konsekvensanalyseinstitut. Jeg tænker på po­litiske beslutninger, som ikke er egentlige skandaler, men som har andre konsekvenser end de tilsigtede, eller som mere eller mindre er politiske løftebrud, og hvor ministerens og embeds­mændenes forudgående konsekvensvurderinger efterfølgen­de viser sig at have været politisk ønsketænkning og/eller at have bygget på et særdeles spinkelt grundlag.

Før en beslutning gennemføres, har tilhængerne postule­ret en masse, ministeren besvaret spørgsmål i Folketinget, og embedsmændene lagt hovedet på blokken om mulige konse­kvenser, men det er yderst sjældent, at der senere gøres status og foretages en evaluering af beslutningsproces og gyldne løfter eller påstande om ragnarok. Men hvis vi ikke konsekvensvurde­rer og lærer af fejltagelser undervejs, bliver vi jo aldrig klogere.

Undgå lovgivning i blinde

Det giver sig selv, at ikke hvert eneste politiske initiativ skal evalueres. Men der gennemføres typisk et par gange i hver valg­periode systemændringer af en sådan karakter, at det vil være passende efter tre-fire-fem år at få belyst, om de politiske mål med disse ændringer er blevet eller synes at blive opfyldt.

Det bør også belyses, om Folketinget fik korrekte oplys­ninger om fordele og ulemper og – måske ikke mindst – om processen sammenlagt giver anledning til overvejelser både i henseende til det konkrete initiativ og til den parlamenta­riske proces.

Historien gentager sig aldrig, når det gælder de konkrete sager, men det gør den til gengæld ofte i den politiske proces, hvor politikere debatterer, som de blinde slås, fordi man ikke ved bedre og heller aldrig kommer til det.

Det rigtige må være at etablere en fast institutionel ramme for konsekvensanalyserne og afrapporteringen – og ja, det vil koste penge og måske også forsinke fremtidige reformer, men jeg kan med samme ret hævde, at det vil spare penge og frem­skynde reformer, at vi drager lære af fortidens fejl.

På den anden side kan vi jo også bare vælge at stille os til­freds med de politisk bestemte påstande – tenderende til gætte­ri – om hvad konsekvenserne af dette og hint er, hvem der havde ansvaret, og hvorfor vi ikke fik sanddruelige vurderinger af de mulige konsekvenser. Ligesom vi kan vælge at tro på, at Dan­nebrog faldt ned fra himlen dengang for snart 800 år siden.



John Wagner

Adm. direktør, De Samvirkende Købmænd. Tidligere politisk kommentator på Berlingske og generalsekretær for Det Konservative Folkeparti.

LÆS MERE
Forrige artikel Unlock! Tid til at komme videre med Brexit Unlock! Tid til at komme videre med Brexit Næste artikel Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn
  • Anmeld

    Erik R Gregersen · Regionsrådsmedlem

    Kritik af politikere

    Faktisk et godt indlæg. Hvis Lars Løkkes strukturreform fra 2007 med nedlæggelse af amterne, sammenlægning af kommuner, og de nye Regioners opgaver, var blevet evalueret. Så tror jeg den aktuelle Sundhedsreformsdebat ville være væsentlig anderledes.


Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.