Alle går til angreb på techgiganterne

De store techvirksomheder er blevet globale børskonger. Til gengæld er deres omdømme styrtdykket. Eksperter og politikere i Europa og USA advarer om, at giganternes dominans truer staters økonomi, demokratiet og sikkerheden og vil fortsætte presset på techgiganterne.

MM Special: Alle mod techgiganterne

Selv om Apple, Amazon, Google og Facebook i dag er verdens mest værdifulde selskaber, kan deres aktieværdi i sommeren 2018, hvor Apples passerede 1.000 milliarder dollar, meget vel vise sig at være en historisk børstinde for big data-selskaberne, på samme måde som de multinationale olieselskaber peakede på verdens børser i 2008.

Mandag Morgen har bedt en række eksperter i Danmark, England og Canada om at forholde sig til, om Google, Apple, Facebook, Amazon, Microsoft, Netflix og andre af tidens digitale børssucceser vil være lige så højt værdisat i 2028, som de er i dag.

Konklusionen på analysen er, at selskabernes nuværende dominans og deres potentiale for yderligere markedsdominans i de kommende år er så omfattende og potentielt skadelig, at det ikke længere er et spørgsmål, om politikere i Europa og USA vil gribe ind for at begrænse den. For det vil de.

Spørgsmålet er nærmere, om politikere på nationalt og internationalt niveau vil være kloge og hurtige nok til at tilvejebringe ny regulering, der sikrer, at man får gavn af dataøkonomiens uomtvistelige fordele, alt imens man på samme tid sikrer de samfundsinteresser, der også er på spil.

”De store dataselskabers dominans udgør på en række områder systemiske risici for både nationalstater og det internationale samfund, fordi kritisk infrastruktur inden for sikkerhed, energi og andre centrale samfundsopgaver er afhængige af private selskaber, der har et andet syn på risiko, end samfundet som helhed har. En CEO tænker ikke i et perspektiv på 100 år,” siger Dan Ciuriak, der er medforfatter til rapporten ’Data Governance in the Digital Age’, som den canadiske tænketank Centre for International Governance Innovation, CIGI, offentliggjorde i maj i år.

”Der er ingen tvivl om, at der kommer meget mere regulering af dataøkonomien. Det er nødvendigt. Men i hvilket omfang det påvirker de dominerende selskaber, er et lige så kompliceret spørgsmål, som det er at finde ud af, hvordan man overhovedet skal regulere dataøkonomien,” siger Ciuriak, der har en fortid som cheføkonom i det canadiske udenrigsministerium.

Jan Damsgaard, professor og leder af Institut for Digitalisering på Copenhagen Business School, mener, at tech-giganternes dominans er et udtryk for de ’ekstreme stordriftsfordele’, som deres forretningsmodeller bygger på. At gå fra én kunde til en million kunder øger stort set ikke omkostningerne for et selskab som Google, påpeger professoren. Han konstaterer dog samtidig, at de digitale giganter i mange henseender er mere sårbare end tidligere tiders børskonger.

”Det er gået hurtigt opad, men det kan også gå hurtigt ned. De ser så ufejlbarlige og kapitalstærke ud, men de er langt mere sårbare end de gamle industri- og oliegiganter. Hvor de store industrigiganters monopoler var forbundet med ejerskab af infrastruktur, produktionsapparat eller et distributionsnet, der ikke lige kunne rykkes ved, så er de ting ikke så afgørende i dag, fordi internettet er åbent for alle,” siger Jan Damsgaard.

Viktor Mayer-Schönberger, østrigsk økonomiprofessor i Internet Governance and Regulation på Oxford Internet Institute, er en af verdens førende eksperter i big data. Tidligere på året udgav han bogen ’Reinventing Capitalism in the Age of Big Data’. Mayer-Schönberger siger i et interview med Mandag Morgen, at techgiganterne skal tøjles, hvis ikke markedsøkonomien og demokratiet skal lide skade.

Derfor er det efter hans opfattelse helt afgørende, at fremtidens regulering sikrer, at andre end selskaberne har adgang til de data, der er grundlaget for hele forretnings- og samfundslivet. Mayer-Schönberger mener ikke, at det er en holdbar løsning at gennemføre tvangsopsplitninger af selskaberne.

”Hvis problemet er, at innovation i fremtiden er baseret på data, så hjælper det ikke meget at bryde virksomhederne op eller på anden vis ødelægge deres forretning. Løsningen er i stedet at sprede den ressource, som disse selskaber bygger deres velstand og magt på, og det er data,” siger han og foreslår, at fremtidig regulering skal indeholde regler om såkaldt ’obligatorisk datadeling’.

Oxford-professoren erkender, at det lyder kontroversielt, men han påpeger, at det ikke er nyt.

”Det er et værktøj, der er brugt flere gange. I Tyskland skal store forsikringsselskaber f.eks. poole nogle af deres data og lade mindre selskaber få adgang til dem, så de mindre spillere kan beregne f.eks. risiko,” siger han. 

Backlash mod big data

Politisk regulering af de omsværmede digitale darlings fra Silicon Valley befinder sig fortsat i en tidlig fase i både Europa og USA. Men det politiske momentum omkring reguleringen vokser kraftigt, og det har i dag opbakning fra højre til venstre i både EU og USA. Fra spanske venstrefløjsaktivister over danske socialdemokrater og liberale briter til konservative Trump-tilhængere i Midtvesten er man enige om, at de globale amerikanske datagiganter nu for alvor skal til at bidrage til de velfærdssamfund, som de selv er vokset ud af.

Politikere og eksperter i København, Bruxelles og Washington konstaterer, at de globale datagiganters dominans er skadelig på snart sagt alle områder: De fordrejer og disrupter værdiskabelsen i samfundet, skattebetalingen, beskæftigelsen, ligesom de har vist sig som magtfulde våben i hænderne på politiske kræfter, der vil undergrave demokratiet, retsstaten og selve den vestlige verdens centrale frihedsværdier og kollektive sikkerhedsalliancer.

Selv om EU over årene har udstukket bøder for snart 200 mia. kr. – senest en bøde på fem mia. dollars, godt 32 mia. kr., til Google i juli i år – står det klart, at de succesrige globale datavirksomheder i de kommende år vil blive mødt med endnu mere striks myndighedsbehandling og stribevis af nye krav og restriktioner fra både EU som helhed og fra EU-staterne hver for sig.

I USA har den politiske vilje til at regulere de digitale giganter været stærkt begrænset – ikke mindst fordi Silicon Valley-virksomheder har stået sig uhyre godt med magthaverne i Washington. Men valget i 2016 har ændret dette billede, især efter at det kom frem, at valgets udfald var kraftigt påvirket af det misbrug af Facebook og Twitter, som Cambridge Analytica og andre aktører stod bag.

Både i den amerikanske Kongres og i det britiske Underhus har Facebooks chef, Mark Zuckerberg, i år måttet inkassere voldsom kritik og personligt undskylde for sin virksomheds manglende evne til at leve op til selskabets fine paroler om at styrke fællesskaber og demokrati. 26. juli kom reaktionen på børsen, da Facebook-aktien præsterede det største kursfald i verdenshistorien: 20 pct. svarende til 115 mia. dollar blev værdien af Facebook reduceret med på den dag.

Den amerikanske forfatter og journalist Franklin Foer har skrevet den roste bog ’World Without Mind: The Existential Threat of Big Tech’, der handler om tech-kapitalismens skadelige dominans. Han vurderer i et interview med The Guardian, at giganterne i dag befinder sig i en fundamentalt set helt anderledes situation, end de gjorde før præsidentvalget i 2016, hvor ikke ret mange politikere i Washington ønskede at lægge sig ud med de succesrige selskaber fra Silicon Valley. Sådan er det ikke i dag, hvor både demokrater og republikanere lufter ideer til, hvordan man skal tæmme datagiganterne.

”Det er det valg, der har ændret debatten. For mange liberale handler det om en vrede relateret til fornemmelsen af, at Facebook på en måde var medskyldig i valget af Trump. For de konservative handler det om, at man ser selskaberne som gatekeepers for de store liberale medier, som de hader. I sidste ende deler man bekymringerne,” siger Foer, der understreger, at der endnu ikke findes nogen hvidbog i Washington for, hvordan reguleringen skal ske, men at han ikke er i tvivl om, at den kommer.

Amerikansk bekymring vokser

I USA har myndighederne i en række delstater over de seneste år rejst sager mod Google for at misbruge sin dominans, selv om den føderale konkurrencemyndighed FTC i 2013 frikendte Google for det konkurrencemisbrug, som selskabet er blevet straffet for i EU. Særligt sagen i delstaten Missouri, der er rejst af den politisk valgte offentlige anklager Josh Hawley i efteråret 2017, tiltrækker sig opmærksomhed. Hawley henviser direkte til EU’s indgriben mod Google, og han har udtalt, at han er bekymret for, at Google arbejder efter samme model i USA.

Hawley er en ung og ambitiøs republikansk politiker, der spås en fremtid i Washington, og han har fået betydelig økonomisk støtte af den omdiskuterede tech-milliardær Peter Thiel, der også har støttet Donald Trump. Thiel, der bl.a. sidder i Facebooks bestyrelse, er ikke alene stærkt kritisk over for Google. Det samme er han over for Facebook og Apple, selv om han samtidig har fungeret som initiativtager til et møde mellem Donald Trump og topcheferne fra de store tech-selskaber, der støttede Hilary Clinton før valget i 2016.

I den demokratiske lejr i Washington har senator Mark Warner udarbejdet et omfattende forslag til en hvidbog om, hvordan man i fremtiden skal regulere Facebook, Google, Twitter, Amazon og Apple. I papiret, der blev lækket af websitet Axios i slutningen af juli, kan man læse, at senatoren er dybt bekymret over de digitale giganters bidrag til misinformation, til misbrug af personlige data og over de store dataselskabers overordnede indvirkning på selve markedsøkonomiens funktionsmåde.

”Vi politikere må sikre, at dette økosystem ikke længere lever som ’the Wild West’ – uden regulering og som ikke står til ansvar overfor brugerne og samfundet som et hele,” skriver Warner.

Bundlinjen er, at der i både USA og Europa er et bredt politisk ønske om at tøjle de store dataselskaber, der på få år er blevet verdens mest værdifulde og samtidig magtfulde virksomheder. Det er fortsat et åbent spørgsmål, om politikerne lykkes med det. Men når man ser, hvilken indflydelse nationale og internationale politikker om miljøregulering af energibranchen har haft på de store olieselskabers værditab siden 2008, er det et kvalificeret gæt, at datagiganternes dominans vil være væsentligt reduceret i 2028.

EU-bøder for 200 mia. kr.

EU har over de seneste knap 15 år afkrævet forskellige data-, it- og teknologiselskaber mindst 30 mia. dollar – knap 190 mia. kr. – i bøder for overtrædelse af unionens konkurrence- og skattelovgivning. Afgørelserne, der har ramt Apple, Microsoft og Google hårdest, har sammen med EU-love og domstolskendelser haft indflydelse i multimilliardklassen på hele den globale digitale økonomi.

Her er de vigtigste afgørelser:

Marts 2004: Bøde på 578 mio. dollar til Microsoft for at tvinge Windows-brugere til at anvende Windows Media Player.

Juli 2006: Bøde på 326 mio. dollar til Microsoft for ikke at have respekteret 2004-afgørelsen.

Februar 2008: Microsoft får ekstra bøde på godt 900 mio. dollar for ikke at efterleve 2004-afgørelsen.

December 2009: EU-Kommissionen tvinger Microsoft til at tillade Windows-brugere at bruge andre browsere end Internet Explorer.

Maj 2009: Chipproducenten Intel får en bøde på 1,2 mia. dollar for at have misbrugt sin markedsposition til at skade rivalen AMD.

December 2012: Philips, LG Electronics, Panasonic og andre selskaber får bøder for i alt 1,7 mia. dollar for at have haft to karteller kørende.

Marts 2013: Microsoft får bøde på 653 mio. dollar for ikke at overholde 2009-afgørelsen om Internet Explorer.

Maj 2014: EU-domstolen slår fast, at individet har ret til at blive glemt, og at Google og andre skal fjerne uønskede links.

August 2016: Margrethe Vestager og resten af EU-Kommissionen beordrer Irland til at opkræve 14,6 mia. dollar, som Apple har fået i skatterabat, der forbryder sig mod EU’s regler om statsstøtte.

Maj 2017: Facebook får en bøde på 122 mio. dollar for at misinformere EU-Kommissionen om sin overtagelse af WhatsApp.

Juni 2017: Google får en bøde på 2,7 mia. dollar for at bruge sin egen søgemaskine til at sende internetbrugere til deres egen shopping-platform.

Oktober 2017: EU beordrer Amazon til at betale 293 mio. dollar i skat efter ulovlige aftaler med Luxembourg.

Januar 2018: EU idømmer Qualcomm en bøde på 1,2 mia. dollar for at betale Apple for ikke at bruge chips fra Qualcomms konkurrenter.

Marts 2018: EU-Kommissionen truer Google, Facebook and Twitter med bøder og ny lovgivning, hvis de ikke fremover fjerner terrorrelateret indhold fra deres tjenester indenfor en time.

April 2018: Kommissionen meddeler, at man undersøger omstændighederne omkring Apples opkøb af musikgenkendelsesapp’en Shazam.

Maj 2018: EU’s nye persondatalov, GDPR, træder i kraft og indfører stramme regler for selskabers håndtering af brugernes data.

Juli 2018: Google får en bøde på 5 mia. dollar for at have presset Android-brugere til at bruge Google search og Googles webbrowser.

Kilder: EU-Kommissionen, BBC og CNN

, ,

Forrige artikel FTF-formandens ønske til politikerne: Inddrag medarbejderne meget mere FTF-formandens ønske til politikerne: Inddrag medarbejderne meget mere Næste artikel Regeringen forbereder socialpolitisk gennembrud Regeringen forbereder socialpolitisk gennembrud
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.