Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Af John Wagner, adm. direktør for De Samvirkende Købmænd, tidl. politisk kommentator på Berlingske og generalsekretær for Konservative.

Vi kan formentlig alle leve med, at der ikke om et par år foretages en større analyse af, hvad det betyder for nationalitetsfølelsen og vores historiske bevidst­hed, at der på Finansloven for 2019 er afsat tre mil­lioner kroner til at fejre 800-året for, at Dannebrog (ifølge my­ten) faldt ned fra himlen over Tallinn.

Men hvad med de måske 759 mio. kr., som det de næste fire år vil koste at etablere et såkaldt udrejsecenter på Lindholm til 125 udlændinge? Og hvad med den sundhedsreform, som regeringen har præsenteret?

For mig at se er det et hul i vores politiske beslutningspro­ces, at der ikke foretages flere og mere systematiske konse­kvensanalyser af ny lovgivning, efter at den er indført.

F.eks. har ingen belyst, om det var godt eller skidt at ned­lægge amterne og gå fra 271 til 98 kommuner, ligesom det ikke på forhånd er bestemt, at der – om tre-fire år – foretages en konsekvensanalyse af de omdiskuterede udflytninger af stats­lige arbejdspladser fra København til provinsen, f.eks. Miljø­styrelsen til Odense.

Der er behov for en fast institution med en lille gruppe medarbejdere – historikere, jurister, økonomer – som i samar­bejde med bl.a. Rigsrevisionen på egen foranledning eller som følge af Folketingsbeslutning kan gennemføre en analyse af den slags beslutninger. Analyserne bør naturligvis offentlig­gøres og eventuelt danne grundlag for redegørelsesdebatter i Folketinget.

Lær af fortiden

Et eksempel på en beslutning, hvis konsekvenser med fordel kunne analyseres, er, da Folketinget tilbage i 1980’erne tillod etableringen af såkaldte “finansielle supermarkeder”, hvor det tidligere ikke havde været tilladt én og samme virksomhed at udbyde bankforretninger, tilbyde pensionsopsparinger, real­kreditlån, forsikringer og ejendomshandel. Hvad har denne helt grundlæggende ændring af finansmarkedet betydet for borgerne, virksomhederne og staten? Og fik vi på forhånd klar besked om konsekvenserne på godt og ondt?

Formålet med etableringen af et uafhængigt konsekvens­analyseinstitut til at vurdere den slags beslutninger skal som udgangspunkt ikke være at skandalisere beslutningstagere, men at drage lære af fortidens fejl og undgå gentagelser.

Beslutninger som privatiseringerne af offentlige virksom­heder, f.eks. Københavns Lufthavn og Statens Serum Institut, udflytningen af statslige arbejdspladser, kommunalreformen, politi- og domstolsreformerne og liberaliseringerne af planlo­ven, ændrer Danmark, men det bliver ikke altid som tilsigtet. Det bør vi da ikke bare tage til efterretning som vind og vejr.

Helt konkrete beslutninger som folkeskolereformer, inte­grationsplaner og nedlæggelse af ambassader har følgevirk­ninger, som bør belyses systematisk, for at vi enten kan gøre mere af det samme eller genoprette skaderne. Ligesom vi efter stormflod evaluerer, om vi kan blive bedre til at varsle og fore­bygge oversvømmelser.

Selvfølgelig kan man ikke sammenligne politikeres re­formarbejde med idrætsfolks eller skuespilleres træning forud for mesterskaber og premierer, men god forberedelse lønner sig – det samme gør efterkritik. Og i bedste fald mindsker det også risikoen for eklatante skandaler.

Kommissioner er for tunge til ikke-skandaler

Der er siden 1999, hvor loven om undersøgelseskommissio­ner trådte i kraft, iværksat en halv snes undersøgelseskom­missioner: PET-kommissionen, Farumkommissionen, Dan Lynge-kommissionen, Skattefradragskommissionen, Blekin­gegadekommissionen, Statsløsekommissionen, Skattesags­kommissionen, Irak- og Afghanistankommissionen, Tibet­kommissionen og Undersøgelseskommissionen om SKAT (bl.a. det digitale inddrivelsessystem EFI og refusionen af ud­bytteskat).

Den første om Politiets Efterretningstjeneste arbejdede i over ti år, den næste om Farumsagen omfattede 222 afhøringer og ca. 1,5 million sider bilag, og den seneste om SKAT forventes at komme til at koste over 300 millioner kroner.

Det er desværre påkrævet med den slags undersøgelser, som kan blotlægge “skandaler” i form af ekstremt dårlig for­valtning eller direkte ulovligheder.

Men det er ikke den slags, jeg tænker på, når jeg foreslår etablering af et konsekvensanalyseinstitut. Jeg tænker på po­litiske beslutninger, som ikke er egentlige skandaler, men som har andre konsekvenser end de tilsigtede, eller som mere eller mindre er politiske løftebrud, og hvor ministerens og embeds­mændenes forudgående konsekvensvurderinger efterfølgen­de viser sig at have været politisk ønsketænkning og/eller at have bygget på et særdeles spinkelt grundlag.

Før en beslutning gennemføres, har tilhængerne postule­ret en masse, ministeren besvaret spørgsmål i Folketinget, og embedsmændene lagt hovedet på blokken om mulige konse­kvenser, men det er yderst sjældent, at der senere gøres status og foretages en evaluering af beslutningsproces og gyldne løfter eller påstande om ragnarok. Men hvis vi ikke konsekvensvurde­rer og lærer af fejltagelser undervejs, bliver vi jo aldrig klogere.

Undgå lovgivning i blinde

Det giver sig selv, at ikke hvert eneste politiske initiativ skal evalueres. Men der gennemføres typisk et par gange i hver valg­periode systemændringer af en sådan karakter, at det vil være passende efter tre-fire-fem år at få belyst, om de politiske mål med disse ændringer er blevet eller synes at blive opfyldt.

Det bør også belyses, om Folketinget fik korrekte oplys­ninger om fordele og ulemper og – måske ikke mindst – om processen sammenlagt giver anledning til overvejelser både i henseende til det konkrete initiativ og til den parlamenta­riske proces.

Historien gentager sig aldrig, når det gælder de konkrete sager, men det gør den til gengæld ofte i den politiske proces, hvor politikere debatterer, som de blinde slås, fordi man ikke ved bedre og heller aldrig kommer til det.

Det rigtige må være at etablere en fast institutionel ramme for konsekvensanalyserne og afrapporteringen – og ja, det vil koste penge og måske også forsinke fremtidige reformer, men jeg kan med samme ret hævde, at det vil spare penge og frem­skynde reformer, at vi drager lære af fortidens fejl.

På den anden side kan vi jo også bare vælge at stille os til­freds med de politisk bestemte påstande – tenderende til gætte­ri – om hvad konsekvenserne af dette og hint er, hvem der havde ansvaret, og hvorfor vi ikke fik sanddruelige vurderinger af de mulige konsekvenser. Ligesom vi kan vælge at tro på, at Dan­nebrog faldt ned fra himlen dengang for snart 800 år siden.

Forrige artikel Unlock! Tid til at komme videre med Brexit Unlock! Tid til at komme videre med Brexit Næste artikel Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn
  • Anmeld

    Erik R Gregersen · Regionsrådsmedlem

    Kritik af politikere

    Faktisk et godt indlæg. Hvis Lars Løkkes strukturreform fra 2007 med nedlæggelse af amterne, sammenlægning af kommuner, og de nye Regioners opgaver, var blevet evalueret. Så tror jeg den aktuelle Sundhedsreformsdebat ville være væsentlig anderledes.


Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.