Mads Lebech: At leve smart er at leve godt

Verdens byer vokser markant i disse år, og det lægger pres på livet i byerne. Det er en udfordring, men giver også store eksportmuligheder for dansk erhvervsliv.  

Tendensen er ikke ny. Storbyer rundt omkring på kloden vokser og vokser. Vi kan se det i vores egen hovedstad, der forventes at vokse med mere end 15 pct. frem mod 2030. Men på den internationale scene er København knap og nap en storby, når der måles på indbyggertallet alene.

Antallet af såkaldte megacities, byer med mere end 10 millioner indbyggere, har gennem en årrække været stigende, og pilen peger i samme retning i fremtiden. Da FN tilbage i 2014 beskæftigede sig specifikt med urbaniseringsemnet, vurderede man, at der fandtes 28 megacities på globalt plan. Det tal forventes at være højere end 40 i 2030. Yderligere bemærkelsesværdigt er det, at de megacities, der allerede i dag er ufatteligt store, ventes at blive endnu større.

Vi kender alle sammen de helt store byer. Tokyo, Delhi, Shanghai, Mexico City og Mumbai er byer, der allerede fylder meget på nethinden hos danskerne og dansk erhvervsliv. Men hvad med alle de andre store byer? Hvad med en by som Bangladesh’ hovedstad Dhaka, der allerede i dag har tre gange så mange indbyggere som Danmark, eller indiske Surat eller Luanda i Angola, der har fem millioner indbyggere, men som ventes at have næsten dobbelt så mange indbyggere om bare 15 år?

LÆS OGSÅPrioritér innovation – så skal væksten nok komme

Nuvel, købekraften i de nye megacities er ikke på dansk niveau. Men også på det punkt sker der ting og sager. Myndigheder med ambitiøse målsætninger i Kina, Indien, USA og ikke mindst Singapore – for blot at nævne de mest åbenlyse eksempler – finder gerne den store pengepung frem, hvis de støder på løsninger og infrastruktur, der er værd at samle på. Også i befolkningerne trænger den ’vestlige’ levevis sig på. En voksende middelklasse stiller højere krav til sin omverden og tillægger sig forbrugsvaner og adfærd, der ligner vores. På den måde kan nye markeder åbne sig for danske virksomheder i eksempelvis Afrika, Asien og på de amerikanske kontinenter.

Danmarks rolle

Det danske blik for æstetik, planlægning og samarbejde kan åbne for nogle helt nye eksportmuligheder. Storbyernes befolkningsudvikling over alt på kloden stiller nogle ekstraordinære krav til, hvorledes byerne og borgernes liv kan og vil blive indrettet nu og i fremtiden. Rekordhøje indbyggertal betyder nemlig også enorme mængder affald og trafik, og samtidig skal byernes borgere også have strøm til telefonen, rent vand i hanerne og mad på bordet. Læg dertil, at klimaændringer og naturforhold i nogle områder skubber yderligere til behovet for handling hos præsidenter, ministre og borgmestre rundt omkring på kloden. Det er i den grad blevet tid til at tage tyren ved hornene, og konsekvenserne kan blive katastrofale, eller i hvert fald dyre at rette op på, hvis man blot lader stå til.

Men man behøver heldigvis ikke at slå ud med armene og lade stå til. Løsningerne findes, og her spiller Danmark en rolle.

Årtiers udvikling her til lands har ført til et samfund med høj levestandard, statistikindsamling og datahåndtering, der holder samfundet effektivt kørende, og ikke mindst et teknologisk niveau, der bidrager til, at vi kan leve i forholdsvis rene byer med varme stuer om vinteren og rent badevand i havnene om sommeren. Herhjemme sidder vi altid med ønsket om, at det skal blive bedre. Og det er en god tilgang. Men sammenligner vi Danmark med fjerne egne på kloden, så er det danske samfund langt fremme på rigtig mange parametre.

LÆS OGSÅ: Verden er klar til innovative danske byløsninger

Det kan komme borgere til gode i lande og megacities langt fra Danmark, og efterspørgslen er der. Med tiltag som House of Green og State of Green har man i en årrække vist danske cleantech-løsninger frem for interesserede handelsdelegationer, ministre og andre potentielle købere, som har besøgt Danmark for at se nærmere på vores produkter og løsninger. Tiltagene har vist sig attraktive. For eksempel har mere end 6.000 besøgende fra netop denne målgruppe lagt vejen forbi House of Green, siden huset åbnede i efteråret 2013. Så interessen er tydelig.

Og med living labs forskellige steder i Danmark er vi også begyndt at vise andre sektorer frem. Hele samspillet mellem lys, infrastruktur, trafik, energi, sanitet og meget andet kan nu ses i praksis i den virkelige verden. Pludselig giver det hele mening, og begreber som big data, internet of things, embedded systems og smart cities er nu omdannet til (nogenlunde) håndgribelige løsninger på hverdagens udfordringer.

Nogle løsninger er nærmest banale, men gør en stor forskel. Affaldsspande, der selv melder tilbage til centralen, når de skal tømmes. Lyskurve, der kan styre trafikken i realtid, og planter og parker, der kun bliver vandet, når fugtighedssensorer i jorden og meteorologiske prognoser tilsiger det. Andre løsninger er stort set umulige at forstå og endnu sværere at forklare. Her er det næsten kun fantasien, der sætter grænser, og fremtidens instrumenter og installationer er spændende at følge med i.

LÆS OGSÅ: Mindre snak, mere handling: Byerne går forrest for klimaet

På fremmed jord sættes de danske spidskompetencer også på agendaen. Branchespecifikke tiltag som Danish Water Technology House og vandalliancen WTA California testes i henholdsvis Sydøstasien og USA, mens danske produkter, værdier og virksomheder kommer til at præge den danske pavillon, Heart of Denmark, der opstilles på Ipanema-stranden i Rio de Janeiro og forventes at få besøg af tusindvis af gæster under sommerens olympiske lege.

Bland det hele sammen – og gør det levende

Men det skal ikke stoppe her. Storbyer og deres beboere over hele kloden kan få glæde af de danske produkter og løsninger, og derfor igangsættes nu en yderligere indsats for at bringe the Danish way of living endnu tættere på de byer, der for alvor kan drage nytte den. Etableringen af et Smart City World Lab i Singapore skal fungere som en pilottest, der kan være katalysator for eksport af danske løsninger. Projektet skal bl.a. undersøge, om:


  • Man på tilfredsstillende vis kan etablere et Living Lab i Singapore, hvor danske produkter og løsninger kommer i spil på fremmed jord og forvandler en del af kæmpebyen Singapore til en smart city, hvor it og sensorer af forskellige slags taler sammen og gør livet bedre, nemmere, renere og sundere i et af verdens tættest befolkede områder.

  • Man med succes kan gøre fremvisningen af danske løsninger interaktiv, nærværende og relevant ved at lave et danskfunderet Living Lab i en by som Singapore, så delegationer fra Beijing, Tokyo, Jakarta, Bangkok eller Calcutta kan se, at danske produkter og løsninger kan etableres og fungere under varmere himmelstrøg.


Planen er, at det nye Living Lab skal have fokus på danske løsninger inden for lys og mobilitet, men også områder som lyd, velfærd, logistik, liveability, læring, design og byplanlægning er omfattet af projektet.

Idéen er tillokkende set med både leverandørens og brugerens øjne. For danske virksomheder kan der være ny eksport at hente, og interessante samarbejdskonstellationer kan skabes. Og får man hul på eksempelvis det asiatiske marked, så er potentialet åbenlyst stort. For brugerne, altså borgere i storbyer verden over, kan det, lidt højstemt formuleret, føre til bedre liv. Det er en ret god value proposition, som er svær at takke nej til, og hvis dansk erhvervsliv går sammen om at udnytte de skridt, vi har taget herhjemme, så kan vejen banes mod endnu mere god og gavnlig eksport.

Forrige artikel Den tysk-franske motor kører ufortrødent videre Næste artikel Gitte Svanholm: Hvem vil du fyre først – Kim, Klaus eller Kenneth?

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

De er berygtet for at pleje interesser i fossile brændstoffer benhårdt i hele verden. Men nu satser Blackrock stort på grønne investeringer. Og eftersom det lige nu er EU, der sætter standarder for de grønne investeringer, er der skruet kraftigt op for lobbyindsatsen i Bruxelles. Senest lykkedes det Blackrock at vinde en kritisk opgave for Kommissionen, som har fået politikere og ngo’er op i det røde felt. De forsøger nu at vriste opgaven ud af kapitalkæmpens hænder.  

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

KOMMENTAR: Som samfund har vi en tendens til at ignorere ekstreme scenarier med lille sandsynlighed, men store konsekvenser. Coronapandemien er muligvis kun en forsmag på både naturlige og menneskeskabte biologiske farer, som vi kan møde i fremtiden. Der er akut behov for styrket globalt samarbejde på området, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

NY VIDEN: De seneste ti år er sundhedsudgifterne til aldersgruppen 65-90 år steget mere end for resten af befolkningen, viser en rapport fra VIVE. Faktisk er det de ældste borgere, der bruger stort set alle ekstra ressourcer, som i samme periode er tilført sundhedsvæsenet.

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Netflix-serien ’The Last Dance’ har givet Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors, indsigt i kunsten at lede primadonnaer. Han har også genlæst Hanne Vibeke Holsts ’Som Pesten’ og lyttet til podcast om de hvide busser.

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

KOMMENTAR: Ingen vil sidde tilbage som den, der gjorde det dårligst i kampen mod corona. Men giver det mening at sætte alle ressourcer ind på at holde dødstallet helt i bund? Eller risikerer vi at overse enorme omkostninger både økonomisk og sundhedsmæssigt?

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

KOMMENTAR: Tiden kalder på visioner for en verden, som løser de problemer, der ligger i en kapitalistisk logik, som er gået for vidt. Vores kunst- og kulturinstitutioner spiller en vigtig rolle i denne radikale nytænkning af vores samfund, skriver Line Groes.

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Søren Toft lukker ned som selvstændig for i stedet at tiltræde en stilling ved Danmarks EU-ambassade i Bruxelles. Han skal gøre det sexet blandt unge akademikere at opsøge en karriere på europæisk niveau.

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet.