Vi kan tage en mand som Kim fra Kolding. Han er 32 år og har været hjemløs i et år. Han er ensom, kan ikke få et job og har udsigt til et langt liv på samfundets sidelinje.

Men nu er der håb for udsatte danskere som Kim. Udsatte spiller nemlig hovedrollen i et nyt unikt socialt projekt.

Som det første projekt af sin art herhjemme går en kreds af kommuner, store fonde og lokale virksomheder nu sammen for at hjælpe udsatte danskere i gang igen. De er frontløbere i udviklingen af en ny dansk model for sociale investeringer. Indtil nu har enkelte kommuner på egen hånd brugt investeringsmodeller på det sociale område, men nu skal det ske i et samarbejde mellem kommuner og private aktører.

Den sociale forretningsmodel hedder ’Payment by Results’ og kan bane vejen for en helt ny form for beskæftigelses- og erhvervspolitik. Modellen vinder frem flere steder i verden som Storbritannien, USA og Finland, og nu hopper Danmark med på vognen. Bliver det en succes, er det tanken, at modellen skal rulles ud over hele landet.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) ser store muligheder i den nye sociale forretningsmodel.

”Jeg har meget store forventninger til det nye projekt. Der er brug for at tænke nyt og anderledes for at skabe vækst og beskæftigelse. Vi får nu afprøvet nye betalingsformer, hvor vi kun betaler for de resultater, der bliver opnået, og vi får en bedre udnyttelse af ressourcerne,” siger Brian Mikkelsen.

Det unikke ved den nye forretningsmodel er, at kommunerne investerer i vækst og kompetencer i lokale virksomheder. Det inkluderer bl.a. et seks måneders accelerationsforløb med rådgivning fra professionelle forretningsudviklere. Prisen for at få Kim og andre udsatte i gang er afhængig af resultatet. Kommer folk i arbejde, skal kommunen betale mere. Kommer folk ikke i arbejde, skal de betale mindre.

Går det som planlagt i forretningsmodellen, vil en kommune have ’tjent’ sin investering hjem allerede efter knap halvandet år i form af sparede udgifter til kontanthjælp og andre overførselsindkomster samt øgede skatteindtægter. Herefter vil det være en økonomisk gevinst for kommunen.

På længere sigt er det tanken, at store kapitalstærke partnere som forsikringskoncerner og pensionsselskaber med milliarder af kroner i pengetanken kan træde ind på banen som aktive medspillere og investere i sociale indsatser, der vil kunne give dem et afkast, præcis som med selskabernes øvrige investeringer.

Nye løsninger efterlyses

Vi har i årevis diskuteret, hvordan flere af de 750.000 voksne danskere på overførselsindkomst kan få foden indenfor på arbejdsmarkedet. Nogle kæmper med fysiske eller psykiske udfordringer, mens andre har massive sociale problemer. Det slider på folks selvværd, og det er dyrt for samfundet. Se tekstboks.

Trods talrige politiske reformer og andre initiativer gennem de seneste 25 år er antallet på overførsler kun ændret marginalt. Derfor er der behov for at gå nye veje og få nye aktører på banen til at nytænke indsatser og finansieringsformer. Her kommer Payment by Results ind i billedet.

Målet med det nye sociale projekt, der er blevet døbt ’Vækst med social bundlinje – Payment by Results’, er dybest set at få flere udsatte mennesker ind i arbejdsfællesskabet og samtidig gøde jorden for nye betalings- og finansieringsformer af velfærdsydelser i Danmark. Det skal ske ved at skabe vækst hos små og mellemstore virksomheder med en omsætning på 10 til 250 millioner kr. årligt.

Bag projektet står Den Sociale Kapitalfond. Fonden støtter og investerer i virksomheder i Danmark, der løser sociale problemer og skaber nye muligheder for udsatte folk på det danske arbejdsmarked.

Programdirektør Birgitte Frost Mathiesen (billedet) forudser et stort socialt og økonomisk potentiale ved det nye projekt.

”Drømmen er, at vi får vist en effektiv vej til, at langt flere danske virksomheder kombinerer forretningsmæssig og social succes. Mit håb er også, at alle 98 kommuner finder det interessant, og at private investorer på sigt kan være med til at finansiere det,” siger Birgitte Frost Mathiesen.

Det nye pilotprojekt er designet til at omfatte op til 31 virksomheder fra 8-10 kommuner over hele landet. Ambitionen er, at virksomhederne skal have vækst i omsætningen og på bundlinjen og tilsammen ansætte over 100 udsatte borgere og ordinære lønmodtagere samt sikre over 100 opkvalificeringsforløb og praktikpladser til udsatte ledige.

Virksomheder i kø for at være med

En klynge af tre jyske kommuner – Kolding, Ikast-Brande og Herning – bliver de første til at prøve kræfter med den nye model. Her havde 20 smv’er lagt billet ind for at komme med i projektet, da ansøgningsfristen udløb i sidste uge. Men så mange er projektet slet ikke designet til, så feltet skal i de kommende uger koges ned til blot 11 virksomheder.

Om få måneder kommer turen til den næste klynge i form af de tre sjællandske kommuner Frederiksberg, Gladsaxe og Rudersdal. Planen er at involvere 10 lokale virksomheder fra dette område. Senere skal der kobles en klynge på af kommuner med yderligere 5-10 virksomheder. På denne måde kommer projektet til at omfatte op til 31 virksomheder fordelt på 8-10 kommuner. Se tekstboks.

Virksomhederne skal ikke selv betale for at være med ud over den arbejdstid, de kaster ind i projektet. Til gengæld skal kommunerne betale ved kasse 1, ligesom en række store fonde som TrygFonden, Bikubenfonden og Tuborgfondet skyder penge i projektet.

Kommunerne betaler typisk 300.000-600.000 kr. for at være med. Prisen svinger alt efter, hvor stor en indsats der skal gøres for at engagere det kommunale erhvervsliv, og hvor mange virksomheder fra kommunen der deltager i programmet. Pengene bliver betalt til Den Sociale Kapitalfond.

På samme måde skyder fondene penge i kassen. Midlerne går dels til den konkrete indsats for at udvikle de udvalgte virksomheder i kommunerne og dels til den generelle indsats med at involvere det lokale erhvervsliv, udvikle metoder og betalingsmekanisme, samt evaluere og udbrede erfaringerne.

Den Sociale Kapitalfond bygger videre på de erfaringer, resultater og metodikker, den har opnået fra eksisterende projekter som Det Sociale Vækstprogram og Social StartUp, som i alt 52 virksomheder har deltaget i. De foreløbige resultater for de første ca. 25 virksomheder viser, at de tilsammen har haft en omsætningsvækst på omkring 25 pct. og har skabt over 280 job og opkvalificerings- og praktikpladser.

Undgå cherry picking

Disse erfaringer skal nu overføres til det nye projekt. Derfor er der indbygget en payment by results-klausul i de nye aftaler. Klausulen betyder f.eks., at hvis fonden ikke når sit mål om at skabe vækst på virksomhedernes top- og bundlinje eller øge beskæftigelsen, slipper kommunen med en lidt lavere regning.

Resultatet gøres op på tre forskellige parametre: beskæftigelseseffekt, vækst i virksomhedernes omsætning og vækst i virksomhedernes ”EBITDA” - dvs. driftsresultatet før af- og nedskrivninger.

Der er også bygget en mekanisme i betalingsmodellen for at undgå såkaldt cherry picking, så det ikke kun er de ’letteste’ af de udsatte borgere, der kommer i job i virksomhederne. Jo længere væk fra arbejdsmarkedet folk befinder sig, jo mere må kommunen betale for at få folk i job.

”Hvis vi kun tager de ’lette’ udsatte borgere, er det økonomiske incitament ret begrænset. Men får vi de mere tunge borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet, flyttet over i beskæftigelse, får vi et langt større økonomisk incitament. På den måde tager betalingsmodellen højde for cherry picking. Det har også været et meget stort ønske blandt kommunerne, at betalingsmodellen blev bygget op sådan,” siger Birgitte Frost Mathiesen.

En væsentlig barriere for at folde modellen ud i fuld skala er dog kommunalfuldmagten. Den lægger en begrænsning på, hvor meget kommunerne kan investere i projektet. Det drejer sig specielt om den fase, hvor fonden skal ruste virksomhederne og udvikle deres forretning. Derfor er projektet afhængig af fondsstøtte i denne fase.

En sådan finansiering vil næppe være holdbar på sigt, og derfor bliver der arbejdet på at finde alternative løsninger. Det kan f.eks. være en model, hvor staten kan gå ind og være finansieringspartner i stedet for kommunerne.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen er åben over for at fjerne eventuelle barrierer.

”Hvis det viser sig, at kommunalfuldmagten er et problem, må vi tage en snak med kommunerne om det. Firkantede regler må ikke stå i vejen,” siger Brian Mikkelsen.

Pensionsselskaber lurer i kulissen

Over hele verden er nye former for sociale investeringer og sociale forretningsmodeller i hastig vækst. Hvis den nye Payment by Results-model viser sig at blive en succes, åbner det for helt nye perspektiver. Dermed kan projektet være en trædesten for andre lovende modeller som f.eks. sociale obligationer – social impact bonds – som flere lande eksperimenterer med i disse år. Se tekstboks nedenfor.

Ideen med sociale obligationer er at tiltrække risikovillig kapital fra eksterne investorer – som ofte er private – til langsigtede sociale projekter. Det kan f.eks. være projekter for kriminelle, psykisk sårbare eller flygtninge. Lykkes det at nå de opsatte mål – f.eks. at mindst 50 pct. af målgruppen skal være i beskæftigelse inden for fire år – kan investorerne få et økonomisk afkast. Lykkes det ikke, hæfter investorerne for regningen. De offentlige myndigheder betaler kun for dokumenterede resultater. Og på denne måde kan kommuner spare enorme beløb, da de slipper for at betale overførselsindkomster til folk, der kommer i arbejde, mens de samtidig kan høste højere skatteindtægter.

Modellen med sociale obligationer vil også betyde, at store danske forsikringskoncerner og pensionsselskaber kan komme mere på banen og investere i sociale indsatser. Alene pensionsselskaberne sidder på en kæmpe pengetank. Danskernes samlede pensionsformue udgør omkring 4.000 milliarder kr. Og specielt et pensionsselskab som Skandia er frontløber inden for social ansvarlighed.

Derfor følges det nye projekt også med stor interesse i flere pensionsselskaber, og bl.a. Skandia sidder med i en særlig følgegruppe og vil løbende kunne se de økonomiske og beskæftigelsesmæssige effekter af projektet. Som programdirektør Birgitte Frost Mathiesen udtrykker det:

”Vi er i dialog med nogle af de største forsikrings- og pensionsselskaber, og der er stor interesse fra deres side. Hvis det viser sig, at vi kan udvikle en Payment by Results-model, har vi lagt den første og væsentligste trædesten til at kunne tage det næste skridt og introducere social impact bonds i Danmark. Vi starter det ikke lige på mandag. Det er et langt, sejt træk, men nu er vi ved at lægge den første sten.”

Projektet bliver præsenteret på et pressemøde i dag i Kolding.