Advarsel: Populisterne kommer!

Donald Trumps sejrskurs og opgøret om landbrugspakken har en del til fælles. De er symptomer på populismens truende magterobring, der kan få uoverskuelige konsekvenser for vores velstand. Men erhvervslivet kan spille en hovedrolle i udviklingen af fremtidens politiske dagsordener.

Et dramatisk magtskifte udspilles i disse år i en række vestlige demokratier – et magtskifte, der kan blive afgørende for den politiske og økonomiske udvikling i store dele af verden. Det er nemlig ikke kun et skifte af magthavere, men også et værdiskifte. De nye magthavere repræsenterer ikke en bestemt politisk ideologi, men en fælles bevægelse: Populismen.

Hvor forskellige de end er, har de samme mål: Et opgør med de etablerede partiapparater. Deres fremgang næres af den voksende politikerlede i brede befolkningsgrupper og af en frustration over ikke at blive hørt og tilgodeset af de gamle politiske eliter. Frustrationen har måske spiret i adskillige år, men de sociale medier har givet den en fælles platform og nogle unikke muligheder for at folde sig ud på egne præmisser.

Populismen er en bivirkning af den usikkerhed, som mange mennesker føler over for en fremtid og vilkår, de ikke kan gennemskue, og som bl.a. handler om usikkerhed om egne jobmuligheder, stigende økonomisk ulighed, massiv indvandring af fremmede folkeslag og et handlingslammet EU – kombineret med politikernes manglende evne til overholde egne løfter for i stedet at udspille persondramaer for åben skærm. Denne cocktail af problemer skaber en frustration og magtesløshed, og det er den optimale grobund for partier og bevægelser, der leverer et frit udvalg af gyldne løfter om en bedre fremtid, ofte med henvisning til en romantisk fortid.

Den amerikanske valgkamp er p.t. det stærkeste eksempel på populismens magt. Den kendsgerning, at Donald Trump i dag må anses for en seriøs kandidat til verdens mægtigste embede og mest magtfulde position, viser, hvor hurtigt og hvor stærkt bevægelsen kan udvikle sig – og hvilke uoverskuelige konsekvenser den i givet fald kan få for ikke alene amerikansk, men også for international politik. Den omstændighed, at store dele af vælgerne i verdens eneste supermagt bakker op om en mand, der opfatter klimaforandringerne som ren fup, vil bygge en mur ved grænsen til Mexico for at holde flygtninge ude, vil nægte indrejse til alle med islamisk baggrund og forbyde amerikanske virksomheder at ansætte udlændinge, er både tankevækkende og stærkt urovækkende. Og det siger ikke mindst noget om styrken i vælgernes protest og opgør med de etablerede partier.

Selv om USA er det ultimative eksempel på populismens fremmarch, blomstrer den overalt i den vestlige verden. Senest har vi set, hvordan Londons populære borgmester, Boris Johnson, forsøger at erobre en national magtbase ved at sætte sig i spidsen for et Brexit – det vil sige at melde Storbritannien ud af EU. Såvel Trump som Johnson personificerer en udvikling, der kan iagttages overalt i Europa, hvor nye bevægelser og partier stormer frem og truer med at udmanøvrere de gamle partier. Det være sig i Frankrig, Østrig, Grækenland, Spanien, Tyskland, Sverige – og Danmark.

Frygten og nationalismen

Herhjemme har de seneste måneders politiske debat og det blå opgør om landbrugspakken bidraget med overbevisende eksempler på, hvad der fremmer såvel politikerlede som populisme – og dermed ønsket om et opgør med det politiske parnas. Dels har behandlingen af flygtningeproblemerne udviklet sig til en rodet og uskøn affære og afdækket politikernes magtesløshed over for en ny tids forudsigelige udfordringer, og dels har befolkningen haft svært ved at gennemskue proportionerne i opgøret om den stærkt omtalte landbrugspakke, hvor uenigheden om komplekse regnemetoder har udløst et persondrama, der er en politisk thriller værdig. Skulle nogen have svært ved at forstå, hvad der føder politikerleden og skaber arnestedet for nye politiske bevægelser, er her en god forklaring:

Umiddelbart kunne man konkludere, at de mange nye bevægelser beviser, at demokratiet fungerer og er levedygtigt og netop skaber basis for folkelige oprør. Så logisk denne antagelse måtte være, lige så problematiske er konsekvenserne. Populismen bygger nemlig på to fundamenter, som hver især og tilsammen kan kortslutte den globalisering og det internationale samarbejde, der er en forudsætning for, at vi det næste tiår håndterer nogle af menneskehedens største udfordringer.

Det første fundament handler om frygt. Populismen er en frygtens ideologi. Den bygger på angsten for fremtiden, for det usikre, for de fremmede – for alt, hvad der kan forstyrre vores hverdag og levevis. Det er enkelt og taknemmeligt at italesætte frygten, og der er rige muligheder for at stimulere den. Herhjemme har Dansk Folkeparti opnået stor succes med frygtens ideologi – først og fremmest ved at udpensle risiciene ved flygtningestrømmene: hvordan de vil ødelægge vores kultur og stjæle vores job etc. Hvis en befolkning i forvejen er usikker over for en uoverskuelig fremtid, er det nemt at sælge frygtens ideologi, og den stigende indvandring har været en oplagt salgsmulighed.

Det nemme og hurtige svar på frygten er at lukke sin dør – at isolere sig fra den omverden, der truer den trygge hverdag. Det kan oversættes til begrebet nationalisme, som er det andet fundament for populismen.

Det har desværre været såvel Danmarks som resten af Europas svar på den aktuelle flygtningekrise. EU befinder sig netop nu i en skæbnestund, der afgør, om hele den europæiske samarbejdskonstruktion overhovedet er levedygtig. Lige så stærkt alle taler om nødvendigheden af en europæisk løsning på migrantproblemerne, lige så hurtigt dyrkes de nationale særinteresser. Det seneste eksempel blev udfoldet i sidste uge, da Østrig og ni østeuropæiske EU-medlemmer indgik en særaftale om at standse strømmen af flygtninge med pigtrådshegn og grænsekontrol. Dermed tog Schengen-aftalen endnu et stort skridt mod sin endelige opløsning med den dertilhørende risiko for et økonomisk tab, der er opgjort til 3.500 milliarder kr. i form af tabt økonomisk vækst. Og det er blot en af regningerne for den voksende frygt og nationalisme.

At tæmme den perfekte storm

Danmark har været eksponent for en ”væren sig selv nok”-strategi og er blevet et foregangsland for at finde de mest provokerende metoder til at skræmme flygtende mennesker fra at passere vores grænser. Må jeg minde om Støjbergs annoncekampagner, truslerne om at tage smykker og værdigenstande fra flygtninge, forhindringerne for at familier kan leve sammen, og senest beslutningen om at ville adskille ægtepar, hvis den ene part er under 18 år – uanset omstændighederne.

Netop nationalisme og ”et Danmark for danskerne” har gjort Dansk Folkeparti til landets største og mest magtfulde populistiske bevægelse – og det parti, der sikrede Venstre regeringsmagten. Men det er også et parti, der har udfordret de danske værdier og ændret vores internationale brand. Det billede af Danmark, som en række internationale medier de seneste måneder har tegnet af Danmark, har bidraget til at punktere opfattelsen af vores land som et åbent og imødekommende samfund. Her har vi mistet vores dyd.

Hvis usikkerhed og frygt er den bedst tænkelige grobund for populismen, tegner der sig en lys fremtid for bevægelsen overalt i den vestlige verden. Men så må vi også forvente lige så dystre udsigter for at løse de kommende års store globale udfordringer – herunder at indfri de 17 mål for en bæredygtig verden, som 193 FN-lande lige har vedtaget. Kombinationen af accelererende klimaforandringer, voksende migrantstrømme og lav økonomisk vækst uden skabelse af nye job, er hovedingredienser i en perfekt storm, som det kræver helt ekstraordinære reformer og et stærkt internationalt politisk lederskab at komme helskindet igennem.

Skal man tage pejling af populismens fremmarch, risikerer vi de kommende år at opleve et stort tilbageslag for globaliseringen til fordel for en hastigt voksende nationalisme. Prisen er umulig at beregne, bortset fra at den bliver ubetalelig. Den største regning er dog det tab af værdier om åbne og frie samfund, som de vestlige demokratier har bygget på og scoret store resultater på siden Anden Verdenskrig. Til gengæld kan verdens mere autoritære styrer, såsom Rusland og Kina og deres allierede, fryde sig over den magtbase, de hermed får forærende uden at løsne ét skud. De eneste skud, der affyres, er dem, vi retter mod vores egne fødder.

Dette er ikke længere et urealistisk scenarie. Spørgsmålet er derfor, hvordan man bekæmper den epidemi, som populismen kan udvikle sig til. Umiddelbart er det svært at få øje på vaccinen. Et scenarie bygger på håbet om, at magtesløsheden og de politiske farcer når et niveau, hvor de afføder et generelt wake-up call, så de politiske systemer revitaliseres og et nyt politisk lederskab udvikles. Det er måske en naiv forhåbning, hvor resultaterne har lang leveringstid med dertilhørende store regninger i tabt vækst og udvikling undervejs.

Et andet handler om at neutralisere effekten af populismen. Det vil sige at erkende de nye politiske realiteter og sikre, at andre af samfundets institutioner end parlamentet og regeringen påtager sig et stærkere lederskab for udviklingen i samfundet. Her tænkes på erhvervslivet, civilsamfundet, filantropiske fonde og ikke mindst byerne, der i forvejen kan forudses at blive vigtige drivere af den økonomiske udvikling. De hverken kan eller skal erstatte eller udfordre demokratierne, men de har både styrke og ressourcer til at forfølge internationale dagsordener og hindre, at globaliseringen afspores af den frembrusende nationalisme. For virksomhedernes vedkommende indebærer det bl.a., at de skal erkende, at et større og bredere samfundsansvar er en afgørende betingelse for, at de på sigt kan konsolidere egne vækstmuligheder. Det vil være det endelige opgør med ”kvartalskapitalismen”.

Andre scenarier kan sikkert udvikles, men fælles for dem er deres afspejling af en ny uoverskuelig politisk virkelighed og et magtskifte, der uden afbalancerende indgreb kan få fatale konsekvenser for udviklingen det næste tiår. I det perspektiv kan det hjemlige magtspil i blå blok synes ubetydeligt og uinteressant. Alligevel udtrykker det essensen i det, der skaber politikerlede og fremmer populismen. Så her kan Danmark også ende som foregangsland.

Forrige artikel Integrationsløsning: Ind med civilsamfundet, ud med bureaukratiet Integrationsløsning: Ind med civilsamfundet, ud med bureaukratiet Næste artikel Verdens mest innovative virksomheder er udpeget Verdens mest innovative virksomheder er udpeget

Tidligere vismand: Arbejdsmarkedet bør ikke æde alle ekstra leveår

Tidligere vismand: Arbejdsmarkedet bør ikke æde alle ekstra leveår

POLITIK OG VELFÆRD Velfærdsforliget fra 2006 betyder, at stigende levealder modsvares af en lige så stor stigning i pensionsalderen. I Sverige og Finland kan borgerne regne med, at tilværelsen som pensionist udgør en stabil del af livet. Den model kan Danmark tage i betragtning, mener tidligere overvismænd.

Ny teknologi: Vandrensende proteiner kan blive det næste danske eksporteventyr

Ny teknologi: Vandrensende proteiner kan blive det næste danske eksporteventyr

GRØN OMSTILLING Rent vand ligger højt på listen over klodens største udfordringer; klimaforandringer, forurening og et voksende forbrug vil presse forsyningerne alvorligt i de kommende år. Danske Aquaporin har udviklet et filter til afsaltning og rensning af vand, der er ekstremt effektivt. Nu handler det om at få produktionen op i den helt store globale skala.

Seoul satser på sol og sløjfer atomkraft

Seoul satser på sol og sløjfer atomkraft

KOMMENTAR Bæredygtighed har fået en fremtrædende plads i Sydkoreas planer for fremtiden. ’Green New Deal’-strategien, der blev vedtaget i juli, skal gøre landet til den første CO2-neutrale nation i 2050 – og midlerne til at nå det er store investeringer indenfor bæredygtig energi, innovation og teknologi.

Hvad betyder det at være en modig leder?

Hvad betyder det at være en modig leder?

LEDELSE Mod er ikke en dyd i sig selv. Det er noget, vi kun kan vurdere værdien af, når det sættes i kontekst af en konkret udfordring. Blandt ledere antager modet typisk to forskellige former: mod til at udvise sårbarhed og mod til at tage autoriteten på sig, skriver erhvervspsykolog Lotte Lüscher.

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

LEDELSE I integrations- og udlændingedebatten får mennesker hurtigt prædikater som ’varmt hjerte’ eller ’følelseskold’. For ministre gælder oftest det sidste, således også for Rikke Hvilshøj, der blev kendt som isdronningen. Selv mener hun, at hun havde masser af empati med sig i jobbet, men balancen mellem empati og regler er vanskelig at formidle og ender hurtigt som to tungers tale.

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.