Betaling for resultater skal få udsatte i arbejde

En kreds af kommuner, fonde og lokale virksomheder står bag en ny unik social forretningsmodel, der skal skaffe flere udsatte i job. ’Payment by Results’-modellen kan bane vej for, at pensionsselskaber investerer i sociale indsatser. Erhvervsminister Brian Mikkelsen er begejstret.

Vi kan tage en mand som Kim fra Kolding. Han er 32 år og har været hjemløs i et år. Han er ensom, kan ikke få et job og har udsigt til et langt liv på samfundets sidelinje.

Men nu er der håb for udsatte danskere som Kim. Udsatte spiller nemlig hovedrollen i et nyt unikt socialt projekt.

Som det første projekt af sin art herhjemme går en kreds af kommuner, store fonde og lokale virksomheder nu sammen for at hjælpe udsatte danskere i gang igen. De er frontløbere i udviklingen af en ny dansk model for sociale investeringer. Indtil nu har enkelte kommuner på egen hånd brugt investeringsmodeller på det sociale område, men nu skal det ske i et samarbejde mellem kommuner og private aktører.

Den sociale forretningsmodel hedder ’Payment by Results’ og kan bane vejen for en helt ny form for beskæftigelses- og erhvervspolitik. Modellen vinder frem flere steder i verden som Storbritannien, USA og Finland, og nu hopper Danmark med på vognen. Bliver det en succes, er det tanken, at modellen skal rulles ud over hele landet.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) ser store muligheder i den nye sociale forretningsmodel.

”Jeg har meget store forventninger til det nye projekt. Der er brug for at tænke nyt og anderledes for at skabe vækst og beskæftigelse. Vi får nu afprøvet nye betalingsformer, hvor vi kun betaler for de resultater, der bliver opnået, og vi får en bedre udnyttelse af ressourcerne,” siger Brian Mikkelsen.

Det unikke ved den nye forretningsmodel er, at kommunerne investerer i vækst og kompetencer i lokale virksomheder. Det inkluderer bl.a. et seks måneders accelerationsforløb med rådgivning fra professionelle forretningsudviklere. Prisen for at få Kim og andre udsatte i gang er afhængig af resultatet. Kommer folk i arbejde, skal kommunen betale mere. Kommer folk ikke i arbejde, skal de betale mindre.

Går det som planlagt i forretningsmodellen, vil en kommune have ’tjent’ sin investering hjem allerede efter knap halvandet år i form af sparede udgifter til kontanthjælp og andre overførselsindkomster samt øgede skatteindtægter. Herefter vil det være en økonomisk gevinst for kommunen.

På længere sigt er det tanken, at store kapitalstærke partnere som forsikringskoncerner og pensionsselskaber med milliarder af kroner i pengetanken kan træde ind på banen som aktive medspillere og investere i sociale indsatser, der vil kunne give dem et afkast, præcis som med selskabernes øvrige investeringer.

Nye løsninger efterlyses

Vi har i årevis diskuteret, hvordan flere af de 750.000 voksne danskere på overførselsindkomst kan få foden indenfor på arbejdsmarkedet. Nogle kæmper med fysiske eller psykiske udfordringer, mens andre har massive sociale problemer. Det slider på folks selvværd, og det er dyrt for samfundet. Se tekstboks.

Hård kritik af Socialministeriet

Trods talrige politiske reformer og andre initiativer gennem de seneste 25 år er antallet på overførsler kun ændret marginalt. Derfor er der behov for at gå nye veje og få nye aktører på banen til at nytænke indsatser og finansieringsformer. Her kommer Payment by Results ind i billedet.

Målet med det nye sociale projekt, der er blevet døbt ’Vækst med social bundlinje – Payment by Results’, er dybest set at få flere udsatte mennesker ind i arbejdsfællesskabet og samtidig gøde jorden for nye betalings- og finansieringsformer af velfærdsydelser i Danmark. Det skal ske ved at skabe vækst hos små og mellemstore virksomheder med en omsætning på 10 til 250 millioner kr. årligt.

Bag projektet står Den Sociale Kapitalfond. Fonden støtter og investerer i virksomheder i Danmark, der løser sociale problemer og skaber nye muligheder for udsatte folk på det danske arbejdsmarked.

Programdirektør Birgitte Frost Mathiesen (billedet) forudser et stort socialt og økonomisk potentiale ved det nye projekt.

”Drømmen er, at vi får vist en effektiv vej til, at langt flere danske virksomheder kombinerer forretningsmæssig og social succes. Mit håb er også, at alle 98 kommuner finder det interessant, og at private investorer på sigt kan være med til at finansiere det,” siger Birgitte Frost Mathiesen.

Det nye pilotprojekt er designet til at omfatte op til 31 virksomheder fra 8-10 kommuner over hele landet. Ambitionen er, at virksomhederne skal have vækst i omsætningen og på bundlinjen og tilsammen ansætte over 100 udsatte borgere og ordinære lønmodtagere samt sikre over 100 opkvalificeringsforløb og praktikpladser til udsatte ledige.

Virksomheder i kø for at være med

En klynge af tre jyske kommuner – Kolding, Ikast-Brande og Herning – bliver de første til at prøve kræfter med den nye model. Her havde 20 smv’er lagt billet ind for at komme med i projektet, da ansøgningsfristen udløb i sidste uge. Men så mange er projektet slet ikke designet til, så feltet skal i de kommende uger koges ned til blot 11 virksomheder.

Om få måneder kommer turen til den næste klynge i form af de tre sjællandske kommuner Frederiksberg, Gladsaxe og Rudersdal. Planen er at involvere 10 lokale virksomheder fra dette område. Senere skal der kobles en klynge på af kommuner med yderligere 5-10 virksomheder. På denne måde kommer projektet til at omfatte op til 31 virksomheder fordelt på 8-10 kommuner. Se tekstboks.

New Zealand kommer på banen

Virksomhederne skal ikke selv betale for at være med ud over den arbejdstid, de kaster ind i projektet. Til gengæld skal kommunerne betale ved kasse 1, ligesom en række store fonde som TrygFonden, Bikubenfonden og Tuborgfondet skyder penge i projektet.

Kommunerne betaler typisk 300.000-600.000 kr. for at være med. Prisen svinger alt efter, hvor stor en indsats der skal gøres for at engagere det kommunale erhvervsliv, og hvor mange virksomheder fra kommunen der deltager i programmet. Pengene bliver betalt til Den Sociale Kapitalfond.

På samme måde skyder fondene penge i kassen. Midlerne går dels til den konkrete indsats for at udvikle de udvalgte virksomheder i kommunerne og dels til den generelle indsats med at involvere det lokale erhvervsliv, udvikle metoder og betalingsmekanisme, samt evaluere og udbrede erfaringerne.

Den Sociale Kapitalfond bygger videre på de erfaringer, resultater og metodikker, den har opnået fra eksisterende projekter som Det Sociale Vækstprogram og Social StartUp, som i alt 52 virksomheder har deltaget i. De foreløbige resultater for de første ca. 25 virksomheder viser, at de tilsammen har haft en omsætningsvækst på omkring 25 pct. og har skabt over 280 job og opkvalificerings- og praktikpladser.

Undgå cherry picking

Disse erfaringer skal nu overføres til det nye projekt. Derfor er der indbygget en payment by results-klausul i de nye aftaler. Klausulen betyder f.eks., at hvis fonden ikke når sit mål om at skabe vækst på virksomhedernes top- og bundlinje eller øge beskæftigelsen, slipper kommunen med en lidt lavere regning.

Resultatet gøres op på tre forskellige parametre: beskæftigelseseffekt, vækst i virksomhedernes omsætning og vækst i virksomhedernes ”EBITDA” - dvs. driftsresultatet før af- og nedskrivninger.

Der er også bygget en mekanisme i betalingsmodellen for at undgå såkaldt cherry picking, så det ikke kun er de ’letteste’ af de udsatte borgere, der kommer i job i virksomhederne. Jo længere væk fra arbejdsmarkedet folk befinder sig, jo mere må kommunen betale for at få folk i job.

”Hvis vi kun tager de ’lette’ udsatte borgere, er det økonomiske incitament ret begrænset. Men får vi de mere tunge borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet, flyttet over i beskæftigelse, får vi et langt større økonomisk incitament. På den måde tager betalingsmodellen højde for cherry picking. Det har også været et meget stort ønske blandt kommunerne, at betalingsmodellen blev bygget op sådan,” siger Birgitte Frost Mathiesen.

En væsentlig barriere for at folde modellen ud i fuld skala er dog kommunalfuldmagten. Den lægger en begrænsning på, hvor meget kommunerne kan investere i projektet. Det drejer sig specielt om den fase, hvor fonden skal ruste virksomhederne og udvikle deres forretning. Derfor er projektet afhængig af fondsstøtte i denne fase.

En sådan finansiering vil næppe være holdbar på sigt, og derfor bliver der arbejdet på at finde alternative løsninger. Det kan f.eks. være en model, hvor staten kan gå ind og være finansieringspartner i stedet for kommunerne.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen er åben over for at fjerne eventuelle barrierer.

”Hvis det viser sig, at kommunalfuldmagten er et problem, må vi tage en snak med kommunerne om det. Firkantede regler må ikke stå i vejen,” siger Brian Mikkelsen.

Pensionsselskaber lurer i kulissen

Over hele verden er nye former for sociale investeringer og sociale forretningsmodeller i hastig vækst. Hvis den nye Payment by Results-model viser sig at blive en succes, åbner det for helt nye perspektiver. Dermed kan projektet være en trædesten for andre lovende modeller som f.eks. sociale obligationer – social impact bonds – som flere lande eksperimenterer med i disse år. Se tekstboks nedenfor.

Ideen med sociale obligationer er at tiltrække risikovillig kapital fra eksterne investorer – som ofte er private – til langsigtede sociale projekter. Det kan f.eks. være projekter for kriminelle, psykisk sårbare eller flygtninge. Lykkes det at nå de opsatte mål – f.eks. at mindst 50 pct. af målgruppen skal være i beskæftigelse inden for fire år – kan investorerne få et økonomisk afkast. Lykkes det ikke, hæfter investorerne for regningen. De offentlige myndigheder betaler kun for dokumenterede resultater. Og på denne måde kan kommuner spare enorme beløb, da de slipper for at betale overførselsindkomster til folk, der kommer i arbejde, mens de samtidig kan høste højere skatteindtægter.

Modellen med sociale obligationer vil også betyde, at store danske forsikringskoncerner og pensionsselskaber kan komme mere på banen og investere i sociale indsatser. Alene pensionsselskaberne sidder på en kæmpe pengetank. Danskernes samlede pensionsformue udgør omkring 4.000 milliarder kr. Og specielt et pensionsselskab som Skandia er frontløber inden for social ansvarlighed.

Derfor følges det nye projekt også med stor interesse i flere pensionsselskaber, og bl.a. Skandia sidder med i en særlig følgegruppe og vil løbende kunne se de økonomiske og beskæftigelsesmæssige effekter af projektet. Som programdirektør Birgitte Frost Mathiesen udtrykker det:

”Vi er i dialog med nogle af de største forsikrings- og pensionsselskaber, og der er stor interesse fra deres side. Hvis det viser sig, at vi kan udvikle en Payment by Results-model, har vi lagt den første og væsentligste trædesten til at kunne tage det næste skridt og introducere social impact bonds i Danmark. Vi starter det ikke lige på mandag. Det er et langt, sejt træk, men nu er vi ved at lægge den første sten.”

Projektet bliver præsenteret på et pressemøde i dag i Kolding.

Om projektet

Det sociale pilotprojekt ’Vækst med social bundlinje – Payment by Results’ er det første af sin art herhjemme. Det skal få flere udsatte ind på arbejdsmarkedet. Initiativtageren til projektet er Den Sociale Kapitalfond, der blev stiftet i 2011. Fonden investerer i og udvikler virksomheder, som kan forene social og forretningsmæssig succes. Projektet bygger på fondens egne erfaringer og resultater fra tidligere programmer som Det Sociale Vækstprogram og Social StartUp med tilsammen 52 deltagende virksomheder, og hvor det er lykkedes at skabe vækst i omsætning og flere job til både udsatte og ordinære borgere.

Parterne bar det nye projekt omfatter også TrygFonden, Bikubenfonden, Tuborgfondet, Markedsmodningsfonden under Erhvervsstyrelsen og foreløbig syv kommuner – Herning, Ikast-Brande, Kolding, Frederiksberg, Gladsaxe og Rudersdal. Planen er, at der kommer yderligere 1-3 kommuner og evt. 1 fondspartner med i projektet, og at antallet af virksomheder omfattet af projektet dermed når op på 31.

Forrige artikel Rektor på Herlufsholm: Janteloven hæmmer danske skolebørn Rektor på Herlufsholm: Janteloven hæmmer danske skolebørn Næste artikel Mr. Life Science: Rammevilkår i verdensklasse er et must Mr. Life Science: Rammevilkår i verdensklasse er et must

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Drop at være den hårde hund, mand

Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Natasha Friis Saxberg tiltræder som ny administrerende direktør i IT-Branchen, der er bran- cheorganisation for danske it-virksomheder. Hun
skal være med til at implementere en ny strategi, der definerer it-branchen bredere end tidligere.

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Klimakrisen har sat sit aftryk på de kommunale budgetter. Der investeres i alt fra skybrudssikring over lokale klimafonde til indkøb af nye elbiler eller ladestandere. Ønsket om at gøre noget godt for klimaet er stort. Men der mangler solid viden om, hvordan man får mest for pengene, påpeger KL.

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Katarina Juselius er blevet bevæget af Sveriges bud på en Oscar-nominering, har læst veloversat kinesisk litteratur og er blevet udfordret af den moderne opsætning af ’Snedronningen’ på Det Kongelige Teater.

Lavtuddannede er fanget på bunden

Lavtuddannede er fanget på bunden

Den rekordhøje beskæftigelse ser ud til at fortsætte i 2020. Men nogle grupper er ikke med i velstandsfesten, for lavtuddannede glider længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Formanden for regeringens nye ydelseskommission, Torben Tranæs, ser en bekymrende polarisering mellem store grupper i befolkningen.

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard erkender, at for mange udsatte ledige bliver ladt i stikken og lægger op til en langt mere individuel hjælp. Han vil gøre op med rigide regler og gå reformer af fleksjob, førtidspension og sygedagpenge kritisk igennem. Men hvis ikke kommunerne udnytter den større grad af frihed til at få folk i arbejde, er han klar med hammeren.

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

De mest udsatte borgere skal hjælpes i arbejde. Det har været udgangspunktet for mange årtiers bekostelige indsatser. Men der er brug for en erkendelse af, at ikke alle borgere har mulighed for at arbejde, mener forskningsdirektør Torben Tranæs. Kommunerne Guldborgsund og Lolland har succes med et nyt program, der først øger de udsatte borgeres trivsel – næste skridt kan blive et job.

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Allerede som 27-årig blev han chefredaktør for Børsen og mener nu, som 78-årig, at hans talent er større end nogensinde. Vi skal gøre op med aldersstigmatiseringen og være langt bedre til at spotte og udvikle talenter i alle aldersklasser, mener Erik Rasmussen.

Frederiksens ideologiske hegnspæle

Frederiksens ideologiske hegnspæle

KOMMENTAR: Hun forsøger sig med at være hård udenpå og blød indeni, når hun fremlægger regeringens langsigtede ideologiske projekt. Mette Frederiksen kommer på en hård realpolitisk prøve i 2020.

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

KOMMENTAR: Den såkaldte replikationskrise har de seneste år rystet den socialpsykologiske forskning. Gang på gang har det vist sig, at mange af de sociale adfærdseksperimenter, vi tog for givet, ikke er mulige at genskabe. Herunder flere klassiske eksperimenter, der ligger til grund for disciplinen adfærdsdesign – og nudging.

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

DE BEDSTE FRA 2019: Er du overrasket over alle regeringens mange nye forslag? Det ville du ikke have været, hvis du havde læst vores historie i efteråret om Mette Frederiksens mange forslag i skuffen. Jeg har sammen med min kollega Jens Reiermann samlet alle udspil fra Socialdemokratiet de sidste par år op til valget. De gemmer på tilsammen 340 forslag, der punkt for punkt maler Danmark mere rødt. Hvis du vil vide mere om, hvad der gemmer sig i statsministerens skuffe, så læs denne historie.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Torben K. Andersen, politisk redaktør

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

DE BEDSTE FRA 2019: Vi kaldte det århundredets sociale eksperiment, da Torben K. Andersen og jeg skrev om konsekvenserne af Folketingets ghettopakke. For samtlige 15 af pakkens hårde ghettoer ligger der nu udviklingsplaner. De medfører nedrivninger, omdannelser af familieboliger til ungdoms- og ældreboliger samt frasalg af almennyttige lejligheder til private. I de berørte lejligheder bor der lige nu mere end 11.000 mennesker, som i løbet af de kommende år må finde sig et andet sted at bo. 

Det lyder som en velvoksen flyttebevægelse, som trods store menneskelige konsekvenser kan give mening. Læs her – og døm selv.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

DE BEDSTE FRA 2019: ”Nordsøen kommer til at ligne nudelsuppe fuld af vindøer og transmissionskabler i 2050.” Sådan sagde en dansk erhvervsleder til mig om de milliardinvesteringer i havvindmøller, som kommer til at ske i Nordsøen i de kommende årtier. Det kan du læse om i min artikel om de store planer, der udvikles i samarbejde mellem særligt Holland og Danmark. Det er stort – meget stort. 

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020. 

God læselyst og godt nytår.

Claus Kragh, europaredaktør

Danmarks grønne kraftværker brænder mange tusinde ton træ hver eneste dag

Danmarks grønne kraftværker brænder mange tusinde ton træ hver eneste dag

DE BEDSTE FRA 2019: Som et alternativ til kul på kraftvarmeværkerne har Danmark i længere tid brændt en massiv mængde importeret træ af – og noteret CO2-udledningen som et stort rundt nul i klimaregnskabet. I efteråret satte Mandag Morgen med denne historie fokus på problematikken. Siden er der kommet politisk flertal for at ændre reglerne for brugen af biomasse i det nye år.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Rebecca Holck Rosenberg, journalist 

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

DE BEDSTE FRA 2019: 3shape er et af de mest succesfulde danske selskaber på denne side af årtusindskiftet – og det har givet begge de to stiftere og ejere plads blandt de 25 rigeste i Danmark. Men det er også et yderst diskret selskab. Her kan du stifte bekendtskab med den største danske erhvervssucces, du aldrig har hørt om.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

DE BEDSTE FRA 2019: Da jeg skrev denne artikel om Lars Løkke, sendte den forhenværende statsminister mig en besked: ”Hvorfor er du så optaget af mit exit? Har du stemt på os?” – efterfulgt af en smiley. Svaret på det sidste holder jeg for mig selv. Men jeg vil gerne forklare, hvorfor jeg var så optaget af Lars Løkke Rasmussens exit: For det første var det den mest spektakulære og opsigtsvækkende afsked for en netop afgået statsminister, Danmark har set. For det andet fortalte sagen os noget, som alle ledere kan lære noget af, nemlig behovet for at have en exitstrategi. Har man ikke det, ender nogle andre med at lave den for én. 

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Jakob Nielsen, chefredaktør

Anders Fogh: Du bliver en dårlig politisk leder den dag du mister friheden til selv at gå

Anders Fogh: Du bliver en dårlig politisk leder den dag du mister friheden til selv at gå

JULELÆSNING: Hvordan begår en toppolitiker en velkomponeret exit? Anders Fogh Rasmussen har prøvet det et par gange, og han synes stadig, set i bakspejlet, at det er en svær øvelse. De etiske grænselande og mediers kritik lurer altid. Men én ting ved han: Man skal sørge for selv at gå.

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

JULELÆSNING: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild. 

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

JULELÆSNING: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling i mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef

Christian Friis Bach:

Christian Friis Bach: "Jeg har virkelig fået indblik i, hvor psykisk hårdt det er at blive fyret”

JULELÆSNING: Da Christian Friis Bach fyrede sig selv som minister, tog han selv teten. Det var et voldsomt skifte, men han havde kontrollen. I foråret blev han så fyret uden at være enig i beslutningen. Dén fyring er noget af det sværeste, han har prøvet arbejdsmæssigt.

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

JULELÆSNING: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

JULELÆSNING: Særligt to jobskifter har præget, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef