ATP skaber håb og nye drømme hos nydanske kvinder

Da ATP i 2009 kiggede tilbage på efterhånden 10 års arbejde med sit samfundsengagement, tonede et pænt, men forholdsvis ustruktureret billede frem. Der var mange gode, stærke og berigende initiativer i organisationen. Men helheden manglede retning og skala.

“CSR-initiativerne var meget drevet af ildsjæle. Hvis en leder havde et familiemedlem med psykisk sygdom, kom der fokus på det, mens der andre steder var fokus på noget andet,” siger HR-underdirektør Pernille Juel Sefort.

Pernille Juel Sefort

Sammen med sit HR-team og Samarbejdsudvalget gik Pernille Juel Sefort i tænkeboks med den ambition dels at sikre bedre forankring i lokalmiljøets udfordringer, dels at give det sociale engagement større ledelsesmæssigt fokus.

Det førte til ideen om afdelingen FASE+, som er ATP’s afdeling for særligt udsatte grupper på arbejdsmarkedet, men som er mere end blot et beskæftigelsesprojekt. FASE+ skulle både give beskæftigelse til en særlig gruppe og sikre disse mennesker en ny start og et kompetenceløft i form af oplæring og konkret undervisning.

Rummelig ledelse

På forhånd definerede man ikke de relevante grupper af udsatte. Netop fordi målet var at løse en af lokalsamfundets særlige udfordringer, var kongstanken, at de enkelte ATP-kontorer rundt i Danmark – i Hillerød, Allerød, Frederikshavn, Holstebro, Haderslev og Vordingborg – hver især skulle definere gruppen i samarbejde med det lokale jobcenter i deres kommune. I Hillerød blev det eksempelvis nydanske kvinder uden for arbejdsmarkedet, der kom i fokus. Andre steder handlede det om psykisk syge eller utilpassede unge under 30 år.

Fem forandringsledere i socialt engagerede virksomheder

Når man kunne sætte sig højere mål end blot at sikre medarbejderne beskæftigelse, var det takket være indsatsens ledelsesmæssige forankring hos ATP. Og det er et af de særlige kendetegn ved ATP-projektet, fortæller chef for Jobcentret i Hillerød Kommune, Stine Hollendsted:

“At der er en fast leder hos ATP er en del af succesen. Vi vil nok kalde det en mentor, som formår at håndtere og rumme mange andre problemstillinger og den situation, at en medarbejder en dag ikke kan yde sit optimale,” siger hun.

For ATP var det et bevidst ledelsesvalg, fortæller Pernille Juel Sefort: 

“De personer, vi arbejder med her, kræver et andet ledelsesmæssigt fokus for at sikre vedholdenheden. Her i Hillerød beskæftiger vi os med nydanske kvinder, som ud over at være ledige typisk har nogle andre problemer, der kræver særlig ledelsesmæssig støtte.”

Drømme fødes og drømme slukkes

De nydanske kvinder, der møder op hos ATP i Hillerød, bliver alle coachet og vejledt. Drømme om nye veje ud på arbejdsmarkedet bliver født. Andre bliver slukket. En kvinde ville eksempelvis gerne være webdesigner, men efter at hun var blevet testet i forskellige sammenhænge, besluttede man i FASE+ at dreje hendes drømme i en anden retning.

“Projektet handler også om at være ærlig om de potentialer, man ser, og dem man ikke ser,” siger Pernille Juel Seefort.

Ifølge sekretariatsleder Christina Schultz fra Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA), der bl.a. kårede ATP’s FASE+ til et af de mest innovative CSR-initiativer i 2013, er en af styrkerne ved Pernille Juel Seforts koncept, at der både er tænkt på opbakning oppefra og nedefra.

“Du skal have både ledelsen med og opbakning nedefra – hos dem, der er involveret – for, at det virker. Det ser vi i dette projekt,” siger hun.

En anden grund til at forankre projektet hos særlige ledere er de mere kommercielle interesser. ATP forvalter danskernes pensionsmilliarder og kan derfor på ingen måde forsvare at spendere en masse penge på den rene og skære velgørenhed.

“Der skal være et win-win. I en organisation som vores er der altid nogle opgaver, der bliver nedprioriteret af forskellige grunde. Derfor er gevinsten for ATP med et projekt som dette, at vi får løst nogle opgaver, som vi ellers ikke ville have fået løst,” siger Pernille Juel Sefort.

Det forretningsmæssige kan imidlertid også måles på andre og blødere måder. For ATP, der igennem en årrække har ligget helt i top i Great Place To Works årlige konkurrence om at være en af Danmarks bedste arbejdspladser, giver de sociale initiativer også en organisatorisk stolthed. Sammen med en række andre initiativer er de med til at fastholde de medarbejdere, der ikke selv er omfattet af initiativer som FASE+. Og den sociale profil tiltrækker en ny type af unge medarbejdere, der værdsætter virksomheders sociale engagement.

For Pernille Juel Sefort er drivkraften netop, at det for en kommercielt drevet virksomhed kan lade sig gøre at forene de forskellige interesser. Men derudover giver det hende også en personlig tilfredsstillelse at se, hvor meget effekt FASE+ har. Det handler ikke kun om de involverede nydanske kvinder, men om hele familier.

“For nylig begyndte en ny kvinde hos os om fredagen, og om mandagen lå der en mail fra hendes mand. Der stod: “Hvad har I gjort ved min kone?” – med en lille smiley bagefter. Hun var helt forandret, og sådanne historier gør indtryk,” fortæller Pernille Juel Sefort.

Forrige artikel Gåsehud og gysser følges ad hos Bevola Næste artikel Skandia vil forny samfundets syn på forebyggelse
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.