Alarmerende mistillid til sundhedsvæsenet

Over halvdelen af danskerne er usikre på, om de får den rette behandling. Lige så mange føler, at de skal insistere på at få den rette behandling. Det er nogle af hovedkonklusionerne i den hidtil mest omfattende undersøgelse af danskernes forhold til sundhedsvæsenet.

”Vi skal have sundhed i verdensklasse.” - Lars Løkke Rasmussen, 26. maj 2016.

Trods årlige ekstrabevillinger i milliardklassen er danskernes tillid til sundhedsvæsenet alarmerende lav.

Under halvdelen af danskerne føler sig sikre på at få tilbudt den rigtige behandling, hvis de bliver syge. Et flertal mener, at de kun får den rigtige behandling, hvis de insisterer på det. Og hver tredje frygter at få den forkerte medicin.

Samlet set giver danskerne sundhedsvæsenet 6,7 point ud af 10 mulige, når de skal tage stilling til, om ”vi har et godt og velfungerende sundhedsvæsen i Danmark”.

Flest usikre på, om de får den rigtige behandling

Figur 1 | Forstør   Luk

Et mindretal på 42 pct. mener i høj grad eller i meget høj grad, de får tilbudt den rigtige behandling.

Kilde: “Sundhedsvæsenet ifølge danskerne”, Tryg-Fonden og Mandag Morgen, 2016.

Resultaterne stammer fra den hidtil bre­deste og mest dybdegående undersøgelse af danskernes forhold til det samlede sundhedsvæsen. Undersøgelsen er gennemført af TrygFonden og Mandag Morgen og omfatter et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. I alt 6.025 har svaret.

LÆS OGSÅ: Rapport: "Sundhedsvæsenet – ifølge danskerne"

Danskernes dom er ifølge flere eksperter et udtryk for en ”manglende tillid” mellem borgere og sundhedsvæsen, og at borgerne er klar over, at ”de selv skal være årvågne og holde øje med, at der ikke sker fejl i behandlingen”.

Undersøgelsen viser, at sundhedsvæsenet er langt fra at være i ”verdensklasse”, sådan som politikere lige fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og sundhedsminister Sophie Løhde (V) til formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), ellers stiller danskerne i udsigt.

Sundheds- og ældre minister Sophie Løhde betegner den nye undersøgelse’s resultater som "bekymrende".

"Tallene viser, at vi har en stor opgave foran os. Det er helt afgørende, at danskerne kan have tillid til, at de får den rette behandling i rette tid, og at der er fri og lige adgang til sundhedsydelserne. Derfor er det selvfølgelig bekymrende, at jeres undersøgelse viser, at danskernes tillid til sundhedsvæsenet ikke er så høj, som vi gerne vil have, den skal være," siger Sophie Løhde i et skriftligt svar til Mandag Morgen.

LÆS OGSÅ: Lang vej til verdensklasse

Udbredt frygt for ikke at få nødvendig medicin

Figur 2 | Forstør   Luk

Mere end hver tredje frygter, at de ikke får den nødvendige medicin.

Kilde: “Sundhedsvæsenet ifølge danskerne”, Tryg-Fonden og Mandag Morgen, 2016.

Et klart signal

”Overgangen til hjælpen efter sygdommen, i kommunen, eksisterer ikke.” Mand, 60 år.

Undersøgelsen sender også et klart signal om, at patienterne gerne vil involveres langt mere aktivt og sammen med lægen træffe beslutning om deres egen behandling.

Sundhedsvæsenet skal også blive langt bedre til at samarbejde på tværs. Kun en tredjedel stoler så meget på sammenhængen mellem sundhedsvæsenets forskellige dele, at de føler sig sikre på at blive sendt det rigtige sted hen første gang.

LÆS OGSÅ: Danskerne tror på alternativ behandling

Desuden skal sundhedsvæsenet blive langt bedre til at måle resultatet af de enkelte behandlinger for at finde ud af, om de rent faktisk virker for patienten, og om det lykkes at nå planlagte mål, såsom hvornår folk kan vende tilbage til job, løbe en tur uden smerter eller selv klare en hverdag uden ufrivillig vandladning.

”Jeg havde gerne set, at tallene så anderledes ud,” siger Bent Hansen og fortsætter: ”Det sender et klart signal om, at vi skal have mennesket med, frem for bare at måle, hvor mange hofter eller knæ vi nu får opereret. Patienterne har nogle forventninger til at blive inddraget mere, blive lyttet til og være en del af behandlingsforløbet. Det er vi ikke gode nok til i dag,” siger Bent Hansen.

Patienter må insistere for at få den rette behandling

Figur 3 | Forstør   Luk

Et flertal er overvejende eller helt enige i, at man skal insistere på at få den rette behandling.

Kilde: “Sundhedsvæsenet ifølge danskerne”, Tryg-Fonden og Mandag Morgen, 2016.

Ikke godt nok

”Hvis jeg får en god behandling, så skyldes det én bestemt læge.” Kvinde, 47 år.

Når danskerne bliver spurgt, om de tror, de altid vil få tilbudt den rigtige behandling, så svarer kun 42 pct. ja, i høj eller i meget høj grad. Resten, det vil sige et flertal, er mindre sikre. En tredjedel frygter, at de får noget medicin, de ikke har brug for, mens en fjerdedel omvendt er bange for ikke at få den medicin, de har brug for. Se figur 1 og 2.

”Jeg tror ikke, at folk møder op med en dyb angst for fejlbehandling, men mange oplever, at de selv er nødt til at følge med og holde øje med, om der sker fejl, og om de får den behandling og den medicin, de har brug for,” siger professor i statskundskab ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen, der indgår i det faglige panel bag undersøgelsen.

LÆS OGSÅ: Vi vil hjælpe os selv og hinanden gennem sygdom

Danskernes manglende tillid viser sig dog i særlig grad ved, at et flertal på 53 pct. er overvejende eller helt enige i, at man bliver nødt til at insistere, hvis man vil have de rette behandlinger eller undersøgelser. Se figur 3.

Som professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard, der er afdelingschef for Dokumentation og Kvalitet i Kræftens Bekæmpelse, udtrykker det:

”Det er simpelthen ikke godt nok, når mere end halvdelen mener, de skal insistere for at få den rette behandling. Det vidner om, at befolkningen ikke har tillid til sundhedsvæsenet. Der vil selvfølgelig altid være en gruppe, der føler, de skal insistere ekstra meget. Men den må ikke udgøre mere end højst 25 pct.,” siger han.

Udbredte problemer med koordination

Figur 4 | Forstør   Luk

Flere og flere patienter bliver afhængige af behandling af flere forskellige specialister. I dag oplever 45 pct. problemer med koordination og sammenhæng.

Kilde: “Sundhedsvæsenet ifølge danskerne”, Tryg-Fonden og Mandag Morgen, 2016.

Lav tiltro til samarbejde

”Der er super service, når man er inde i et forløb, men så snart man er på en anden afdeling, så bliver man over­ladt til sig selv.” Kvinde, 55 år.

Befolkningens usikkerhed på, om de får den rette behandling – en af sundhedsvæsenets absolutte kerneopgaver – går igen på andre helt afgørende områder i sundhedsvæsenet.

LÆS OGSÅ: Supersygehuse med vokseværk

Næsten halvdelen – 45 pct. – oplever mangler i koordinationen, hvis behandlingen involverer flere aktører. Det er særlig påfaldende, fordi den stigende specialisering netop indebærer, at typiske behandlingsforløb trækker på en række specialister. Se figur 4.

Sundhedsminister Sophie Løhde efterlyser bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet.

"Vi oplever desværre, at for mange patienter falder ned mellem to stole i vores sundhedsvæsen, og det er ikke godt nok. Især ikke når det drejer sig om de skrøbelige og svage ældre medicinske patienter. Sammenhængen skal være bedre, og vi skal fokusere på patientens behov og ønsker – ikke på om det er den ene eller den anden sektor, som fru Jensen skal behandles af. Sundhedsvæsenet har et fælles ansvar. Den manglende sammenhæng er en af de største og sværeste udfordringer, som vi skal have løst," siger hun.

Hvis de nye sygehusbyggerier til 47 milliarder kr. skal blive en succes, handler det ikke bare om de ting, der foregår inde bag sygehusenes egne mure. Det handler i mindst lige så høj grad om samspillet med de andre aktører i sundhedsvæsenet, såsom de praktiserende læger og den kommunale pleje.

Jo flere sygehuse i en behandling – des mindre samarbejde

Figur 5 | Forstør   Luk

Kun 23 pct. tror på, at behandlingen vil fungere tilfredsstillende, hvis flere sygehuse skal involveres. Kun når behandlingen sker på en enkelt sygehusafdeling, tror et flertal, at samarbejdet vil fungere.

Kilde: “Sundhedsvæsenet ifølge danskerne”, Tryg-Fonden og Mandag Morgen, 2016.

Når supersygehusene for alvor kommer i drift inden for de kommende fire til seks år, vil de regionale sygehuse ofte sende patienter med komplekse eller krævende problemer til viderebehandling på et af de nye universitetshospitaler. I den slags behandlingsforløb vil patienten først møde en praktiserende læge, derefter læger på et regionalt hospital, så lægerne på universitetshospitalet og derefter igen en praktiserende læge eller evt. den kommunale hjemmepleje. Se figur 5.

LÆS OGSÅ: Her er prisen for 41 landes sundhedsvæsner

Allerede i dag oplever flere patientgrupper behandlinger i længere forløb. Et eksempel er den store gruppe af kræftpatienter, der oftest skal behandles på mindst tre forskellige afdelinger. De skal opereres, de skal have stråler, og så skal de have kemoterapi. Den sidste del af behandlingen vil for nogle patienters vedkommende ske i samarbejde med en praktiserende læge og med støtte fra den kommunale sygepleje.

Dermed bliver koordination mellem aktører eller specialister en helt afgørende del af den type behandlinger, der allerede nu er praksis – og som vil kendetegne stadig flere behandlinger fremover.

Det er særligt påfaldende, at læger og sygeplejersker – det vil sige den gruppe borgere med det bedste kendskab til sundhedsvæsenet – også er den gruppe, der tvivler mest på, at samarbejdet vil fungere tilfredsstillende. Læs også ”Læger og sygeplejersker er mest skeptiske”.

”Mange oplever ikke, at de får et tilfredsstillende forløb, når flere aktører er involveret. Fra vores forskning ved vi, at jo flere aktører, der er involveret i et behandlingsforløb, des flere fejl sker der,” siger Jes Søgaard.

Danskerne fælder da også en meget hård dom i undersøgelsen, når de bliver spurgt om, hvor tilfredsstillende deres erfaringer er med samarbejdet mellem de forskellige dele af sundhedsvæsenet. Så opnår sundhedsvæsenet blot en middelkarakter på 5,4 ud af 10. Og over en fjerdedel af danskerne giver samarbejdet bundkarakterer mellem 0 og 3. Se figur 6.

LÆS OGSÅ: Privathospitaler scorer offentlige opgaver som aldrig før

Samarbejdet i sundhedsvæsenet

Figur 6 | Forstør   Luk

Når patienterne giver karakterer til samarbejdet i sundhedsvæsenet, bliver resultatet på det jævne.

Kilde: “Sundhedsvæsenet ifølge danskerne”, Tryg-Fonden og Mandag Morgen, 2016.

Service uden feedback fra brugerne

”Det er lige så meget kommunikation, som det er information, der mangler. Lægen skal finde ud af, hvad patienten har brug for at vide.” Mand, 42 år.

I dag ved sundhedsvæsenets aktører ikke, om behandlingen virker eller bare afhjælper de problemer, patienterne oprindelig søgte hjælp til.

Undersøgelsen viser således, at kun hver tredje patient giver en tilbagemelding efter behandlingen. Typisk i form af et standardiseret spørgeskema.

Det store flertal på to tredjedele af patienterne giver ikke nogen tilbagemelding, og langt de fleste af dem – hele 79 pct. – svarer, at de ganske enkelt ikke er blevet spurgt, hverken personligt eller i form af et spørgeskema. Se figur 7.

Dermed adskiller sundhedsvæsenet sig fra en lang række andre serviceleverandører, som altid beder kunden om en tilbagemelding. Det gælder alt lige fra køb af en kuffert på nettet til besøg på en restaurant. Men den udvikling er kun nået til dele af sundhedsvæsenet.

Sundhedsvæsenet beder ikke patienterne om feedback på behandling

Figur 7 | Forstør   Luk

Hver tredje patient har givet feedback på deres behandling. Langt hovedparten (79 pct.) af dem, der ikke har givet feedback, er ikke blevet spurgt.

Note: Flest patienter giver feedback via et standardiseret spørgeskema. Procenterne summerer ikke til 100, da svarpersonerne har kunnet sætte mere end ét kryds. Kun top-3 er medtaget. Kilde: “Sundhedsvæsenet ifølge danskerne”, Tryg-Fonden og Mandag Morgen, 2016.

”Sundhedsvæsenet er ikke ret gode til at spørge borgerne om deres oplevelser af behandlingen. Det kan vi blive meget bedre til,” siger Kirsten Lomborg, professor ved Institut for Klinisk Medicin og Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Hun forsker lige nu i, hvordan man bedst støtter patienters aktive involvering i beslutninger og behandling.

LÆS OGSÅ: Ledelse i tomrummet mellem sygehus og kommune

Bent Hansen erkender, at der er brug for at få bedre feedback fra patienterne. Han henviser til, at regeringen og Danske Regioner har aftalt, at alle regioner fra i år skal gå i gang med at anvende de såkaldte patientrapporterede oplysninger for epilepsi, kemoterapi og prostatakræft. På den måde får de enkelte afdelinger på sygehusene mulighed for i løbet af få dage at få svar fra patienterne på, hvad der er godt og dårligt ved behandlingen.

"Vi skal klart være mere vedholdende for at få svar tilbage. Nu er vi startet med disse patienter. Det skal selvfølgelig bredes ud til alle, ellers giver det ikke rigtig mening. Det giver den relevante viden for en afdeling og kan måske være et wake-up call for en afdeling, hvis der er noget, den skal gøre noget ved," siger Bent Hansen.

Også sundheds- og ældreminister Sophie Løhde efterlyser mere feedback fra patienterne.

"En vigtig del af bestræbelserne på at forbedre sundhedsvæsenet er selvfølgelig at høre, hvad kunderne i butikken – patienterne og deres pårørende – mener om den behandling og pleje, de har fået. Her mener jeg, at det er vigtigt at høre så mange stemmer som overhovedet muligt, for det bliver både politikere og sundhedspersonale kun klogere af."

LÆS OGSÅ: Flertal af læger ved ikke, hvordan patienterne oplever behandlingen

I dag spørger sundhedsvæsenet typisk til patienternes tilfredshed og måler således på en række parametre, hvordan patienterne har oplevet deres behandling. Men kun enkelte afdelinger på nogle sygehuse spørger derudover også, om behandlingen har afhjulpet patientens problem, så smerter f.eks. er forsvundet eller reduceret eller patienten har genvundet sin førlighed.

Erfaringen er her, at lægerne kan bruge tilbagemeldinger fra patienter til løbende at foretage forbedringer af deres behandlingstilbud.

”Jeg er helt sikker på, at vi kan bruge borgernes erfaringer konstruktivt, så deres tilbagemeldinger kan være med til at forbedre behandlingen,” siger Kirsten Lomborg.

Det vil bringe sundhedsvæsenets praksis op på niveau med andre leverandører af service.

Forrige artikel Lang vej til verdensklasse Lang vej til verdensklasse Næste artikel Virksomheder skal passe langt mere på mindre banker Virksomheder skal passe langt mere på mindre banker