Alarmerende mistillid til sundhedsvæsenet

Over halvdelen af danskerne er usikre på, om de får den rette behandling. Lige så mange føler, at de skal insistere på at få den rette behandling. Det er nogle af hovedkonklusionerne i den hidtil mest omfattende undersøgelse af danskernes forhold til sundhedsvæsenet.

”Vi skal have sundhed i verdensklasse.” - Lars Løkke Rasmussen, 26. maj 2016.

Trods årlige ekstrabevillinger i milliardklassen er danskernes tillid til sundhedsvæsenet alarmerende lav.

Under halvdelen af danskerne føler sig sikre på at få tilbudt den rigtige behandling, hvis de bliver syge. Et flertal mener, at de kun får den rigtige behandling, hvis de insisterer på det. Og hver tredje frygter at få den forkerte medicin.

Samlet set giver danskerne sundhedsvæsenet 6,7 point ud af 10 mulige, når de skal tage stilling til, om ”vi har et godt og velfungerende sundhedsvæsen i Danmark”.

Flest usikre på, om de får den rigtige behandling

Figur 1 | Forstør   Luk

Et mindretal på 42 pct. mener i høj grad eller i meget høj grad, de får tilbudt den rigtige behandling.

Kilde: “Sundhedsvæsenet ifølge danskerne”, Tryg-Fonden og Mandag Morgen, 2016.

Resultaterne stammer fra den hidtil bre­deste og mest dybdegående undersøgelse af danskernes forhold til det samlede sundhedsvæsen. Undersøgelsen er gennemført af TrygFonden og Mandag Morgen og omfatter et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. I alt 6.025 har svaret.

LÆS OGSÅ: Rapport: "Sundhedsvæsenet – ifølge danskerne"

Danskernes dom er ifølge flere eksperter et udtryk for en ”manglende tillid” mellem borgere og sundhedsvæsen, og at borgerne er klar over, at ”de selv skal være årvågne og holde øje med, at der ikke sker fejl i behandlingen”.

Undersøgelsen viser, at sundhedsvæsenet er langt fra at være i ”verdensklasse”, sådan som politikere lige fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og sundhedsminister Sophie Løhde (V) til formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), ellers stiller danskerne i udsigt.

Sundheds- og ældre minister Sophie Løhde betegner den nye undersøgelse’s resultater som "bekymrende".

"Tallene viser, at vi har en stor opgave foran os. Det er helt afgørende, at danskerne kan have tillid til, at de får den rette behandling i rette tid, og at der er fri og lige adgang til sundhedsydelserne. Derfor er det selvfølgelig bekymrende, at jeres undersøgelse viser, at danskernes tillid til sundhedsvæsenet ikke er så høj, som vi gerne vil have, den skal være," siger Sophie Løhde i et skriftligt svar til Mandag Morgen.

LÆS OGSÅ: Lang vej til verdensklasse

Udbredt frygt for ikke at få nødvendig medicin

Figur 2 | Forstør   Luk

Mere end hver tredje frygter, at de ikke får den nødvendige medicin.

Kilde: “Sundhedsvæsenet ifølge danskerne”, Tryg-Fonden og Mandag Morgen, 2016.

Et klart signal

”Overgangen til hjælpen efter sygdommen, i kommunen, eksisterer ikke.” Mand, 60 år.

Undersøgelsen sender også et klart signal om, at patienterne gerne vil involveres langt mere aktivt og sammen med lægen træffe beslutning om deres egen behandling.

Sundhedsvæsenet skal også blive langt bedre til at samarbejde på tværs. Kun en tredjedel stoler så meget på sammenhængen mellem sundhedsvæsenets forskellige dele, at de føler sig sikre på at blive sendt det rigtige sted hen første gang.

LÆS OGSÅ: Danskerne tror på alternativ behandling

Desuden skal sundhedsvæsenet blive langt bedre til at måle resultatet af de enkelte behandlinger for at finde ud af, om de rent faktisk virker for patienten, og om det lykkes at nå planlagte mål, såsom hvornår folk kan vende tilbage til job, løbe en tur uden smerter eller selv klare en hverdag uden ufrivillig vandladning.

”Jeg havde gerne set, at tallene så anderledes ud,” siger Bent Hansen og fortsætter: ”Det sender et klart signal om, at vi skal have mennesket med, frem for bare at måle, hvor mange hofter eller knæ vi nu får opereret. Patienterne har nogle forventninger til at blive inddraget mere, blive lyttet til og være en del af behandlingsforløbet. Det er vi ikke gode nok til i dag,” siger Bent Hansen.

Patienter må insistere for at få den rette behandling

Figur 3 | Forstør   Luk

Et flertal er overvejende eller helt enige i, at man skal insistere på at få den rette behandling.

Kilde: “Sundhedsvæsenet ifølge danskerne”, Tryg-Fonden og Mandag Morgen, 2016.

Ikke godt nok

”Hvis jeg får en god behandling, så skyldes det én bestemt læge.” Kvinde, 47 år.

Når danskerne bliver spurgt, om de tror, de altid vil få tilbudt den rigtige behandling, så svarer kun 42 pct. ja, i høj eller i meget høj grad. Resten, det vil sige et flertal, er mindre sikre. En tredjedel frygter, at de får noget medicin, de ikke har brug for, mens en fjerdedel omvendt er bange for ikke at få den medicin, de har brug for. Se figur 1 og 2.

”Jeg tror ikke, at folk møder op med en dyb angst for fejlbehandling, men mange oplever, at de selv er nødt til at følge med og holde øje med, om der sker fejl, og om de får den behandling og den medicin, de har brug for,” siger professor i statskundskab ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen, der indgår i det faglige panel bag undersøgelsen.

LÆS OGSÅ: Vi vil hjælpe os selv og hinanden gennem sygdom

Danskernes manglende tillid viser sig dog i særlig grad ved, at et flertal på 53 pct. er overvejende eller helt enige i, at man bliver nødt til at insistere, hvis man vil have de rette behandlinger eller undersøgelser. Se figur 3.

Som professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard, der er afdelingschef for Dokumentation og Kvalitet i Kræftens Bekæmpelse, udtrykker det:

”Det er simpelthen ikke godt nok, når mere end halvdelen mener, de skal insistere for at få den rette behandling. Det vidner om, at befolkningen ikke har tillid til sundhedsvæsenet. Der vil selvfølgelig altid være en gruppe, der føler, de skal insistere ekstra meget. Men den må ikke udgøre mere end højst 25 pct.,” siger han.

Udbredte problemer med koordination

Figur 4 | Forstør   Luk

Flere og flere patienter bliver afhængige af behandling af flere forskellige specialister. I dag oplever 45 pct. problemer med koordination og sammenhæng.

Kilde: “Sundhedsvæsenet ifølge danskerne”, Tryg-Fonden og Mandag Morgen, 2016.

Lav tiltro til samarbejde

”Der er super service, når man er inde i et forløb, men så snart man er på en anden afdeling, så bliver man over­ladt til sig selv.” Kvinde, 55 år.

Befolkningens usikkerhed på, om de får den rette behandling – en af sundhedsvæsenets absolutte kerneopgaver – går igen på andre helt afgørende områder i sundhedsvæsenet.

LÆS OGSÅ: Supersygehuse med vokseværk

Næsten halvdelen – 45 pct. – oplever mangler i koordinationen, hvis behandlingen involverer flere aktører. Det er særlig påfaldende, fordi den stigende specialisering netop indebærer, at typiske behandlingsforløb trækker på en række specialister. Se figur 4.

Sundhedsminister Sophie Løhde efterlyser bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet.

"Vi oplever desværre, at for mange patienter falder ned mellem to stole i vores sundhedsvæsen, og det er ikke godt nok. Især ikke når det drejer sig om de skrøbelige og svage ældre medicinske patienter. Sammenhængen skal være bedre, og vi skal fokusere på patientens behov og ønsker – ikke på om det er den ene eller den anden sektor, som fru Jensen skal behandles af. Sundhedsvæsenet har et fælles ansvar. Den manglende sammenhæng er en af de største og sværeste udfordringer, som vi skal have løst," siger hun.

Hvis de nye sygehusbyggerier til 47 milliarder kr. skal blive en succes, handler det ikke bare om de ting, der foregår inde bag sygehusenes egne mure. Det handler i mindst lige så høj grad om samspillet med de andre aktører i sundhedsvæsenet, såsom de praktiserende læger og den kommunale pleje.

Jo flere sygehuse i en behandling – des mindre samarbejde

Figur 5 | Forstør   Luk

Kun 23 pct. tror på, at behandlingen vil fungere tilfredsstillende, hvis flere sygehuse skal involveres. Kun når behandlingen sker på en enkelt sygehusafdeling, tror et flertal, at samarbejdet vil fungere.

Kilde: “Sundhedsvæsenet ifølge danskerne”, Tryg-Fonden og Mandag Morgen, 2016.

Når supersygehusene for alvor kommer i drift inden for de kommende fire til seks år, vil de regionale sygehuse ofte sende patienter med komplekse eller krævende problemer til viderebehandling på et af de nye universitetshospitaler. I den slags behandlingsforløb vil patienten først møde en praktiserende læge, derefter læger på et regionalt hospital, så lægerne på universitetshospitalet og derefter igen en praktiserende læge eller evt. den kommunale hjemmepleje. Se figur 5.

LÆS OGSÅ: Her er prisen for 41 landes sundhedsvæsner

Allerede i dag oplever flere patientgrupper behandlinger i længere forløb. Et eksempel er den store gruppe af kræftpatienter, der oftest skal behandles på mindst tre forskellige afdelinger. De skal opereres, de skal have stråler, og så skal de have kemoterapi. Den sidste del af behandlingen vil for nogle patienters vedkommende ske i samarbejde med en praktiserende læge og med støtte fra den kommunale sygepleje.

Dermed bliver koordination mellem aktører eller specialister en helt afgørende del af den type behandlinger, der allerede nu er praksis – og som vil kendetegne stadig flere behandlinger fremover.

Det er særligt påfaldende, at læger og sygeplejersker – det vil sige den gruppe borgere med det bedste kendskab til sundhedsvæsenet – også er den gruppe, der tvivler mest på, at samarbejdet vil fungere tilfredsstillende. Læs også ”Læger og sygeplejersker er mest skeptiske”.

”Mange oplever ikke, at de får et tilfredsstillende forløb, når flere aktører er involveret. Fra vores forskning ved vi, at jo flere aktører, der er involveret i et behandlingsforløb, des flere fejl sker der,” siger Jes Søgaard.

Danskerne fælder da også en meget hård dom i undersøgelsen, når de bliver spurgt om, hvor tilfredsstillende deres erfaringer er med samarbejdet mellem de forskellige dele af sundhedsvæsenet. Så opnår sundhedsvæsenet blot en middelkarakter på 5,4 ud af 10. Og over en fjerdedel af danskerne giver samarbejdet bundkarakterer mellem 0 og 3. Se figur 6.

LÆS OGSÅ: Privathospitaler scorer offentlige opgaver som aldrig før

Samarbejdet i sundhedsvæsenet

Figur 6 | Forstør   Luk

Når patienterne giver karakterer til samarbejdet i sundhedsvæsenet, bliver resultatet på det jævne.

Kilde: “Sundhedsvæsenet ifølge danskerne”, Tryg-Fonden og Mandag Morgen, 2016.

Service uden feedback fra brugerne

”Det er lige så meget kommunikation, som det er information, der mangler. Lægen skal finde ud af, hvad patienten har brug for at vide.” Mand, 42 år.

I dag ved sundhedsvæsenets aktører ikke, om behandlingen virker eller bare afhjælper de problemer, patienterne oprindelig søgte hjælp til.

Undersøgelsen viser således, at kun hver tredje patient giver en tilbagemelding efter behandlingen. Typisk i form af et standardiseret spørgeskema.

Det store flertal på to tredjedele af patienterne giver ikke nogen tilbagemelding, og langt de fleste af dem – hele 79 pct. – svarer, at de ganske enkelt ikke er blevet spurgt, hverken personligt eller i form af et spørgeskema. Se figur 7.

Dermed adskiller sundhedsvæsenet sig fra en lang række andre serviceleverandører, som altid beder kunden om en tilbagemelding. Det gælder alt lige fra køb af en kuffert på nettet til besøg på en restaurant. Men den udvikling er kun nået til dele af sundhedsvæsenet.

Sundhedsvæsenet beder ikke patienterne om feedback på behandling

Figur 7 | Forstør   Luk

Hver tredje patient har givet feedback på deres behandling. Langt hovedparten (79 pct.) af dem, der ikke har givet feedback, er ikke blevet spurgt.

Note: Flest patienter giver feedback via et standardiseret spørgeskema. Procenterne summerer ikke til 100, da svarpersonerne har kunnet sætte mere end ét kryds. Kun top-3 er medtaget. Kilde: “Sundhedsvæsenet ifølge danskerne”, Tryg-Fonden og Mandag Morgen, 2016.

”Sundhedsvæsenet er ikke ret gode til at spørge borgerne om deres oplevelser af behandlingen. Det kan vi blive meget bedre til,” siger Kirsten Lomborg, professor ved Institut for Klinisk Medicin og Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Hun forsker lige nu i, hvordan man bedst støtter patienters aktive involvering i beslutninger og behandling.

LÆS OGSÅ: Ledelse i tomrummet mellem sygehus og kommune

Bent Hansen erkender, at der er brug for at få bedre feedback fra patienterne. Han henviser til, at regeringen og Danske Regioner har aftalt, at alle regioner fra i år skal gå i gang med at anvende de såkaldte patientrapporterede oplysninger for epilepsi, kemoterapi og prostatakræft. På den måde får de enkelte afdelinger på sygehusene mulighed for i løbet af få dage at få svar fra patienterne på, hvad der er godt og dårligt ved behandlingen.

"Vi skal klart være mere vedholdende for at få svar tilbage. Nu er vi startet med disse patienter. Det skal selvfølgelig bredes ud til alle, ellers giver det ikke rigtig mening. Det giver den relevante viden for en afdeling og kan måske være et wake-up call for en afdeling, hvis der er noget, den skal gøre noget ved," siger Bent Hansen.

Også sundheds- og ældreminister Sophie Løhde efterlyser mere feedback fra patienterne.

"En vigtig del af bestræbelserne på at forbedre sundhedsvæsenet er selvfølgelig at høre, hvad kunderne i butikken – patienterne og deres pårørende – mener om den behandling og pleje, de har fået. Her mener jeg, at det er vigtigt at høre så mange stemmer som overhovedet muligt, for det bliver både politikere og sundhedspersonale kun klogere af."

LÆS OGSÅ: Flertal af læger ved ikke, hvordan patienterne oplever behandlingen

I dag spørger sundhedsvæsenet typisk til patienternes tilfredshed og måler således på en række parametre, hvordan patienterne har oplevet deres behandling. Men kun enkelte afdelinger på nogle sygehuse spørger derudover også, om behandlingen har afhjulpet patientens problem, så smerter f.eks. er forsvundet eller reduceret eller patienten har genvundet sin førlighed.

Erfaringen er her, at lægerne kan bruge tilbagemeldinger fra patienter til løbende at foretage forbedringer af deres behandlingstilbud.

”Jeg er helt sikker på, at vi kan bruge borgernes erfaringer konstruktivt, så deres tilbagemeldinger kan være med til at forbedre behandlingen,” siger Kirsten Lomborg.

Det vil bringe sundhedsvæsenets praksis op på niveau med andre leverandører af service.

,

Forrige artikel Lang vej til verdensklasse Lang vej til verdensklasse Næste artikel Virksomheder skal passe langt mere på mindre banker Virksomheder skal passe langt mere på mindre banker

Mette Frederiksens økonomiske hovedpine: Råderummet er næsten væk

Mette Frederiksens økonomiske hovedpine: Råderummet er næsten væk

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen har udsigt til 10 år med økonomisk smalhals. Statsminister Mette Frederiksen har kun 5 milliarder kroner i økonomisk råderum frem til 2030 til nye politiske projekter, viser beregninger fra Cepos for Mandag Morgen. Topøkonomer opfordrer regeringen til at udskyde 2030-plan.

Tidligere vismand: Arbejdsmarkedet bør ikke æde alle ekstra leveår

Tidligere vismand: Arbejdsmarkedet bør ikke æde alle ekstra leveår

POLITIK OG VELFÆRD Velfærdsforliget fra 2006 betyder, at stigende levealder modsvares af en lige så stor stigning i pensionsalderen. I Sverige og Finland kan borgerne regne med, at tilværelsen som pensionist udgør en stabil del af livet. Den model kan Danmark tage i betragtning, mener tidligere overvismænd.

Ny teknologi: Vandrensende proteiner kan blive det næste danske eksporteventyr

Ny teknologi: Vandrensende proteiner kan blive det næste danske eksporteventyr

GRØN OMSTILLING Rent vand ligger højt på listen over klodens største udfordringer; klimaforandringer, forurening og et voksende forbrug vil presse forsyningerne alvorligt i de kommende år. Danske Aquaporin har udviklet et filter til afsaltning og rensning af vand, der er ekstremt effektivt. Nu handler det om at få produktionen op i den helt store globale skala.

Seoul satser på sol og sløjfer atomkraft

Seoul satser på sol og sløjfer atomkraft

KOMMENTAR Bæredygtighed har fået en fremtrædende plads i Sydkoreas planer for fremtiden. ’Green New Deal’-strategien, der blev vedtaget i juli, skal gøre landet til den første CO2-neutrale nation i 2050 – og midlerne til at nå det er store investeringer indenfor bæredygtig energi, innovation og teknologi.

Hvad betyder det at være en modig leder?

Hvad betyder det at være en modig leder?

LEDELSE Mod er ikke en dyd i sig selv. Det er noget, vi kun kan vurdere værdien af, når det sættes i kontekst af en konkret udfordring. Blandt ledere antager modet typisk to forskellige former: mod til at udvise sårbarhed og mod til at tage autoriteten på sig, skriver erhvervspsykolog Lotte Lüscher.

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

LEDELSE I integrations- og udlændingedebatten får mennesker hurtigt prædikater som ’varmt hjerte’ eller ’følelseskold’. For ministre gælder oftest det sidste, således også for Rikke Hvilshøj, der blev kendt som isdronningen. Selv mener hun, at hun havde masser af empati med sig i jobbet, men balancen mellem empati og regler er vanskelig at formidle og ender hurtigt som to tungers tale.

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.