Alarmerende mistillid til sundhedsvæsenet

Over halvdelen af danskerne er usikre på, om de får den rette behandling. Lige så mange føler, at de skal insistere på at få den rette behandling. Det er nogle af hovedkonklusionerne i den hidtil mest omfattende undersøgelse af danskernes forhold til sundhedsvæsenet.

”Vi skal have sundhed i verdensklasse.” - Lars Løkke Rasmussen, 26. maj 2016.

Trods årlige ekstrabevillinger i milliardklassen er danskernes tillid til sundhedsvæsenet alarmerende lav.

Under halvdelen af danskerne føler sig sikre på at få tilbudt den rigtige behandling, hvis de bliver syge. Et flertal mener, at de kun får den rigtige behandling, hvis de insisterer på det. Og hver tredje frygter at få den forkerte medicin.

Samlet set giver danskerne sundhedsvæsenet 6,7 point ud af 10 mulige, når de skal tage stilling til, om ”vi har et godt og velfungerende sundhedsvæsen i Danmark”.

Flest usikre på, om de får den rigtige behandling

Figur 1 | Forstør   Luk

Et mindretal på 42 pct. mener i høj grad eller i meget høj grad, de får tilbudt den rigtige behandling.

Kilde: “Sundhedsvæsenet ifølge danskerne”, Tryg-Fonden og Mandag Morgen, 2016.

Resultaterne stammer fra den hidtil bre­deste og mest dybdegående undersøgelse af danskernes forhold til det samlede sundhedsvæsen. Undersøgelsen er gennemført af TrygFonden og Mandag Morgen og omfatter et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. I alt 6.025 har svaret.

LÆS OGSÅ: Rapport: "Sundhedsvæsenet – ifølge danskerne"

Danskernes dom er ifølge flere eksperter et udtryk for en ”manglende tillid” mellem borgere og sundhedsvæsen, og at borgerne er klar over, at ”de selv skal være årvågne og holde øje med, at der ikke sker fejl i behandlingen”.

Undersøgelsen viser, at sundhedsvæsenet er langt fra at være i ”verdensklasse”, sådan som politikere lige fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og sundhedsminister Sophie Løhde (V) til formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), ellers stiller danskerne i udsigt.

Sundheds- og ældre minister Sophie Løhde betegner den nye undersøgelse’s resultater som "bekymrende".

"Tallene viser, at vi har en stor opgave foran os. Det er helt afgørende, at danskerne kan have tillid til, at de får den rette behandling i rette tid, og at der er fri og lige adgang til sundhedsydelserne. Derfor er det selvfølgelig bekymrende, at jeres undersøgelse viser, at danskernes tillid til sundhedsvæsenet ikke er så høj, som vi gerne vil have, den skal være," siger Sophie Løhde i et skriftligt svar til Mandag Morgen.

LÆS OGSÅ: Lang vej til verdensklasse

Udbredt frygt for ikke at få nødvendig medicin

Figur 2 | Forstør   Luk

Mere end hver tredje frygter, at de ikke får den nødvendige medicin.

Kilde: “Sundhedsvæsenet ifølge danskerne”, Tryg-Fonden og Mandag Morgen, 2016.

Et klart signal

”Overgangen til hjælpen efter sygdommen, i kommunen, eksisterer ikke.” Mand, 60 år.

Undersøgelsen sender også et klart signal om, at patienterne gerne vil involveres langt mere aktivt og sammen med lægen træffe beslutning om deres egen behandling.

Sundhedsvæsenet skal også blive langt bedre til at samarbejde på tværs. Kun en tredjedel stoler så meget på sammenhængen mellem sundhedsvæsenets forskellige dele, at de føler sig sikre på at blive sendt det rigtige sted hen første gang.

LÆS OGSÅ: Danskerne tror på alternativ behandling

Desuden skal sundhedsvæsenet blive langt bedre til at måle resultatet af de enkelte behandlinger for at finde ud af, om de rent faktisk virker for patienten, og om det lykkes at nå planlagte mål, såsom hvornår folk kan vende tilbage til job, løbe en tur uden smerter eller selv klare en hverdag uden ufrivillig vandladning.

”Jeg havde gerne set, at tallene så anderledes ud,” siger Bent Hansen og fortsætter: ”Det sender et klart signal om, at vi skal have mennesket med, frem for bare at måle, hvor mange hofter eller knæ vi nu får opereret. Patienterne har nogle forventninger til at blive inddraget mere, blive lyttet til og være en del af behandlingsforløbet. Det er vi ikke gode nok til i dag,” siger Bent Hansen.

Patienter må insistere for at få den rette behandling

Figur 3 | Forstør   Luk

Et flertal er overvejende eller helt enige i, at man skal insistere på at få den rette behandling.

Kilde: “Sundhedsvæsenet ifølge danskerne”, Tryg-Fonden og Mandag Morgen, 2016.

Ikke godt nok

”Hvis jeg får en god behandling, så skyldes det én bestemt læge.” Kvinde, 47 år.

Når danskerne bliver spurgt, om de tror, de altid vil få tilbudt den rigtige behandling, så svarer kun 42 pct. ja, i høj eller i meget høj grad. Resten, det vil sige et flertal, er mindre sikre. En tredjedel frygter, at de får noget medicin, de ikke har brug for, mens en fjerdedel omvendt er bange for ikke at få den medicin, de har brug for. Se figur 1 og 2.

”Jeg tror ikke, at folk møder op med en dyb angst for fejlbehandling, men mange oplever, at de selv er nødt til at følge med og holde øje med, om der sker fejl, og om de får den behandling og den medicin, de har brug for,” siger professor i statskundskab ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen, der indgår i det faglige panel bag undersøgelsen.

LÆS OGSÅ: Vi vil hjælpe os selv og hinanden gennem sygdom

Danskernes manglende tillid viser sig dog i særlig grad ved, at et flertal på 53 pct. er overvejende eller helt enige i, at man bliver nødt til at insistere, hvis man vil have de rette behandlinger eller undersøgelser. Se figur 3.

Som professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard, der er afdelingschef for Dokumentation og Kvalitet i Kræftens Bekæmpelse, udtrykker det:

”Det er simpelthen ikke godt nok, når mere end halvdelen mener, de skal insistere for at få den rette behandling. Det vidner om, at befolkningen ikke har tillid til sundhedsvæsenet. Der vil selvfølgelig altid være en gruppe, der føler, de skal insistere ekstra meget. Men den må ikke udgøre mere end højst 25 pct.,” siger han.

Udbredte problemer med koordination

Figur 4 | Forstør   Luk

Flere og flere patienter bliver afhængige af behandling af flere forskellige specialister. I dag oplever 45 pct. problemer med koordination og sammenhæng.

Kilde: “Sundhedsvæsenet ifølge danskerne”, Tryg-Fonden og Mandag Morgen, 2016.

Lav tiltro til samarbejde

”Der er super service, når man er inde i et forløb, men så snart man er på en anden afdeling, så bliver man over­ladt til sig selv.” Kvinde, 55 år.

Befolkningens usikkerhed på, om de får den rette behandling – en af sundhedsvæsenets absolutte kerneopgaver – går igen på andre helt afgørende områder i sundhedsvæsenet.

LÆS OGSÅ: Supersygehuse med vokseværk

Næsten halvdelen – 45 pct. – oplever mangler i koordinationen, hvis behandlingen involverer flere aktører. Det er særlig påfaldende, fordi den stigende specialisering netop indebærer, at typiske behandlingsforløb trækker på en række specialister. Se figur 4.

Sundhedsminister Sophie Løhde efterlyser bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet.

"Vi oplever desværre, at for mange patienter falder ned mellem to stole i vores sundhedsvæsen, og det er ikke godt nok. Især ikke når det drejer sig om de skrøbelige og svage ældre medicinske patienter. Sammenhængen skal være bedre, og vi skal fokusere på patientens behov og ønsker – ikke på om det er den ene eller den anden sektor, som fru Jensen skal behandles af. Sundhedsvæsenet har et fælles ansvar. Den manglende sammenhæng er en af de største og sværeste udfordringer, som vi skal have løst," siger hun.

Hvis de nye sygehusbyggerier til 47 milliarder kr. skal blive en succes, handler det ikke bare om de ting, der foregår inde bag sygehusenes egne mure. Det handler i mindst lige så høj grad om samspillet med de andre aktører i sundhedsvæsenet, såsom de praktiserende læger og den kommunale pleje.

Jo flere sygehuse i en behandling – des mindre samarbejde

Figur 5 | Forstør   Luk

Kun 23 pct. tror på, at behandlingen vil fungere tilfredsstillende, hvis flere sygehuse skal involveres. Kun når behandlingen sker på en enkelt sygehusafdeling, tror et flertal, at samarbejdet vil fungere.

Kilde: “Sundhedsvæsenet ifølge danskerne”, Tryg-Fonden og Mandag Morgen, 2016.

Når supersygehusene for alvor kommer i drift inden for de kommende fire til seks år, vil de regionale sygehuse ofte sende patienter med komplekse eller krævende problemer til viderebehandling på et af de nye universitetshospitaler. I den slags behandlingsforløb vil patienten først møde en praktiserende læge, derefter læger på et regionalt hospital, så lægerne på universitetshospitalet og derefter igen en praktiserende læge eller evt. den kommunale hjemmepleje. Se figur 5.

LÆS OGSÅ: Her er prisen for 41 landes sundhedsvæsner

Allerede i dag oplever flere patientgrupper behandlinger i længere forløb. Et eksempel er den store gruppe af kræftpatienter, der oftest skal behandles på mindst tre forskellige afdelinger. De skal opereres, de skal have stråler, og så skal de have kemoterapi. Den sidste del af behandlingen vil for nogle patienters vedkommende ske i samarbejde med en praktiserende læge og med støtte fra den kommunale sygepleje.

Dermed bliver koordination mellem aktører eller specialister en helt afgørende del af den type behandlinger, der allerede nu er praksis – og som vil kendetegne stadig flere behandlinger fremover.

Det er særligt påfaldende, at læger og sygeplejersker – det vil sige den gruppe borgere med det bedste kendskab til sundhedsvæsenet – også er den gruppe, der tvivler mest på, at samarbejdet vil fungere tilfredsstillende. Læs også ”Læger og sygeplejersker er mest skeptiske”.

”Mange oplever ikke, at de får et tilfredsstillende forløb, når flere aktører er involveret. Fra vores forskning ved vi, at jo flere aktører, der er involveret i et behandlingsforløb, des flere fejl sker der,” siger Jes Søgaard.

Danskerne fælder da også en meget hård dom i undersøgelsen, når de bliver spurgt om, hvor tilfredsstillende deres erfaringer er med samarbejdet mellem de forskellige dele af sundhedsvæsenet. Så opnår sundhedsvæsenet blot en middelkarakter på 5,4 ud af 10. Og over en fjerdedel af danskerne giver samarbejdet bundkarakterer mellem 0 og 3. Se figur 6.

LÆS OGSÅ: Privathospitaler scorer offentlige opgaver som aldrig før

Samarbejdet i sundhedsvæsenet

Figur 6 | Forstør   Luk

Når patienterne giver karakterer til samarbejdet i sundhedsvæsenet, bliver resultatet på det jævne.

Kilde: “Sundhedsvæsenet ifølge danskerne”, Tryg-Fonden og Mandag Morgen, 2016.

Service uden feedback fra brugerne

”Det er lige så meget kommunikation, som det er information, der mangler. Lægen skal finde ud af, hvad patienten har brug for at vide.” Mand, 42 år.

I dag ved sundhedsvæsenets aktører ikke, om behandlingen virker eller bare afhjælper de problemer, patienterne oprindelig søgte hjælp til.

Undersøgelsen viser således, at kun hver tredje patient giver en tilbagemelding efter behandlingen. Typisk i form af et standardiseret spørgeskema.

Det store flertal på to tredjedele af patienterne giver ikke nogen tilbagemelding, og langt de fleste af dem – hele 79 pct. – svarer, at de ganske enkelt ikke er blevet spurgt, hverken personligt eller i form af et spørgeskema. Se figur 7.

Dermed adskiller sundhedsvæsenet sig fra en lang række andre serviceleverandører, som altid beder kunden om en tilbagemelding. Det gælder alt lige fra køb af en kuffert på nettet til besøg på en restaurant. Men den udvikling er kun nået til dele af sundhedsvæsenet.

Sundhedsvæsenet beder ikke patienterne om feedback på behandling

Figur 7 | Forstør   Luk

Hver tredje patient har givet feedback på deres behandling. Langt hovedparten (79 pct.) af dem, der ikke har givet feedback, er ikke blevet spurgt.

Note: Flest patienter giver feedback via et standardiseret spørgeskema. Procenterne summerer ikke til 100, da svarpersonerne har kunnet sætte mere end ét kryds. Kun top-3 er medtaget. Kilde: “Sundhedsvæsenet ifølge danskerne”, Tryg-Fonden og Mandag Morgen, 2016.

”Sundhedsvæsenet er ikke ret gode til at spørge borgerne om deres oplevelser af behandlingen. Det kan vi blive meget bedre til,” siger Kirsten Lomborg, professor ved Institut for Klinisk Medicin og Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Hun forsker lige nu i, hvordan man bedst støtter patienters aktive involvering i beslutninger og behandling.

LÆS OGSÅ: Ledelse i tomrummet mellem sygehus og kommune

Bent Hansen erkender, at der er brug for at få bedre feedback fra patienterne. Han henviser til, at regeringen og Danske Regioner har aftalt, at alle regioner fra i år skal gå i gang med at anvende de såkaldte patientrapporterede oplysninger for epilepsi, kemoterapi og prostatakræft. På den måde får de enkelte afdelinger på sygehusene mulighed for i løbet af få dage at få svar fra patienterne på, hvad der er godt og dårligt ved behandlingen.

"Vi skal klart være mere vedholdende for at få svar tilbage. Nu er vi startet med disse patienter. Det skal selvfølgelig bredes ud til alle, ellers giver det ikke rigtig mening. Det giver den relevante viden for en afdeling og kan måske være et wake-up call for en afdeling, hvis der er noget, den skal gøre noget ved," siger Bent Hansen.

Også sundheds- og ældreminister Sophie Løhde efterlyser mere feedback fra patienterne.

"En vigtig del af bestræbelserne på at forbedre sundhedsvæsenet er selvfølgelig at høre, hvad kunderne i butikken – patienterne og deres pårørende – mener om den behandling og pleje, de har fået. Her mener jeg, at det er vigtigt at høre så mange stemmer som overhovedet muligt, for det bliver både politikere og sundhedspersonale kun klogere af."

LÆS OGSÅ: Flertal af læger ved ikke, hvordan patienterne oplever behandlingen

I dag spørger sundhedsvæsenet typisk til patienternes tilfredshed og måler således på en række parametre, hvordan patienterne har oplevet deres behandling. Men kun enkelte afdelinger på nogle sygehuse spørger derudover også, om behandlingen har afhjulpet patientens problem, så smerter f.eks. er forsvundet eller reduceret eller patienten har genvundet sin førlighed.

Erfaringen er her, at lægerne kan bruge tilbagemeldinger fra patienter til løbende at foretage forbedringer af deres behandlingstilbud.

”Jeg er helt sikker på, at vi kan bruge borgernes erfaringer konstruktivt, så deres tilbagemeldinger kan være med til at forbedre behandlingen,” siger Kirsten Lomborg.

Det vil bringe sundhedsvæsenets praksis op på niveau med andre leverandører af service.

Forrige artikel Lang vej til verdensklasse Lang vej til verdensklasse Næste artikel Virksomheder skal passe langt mere på mindre banker Virksomheder skal passe langt mere på mindre banker

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

Har du brug for en blockchain? Svaret er nok nej. I lang tid blev jeg som erhvervsredaktør overdynget med konsulentberetninger om teknologien blockchain som det nye og nærmest oversete guld. Men hvad er realiteterne egentlig? Det satte vi os for at undersøge i et tema i efteråret, og sandheden er mere nuanceret. 

God læselyst og glædelig jul,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

I dagens anbefalede historie ser jeg nærmere på den industrielle økonomis logik, som vi har levet med i snart 200 år. Masseproduktion af ensartede varer, global outsourcing og et knivskarpt fokus på lave priser. Men modellen er udfordret fra mange sider: Forbrugerne efterspørger personligt tilpassede produkter, og nye funktioner og stilarter veksler hurtigere og hurtigere.

Fleksibilitet og individualisering er nøgleord, og derfor skifter fokus fra produkter til løsninger til lejligheden. Ganske praktisk passer det fint med den teknologiske udvikling: 3D print, fleksible robotter og digitale platforme gør det muligt at organisere værdiskabelsen, så den kan levere varen i den økonomi, der kommer efter industrisamfundet.

God læselyst og glædelig jul,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

Dagens anbefalede historie er en, der desværre vil være relevant længe endnu. 2018 har vist, hvordan sociale medier gør det let at støtte politisk virksomhed, uden at støtten kan spores.

I Tyskland har partiet AfD’s kandidater tilsammen modtaget mellem 150 og 250 mio. kr. i små, ikke sporbare donationer. Det samme finder sted i Danmark, USA, Storbritannien og andre lande. Det svækker Europas nationale demokratier, og det svækker det europæiske samarbejde. De danske myndigheder er derfor på vagt i forbindelse med forårets valg til hhv. Folketinget og Europa-Parlamentet.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

Forskningsprojekt skal undersøge, om såkaldt studiobaseret undervisning påvirker studerendes karrierevalg. Den projektorienterede metode er udbredt på designuddannelserne, men ikke på de danske universiteter. Det kan ændre sig i takt med, at erhvervslivet efterspørger nye kompetencer, mener forskningsleder Bo Christensen.

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

KOMMENTAR: Har du Brexit-blues og drømmer om, at briterne besinder sig og afholder en ny folkeafstemning? Og til sidst ender med at blive i EU? Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh kan godt genkende følelsen. Men han mener også, at Danmark og resten af EU reelt er bedst tjent med, at Storbritannien forlader EU.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.