Alarmerende mistillid til sundhedsvæsenet

Over halvdelen af danskerne er usikre på, om de får den rette behandling. Lige så mange føler, at de skal insistere på at få den rette behandling. Det er nogle af hovedkonklusionerne i den hidtil mest omfattende undersøgelse af danskernes forhold til sundhedsvæsenet.

”Vi skal have sundhed i verdensklasse.” - Lars Løkke Rasmussen, 26. maj 2016.

Trods årlige ekstrabevillinger i milliardklassen er danskernes tillid til sundhedsvæsenet alarmerende lav.

Under halvdelen af danskerne føler sig sikre på at få tilbudt den rigtige behandling, hvis de bliver syge. Et flertal mener, at de kun får den rigtige behandling, hvis de insisterer på det. Og hver tredje frygter at få den forkerte medicin.

Samlet set giver danskerne sundhedsvæsenet 6,7 point ud af 10 mulige, når de skal tage stilling til, om ”vi har et godt og velfungerende sundhedsvæsen i Danmark”.

Flest usikre på, om de får den rigtige behandling

Figur 1 | Forstør   Luk

Et mindretal på 42 pct. mener i høj grad eller i meget høj grad, de får tilbudt den rigtige behandling.

Kilde: “Sundhedsvæsenet ifølge danskerne”, Tryg-Fonden og Mandag Morgen, 2016.

Resultaterne stammer fra den hidtil bre­deste og mest dybdegående undersøgelse af danskernes forhold til det samlede sundhedsvæsen. Undersøgelsen er gennemført af TrygFonden og Mandag Morgen og omfatter et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. I alt 6.025 har svaret.

LÆS OGSÅ: Rapport: "Sundhedsvæsenet – ifølge danskerne"

Danskernes dom er ifølge flere eksperter et udtryk for en ”manglende tillid” mellem borgere og sundhedsvæsen, og at borgerne er klar over, at ”de selv skal være årvågne og holde øje med, at der ikke sker fejl i behandlingen”.

Undersøgelsen viser, at sundhedsvæsenet er langt fra at være i ”verdensklasse”, sådan som politikere lige fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og sundhedsminister Sophie Løhde (V) til formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), ellers stiller danskerne i udsigt.

Sundheds- og ældre minister Sophie Løhde betegner den nye undersøgelse’s resultater som "bekymrende".

"Tallene viser, at vi har en stor opgave foran os. Det er helt afgørende, at danskerne kan have tillid til, at de får den rette behandling i rette tid, og at der er fri og lige adgang til sundhedsydelserne. Derfor er det selvfølgelig bekymrende, at jeres undersøgelse viser, at danskernes tillid til sundhedsvæsenet ikke er så høj, som vi gerne vil have, den skal være," siger Sophie Løhde i et skriftligt svar til Mandag Morgen.

LÆS OGSÅ: Lang vej til verdensklasse

Udbredt frygt for ikke at få nødvendig medicin

Figur 2 | Forstør   Luk

Mere end hver tredje frygter, at de ikke får den nødvendige medicin.

Kilde: “Sundhedsvæsenet ifølge danskerne”, Tryg-Fonden og Mandag Morgen, 2016.

Et klart signal

”Overgangen til hjælpen efter sygdommen, i kommunen, eksisterer ikke.” Mand, 60 år.

Undersøgelsen sender også et klart signal om, at patienterne gerne vil involveres langt mere aktivt og sammen med lægen træffe beslutning om deres egen behandling.

Sundhedsvæsenet skal også blive langt bedre til at samarbejde på tværs. Kun en tredjedel stoler så meget på sammenhængen mellem sundhedsvæsenets forskellige dele, at de føler sig sikre på at blive sendt det rigtige sted hen første gang.

LÆS OGSÅ: Danskerne tror på alternativ behandling

Desuden skal sundhedsvæsenet blive langt bedre til at måle resultatet af de enkelte behandlinger for at finde ud af, om de rent faktisk virker for patienten, og om det lykkes at nå planlagte mål, såsom hvornår folk kan vende tilbage til job, løbe en tur uden smerter eller selv klare en hverdag uden ufrivillig vandladning.

”Jeg havde gerne set, at tallene så anderledes ud,” siger Bent Hansen og fortsætter: ”Det sender et klart signal om, at vi skal have mennesket med, frem for bare at måle, hvor mange hofter eller knæ vi nu får opereret. Patienterne har nogle forventninger til at blive inddraget mere, blive lyttet til og være en del af behandlingsforløbet. Det er vi ikke gode nok til i dag,” siger Bent Hansen.

Patienter må insistere for at få den rette behandling

Figur 3 | Forstør   Luk

Et flertal er overvejende eller helt enige i, at man skal insistere på at få den rette behandling.

Kilde: “Sundhedsvæsenet ifølge danskerne”, Tryg-Fonden og Mandag Morgen, 2016.

Ikke godt nok

”Hvis jeg får en god behandling, så skyldes det én bestemt læge.” Kvinde, 47 år.

Når danskerne bliver spurgt, om de tror, de altid vil få tilbudt den rigtige behandling, så svarer kun 42 pct. ja, i høj eller i meget høj grad. Resten, det vil sige et flertal, er mindre sikre. En tredjedel frygter, at de får noget medicin, de ikke har brug for, mens en fjerdedel omvendt er bange for ikke at få den medicin, de har brug for. Se figur 1 og 2.

”Jeg tror ikke, at folk møder op med en dyb angst for fejlbehandling, men mange oplever, at de selv er nødt til at følge med og holde øje med, om der sker fejl, og om de får den behandling og den medicin, de har brug for,” siger professor i statskundskab ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen, der indgår i det faglige panel bag undersøgelsen.

LÆS OGSÅ: Vi vil hjælpe os selv og hinanden gennem sygdom

Danskernes manglende tillid viser sig dog i særlig grad ved, at et flertal på 53 pct. er overvejende eller helt enige i, at man bliver nødt til at insistere, hvis man vil have de rette behandlinger eller undersøgelser. Se figur 3.

Som professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard, der er afdelingschef for Dokumentation og Kvalitet i Kræftens Bekæmpelse, udtrykker det:

”Det er simpelthen ikke godt nok, når mere end halvdelen mener, de skal insistere for at få den rette behandling. Det vidner om, at befolkningen ikke har tillid til sundhedsvæsenet. Der vil selvfølgelig altid være en gruppe, der føler, de skal insistere ekstra meget. Men den må ikke udgøre mere end højst 25 pct.,” siger han.

Udbredte problemer med koordination

Figur 4 | Forstør   Luk

Flere og flere patienter bliver afhængige af behandling af flere forskellige specialister. I dag oplever 45 pct. problemer med koordination og sammenhæng.

Kilde: “Sundhedsvæsenet ifølge danskerne”, Tryg-Fonden og Mandag Morgen, 2016.

Lav tiltro til samarbejde

”Der er super service, når man er inde i et forløb, men så snart man er på en anden afdeling, så bliver man over­ladt til sig selv.” Kvinde, 55 år.

Befolkningens usikkerhed på, om de får den rette behandling – en af sundhedsvæsenets absolutte kerneopgaver – går igen på andre helt afgørende områder i sundhedsvæsenet.

LÆS OGSÅ: Supersygehuse med vokseværk

Næsten halvdelen – 45 pct. – oplever mangler i koordinationen, hvis behandlingen involverer flere aktører. Det er særlig påfaldende, fordi den stigende specialisering netop indebærer, at typiske behandlingsforløb trækker på en række specialister. Se figur 4.

Sundhedsminister Sophie Løhde efterlyser bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet.

"Vi oplever desværre, at for mange patienter falder ned mellem to stole i vores sundhedsvæsen, og det er ikke godt nok. Især ikke når det drejer sig om de skrøbelige og svage ældre medicinske patienter. Sammenhængen skal være bedre, og vi skal fokusere på patientens behov og ønsker – ikke på om det er den ene eller den anden sektor, som fru Jensen skal behandles af. Sundhedsvæsenet har et fælles ansvar. Den manglende sammenhæng er en af de største og sværeste udfordringer, som vi skal have løst," siger hun.

Hvis de nye sygehusbyggerier til 47 milliarder kr. skal blive en succes, handler det ikke bare om de ting, der foregår inde bag sygehusenes egne mure. Det handler i mindst lige så høj grad om samspillet med de andre aktører i sundhedsvæsenet, såsom de praktiserende læger og den kommunale pleje.

Jo flere sygehuse i en behandling – des mindre samarbejde

Figur 5 | Forstør   Luk

Kun 23 pct. tror på, at behandlingen vil fungere tilfredsstillende, hvis flere sygehuse skal involveres. Kun når behandlingen sker på en enkelt sygehusafdeling, tror et flertal, at samarbejdet vil fungere.

Kilde: “Sundhedsvæsenet ifølge danskerne”, Tryg-Fonden og Mandag Morgen, 2016.

Når supersygehusene for alvor kommer i drift inden for de kommende fire til seks år, vil de regionale sygehuse ofte sende patienter med komplekse eller krævende problemer til viderebehandling på et af de nye universitetshospitaler. I den slags behandlingsforløb vil patienten først møde en praktiserende læge, derefter læger på et regionalt hospital, så lægerne på universitetshospitalet og derefter igen en praktiserende læge eller evt. den kommunale hjemmepleje. Se figur 5.

LÆS OGSÅ: Her er prisen for 41 landes sundhedsvæsner

Allerede i dag oplever flere patientgrupper behandlinger i længere forløb. Et eksempel er den store gruppe af kræftpatienter, der oftest skal behandles på mindst tre forskellige afdelinger. De skal opereres, de skal have stråler, og så skal de have kemoterapi. Den sidste del af behandlingen vil for nogle patienters vedkommende ske i samarbejde med en praktiserende læge og med støtte fra den kommunale sygepleje.

Dermed bliver koordination mellem aktører eller specialister en helt afgørende del af den type behandlinger, der allerede nu er praksis – og som vil kendetegne stadig flere behandlinger fremover.

Det er særligt påfaldende, at læger og sygeplejersker – det vil sige den gruppe borgere med det bedste kendskab til sundhedsvæsenet – også er den gruppe, der tvivler mest på, at samarbejdet vil fungere tilfredsstillende. Læs også ”Læger og sygeplejersker er mest skeptiske”.

”Mange oplever ikke, at de får et tilfredsstillende forløb, når flere aktører er involveret. Fra vores forskning ved vi, at jo flere aktører, der er involveret i et behandlingsforløb, des flere fejl sker der,” siger Jes Søgaard.

Danskerne fælder da også en meget hård dom i undersøgelsen, når de bliver spurgt om, hvor tilfredsstillende deres erfaringer er med samarbejdet mellem de forskellige dele af sundhedsvæsenet. Så opnår sundhedsvæsenet blot en middelkarakter på 5,4 ud af 10. Og over en fjerdedel af danskerne giver samarbejdet bundkarakterer mellem 0 og 3. Se figur 6.

LÆS OGSÅ: Privathospitaler scorer offentlige opgaver som aldrig før

Samarbejdet i sundhedsvæsenet

Figur 6 | Forstør   Luk

Når patienterne giver karakterer til samarbejdet i sundhedsvæsenet, bliver resultatet på det jævne.

Kilde: “Sundhedsvæsenet ifølge danskerne”, Tryg-Fonden og Mandag Morgen, 2016.

Service uden feedback fra brugerne

”Det er lige så meget kommunikation, som det er information, der mangler. Lægen skal finde ud af, hvad patienten har brug for at vide.” Mand, 42 år.

I dag ved sundhedsvæsenets aktører ikke, om behandlingen virker eller bare afhjælper de problemer, patienterne oprindelig søgte hjælp til.

Undersøgelsen viser således, at kun hver tredje patient giver en tilbagemelding efter behandlingen. Typisk i form af et standardiseret spørgeskema.

Det store flertal på to tredjedele af patienterne giver ikke nogen tilbagemelding, og langt de fleste af dem – hele 79 pct. – svarer, at de ganske enkelt ikke er blevet spurgt, hverken personligt eller i form af et spørgeskema. Se figur 7.

Dermed adskiller sundhedsvæsenet sig fra en lang række andre serviceleverandører, som altid beder kunden om en tilbagemelding. Det gælder alt lige fra køb af en kuffert på nettet til besøg på en restaurant. Men den udvikling er kun nået til dele af sundhedsvæsenet.

Sundhedsvæsenet beder ikke patienterne om feedback på behandling

Figur 7 | Forstør   Luk

Hver tredje patient har givet feedback på deres behandling. Langt hovedparten (79 pct.) af dem, der ikke har givet feedback, er ikke blevet spurgt.

Note: Flest patienter giver feedback via et standardiseret spørgeskema. Procenterne summerer ikke til 100, da svarpersonerne har kunnet sætte mere end ét kryds. Kun top-3 er medtaget. Kilde: “Sundhedsvæsenet ifølge danskerne”, Tryg-Fonden og Mandag Morgen, 2016.

”Sundhedsvæsenet er ikke ret gode til at spørge borgerne om deres oplevelser af behandlingen. Det kan vi blive meget bedre til,” siger Kirsten Lomborg, professor ved Institut for Klinisk Medicin og Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Hun forsker lige nu i, hvordan man bedst støtter patienters aktive involvering i beslutninger og behandling.

LÆS OGSÅ: Ledelse i tomrummet mellem sygehus og kommune

Bent Hansen erkender, at der er brug for at få bedre feedback fra patienterne. Han henviser til, at regeringen og Danske Regioner har aftalt, at alle regioner fra i år skal gå i gang med at anvende de såkaldte patientrapporterede oplysninger for epilepsi, kemoterapi og prostatakræft. På den måde får de enkelte afdelinger på sygehusene mulighed for i løbet af få dage at få svar fra patienterne på, hvad der er godt og dårligt ved behandlingen.

"Vi skal klart være mere vedholdende for at få svar tilbage. Nu er vi startet med disse patienter. Det skal selvfølgelig bredes ud til alle, ellers giver det ikke rigtig mening. Det giver den relevante viden for en afdeling og kan måske være et wake-up call for en afdeling, hvis der er noget, den skal gøre noget ved," siger Bent Hansen.

Også sundheds- og ældreminister Sophie Løhde efterlyser mere feedback fra patienterne.

"En vigtig del af bestræbelserne på at forbedre sundhedsvæsenet er selvfølgelig at høre, hvad kunderne i butikken – patienterne og deres pårørende – mener om den behandling og pleje, de har fået. Her mener jeg, at det er vigtigt at høre så mange stemmer som overhovedet muligt, for det bliver både politikere og sundhedspersonale kun klogere af."

LÆS OGSÅ: Flertal af læger ved ikke, hvordan patienterne oplever behandlingen

I dag spørger sundhedsvæsenet typisk til patienternes tilfredshed og måler således på en række parametre, hvordan patienterne har oplevet deres behandling. Men kun enkelte afdelinger på nogle sygehuse spørger derudover også, om behandlingen har afhjulpet patientens problem, så smerter f.eks. er forsvundet eller reduceret eller patienten har genvundet sin førlighed.

Erfaringen er her, at lægerne kan bruge tilbagemeldinger fra patienter til løbende at foretage forbedringer af deres behandlingstilbud.

”Jeg er helt sikker på, at vi kan bruge borgernes erfaringer konstruktivt, så deres tilbagemeldinger kan være med til at forbedre behandlingen,” siger Kirsten Lomborg.

Det vil bringe sundhedsvæsenets praksis op på niveau med andre leverandører af service.

,

Forrige artikel Lang vej til verdensklasse Lang vej til verdensklasse Næste artikel Virksomheder skal passe langt mere på mindre banker Virksomheder skal passe langt mere på mindre banker

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.