Hvis du læser dette på en skærm, har det medført en CO2 udledning på 1,66 gram at downloade siden. Det lyder ikke af meget, men sagen er selvfølgelig, at der bliver set på rigtig mange hjemmesider, kigget på rigtig mange Youtube-videoer, delt fotos, hørt musik og ikke mindst streamet mange, mange timers film og video i overdådig højdefinition.

Da digitaliseringen og internettet bredte sig, talte man om den ”vægtløse” økonomi, der, i modsætning til den gamle, tunge og svinende økonomi, var ren og immateriel, som lysglimt i et fiberkabel. Men selv bits og bytes bliver til et miljø- og klimaproblem, når man begynder at kunne måle dem i petabyte eller exabyte.

Vi er blevet opmærksomme på konsekvenserne af vores forbrug af flyrejser, biler, kød og opvarmning, men det er stadig de færreste, der spekulerer over, hvad det koster at sende fotos, musik og video rundt og rundt på internettet.

Det er naturligvis også kun de allerseneste år, at datatransmission overhovedet er begyndt at fylde noget væsentligt i det store energiregnskab – men som bekendt stiger vores brug af data og computerkraft eksponentielt.

Cisco, en af verdens største producenter af grej til netværker, vurderer, at den globale datatrafik i 2021 vil være tredoblet i forhold til 2017.

En artikel i det videnskabelige magasin Nature anslog sidste år, at omkring 8 procent af det samlede forbrug af elektricitet på kloden knytter sig til it, inklusive produktion og brugen af computere og smartphones, servere, datacentre og trådløse netværker. Og kurven er stejlt stigende. Den svenske forsker Anders Andrae skønner i artiklen, at 20,9 procent af klodens elforbrug vil være knyttet til it i 2030.

Andrae forventer også, at de store datacentre, der er kraftcentrene i cloud computing, vil tegne sig for cirka en tredjedel af elforbruget ved it – og at centrene til den tid vil stå for 5,5 procent af de globale CO2-udledninger.

Selvfølgelig skal man tage den slags prognoser med et gran salt, men tallene antyder, at datatransmission allerede er blevet en lige så vigtig årsag til klimaforandringer som luftfart, der typisk anslås at være ansvarlig for omkring 3 procent af CO2-udledningerne. Og ligesom for luftfart er udledningerne desværre hastigt stigende – selvom det burde gå den modsatte vej.

Datacentrene forbruger strøm som en hel by

I Danmark er elforbruget til it blevet meget håndgribeligt, fordi både Facebook, Apple og Google har valgt at lægge datacentre i Danmark. Facebook åbnede sit datacenter uden for Odense i september. Apple er ved at opføre et langt større center i Foulum ved Viborg, og Google har planer om et datacenter ved Fredericia. Tre andre datacentre har været på tegnebrættet.

Det er installationer, der markant påvirker den danske strømforsyning. Når Apples kommende center er helt udbygget, vil det alene forbruge, hvad der svarer til 435.000 husstandes elforbrug –  5 procent af Danmarks samlede elforbrug.

Energistyrelsen har vurderet, at datacentre i 2030 kan stå for 17 procent af det danske elforbrug. Igen, det er tal med en stor usikkerhed – men store tal.

Alt tyder på, at der om nogle få år igen vil ske et stort spring i mængden af data, når Internet of Things og industri 4.0 bliver en realitet.

Når alt fra biler til bygninger og babyalarmer kommer online og opsamler data gennem utallige sensorer, vil der blive genereret en tsunami af data, som skal analyseres og distribueres for at koordinere de mange smarte objekter. 

Specifikationerne for den kommende 5G-standard for dataoverførsel antyder, hvad der er i vente. Overførselshastigheden bliver 100-1.000 gange hurtigere end 4G, og 5G-netværk vil være i stand til at håndtere op til en million devices per kvadratkilometer.

It-industrien er i et kapløb om at effektivisere teknologien hurtigere, end forbruget stiger. Og en af komplikationerne er, at jo mere effektivt og billigt det bliver at bruge data – des mere vil alt og alle blive digitaliseret.

Mange af de store computerselskaber arbejder målrettet på at reducere deres klimapåvirkning. Facebook vil købe 100 procent af den energi, de bruger fra vedvarende energikilder i 2020. Google og Apple siger, de allerede har nået målet, og Apple hævder, at det gennemsnitlige Apple-produkt i dag forbruger 70 procent mindre strøm end for ti år siden.                    

Jeg havde lejlighed til at snakke med Chris Wellise, Hewlett Packard Enterprises (HPE) øverste chef for bæredygtighed, da han forleden var i Danmark. Ifølge Chris Willese bruges der ti gange så meget energi på at sende elektroner rundt, som det kræver at lave selve beregningerne.

Derfor mener HPE, at den grundlæggende model med at opbevare og sende en stor del af alle klodens data gennem nogle få, kæmpemæssige datacentre skal afløses af en anden arkitektur, hvor flere af beregningerne rykkes ud der, hvor dataene genereres og indsamles, til små lokale servere. HPE kalder strategien for powering the intelligent edge.

Det digitale dilemma

Jeg nævnte i indledningen, at det kræver 1,66 gram CO2-udledning at overføre guldkornene her i artiklen til læserens skærm. Tallet stammer fra Websitecarbon.com, hvor man kan indtaste en webadresse og på sekunder få en omtrentlig beregning af klimabelastningen. Websitecarbon skønner, at den gennemsnitlige webside skaber 4,6 gram CO2 per sidevisning.

Det er imidlertid først og fremmest video, der fylder op i nettene. Cisco skønner, at cirka 75 procent af den globale datatrafik er video, og en stor del af det overføres gennem Youtube og streamingtjenester som Netflix.

Et stort fransk researchprojekt – The Shift projekt – beregnede i foråret, at udledningen af CO2 ved at streame en halv times video i højdefinition svarer til at køre 6,3 kilometer i bil.

Ligesom man kan finde gode råd til at køre længere på literen eller spare på energiforbruget i hjemmet, kan man finde masser af tips online til at reducere CO2-udslippet når man bruger computere og smartphones.

Man kan for eksempel nøjes med at streame film i lavere opløsning eller lade være med at skifte smartphones, laptops og andet elektronik så ofte.

Et radikalt forslag er at afskaffe højdefinitionskameraerne på smartphones – det ville nedbringe datatrafikken væsentligt, hvis alle ikke postede billeder og videoer i et væk.

Men altså … det er jo ikke den vej, det går. Vores fotos, video, computerspil – og snart virtual reality – bliver i højere opløsning, og flere og flere bruger det mere og mere. Der er ikke udsigt til, at vi begynder at spare på antallet af sidevisninger og downloads.

Det var ligesom heller ikke det, der var meningen. Vi skulle jo netop bruge masser af bits for at få det yderste ud af de atomer, vi bruger. Big data og computere i alting skulle give os større indsigt og kontrol, og mere detaljeret koordination, hvad enten det er til trafikstyring, opvarmning af bygninger, eller præcisionslandbrug.

Det er vores digitale dilemma. Data er nøglen til fremtiden. Vi kan ikke være ti milliarder mennesker på kloden uden at styre det med digital intelligens. Vi løser ikke klodens problemer ved at bruge færre data. Men vi smadrer klimaet ved at bruge flere.