Carl og Malte kigger op på manden med skæg i den mørkeblå habit.

”Hvad laver en borgmester egentlig?” spørger de.

Jacob Bundsgaard smiler. De to 12-årige børnereportere har stillet et rigtig godt spørgsmål til borgmesteren fra Aarhus. For Bundsgaards rolle som kommunens førstemand er under kraftig forandring. Det samme er hele kommunens rolle over for borgerne.

Aarhus er midt i den største omlægning af velfærden siden velfærdssamfundets opbygning under det socialdemokratiske ikon og statsminister Jens Otto Krag.

Med et solidt flertal, der rækker fra Dansk Folkeparti til Enhedslisten, udfordrer Aarhus med socialdemokraten Jacob Bundsgaard i spidsen den klassiske tænkning af velfærden som en standardydelse, hvor en sagsbehandler med et fast blik i serviceloven eller et andet lovkompleks tilbyder borgerne en standardvare, som kommunen kan levere til alle borgerne.

”Det fungerer ikke ret godt, hvis vi følger en skabelon for, hvordan man løser borgernes problemer. Vi skal ikke levere en eller anden bestemt mængde velfærd fra kommunen til borgerne, men derimod skabe velfærden i et samspil mellem borgeren, kommunens medarbejdere, virksomheder, civilsamfund og andre kræfter,” siger Jacob Bundsgaard.

Selv opdeler han udviklingen af velfærden i en række faser: Den første fase med etablering og udbygning præget af industrisamfundet og dets organisering. Anden fase med en stigende erkendelse af, at one-size-fits-all-tænkningen ikke nødvendigvis leverer den støtte, som borgerne har brug for. Og tredje fase, som vi befinder os midt i, hvor en kommune som Aarhus bevidst eksperimenterer med at udvikle nye former for velfærd i samarbejde med borgere og andre aktører i samfundet.

”Forandringer tager tid, og vi er ved at gå fra én måde at tænke velfærd på til en anden. Nu prøver vi det af og skal på et tidspunkt arbejde i fuld skala med det, men forandringen må ikke ske hurtigere, end at den har legitimitet, og borgerne kan være med,” siger han.

Presset kommune tænker ny velfærd

Jacob Bundsgaard lancerede sine visioner på Velfærdens Innovationsdag i torsdags i Øksnehallen i København. Her var næsten 1.200 af velfærdens frontløbere mødt op for at drøfte og hente inspiration til nye veje til bedre velfærd. Det er 7. år i træk, at Mandag Morgen arrangerer Danmarks største konference om velfærdsinnovation.

Der er selvfølgelig mange grunde til, at Aarhus vil gentænke velfærden. En presset økonomi og et stigende antal ældre er nogle af dem. Bundsgaard noterer for eksempel, at landets 98 kommuner siden 2010 har sparet 6 milliarder kr. på velfærd og administration. Antallet af kommunale medarbejdere er siden dengang faldet med 18.000, og den udvikling vil fortsætte.

Ved forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2016 introducerede regeringen for første gang det såkaldte omprioriteringsbidrag, hvor kommunerne hvert år skal spare 1 pct. på daginstitutioner, skoler, ældrepleje og andre dele af det, der ofte betegnes som kernevelfærden – svarende til over syv milliarder kr. frem mod 2019.

Så kommunernes økonomi er presset. Men i Aarhus handler udviklingen af ny velfærd om mere end besparelser, fastslår Jacob Bundsgaard.

”Hvis vi skal møde borgernes forventninger og være med til at løse deres problemer i hverdagen og hjælpe dem med at række ud efter deres drømme og ambitioner, så skal vi bruge kræfter på at forandre velfærden,” siger han.

Det er med andre ord ikke kun økonomien, der har ændret sig. Det har borgernes forventninger også.

Drømme skaber ny velfærd

I Jacob Bundsgaards vision for fremtidens velfærd er ”standard” skiftet ud med ”drømme”, ”afgørelse” med ”dialog”, mens ”service” er byttet ud med ”fællesskab”.

”Vi går fra nogle meget faste forestillinger om, hvad borgerne har brug for, og hvilke typer af standarder eller løsninger det kræver for at opfylde de behov, til at vende perspektivet om og tage afsæt i de drømme eller ambitioner, som borgerne har om, hvad det er for et liv, de ønsker at leve,” siger han.

Når kommunen tilbyder langtidsledige et klippekort på 50.000 kr., som de selv kan disponere over, hvis bare pengene bruges på noget, der forbedrer deres mulighed for at komme ud af arbejdsløsheden – som f.eks. at fjerne tatoveringer eller modtage gældsrådgivning – er det et konkret eksempel på, at kommunen går helt nye veje, ikke bare nationalt men globalt, i forsøget på at få borgerne til at tage større ansvar for deres eget liv.

Det samme er tilfældet, når kommunen caster borgere til et særligt Medborgerskabsudvalg for at få dem til at udvikle kommunen sammen med politikerne. Eller når den tilbyder et rentefrit mikrolån på 50.000 kr. til kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister, så de kan starte deres egen virksomhed.

”Vi skal tage udgangspunkt i den enkeltes ønsker og behov. Med mikrolånene giver vi slip på kontrollen og styringen og lægger ansvaret over på borgerne. De får mulighed for at investere i sig selv, men det er et rigtigt lån, der skal betales tilbage, så fællesskabet kan give andre borgere den samme mulighed,” siger Jacob Bundsgaard.

Når kommunen bestemmer ...

Kommunens medarbejdere udvikler ikke bare løsninger sammen med borgerne. Kommunen og dens medarbejdere er også en myndighed, der skal træffe afgørelser – herunder afgørelser på områder, der kan gøre ondt for de borgere, der berøres. Det kan være på så forskellige områder som en byggesag, hvor kommunens medarbejdere kan afsøge muligheder sammen med en bygherre, eller i de meget ømfindtlige sager, som for eksempel når kommunen vil tage forældremyndigheden fra en borger og anbringe barnet uden for familien.

”Når vi træffer en afgørelse, skal det i højere grad ske i en dialog. Hvis vi kan skabe en situation, som ikke er modsætningsfuld, og få skabt nogle løsninger, der overholder spillereglerne og samtidig skaber en større accept eller legitimitet hos den, der bliver berørt af beslutningen, så kan det være med til at bringe vedkommende videre i sit liv,” siger Jacob Bundsgaard.

Lige præcis her er Bundsgaard og Aarhus Kommune inde i den del af opgaveporteføljen, der handler om myndighed. Her kan kommunen ikke tage udgangspunkt i borgerens drømme og ambitioner, fordi rammerne er nogle helt andre. Til gengæld er mødet med borgeren stadig afgørende.

”Selv om man er dømt til ikke at være i stand til at varetage forældreopgaven, er dialogen fuldstændig afgørende for, at borgeren kan komme videre i sit liv,” siger han.

Fra service til fællesskab

På tværs af de politiske partier er der enighed om, at kommunen skal træde et skridt tilbage og lade borgerne komme til. Det gælder også opgaver, der ligger ude i det fælles byrum.

Jacob Bundsgaard har meget bevidst udskiftet begrebet ”service” med ”fællesskab”.

”Når der for eksempel ikke er ryddet op på gaden, så tænkte man: ’Hvor er kommunen henne?’ Nu vil jeg sige, at borgerens ansvar for fællesskabet går ud over betalingen af skat. Ansvaret omfatter også, at jeg samler papiret op og smider det i skraldespanden – også selv om jeg ikke selv har smidt det,” siger han.

Midt i den omlægning og udvikling af velfærden tydeliggør Aarhus Kommune også grænserne for, hvad kommunen kan bidrage til. Det gælder papir i byrummet, og det gjaldt i særdeleshed, da byrådet i 2012 fjernede tilskud til byens Botaniske Have. En beslutning, der provokerede en gruppe borgere så meget, at de nu med kommunens velsignelse har overtaget pasningen i form af foreningen Botanisk Haves Venner. Den opgave er med andre ord blevet flyttet fra det kommunale til borgernes eget område af fællesskabet.

Nye roller

Jacob Bundsgaard gør meget ud af, at mødet mellem kommunens medarbejdere og borgerne skal fremme et samspil. I den relation får både borgere og medarbejdere nye roller. Borgerne må skrue op for ansvaret og viljen til selv at bidrage, og medarbejderne skal bruge deres faglighed på en ny måde.

”Vores professionelle velfærdsmedarbejdere har taget en lang uddannelse, og de kan have faste forestillinger om, hvad det er, borgerne har brug. Men nu skal de professionelle og faglige kompetencer bringes i spil med udgangspunkt i den enkeltes ønsker, behov og drømme om, hvad det er for et liv, de gerne vil leve,” siger han.

Ændringerne afspejles også helt oppe i byrådet, hvor politikerne må vænne sig til nye roller.

”Vi tager et skridt frem og etablerer en stærkere relation med borgerne, end vi har i dag. Når relationen så er etableret, og rammerne er skabt, skal vi træde to skridt tilbage, så vi giver plads til, at borgerne er med til at løfte ansvaret i større omfang end i dag. Det gælder både som politiker og som medarbejder,” siger Jacob Bundsgaard.

Tilbage står borgmesteren selv og hans fremtidige rolle. Og så er vi tilbage ved det indledende spørgsmål fra de to børnereportere, Malte og Carl, om hvad en borgmester egentlig laver.

”Min fornemste opgave er at være med til at skubbe på forandringerne. Men det er hele tiden en interaktion med både medarbejdere og borgere. Hvis man ikke har opbakning og legitimitet til en forandring som den her, så bliver det ikke til noget.”

Aarhus Kommunes vision om at gentænke velfærden kan læses i debatoplægget ”Kommune forfra – Aarhus gentænker velfærden”, som er lavet i samarbejde med Mandag Morgen.