Alle går til angreb på techgiganterne

De store techvirksomheder er blevet globale børskonger. Til gengæld er deres omdømme styrtdykket. Eksperter og politikere i Europa og USA advarer om, at giganternes dominans truer staters økonomi, demokratiet og sikkerheden og vil fortsætte presset på techgiganterne.

MM Special: Alle mod techgiganterne

Selv om Apple, Amazon, Google og Facebook i dag er verdens mest værdifulde selskaber, kan deres aktieværdi i sommeren 2018, hvor Apples passerede 1.000 milliarder dollar, meget vel vise sig at være en historisk børstinde for big data-selskaberne, på samme måde som de multinationale olieselskaber peakede på verdens børser i 2008.

Mandag Morgen har bedt en række eksperter i Danmark, England og Canada om at forholde sig til, om Google, Apple, Facebook, Amazon, Microsoft, Netflix og andre af tidens digitale børssucceser vil være lige så højt værdisat i 2028, som de er i dag.

Konklusionen på analysen er, at selskabernes nuværende dominans og deres potentiale for yderligere markedsdominans i de kommende år er så omfattende og potentielt skadelig, at det ikke længere er et spørgsmål, om politikere i Europa og USA vil gribe ind for at begrænse den. For det vil de.

Spørgsmålet er nærmere, om politikere på nationalt og internationalt niveau vil være kloge og hurtige nok til at tilvejebringe ny regulering, der sikrer, at man får gavn af dataøkonomiens uomtvistelige fordele, alt imens man på samme tid sikrer de samfundsinteresser, der også er på spil.

”De store dataselskabers dominans udgør på en række områder systemiske risici for både nationalstater og det internationale samfund, fordi kritisk infrastruktur inden for sikkerhed, energi og andre centrale samfundsopgaver er afhængige af private selskaber, der har et andet syn på risiko, end samfundet som helhed har. En CEO tænker ikke i et perspektiv på 100 år,” siger Dan Ciuriak, der er medforfatter til rapporten ’Data Governance in the Digital Age’, som den canadiske tænketank Centre for International Governance Innovation, CIGI, offentliggjorde i maj i år.

”Der er ingen tvivl om, at der kommer meget mere regulering af dataøkonomien. Det er nødvendigt. Men i hvilket omfang det påvirker de dominerende selskaber, er et lige så kompliceret spørgsmål, som det er at finde ud af, hvordan man overhovedet skal regulere dataøkonomien,” siger Ciuriak, der har en fortid som cheføkonom i det canadiske udenrigsministerium.

Jan Damsgaard, professor og leder af Institut for Digitalisering på Copenhagen Business School, mener, at tech-giganternes dominans er et udtryk for de ’ekstreme stordriftsfordele’, som deres forretningsmodeller bygger på. At gå fra én kunde til en million kunder øger stort set ikke omkostningerne for et selskab som Google, påpeger professoren. Han konstaterer dog samtidig, at de digitale giganter i mange henseender er mere sårbare end tidligere tiders børskonger.

”Det er gået hurtigt opad, men det kan også gå hurtigt ned. De ser så ufejlbarlige og kapitalstærke ud, men de er langt mere sårbare end de gamle industri- og oliegiganter. Hvor de store industrigiganters monopoler var forbundet med ejerskab af infrastruktur, produktionsapparat eller et distributionsnet, der ikke lige kunne rykkes ved, så er de ting ikke så afgørende i dag, fordi internettet er åbent for alle,” siger Jan Damsgaard.

Viktor Mayer-Schönberger, østrigsk økonomiprofessor i Internet Governance and Regulation på Oxford Internet Institute, er en af verdens førende eksperter i big data. Tidligere på året udgav han bogen ’Reinventing Capitalism in the Age of Big Data’. Mayer-Schönberger siger i et interview med Mandag Morgen, at techgiganterne skal tøjles, hvis ikke markedsøkonomien og demokratiet skal lide skade.

Derfor er det efter hans opfattelse helt afgørende, at fremtidens regulering sikrer, at andre end selskaberne har adgang til de data, der er grundlaget for hele forretnings- og samfundslivet. Mayer-Schönberger mener ikke, at det er en holdbar løsning at gennemføre tvangsopsplitninger af selskaberne.

”Hvis problemet er, at innovation i fremtiden er baseret på data, så hjælper det ikke meget at bryde virksomhederne op eller på anden vis ødelægge deres forretning. Løsningen er i stedet at sprede den ressource, som disse selskaber bygger deres velstand og magt på, og det er data,” siger han og foreslår, at fremtidig regulering skal indeholde regler om såkaldt ’obligatorisk datadeling’.

Oxford-professoren erkender, at det lyder kontroversielt, men han påpeger, at det ikke er nyt.

”Det er et værktøj, der er brugt flere gange. I Tyskland skal store forsikringsselskaber f.eks. poole nogle af deres data og lade mindre selskaber få adgang til dem, så de mindre spillere kan beregne f.eks. risiko,” siger han. 

Backlash mod big data

Politisk regulering af de omsværmede digitale darlings fra Silicon Valley befinder sig fortsat i en tidlig fase i både Europa og USA. Men det politiske momentum omkring reguleringen vokser kraftigt, og det har i dag opbakning fra højre til venstre i både EU og USA. Fra spanske venstrefløjsaktivister over danske socialdemokrater og liberale briter til konservative Trump-tilhængere i Midtvesten er man enige om, at de globale amerikanske datagiganter nu for alvor skal til at bidrage til de velfærdssamfund, som de selv er vokset ud af.

Politikere og eksperter i København, Bruxelles og Washington konstaterer, at de globale datagiganters dominans er skadelig på snart sagt alle områder: De fordrejer og disrupter værdiskabelsen i samfundet, skattebetalingen, beskæftigelsen, ligesom de har vist sig som magtfulde våben i hænderne på politiske kræfter, der vil undergrave demokratiet, retsstaten og selve den vestlige verdens centrale frihedsværdier og kollektive sikkerhedsalliancer.

Selv om EU over årene har udstukket bøder for snart 200 mia. kr. – senest en bøde på fem mia. dollars, godt 32 mia. kr., til Google i juli i år – står det klart, at de succesrige globale datavirksomheder i de kommende år vil blive mødt med endnu mere striks myndighedsbehandling og stribevis af nye krav og restriktioner fra både EU som helhed og fra EU-staterne hver for sig.

I USA har den politiske vilje til at regulere de digitale giganter været stærkt begrænset – ikke mindst fordi Silicon Valley-virksomheder har stået sig uhyre godt med magthaverne i Washington. Men valget i 2016 har ændret dette billede, især efter at det kom frem, at valgets udfald var kraftigt påvirket af det misbrug af Facebook og Twitter, som Cambridge Analytica og andre aktører stod bag.

Både i den amerikanske Kongres og i det britiske Underhus har Facebooks chef, Mark Zuckerberg, i år måttet inkassere voldsom kritik og personligt undskylde for sin virksomheds manglende evne til at leve op til selskabets fine paroler om at styrke fællesskaber og demokrati. 26. juli kom reaktionen på børsen, da Facebook-aktien præsterede det største kursfald i verdenshistorien: 20 pct. svarende til 115 mia. dollar blev værdien af Facebook reduceret med på den dag.

Den amerikanske forfatter og journalist Franklin Foer har skrevet den roste bog ’World Without Mind: The Existential Threat of Big Tech’, der handler om tech-kapitalismens skadelige dominans. Han vurderer i et interview med The Guardian, at giganterne i dag befinder sig i en fundamentalt set helt anderledes situation, end de gjorde før præsidentvalget i 2016, hvor ikke ret mange politikere i Washington ønskede at lægge sig ud med de succesrige selskaber fra Silicon Valley. Sådan er det ikke i dag, hvor både demokrater og republikanere lufter ideer til, hvordan man skal tæmme datagiganterne.

”Det er det valg, der har ændret debatten. For mange liberale handler det om en vrede relateret til fornemmelsen af, at Facebook på en måde var medskyldig i valget af Trump. For de konservative handler det om, at man ser selskaberne som gatekeepers for de store liberale medier, som de hader. I sidste ende deler man bekymringerne,” siger Foer, der understreger, at der endnu ikke findes nogen hvidbog i Washington for, hvordan reguleringen skal ske, men at han ikke er i tvivl om, at den kommer.

Amerikansk bekymring vokser

I USA har myndighederne i en række delstater over de seneste år rejst sager mod Google for at misbruge sin dominans, selv om den føderale konkurrencemyndighed FTC i 2013 frikendte Google for det konkurrencemisbrug, som selskabet er blevet straffet for i EU. Særligt sagen i delstaten Missouri, der er rejst af den politisk valgte offentlige anklager Josh Hawley i efteråret 2017, tiltrækker sig opmærksomhed. Hawley henviser direkte til EU’s indgriben mod Google, og han har udtalt, at han er bekymret for, at Google arbejder efter samme model i USA.

Hawley er en ung og ambitiøs republikansk politiker, der spås en fremtid i Washington, og han har fået betydelig økonomisk støtte af den omdiskuterede tech-milliardær Peter Thiel, der også har støttet Donald Trump. Thiel, der bl.a. sidder i Facebooks bestyrelse, er ikke alene stærkt kritisk over for Google. Det samme er han over for Facebook og Apple, selv om han samtidig har fungeret som initiativtager til et møde mellem Donald Trump og topcheferne fra de store tech-selskaber, der støttede Hilary Clinton før valget i 2016.

I den demokratiske lejr i Washington har senator Mark Warner udarbejdet et omfattende forslag til en hvidbog om, hvordan man i fremtiden skal regulere Facebook, Google, Twitter, Amazon og Apple. I papiret, der blev lækket af websitet Axios i slutningen af juli, kan man læse, at senatoren er dybt bekymret over de digitale giganters bidrag til misinformation, til misbrug af personlige data og over de store dataselskabers overordnede indvirkning på selve markedsøkonomiens funktionsmåde.

”Vi politikere må sikre, at dette økosystem ikke længere lever som ’the Wild West’ – uden regulering og som ikke står til ansvar overfor brugerne og samfundet som et hele,” skriver Warner.

Bundlinjen er, at der i både USA og Europa er et bredt politisk ønske om at tøjle de store dataselskaber, der på få år er blevet verdens mest værdifulde og samtidig magtfulde virksomheder. Det er fortsat et åbent spørgsmål, om politikerne lykkes med det. Men når man ser, hvilken indflydelse nationale og internationale politikker om miljøregulering af energibranchen har haft på de store olieselskabers værditab siden 2008, er det et kvalificeret gæt, at datagiganternes dominans vil være væsentligt reduceret i 2028.

EU-bøder for 200 mia. kr.

EU har over de seneste knap 15 år afkrævet forskellige data-, it- og teknologiselskaber mindst 30 mia. dollar – knap 190 mia. kr. – i bøder for overtrædelse af unionens konkurrence- og skattelovgivning. Afgørelserne, der har ramt Apple, Microsoft og Google hårdest, har sammen med EU-love og domstolskendelser haft indflydelse i multimilliardklassen på hele den globale digitale økonomi.

Her er de vigtigste afgørelser:

Marts 2004: Bøde på 578 mio. dollar til Microsoft for at tvinge Windows-brugere til at anvende Windows Media Player.

Juli 2006: Bøde på 326 mio. dollar til Microsoft for ikke at have respekteret 2004-afgørelsen.

Februar 2008: Microsoft får ekstra bøde på godt 900 mio. dollar for ikke at efterleve 2004-afgørelsen.

December 2009: EU-Kommissionen tvinger Microsoft til at tillade Windows-brugere at bruge andre browsere end Internet Explorer.

Maj 2009: Chipproducenten Intel får en bøde på 1,2 mia. dollar for at have misbrugt sin markedsposition til at skade rivalen AMD.

December 2012: Philips, LG Electronics, Panasonic og andre selskaber får bøder for i alt 1,7 mia. dollar for at have haft to karteller kørende.

Marts 2013: Microsoft får bøde på 653 mio. dollar for ikke at overholde 2009-afgørelsen om Internet Explorer.

Maj 2014: EU-domstolen slår fast, at individet har ret til at blive glemt, og at Google og andre skal fjerne uønskede links.

August 2016: Margrethe Vestager og resten af EU-Kommissionen beordrer Irland til at opkræve 14,6 mia. dollar, som Apple har fået i skatterabat, der forbryder sig mod EU’s regler om statsstøtte.

Maj 2017: Facebook får en bøde på 122 mio. dollar for at misinformere EU-Kommissionen om sin overtagelse af WhatsApp.

Juni 2017: Google får en bøde på 2,7 mia. dollar for at bruge sin egen søgemaskine til at sende internetbrugere til deres egen shopping-platform.

Oktober 2017: EU beordrer Amazon til at betale 293 mio. dollar i skat efter ulovlige aftaler med Luxembourg.

Januar 2018: EU idømmer Qualcomm en bøde på 1,2 mia. dollar for at betale Apple for ikke at bruge chips fra Qualcomms konkurrenter.

Marts 2018: EU-Kommissionen truer Google, Facebook and Twitter med bøder og ny lovgivning, hvis de ikke fremover fjerner terrorrelateret indhold fra deres tjenester indenfor en time.

April 2018: Kommissionen meddeler, at man undersøger omstændighederne omkring Apples opkøb af musikgenkendelsesapp’en Shazam.

Maj 2018: EU’s nye persondatalov, GDPR, træder i kraft og indfører stramme regler for selskabers håndtering af brugernes data.

Juli 2018: Google får en bøde på 5 mia. dollar for at have presset Android-brugere til at bruge Google search og Googles webbrowser.

Kilder: EU-Kommissionen, BBC og CNN

, ,

Forrige artikel FTF-formandens ønske til politikerne: Inddrag medarbejderne meget mere FTF-formandens ønske til politikerne: Inddrag medarbejderne meget mere Næste artikel Regeringen forbereder socialpolitisk gennembrud Regeringen forbereder socialpolitisk gennembrud

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

SOMMERLÆSNING: I starten af 2019 satte vi på Ugebrevet Mandag Morgen fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der har bidt sig fast hos særligt de unge. Det kan aflæses i stress, selvværdsproblemer psykiske nedbrud og generel mistrivsel. Der er desværre over lang tid blevet skabt et forvrænget billede af det gode liv, som skal være fejlfrit og fyldt med høje karakterer. Men sådan ér livet jo ikke, og det satte jeg mig for at illustrere gennem en interviewserien 'Uperfekte Interview', hvor jeg udfordrede forbilleder, der i mediebilledet kan virke perfekt, til at blotte deres mere uperfekte sider. Første modige person var daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, der tilbage i december fortalte mig om en lang række af mindre perfekte episoder i sit liv. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er et interview med millionæren fra Brønshøj, Djaffar Shalchi. Selv siger han, at hans succes skyldes det danske velfærdssamfund og grundtanken om, at de bredeste skuldre skal løfte mest. Derfor arbejder han for, at verdens rigeste mennesker, det vil sige folk som ham selv, beskattes hårdere på deres formuer. Pengene skal bruges til opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål. Han er selv godt i gang ved at have doneret over halvdelen af sin formue til velgørende formål.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

SOMMERLÆSNING: Stort set enhver branche står overfor det, vi for et par år siden kaldte disruption. Men hvordan er det sådan helt personligt at leve et liv i hastig og radikal forandring? I april talte jeg med Erick Thürmer, som har taget flere kolbøtter end de fleste, og han fortæller meget personligt om at lede en gammel familieejet produktionsvirksomhed på den snoede vej mod den digitale fremtid. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.