Alternativet A/S

Om fem år er Alternativet et parti med borgmestre, rådmænd, EU-repræsentation og dobbelt så mange medlemmer af Folketinget. Og så er partiet begyndt at tjene sine egne penge. Sådan lyder ambitionen fra partistifter Uffe Elbæk, der i denne uge skal til partiets sommergruppemøde. Han vil udvikle en ny type organisation, der også har plads til kommercielle aktiviteter, så partiet eksempelvis kan sælge konsulentydelser på baggrund af den viden, der bliver opbygget i partiet. ”Vi kan godt lide at tjene vores egne penge,” siger Uffe Elbæk, der kalder sig for ’direktøren for det hele’.

Jens Reiermann

Under valgkampen optrådte Uffe Elbæk som jonglør i en af valgkampens mest delte kampagnevideoer på de sociale medier. På bare to dage var den nået ud til en halv million danskere.

I dag er det tal vokset til 1,4 million. Men det er ikke kampagner og arrangeret gøgleri, der skal skabe opmærksomhed på Alternativets første sommergruppemøde onsdag, torsdag og fredag i denne uge. Derimod har Uffe Elbæk udarbejdet en nøje koreograferet drejebog for hver enkelt af de ni folketingsmedlemmers arbejde i det kommende år. Og så har han opstillet de mål, Alternativet som politisk virksomhed skal indfri i løbet af de næste fem år.

[quote align="right" author="Uffe Elbæk"]Jeg er jo også direktøren for det hele.[/quote]

Drejebogen kommer vi til. Først handler det om gøgleriet og ikke mindst meningen med det.

”Det er meget sjovt, at vi bliver kaldt gøglere, og man tror, vi sidder i rundkreds og pendulerer. Derfor optræder vi som gøglere og siger, at hvis det er det, der skal til for at skabe forandring, så er det ok med os. Men bag ved det hele ligger der en fuldstændig stringent, organisatorisk designtænkning,” siger han til Mandag Morgen.

Han er iført sine slidte jeans og har fødderne stukket i et par klipklapper.

Men det er som en gøglerforklædning, for Uffe Elbæk fortsætter og siger:

”Jeg er jo også direktøren for det hele.”

I hvert fald er han direktør for den del af Alternativet, der lige nu består af ni medlemmer af Folketinget og en enorm tro på, at gennembruddet ved valget i juni ikke bare er højdepunktet men begyndelsen på noget meget større.

”Vi skal lave en politisk platform, som både rummer arbejdet her på Christiansborg, en bevægelse, som er drevet af græsrødder, og en ny forretningsmodel, så vi kan tjene penge uafhængigt af offentlig støtte,” siger Elbæk.

Det er derfor, de ni folketingsmedlemmer og de 5.300 menige medlemmer kun er en begyndelse. Og når Uffe Elbæk svarer på Mandag Morgens spørgsmål om, hvor Alternativet er henne i 2020, så svarer han uden at blinke, at om bare fem år – efter næste folketingsvalg – så skal de ni være blevet til 18.

”Ud fra vores politiske analyse burde vi kunne være dobbelt så store ved næste valg. Det kan selvfølgelig godt være, at vi ikke kommer så langt, men hvorfor skulle vi ikke kunne blive det store, grønne og entreprenante parti i Danmark.”

Om fem år er Alternativet et parti med borgmestre eller rådmænd i København og Aarhus og efter valget til Europa-Parlamentet i 2019 har partiet også en repræsentation i Europa.

Alternative kapitalister

[quote align="left" author="Uffe Elbæk"]Om fem år har vi lavet en eller flere små virksomheder, som lever af at sælge den viden og de erfaringer, som bliver skabt.[/quote]

Men det er ikke nok at være et mellemstort parti. Alternativet skal også være en entreprenant platform, og det indebærer et kommercielt perspektiv.

”Om fem år har vi lavet en eller flere små virksomheder, som lever af at sælge den viden og de erfaringer, som bliver skabt i den politiske del af partiet, den folkevalgte eller i bevægelsen. Det er min ambition,” siger Uffe Elbæk.

Der skal altså både opbygges en større politisk organisation og samtidig udvikles en slags kuvøse, hvor der bliver udviklet nye forretningsmodeller.

”Vi kan godt lide at tjene vores egne penge og have en bevægelsesfrihed, som vi ikke kan få, hvis vi kun er et traditionelt politisk parti eller en traditionel bevægelse. Vi er nødt til at tænke andre modeller, ellers kan vi ikke lave det, vi gerne vil,” siger han.

Og for ham henter de nye modeller inspiration fra den private sektor, fordi bundlinjen skal være i orden, fra den offentlige sektor, fordi fokus er på det fælles, og fra frivilliges arbejde i mange organisationer, fordi her er rummelighed og engagement.

”Vi skal tage det bedste fra de tre gamle sektorer og udvikle nye samarbejdsmodeller, nye organisationsmodeller og nye forretningsmodeller. Vi skal udvikle en ny, fjerde sektor,” siger han, men tøver så lidt, når han skal svare på, hvad der helt præcist skal tjenes penge på. Se tekstboksen herunder.

”Vi ved ikke endnu, hvor vi skal tjene vores penge. Men vi skaber hele tiden viden i vores arbejde som parti og i vores arbejde i bevægelsen. Lige nu giver vi det væk, men man kan forestilles sig, at vi får et kampagne- og konsulentbureau, som hjælper folk til at få deres budskaber ud på en begavet måde. Det kunne også være hjælp til at opbygge en frivillig organisation op fra fem til 5.000 medlemmer, sådan som vi har gjort det.”

Et andet eksempel kunne være hjemmesiden, der helt som andre partiers ikke rummer en eneste annonce. Det kunne være anderledes.

”Hjemmesiden kunne have alternative rejser, alternative udannelser, alternative produkter og alt muligt. Værdigrundlaget og den politiske retning skal være præcis, men så kan man folde den logik ud på mange måder,” forklarer han.

En fuldstændig, stringent tænkning

Ind til nu er Alternativet blevet dømt ude så mange gange, at det er umuligt at tælle dem. Senest lige efter valget, hvor en ofte gentaget spådom lød: Alternativet er måske nok til gøgl, sjove kampagnevideoer og flotte visioner, men lige netop derfor vil partiet bryde sammen i Folketingets anderledes håndfaste virkelighed. I Politikens satirespalte på bagsiden, At Tænke Sig, omtales Uffe Elbæk helt konsekvent som Uffe Heltvæk.

Men nej, Uffe Elbæk forsvinder ikke.

”Jeg vil være meget overrasket, hvis vi kollapser. Det gør vi slet ikke. Det kan godt være, der kommer brudflader og konflikter, men med den soliditet, vi har i værdigrundlaget og vores politiske retning, så kollapser det her sgu ikke.”

Og så er det her, Uffe Elbæk gør opmærksom på, at han ikke bare er idealist, men også det, man på CBS ville kalde en serieiværksætter.

”Jeg har været med til at skabe Frontløberne og Kaospilotere, og nu er det Alternativet. Det er forskellige ting, men det at skabe en struktur og en organisation, det har jeg prøvet før.”

Og det er lige netop det, Uffe Elbæk skal gøre nu: skabe en bæredygtig organisation.

Direktør uden kontor og uden hierarki

Den politiske ordfører i Alternativet hedder ikke Uffe Elbæk, men Rasmus Nordqvist. Han er den eneste af de ni folkevalgte, der ikke har fået et ordførerskab. Og formelt set er Uffe Elbæks titel: ”Politisk leder”, men det er en titel uden hjørnekontor.

Og så er vi tilbage ved det, der hurtigt kan blive opfattet som gøgl eller løse diskussioner.

”Hvis du går en tur ned ad vores gang her på Christiansborg, så kan du ikke finde direktørens hjørnekontor, og når folk ikke kan se, hvor magten er henne, så tænker de: ”kaos”. Men det er bare, fordi de har et gammelt paradigme inde i hovedet og er vant til at lede efter hierarkier, når de skal forstå magten,” siger han.

Og helt lige som direktøren ikke har sit hjørnekontor, så har Alternativet heller ikke sit hierarki.

[graph title="Elbæks fiskenet" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/c2418-jr_fig01_elbaeks-fiskenet.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/b0a23-jr_fig01_elbaeks-fiskenet.png" text="Figur 1   —   Uffe Elbæk har gennem 30 år arbejdet med organisationer, der ikke er opbygget som traditionelle hierarkier med en direktør på toppen.  Fiskenetsmodellen er en flad struktur i dagligdagen, der så bliver rejst i små midlertidige mini-hierarkier med skiftende ”chefer”, når der er brug for det."]Kilde: Elbæk / Mandag Morgen [/graph]

”Hvis du kommer med briller, der er vant til at se hierarkier, så kan de ikke se vores struktur, men tror, vi alle sammen sidder i en rundkreds. Vi ved godt, hvordan vi organiserer, og hvordan vi træffer beslutninger. Vi ved godt, hvordan man tager en organisation fra nul til et hundrede. Det gør vi i en struktur, som jeg har arbejdet med i de seneste 30 år.”

Der er altså ikke tale om en ny form for hierarki, men om det, Elbæk kalder en fiskenetorganisation. I hverdagen er organisationen helt flad, og fiskenettet med dets knuder ligger ned. Men den flade organisation bliver rejst til et midlertidigt hierarki, når der er brug for det.

”Når der ikke skal træffes beslutninger eller ikke skal løses konflikter, så ligger fiskenettet fuldstændig ned. Det er helt horisontalt, og det er svært at se, hvor magten er. Men når der skal træffes beslutninger, og hvis der skal løses en konflikt, så hæver vi fiskenettet, og der bliver en periode, hvor en af os sidder for enden af bordet. Og så understøtter vi alle sammen ham eller hende. Når beslutningen er truffet, så lægger vi nettet ned igen,” siger Uffe Elbæk. Se figur 1.

Drejebogen

Tilbage står, at Alternativet lige har fået valgt ni medlemmer ind i Folketinget, hvor kun to, Uffe Elbæk selv og Ulla Sandbæk, har parlamentarisk erfaring. Der skal med andre ord arbejdes med opbygningen af en politisk organisation.

”Vi får en periode, hvor vi kan opbygge organisationen med medlemmer, der ikke har prøvet at stå på Folketingets talerstol eller arbejde i udvalgene. Når vi ikke er støtteparti for regeringen betyder det, at vores nyvalgte får lidt mere plads til at gøre sig sine erfaringer ikke mindst, så kan vi kommunikere renere,” siger han.

Og så er vi tilbage ved sommergruppemødet onsdag, torsdag og fredag i denne uge og de tre temaer, de ni skal diskutere.

Det ene tema handler om det, Elbæk kalder Alternativets strategiske vindue.

”Vi skal kigge ud af det samme strategiske vindue og ikke hver vores. Det er her, vi skal diskutere udviklingen de næste fem år,” siger han.

Men de to andre temaer handler om opbygningen af organisationen og den drejebog for arbejdet, Elbæk har udarbejdet et oplæg til. Det er her han lister opgave på opgave for de ni medlemmer. De skal for eksempel diskutere, hvilke beslutningsforslag hver enkelt ordfører skal have stillet i salen, hvilke konferencer ordførerne skal afvikle, og hvad partiet skal gå efter i forbindelse med forhandlingerne af finansloven.

Der er både plads til de store politiske overvejelser og til månedlige rundvisninger på Christiansborg. Det sidste punkt på den meget lange liste er udviklingen af en kampagnestrategi for et kommende folketingsvalg.

”Vi skal være klar med en plan, der i grove træk beskriver, hvordan vi ikke bare får genvalgt den nuværende folketingsgruppe, men også får en markant forøgelse af antallet af MF’ere,” skriver Elbæk.

Gøglerne skal i arbejdstøjet.

Elbæks drejebog

På det første sommergruppemøde i Alternativet skal der både diskuteres strategiske mål tilrettelægges arbejde for de ni folketingsmedlemmer i det kommende år. Her er de vigtigste punkter:

  • Hvilke beslutningsforslag skal den enkelte ordfører have stillet i salen i efteråret og næste forår?
  • Hvilke tematiske konferencer skal den enkelte ordfører have afviklet på Christiansborg i efteråret og næste forår?
  • Hvilke konkrete resultater skal vi som gruppe gå efter i den kommende finanslov?
  • Hvilke lokale ikon-forslag vil den enkelte MF’er (i samarbejde med den berørte ordfører) gerne være kendt for i sin kreds. Eksempelvis skifergas-sagen i Nordjylland og dabs-sagen i Vestjylland?
  • Hvilke netværk/kaffeklubber vil den enkelte MF’er gerne etablere på Christiansborg? Både i forhold til de andre partiers MF’ere fra samme kreds som vedkommende selv, men også i forhold til sit specifikke ordførerområder?
  • Hvilke eksterne faglige, kulturelle og politiske netværk vil den enkelte MF’er etablere i sin kreds?
  • Hvilke eksterne netværk vil den enkelte ordfører etablere på landsplan?
  • Hvilke arrangementer vil den enkelte MF’er afvikle i sin kreds i tæt samarbejde med den lokale forening/kredsbestyrelse i efteråret og foråret?
  • Hvilke politiske laboratorier vil den enkelte ordfører afvikle i samarbejde med det nationale POLA-team henholdsvis efterår og forår?
  • Hvilke mediekontakter vil den enkelte MF’er gerne opbygge indenfor sit ordførerområde og i forhold til sin kreds?
  • I hvilke medier (digitale som print) vil den enkelte ordfører gerne have faste blogs?
  • Hvor mange kronikker og debat-indlæg vil den enkelte MF’er gerne have skrevet i efteråret og foråret? Både når det gælder lokale som landsdækkende medier?
  • Hvilken intern kommunikations- og involveringsstrategi har den enkelte MF’er for at være i direkte løbende kontakt med Alternativets medlemmer. Både ved at skrive indlæg til den fælles Facebookvæg og partiets hjemmeside. Men også ved eksempelvis at åbne Christiansborg op for medlemmerne eller gennem lokale møder og arrangementer rundt om i landet.

Kilde: Alternativet


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu