Betaling for resultater skal få udsatte i arbejde

En kreds af kommuner, fonde og lokale virksomheder står bag en ny unik social forretningsmodel, der skal skaffe flere udsatte i job. ’Payment by Results’-modellen kan bane vej for, at pensionsselskaber investerer i sociale indsatser. Erhvervsminister Brian Mikkelsen er begejstret.

Vi kan tage en mand som Kim fra Kolding. Han er 32 år og har været hjemløs i et år. Han er ensom, kan ikke få et job og har udsigt til et langt liv på samfundets sidelinje.

Men nu er der håb for udsatte danskere som Kim. Udsatte spiller nemlig hovedrollen i et nyt unikt socialt projekt.

Som det første projekt af sin art herhjemme går en kreds af kommuner, store fonde og lokale virksomheder nu sammen for at hjælpe udsatte danskere i gang igen. De er frontløbere i udviklingen af en ny dansk model for sociale investeringer. Indtil nu har enkelte kommuner på egen hånd brugt investeringsmodeller på det sociale område, men nu skal det ske i et samarbejde mellem kommuner og private aktører.

Den sociale forretningsmodel hedder ’Payment by Results’ og kan bane vejen for en helt ny form for beskæftigelses- og erhvervspolitik. Modellen vinder frem flere steder i verden som Storbritannien, USA og Finland, og nu hopper Danmark med på vognen. Bliver det en succes, er det tanken, at modellen skal rulles ud over hele landet.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) ser store muligheder i den nye sociale forretningsmodel.

”Jeg har meget store forventninger til det nye projekt. Der er brug for at tænke nyt og anderledes for at skabe vækst og beskæftigelse. Vi får nu afprøvet nye betalingsformer, hvor vi kun betaler for de resultater, der bliver opnået, og vi får en bedre udnyttelse af ressourcerne,” siger Brian Mikkelsen.

Det unikke ved den nye forretningsmodel er, at kommunerne investerer i vækst og kompetencer i lokale virksomheder. Det inkluderer bl.a. et seks måneders accelerationsforløb med rådgivning fra professionelle forretningsudviklere. Prisen for at få Kim og andre udsatte i gang er afhængig af resultatet. Kommer folk i arbejde, skal kommunen betale mere. Kommer folk ikke i arbejde, skal de betale mindre.

Går det som planlagt i forretningsmodellen, vil en kommune have ’tjent’ sin investering hjem allerede efter knap halvandet år i form af sparede udgifter til kontanthjælp og andre overførselsindkomster samt øgede skatteindtægter. Herefter vil det være en økonomisk gevinst for kommunen.

På længere sigt er det tanken, at store kapitalstærke partnere som forsikringskoncerner og pensionsselskaber med milliarder af kroner i pengetanken kan træde ind på banen som aktive medspillere og investere i sociale indsatser, der vil kunne give dem et afkast, præcis som med selskabernes øvrige investeringer.

Nye løsninger efterlyses

Vi har i årevis diskuteret, hvordan flere af de 750.000 voksne danskere på overførselsindkomst kan få foden indenfor på arbejdsmarkedet. Nogle kæmper med fysiske eller psykiske udfordringer, mens andre har massive sociale problemer. Det slider på folks selvværd, og det er dyrt for samfundet. Se tekstboks.

Hård kritik af Socialministeriet

Trods talrige politiske reformer og andre initiativer gennem de seneste 25 år er antallet på overførsler kun ændret marginalt. Derfor er der behov for at gå nye veje og få nye aktører på banen til at nytænke indsatser og finansieringsformer. Her kommer Payment by Results ind i billedet.

Målet med det nye sociale projekt, der er blevet døbt ’Vækst med social bundlinje – Payment by Results’, er dybest set at få flere udsatte mennesker ind i arbejdsfællesskabet og samtidig gøde jorden for nye betalings- og finansieringsformer af velfærdsydelser i Danmark. Det skal ske ved at skabe vækst hos små og mellemstore virksomheder med en omsætning på 10 til 250 millioner kr. årligt.

Bag projektet står Den Sociale Kapitalfond. Fonden støtter og investerer i virksomheder i Danmark, der løser sociale problemer og skaber nye muligheder for udsatte folk på det danske arbejdsmarked.

Programdirektør Birgitte Frost Mathiesen (billedet) forudser et stort socialt og økonomisk potentiale ved det nye projekt.

”Drømmen er, at vi får vist en effektiv vej til, at langt flere danske virksomheder kombinerer forretningsmæssig og social succes. Mit håb er også, at alle 98 kommuner finder det interessant, og at private investorer på sigt kan være med til at finansiere det,” siger Birgitte Frost Mathiesen.

Det nye pilotprojekt er designet til at omfatte op til 31 virksomheder fra 8-10 kommuner over hele landet. Ambitionen er, at virksomhederne skal have vækst i omsætningen og på bundlinjen og tilsammen ansætte over 100 udsatte borgere og ordinære lønmodtagere samt sikre over 100 opkvalificeringsforløb og praktikpladser til udsatte ledige.

Virksomheder i kø for at være med

En klynge af tre jyske kommuner – Kolding, Ikast-Brande og Herning – bliver de første til at prøve kræfter med den nye model. Her havde 20 smv’er lagt billet ind for at komme med i projektet, da ansøgningsfristen udløb i sidste uge. Men så mange er projektet slet ikke designet til, så feltet skal i de kommende uger koges ned til blot 11 virksomheder.

Om få måneder kommer turen til den næste klynge i form af de tre sjællandske kommuner Frederiksberg, Gladsaxe og Rudersdal. Planen er at involvere 10 lokale virksomheder fra dette område. Senere skal der kobles en klynge på af kommuner med yderligere 5-10 virksomheder. På denne måde kommer projektet til at omfatte op til 31 virksomheder fordelt på 8-10 kommuner. Se tekstboks.

New Zealand kommer på banen

Virksomhederne skal ikke selv betale for at være med ud over den arbejdstid, de kaster ind i projektet. Til gengæld skal kommunerne betale ved kasse 1, ligesom en række store fonde som TrygFonden, Bikubenfonden og Tuborgfondet skyder penge i projektet.

Kommunerne betaler typisk 300.000-600.000 kr. for at være med. Prisen svinger alt efter, hvor stor en indsats der skal gøres for at engagere det kommunale erhvervsliv, og hvor mange virksomheder fra kommunen der deltager i programmet. Pengene bliver betalt til Den Sociale Kapitalfond.

På samme måde skyder fondene penge i kassen. Midlerne går dels til den konkrete indsats for at udvikle de udvalgte virksomheder i kommunerne og dels til den generelle indsats med at involvere det lokale erhvervsliv, udvikle metoder og betalingsmekanisme, samt evaluere og udbrede erfaringerne.

Den Sociale Kapitalfond bygger videre på de erfaringer, resultater og metodikker, den har opnået fra eksisterende projekter som Det Sociale Vækstprogram og Social StartUp, som i alt 52 virksomheder har deltaget i. De foreløbige resultater for de første ca. 25 virksomheder viser, at de tilsammen har haft en omsætningsvækst på omkring 25 pct. og har skabt over 280 job og opkvalificerings- og praktikpladser.

Undgå cherry picking

Disse erfaringer skal nu overføres til det nye projekt. Derfor er der indbygget en payment by results-klausul i de nye aftaler. Klausulen betyder f.eks., at hvis fonden ikke når sit mål om at skabe vækst på virksomhedernes top- og bundlinje eller øge beskæftigelsen, slipper kommunen med en lidt lavere regning.

Resultatet gøres op på tre forskellige parametre: beskæftigelseseffekt, vækst i virksomhedernes omsætning og vækst i virksomhedernes ”EBITDA” - dvs. driftsresultatet før af- og nedskrivninger.

Der er også bygget en mekanisme i betalingsmodellen for at undgå såkaldt cherry picking, så det ikke kun er de ’letteste’ af de udsatte borgere, der kommer i job i virksomhederne. Jo længere væk fra arbejdsmarkedet folk befinder sig, jo mere må kommunen betale for at få folk i job.

”Hvis vi kun tager de ’lette’ udsatte borgere, er det økonomiske incitament ret begrænset. Men får vi de mere tunge borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet, flyttet over i beskæftigelse, får vi et langt større økonomisk incitament. På den måde tager betalingsmodellen højde for cherry picking. Det har også været et meget stort ønske blandt kommunerne, at betalingsmodellen blev bygget op sådan,” siger Birgitte Frost Mathiesen.

En væsentlig barriere for at folde modellen ud i fuld skala er dog kommunalfuldmagten. Den lægger en begrænsning på, hvor meget kommunerne kan investere i projektet. Det drejer sig specielt om den fase, hvor fonden skal ruste virksomhederne og udvikle deres forretning. Derfor er projektet afhængig af fondsstøtte i denne fase.

En sådan finansiering vil næppe være holdbar på sigt, og derfor bliver der arbejdet på at finde alternative løsninger. Det kan f.eks. være en model, hvor staten kan gå ind og være finansieringspartner i stedet for kommunerne.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen er åben over for at fjerne eventuelle barrierer.

”Hvis det viser sig, at kommunalfuldmagten er et problem, må vi tage en snak med kommunerne om det. Firkantede regler må ikke stå i vejen,” siger Brian Mikkelsen.

Pensionsselskaber lurer i kulissen

Over hele verden er nye former for sociale investeringer og sociale forretningsmodeller i hastig vækst. Hvis den nye Payment by Results-model viser sig at blive en succes, åbner det for helt nye perspektiver. Dermed kan projektet være en trædesten for andre lovende modeller som f.eks. sociale obligationer – social impact bonds – som flere lande eksperimenterer med i disse år. Se tekstboks nedenfor.

Ideen med sociale obligationer er at tiltrække risikovillig kapital fra eksterne investorer – som ofte er private – til langsigtede sociale projekter. Det kan f.eks. være projekter for kriminelle, psykisk sårbare eller flygtninge. Lykkes det at nå de opsatte mål – f.eks. at mindst 50 pct. af målgruppen skal være i beskæftigelse inden for fire år – kan investorerne få et økonomisk afkast. Lykkes det ikke, hæfter investorerne for regningen. De offentlige myndigheder betaler kun for dokumenterede resultater. Og på denne måde kan kommuner spare enorme beløb, da de slipper for at betale overførselsindkomster til folk, der kommer i arbejde, mens de samtidig kan høste højere skatteindtægter.

Modellen med sociale obligationer vil også betyde, at store danske forsikringskoncerner og pensionsselskaber kan komme mere på banen og investere i sociale indsatser. Alene pensionsselskaberne sidder på en kæmpe pengetank. Danskernes samlede pensionsformue udgør omkring 4.000 milliarder kr. Og specielt et pensionsselskab som Skandia er frontløber inden for social ansvarlighed.

Derfor følges det nye projekt også med stor interesse i flere pensionsselskaber, og bl.a. Skandia sidder med i en særlig følgegruppe og vil løbende kunne se de økonomiske og beskæftigelsesmæssige effekter af projektet. Som programdirektør Birgitte Frost Mathiesen udtrykker det:

”Vi er i dialog med nogle af de største forsikrings- og pensionsselskaber, og der er stor interesse fra deres side. Hvis det viser sig, at vi kan udvikle en Payment by Results-model, har vi lagt den første og væsentligste trædesten til at kunne tage det næste skridt og introducere social impact bonds i Danmark. Vi starter det ikke lige på mandag. Det er et langt, sejt træk, men nu er vi ved at lægge den første sten.”

Projektet bliver præsenteret på et pressemøde i dag i Kolding.

Om projektet

Det sociale pilotprojekt ’Vækst med social bundlinje – Payment by Results’ er det første af sin art herhjemme. Det skal få flere udsatte ind på arbejdsmarkedet. Initiativtageren til projektet er Den Sociale Kapitalfond, der blev stiftet i 2011. Fonden investerer i og udvikler virksomheder, som kan forene social og forretningsmæssig succes. Projektet bygger på fondens egne erfaringer og resultater fra tidligere programmer som Det Sociale Vækstprogram og Social StartUp med tilsammen 52 deltagende virksomheder, og hvor det er lykkedes at skabe vækst i omsætning og flere job til både udsatte og ordinære borgere.

Parterne bar det nye projekt omfatter også TrygFonden, Bikubenfonden, Tuborgfondet, Markedsmodningsfonden under Erhvervsstyrelsen og foreløbig syv kommuner – Herning, Ikast-Brande, Kolding, Frederiksberg, Gladsaxe og Rudersdal. Planen er, at der kommer yderligere 1-3 kommuner og evt. 1 fondspartner med i projektet, og at antallet af virksomheder omfattet af projektet dermed når op på 31.

Forrige artikel Rektor på Herlufsholm: Janteloven hæmmer danske skolebørn Rektor på Herlufsholm: Janteloven hæmmer danske skolebørn Næste artikel Mr. Life Science: Rammevilkår i verdensklasse er et must Mr. Life Science: Rammevilkår i verdensklasse er et must

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.