7 år til at redde velfærden
Politikerne har blot syv år til at redde velfærden. Uanset partifarve står politikerne med den samme udfordring om under et årti: Overskuddet på de offentlige finanser topper i starten af 2020’erneog allerede fra 2025 vil der igen være underskud. Ifølge økonomerne i Mandag Morgens Velstandsgruppe er der to reformveje, som politikerne kan vælge imellem og de kan begge føre til milliardgevinster og helt eller delvist lukke hullet på de offentlige budgetter: Den ene vej er den økonomiske vej, der går over finansielle reformer som højere boligskat og øget pensionsalder. Den anden vej er den innovative vej, der går over effektiviseringsreformer, der kan give danskerne mere velfærd for de samme eller færre penge.
Jens Reiermann
Velfærdsredaktør
Torben K. Andersen
Politisk redaktørDet danske velfærdssamfund er ved at løbe tør for tid. Helt præcist har politikerne syv år til at redde velfærden. Den udfordring er alle partier fælles om – uanset om rød eller blå blok får magten efter næste valg. I begyndelsen af 2020’erne topper overskuddet på de offentlige budgetter, fra 2025 er der atter underskud, og det vil fortsætte i mange årtier helt frem til 2075. Det er de barske kendsgerninger, som enhver regering må forholde sig til, hvis den har velfærdssamfundet kært.
Et århundrede med underskud på de offentlige finanser" caption="Figur 1
Figur 2 " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/17b57-ta_fig02_ingen-penge-til-ny-krise.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/fb464-ta_fig02_ingen-penge-til-ny-krise.png | Forstør Luk
Finanskrisen vendte et strukturelt overskud på de offentlige finanser på 4 pct. til et underskud på mere end 2 pct. på bare to år. Et tilsvarende forløb er der ikke råd til i det næste halve århundrede.
Nok har de senere års mange reformer af bl.a. efterløn, dagpenge, førtidspension og kontanthjælp bidraget til at forbedre Danmarks økonomi. Men det er ikke nok til at løse udfordringerne. Se figur 1. Alligevel har samtlige partier i Folketinget stillet vælgerne mere velfærd i udsigt. Senest har regeringen med finanslovsaftalen bevilget nye milliarder til børn, ældre og sygehuse de kommende år. Dermed er der lagt op til en ny valgkamp, hvor velfærd bliver det dominerende hovedtema, og indtil videre forholder ingen af de politiske partier sig til det underskud, der venter danskerne. Professor Peter Birch Sørensen beskriver imidlertid gerne, hvad det er, der venter både danskerne og politikerne: ”Fra midten af 2020’erne er der udsigt til systematiske underskud på de offentlige finanser. Det efterlader politikerne med fire muligheder for at få udgifterne til at passe med indtægterne: De kan sætte skatterne op, de kan bede danskerne om at arbejde lidt mere, de kan skære i velfærden eller effektivisere den offentlige sektor.” Uanset om Helle Thorning-Schmidt (S) eller Lars Løkke Rasmussen (V) vinder næste valg, står de således foran en bunden opgave, hvis de ikke vil efterlade en kæmpe regning til vores børn og børnebørn. De er nødt til at lave flere skrappe reformer. Ifølge økonomerne i Mandag Morgens Velstandsgruppe kan politikerne vælge to reformveje, der begge kan føre til milliardgevinster og helt eller delvist lukke hullet på de offentlige budgetter: Velstandsanalysen om en ny velfærdsmodel for fremtidens Danmark er blevet til i samarbejde med fem medlemmer af Mandag Morgens Velstandsgruppe: Mandag Morgen har samlet 25 af landets skarpeste hjerner i for at nytænke Danmarks konkurrenceevne og mulighederne for at øge den danske velstand. Gennem det næste år vil gruppen i tæt samarbejde med Ugebrevets Den ene vej er den økonomiske vej, der går over finansielle reformer som højere boligskat og øget pensionsalder – til 68 år allerede med virkning fra 2025. Det er to politisk kontroversielle forslag, som tilsammen faktisk ville kunne løse Danmarks langsigtede økonomiske udfordringer. Den anden vej er den innovative vej, der går over effektiviseringsreformer, der kan give danskerne mere velfærd for de samme eller færre penge. Denne vej tager længere tid og kan ikke i sig selv dække milliardunderskuddet. Men her venter også store gevinster, hvis velfærden indrettes, så den løser flere borgeres behov og ikke bare kompenserer for skader, der er sket. Det vil kræve, at borgerne inddrages mere i den offentlige opgaveløsning. At de offentlige ledere bliver innovative iværksættere. At pengene bruges på de indsatser, der beviseligt har størst effekt. Og at de enorme muligheder ved øget digitalisering udnyttes langt bedre end i dag. Det viser Mandag Morgens analyse af fremtidens velfærdsmodel, som er foretaget i samarbejde med eksperter fra Mandag Morgens nye Velstandsgruppe. Se tekstboks. Finansminister Bjarne Corydon (S) understreger med et fast blik i regeringens 2020-plan, at pengene er på plads, regeringen går til grænsen for, hvad økonomien kan bære – og ikke mere. Men kigger han blot nogle få år længere ud i fremtiden, viser prognosen fra hans eget ministerium et nyt og langvarigt underskud på de offentlige finanser. Som professor i økonomi Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet beskriver udviklingen: ”Politikerne har oversolgt 2020-målene, som om alt er fryd og gammen, bare fordi det skønnes, at budgetterne vil være i balance i 2020. Men det er bare ikke hele billedet. Derefter vil Danmark langsomt men sikkert øge statsgælden og undergrave den langsigtede tiltro til holdbarheden af den offentlige sektors økonomi.” Det store underskud skyldes først og fremmest det stigende antal ældre. De vil øge udgifterne til pension, ældrepleje og sygehuse på et tidspunkt, hvor de årlige skatteindtægter fra olien i Nordsøen samtidig falder. Kombinationen af stigende udgifter og faldende indtægter fører til de mangeårige underskud på de offentlige finanser. ”Fremskrivningerne peger på, at de offentlige budgetter på et tidspunkt vil rette sig igen. Men det er meget, meget langt ude i horisonten og sker måske først efter 2075. Politikerne er derfor nødt til at tilpasse budgettet,” siger Peter Birch Sørensen.
Kilde: De Økonomiske Råd, forår 2014. [/graph]
redaktion analysere velstandsskabelsen og udvikle løsninger, der nytænker og styrker dansk konkurrenceevne og danskernes fælles velstand.
Mandag Morgens inviterer også læsere og kunder med i jagten på nationens fremtidige velstand. En gang om måneden inviteres Ugebrevets kunder til idéudvikling og debat om aktuelle emner på åbne morgenmøder, hvor
skiftende medlemmer af Velstandsgruppen stiller op til debat. Det første af disse Mandag Morgenmøder handler om velfærdssamfundets fremtid, og her giver finansminister Bjarne Corydon samt medlemmer af Velstandsgruppen Peter Birch Sørensen, professor Ove Kaj Pedersen og formand
Anders Eldrup deres bud på fremtidens velfærdsmodel.
Mødet finder sted mandag den 1. december kl. 8–10 hos Mandag Morgen i Valkendorfsgade 13 i København. Tilmelding nødvendig på mm.dk.
Danmark er i højrisiko
Kilde: Finansredegørelse 2014.
Hertil kommer en afgørende forskel fra tidligere år: Behovet for en mere bæredygtig velfærdsmodel forstærkes yderligere af, at Danmark uden reformer vil få svært ved at håndtere en ny økonomisk krise. Det hidtidige kriseberedskab er i et vist omfang brugt op. Det strukturelle overskud på de offentlige finanser før krisen er afløst af underskud.
Det var netop de solide overskud på de offentlige budgetter frem til 2008, som gjorde det muligt for først VK-regeringen under Lars Løkke Rasmussen og dernæst Helle Thorning-Schmidts regeringer at øge de offentlige investeringer markant i krisens første år. Den mulighed får kommende regeringer ikke.
”Danmark opbygger et underskud, der i mange år vil ligge på den forkerte side af EU-grænsen på minus 0,5 procent af BNP. Det er et højrisikoforløb, som gør Danmark sårbar over for en ny krise. Og man skal være meget naiv for at tro, at Danmark i så mange år kan undgå en økonomisk krise,” siger Torben M. Andersen. Se figur 2
Innover velfærden
Hvis velfærden skal sikres for fremtiden, kan andet end økonomiske reformer bidrage. Eksperterne i Mandag Morgens Velstandsgruppe opfordrer således politikerne til også at bruge de kommende syv år på at ændre velfærden, så den løser flere borgeres behov og ikke bare kompenserer for skaderne, når de er sket. Det er der nemlig også økonomisk gevinst i.
Selvom Danmark f.eks. har skabt et af verdens mest lige samfund, kan omkring 5.000 unge fra hver eneste generation se frem til en tilværelse på kanten af arbejdsmarkedet. Det er ud over den menneskelige katastrofe også en særdeles dyr forretning for samfundet. Regningen løber op i godt 14 millioner kr. for hver person over et livsforløb – svarende til godt 72 milliarder kr. for en hel generation. Det viser beregninger fra Centre for Economic and Business Research fra CBS.
En af Danmarks førende eksperter i innovation og tidligere leder af EU-Kommissionens ekspertgruppe om offentlig innovation, Christian Bason, efterlyser et omfattende opgør med den måde, velfærden i dag udvikles og i særlig grad leveres på.
”Vi har i bund og grund bygget modellen for vores velfærd for 30 år siden, og vi har gjort, hvad vi kunne for at drive vores institutioner så godt og så effektivt som muligt. Men vi har glemt at inddrage borgerne i løsningerne. Gør vi det, kan vi blive meget mere præcise og spare samfundet for et meget stort milliardbeløb,” siger Christian Bason, der også er direktør for Dansk Design Center.
