Betaling for resultater skal få udsatte i arbejde

En kreds af kommuner, fonde og lokale virksomheder står bag en ny unik social forretningsmodel, der skal skaffe flere udsatte i job. ’Payment by Results’-modellen kan bane vej for, at pensionsselskaber investerer i sociale indsatser. Erhvervsminister Brian Mikkelsen er begejstret.

Vi kan tage en mand som Kim fra Kolding. Han er 32 år og har været hjemløs i et år. Han er ensom, kan ikke få et job og har udsigt til et langt liv på samfundets sidelinje.

Men nu er der håb for udsatte danskere som Kim. Udsatte spiller nemlig hovedrollen i et nyt unikt socialt projekt.

Som det første projekt af sin art herhjemme går en kreds af kommuner, store fonde og lokale virksomheder nu sammen for at hjælpe udsatte danskere i gang igen. De er frontløbere i udviklingen af en ny dansk model for sociale investeringer. Indtil nu har enkelte kommuner på egen hånd brugt investeringsmodeller på det sociale område, men nu skal det ske i et samarbejde mellem kommuner og private aktører.

Den sociale forretningsmodel hedder ’Payment by Results’ og kan bane vejen for en helt ny form for beskæftigelses- og erhvervspolitik. Modellen vinder frem flere steder i verden som Storbritannien, USA og Finland, og nu hopper Danmark med på vognen. Bliver det en succes, er det tanken, at modellen skal rulles ud over hele landet.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) ser store muligheder i den nye sociale forretningsmodel.

”Jeg har meget store forventninger til det nye projekt. Der er brug for at tænke nyt og anderledes for at skabe vækst og beskæftigelse. Vi får nu afprøvet nye betalingsformer, hvor vi kun betaler for de resultater, der bliver opnået, og vi får en bedre udnyttelse af ressourcerne,” siger Brian Mikkelsen.

Det unikke ved den nye forretningsmodel er, at kommunerne investerer i vækst og kompetencer i lokale virksomheder. Det inkluderer bl.a. et seks måneders accelerationsforløb med rådgivning fra professionelle forretningsudviklere. Prisen for at få Kim og andre udsatte i gang er afhængig af resultatet. Kommer folk i arbejde, skal kommunen betale mere. Kommer folk ikke i arbejde, skal de betale mindre.

Går det som planlagt i forretningsmodellen, vil en kommune have ’tjent’ sin investering hjem allerede efter knap halvandet år i form af sparede udgifter til kontanthjælp og andre overførselsindkomster samt øgede skatteindtægter. Herefter vil det være en økonomisk gevinst for kommunen.

På længere sigt er det tanken, at store kapitalstærke partnere som forsikringskoncerner og pensionsselskaber med milliarder af kroner i pengetanken kan træde ind på banen som aktive medspillere og investere i sociale indsatser, der vil kunne give dem et afkast, præcis som med selskabernes øvrige investeringer.

Nye løsninger efterlyses

Vi har i årevis diskuteret, hvordan flere af de 750.000 voksne danskere på overførselsindkomst kan få foden indenfor på arbejdsmarkedet. Nogle kæmper med fysiske eller psykiske udfordringer, mens andre har massive sociale problemer. Det slider på folks selvværd, og det er dyrt for samfundet. Se tekstboks.

Hård kritik af Socialministeriet

Trods talrige politiske reformer og andre initiativer gennem de seneste 25 år er antallet på overførsler kun ændret marginalt. Derfor er der behov for at gå nye veje og få nye aktører på banen til at nytænke indsatser og finansieringsformer. Her kommer Payment by Results ind i billedet.

Målet med det nye sociale projekt, der er blevet døbt ’Vækst med social bundlinje – Payment by Results’, er dybest set at få flere udsatte mennesker ind i arbejdsfællesskabet og samtidig gøde jorden for nye betalings- og finansieringsformer af velfærdsydelser i Danmark. Det skal ske ved at skabe vækst hos små og mellemstore virksomheder med en omsætning på 10 til 250 millioner kr. årligt.

Bag projektet står Den Sociale Kapitalfond. Fonden støtter og investerer i virksomheder i Danmark, der løser sociale problemer og skaber nye muligheder for udsatte folk på det danske arbejdsmarked.

Programdirektør Birgitte Frost Mathiesen (billedet) forudser et stort socialt og økonomisk potentiale ved det nye projekt.

”Drømmen er, at vi får vist en effektiv vej til, at langt flere danske virksomheder kombinerer forretningsmæssig og social succes. Mit håb er også, at alle 98 kommuner finder det interessant, og at private investorer på sigt kan være med til at finansiere det,” siger Birgitte Frost Mathiesen.

Det nye pilotprojekt er designet til at omfatte op til 31 virksomheder fra 8-10 kommuner over hele landet. Ambitionen er, at virksomhederne skal have vækst i omsætningen og på bundlinjen og tilsammen ansætte over 100 udsatte borgere og ordinære lønmodtagere samt sikre over 100 opkvalificeringsforløb og praktikpladser til udsatte ledige.

Virksomheder i kø for at være med

En klynge af tre jyske kommuner – Kolding, Ikast-Brande og Herning – bliver de første til at prøve kræfter med den nye model. Her havde 20 smv’er lagt billet ind for at komme med i projektet, da ansøgningsfristen udløb i sidste uge. Men så mange er projektet slet ikke designet til, så feltet skal i de kommende uger koges ned til blot 11 virksomheder.

Om få måneder kommer turen til den næste klynge i form af de tre sjællandske kommuner Frederiksberg, Gladsaxe og Rudersdal. Planen er at involvere 10 lokale virksomheder fra dette område. Senere skal der kobles en klynge på af kommuner med yderligere 5-10 virksomheder. På denne måde kommer projektet til at omfatte op til 31 virksomheder fordelt på 8-10 kommuner. Se tekstboks.

New Zealand kommer på banen

Virksomhederne skal ikke selv betale for at være med ud over den arbejdstid, de kaster ind i projektet. Til gengæld skal kommunerne betale ved kasse 1, ligesom en række store fonde som TrygFonden, Bikubenfonden og Tuborgfondet skyder penge i projektet.

Kommunerne betaler typisk 300.000-600.000 kr. for at være med. Prisen svinger alt efter, hvor stor en indsats der skal gøres for at engagere det kommunale erhvervsliv, og hvor mange virksomheder fra kommunen der deltager i programmet. Pengene bliver betalt til Den Sociale Kapitalfond.

På samme måde skyder fondene penge i kassen. Midlerne går dels til den konkrete indsats for at udvikle de udvalgte virksomheder i kommunerne og dels til den generelle indsats med at involvere det lokale erhvervsliv, udvikle metoder og betalingsmekanisme, samt evaluere og udbrede erfaringerne.

Den Sociale Kapitalfond bygger videre på de erfaringer, resultater og metodikker, den har opnået fra eksisterende projekter som Det Sociale Vækstprogram og Social StartUp, som i alt 52 virksomheder har deltaget i. De foreløbige resultater for de første ca. 25 virksomheder viser, at de tilsammen har haft en omsætningsvækst på omkring 25 pct. og har skabt over 280 job og opkvalificerings- og praktikpladser.

Undgå cherry picking

Disse erfaringer skal nu overføres til det nye projekt. Derfor er der indbygget en payment by results-klausul i de nye aftaler. Klausulen betyder f.eks., at hvis fonden ikke når sit mål om at skabe vækst på virksomhedernes top- og bundlinje eller øge beskæftigelsen, slipper kommunen med en lidt lavere regning.

Resultatet gøres op på tre forskellige parametre: beskæftigelseseffekt, vækst i virksomhedernes omsætning og vækst i virksomhedernes ”EBITDA” - dvs. driftsresultatet før af- og nedskrivninger.

Der er også bygget en mekanisme i betalingsmodellen for at undgå såkaldt cherry picking, så det ikke kun er de ’letteste’ af de udsatte borgere, der kommer i job i virksomhederne. Jo længere væk fra arbejdsmarkedet folk befinder sig, jo mere må kommunen betale for at få folk i job.

”Hvis vi kun tager de ’lette’ udsatte borgere, er det økonomiske incitament ret begrænset. Men får vi de mere tunge borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet, flyttet over i beskæftigelse, får vi et langt større økonomisk incitament. På den måde tager betalingsmodellen højde for cherry picking. Det har også været et meget stort ønske blandt kommunerne, at betalingsmodellen blev bygget op sådan,” siger Birgitte Frost Mathiesen.

En væsentlig barriere for at folde modellen ud i fuld skala er dog kommunalfuldmagten. Den lægger en begrænsning på, hvor meget kommunerne kan investere i projektet. Det drejer sig specielt om den fase, hvor fonden skal ruste virksomhederne og udvikle deres forretning. Derfor er projektet afhængig af fondsstøtte i denne fase.

En sådan finansiering vil næppe være holdbar på sigt, og derfor bliver der arbejdet på at finde alternative løsninger. Det kan f.eks. være en model, hvor staten kan gå ind og være finansieringspartner i stedet for kommunerne.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen er åben over for at fjerne eventuelle barrierer.

”Hvis det viser sig, at kommunalfuldmagten er et problem, må vi tage en snak med kommunerne om det. Firkantede regler må ikke stå i vejen,” siger Brian Mikkelsen.

Pensionsselskaber lurer i kulissen

Over hele verden er nye former for sociale investeringer og sociale forretningsmodeller i hastig vækst. Hvis den nye Payment by Results-model viser sig at blive en succes, åbner det for helt nye perspektiver. Dermed kan projektet være en trædesten for andre lovende modeller som f.eks. sociale obligationer – social impact bonds – som flere lande eksperimenterer med i disse år. Se tekstboks nedenfor.

Ideen med sociale obligationer er at tiltrække risikovillig kapital fra eksterne investorer – som ofte er private – til langsigtede sociale projekter. Det kan f.eks. være projekter for kriminelle, psykisk sårbare eller flygtninge. Lykkes det at nå de opsatte mål – f.eks. at mindst 50 pct. af målgruppen skal være i beskæftigelse inden for fire år – kan investorerne få et økonomisk afkast. Lykkes det ikke, hæfter investorerne for regningen. De offentlige myndigheder betaler kun for dokumenterede resultater. Og på denne måde kan kommuner spare enorme beløb, da de slipper for at betale overførselsindkomster til folk, der kommer i arbejde, mens de samtidig kan høste højere skatteindtægter.

Modellen med sociale obligationer vil også betyde, at store danske forsikringskoncerner og pensionsselskaber kan komme mere på banen og investere i sociale indsatser. Alene pensionsselskaberne sidder på en kæmpe pengetank. Danskernes samlede pensionsformue udgør omkring 4.000 milliarder kr. Og specielt et pensionsselskab som Skandia er frontløber inden for social ansvarlighed.

Derfor følges det nye projekt også med stor interesse i flere pensionsselskaber, og bl.a. Skandia sidder med i en særlig følgegruppe og vil løbende kunne se de økonomiske og beskæftigelsesmæssige effekter af projektet. Som programdirektør Birgitte Frost Mathiesen udtrykker det:

”Vi er i dialog med nogle af de største forsikrings- og pensionsselskaber, og der er stor interesse fra deres side. Hvis det viser sig, at vi kan udvikle en Payment by Results-model, har vi lagt den første og væsentligste trædesten til at kunne tage det næste skridt og introducere social impact bonds i Danmark. Vi starter det ikke lige på mandag. Det er et langt, sejt træk, men nu er vi ved at lægge den første sten.”

Projektet bliver præsenteret på et pressemøde i dag i Kolding.

Om projektet

Det sociale pilotprojekt ’Vækst med social bundlinje – Payment by Results’ er det første af sin art herhjemme. Det skal få flere udsatte ind på arbejdsmarkedet. Initiativtageren til projektet er Den Sociale Kapitalfond, der blev stiftet i 2011. Fonden investerer i og udvikler virksomheder, som kan forene social og forretningsmæssig succes. Projektet bygger på fondens egne erfaringer og resultater fra tidligere programmer som Det Sociale Vækstprogram og Social StartUp med tilsammen 52 deltagende virksomheder, og hvor det er lykkedes at skabe vækst i omsætning og flere job til både udsatte og ordinære borgere.

Parterne bar det nye projekt omfatter også TrygFonden, Bikubenfonden, Tuborgfondet, Markedsmodningsfonden under Erhvervsstyrelsen og foreløbig syv kommuner – Herning, Ikast-Brande, Kolding, Frederiksberg, Gladsaxe og Rudersdal. Planen er, at der kommer yderligere 1-3 kommuner og evt. 1 fondspartner med i projektet, og at antallet af virksomheder omfattet af projektet dermed når op på 31.

Forrige artikel Rektor på Herlufsholm: Janteloven hæmmer danske skolebørn Rektor på Herlufsholm: Janteloven hæmmer danske skolebørn Næste artikel Mr. Life Science: Rammevilkår i verdensklasse er et must Mr. Life Science: Rammevilkår i verdensklasse er et must

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

Har du brug for en blockchain? Svaret er nok nej. I lang tid blev jeg som erhvervsredaktør overdynget med konsulentberetninger om teknologien blockchain som det nye og nærmest oversete guld. Men hvad er realiteterne egentlig? Det satte vi os for at undersøge i et tema i efteråret, og sandheden er mere nuanceret. 

God læselyst og glædelig jul,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

I dagens anbefalede historie ser jeg nærmere på den industrielle økonomis logik, som vi har levet med i snart 200 år. Masseproduktion af ensartede varer, global outsourcing og et knivskarpt fokus på lave priser. Men modellen er udfordret fra mange sider: Forbrugerne efterspørger personligt tilpassede produkter, og nye funktioner og stilarter veksler hurtigere og hurtigere.

Fleksibilitet og individualisering er nøgleord, og derfor skifter fokus fra produkter til løsninger til lejligheden. Ganske praktisk passer det fint med den teknologiske udvikling: 3D print, fleksible robotter og digitale platforme gør det muligt at organisere værdiskabelsen, så den kan levere varen i den økonomi, der kommer efter industrisamfundet.

God læselyst og glædelig jul,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

Dagens anbefalede historie er en, der desværre vil være relevant længe endnu. 2018 har vist, hvordan sociale medier gør det let at støtte politisk virksomhed, uden at støtten kan spores.

I Tyskland har partiet AfD’s kandidater tilsammen modtaget mellem 150 og 250 mio. kr. i små, ikke sporbare donationer. Det samme finder sted i Danmark, USA, Storbritannien og andre lande. Det svækker Europas nationale demokratier, og det svækker det europæiske samarbejde. De danske myndigheder er derfor på vagt i forbindelse med forårets valg til hhv. Folketinget og Europa-Parlamentet.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

Forskningsprojekt skal undersøge, om såkaldt studiobaseret undervisning påvirker studerendes karrierevalg. Den projektorienterede metode er udbredt på designuddannelserne, men ikke på de danske universiteter. Det kan ændre sig i takt med, at erhvervslivet efterspørger nye kompetencer, mener forskningsleder Bo Christensen.

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

KOMMENTAR: Har du Brexit-blues og drømmer om, at briterne besinder sig og afholder en ny folkeafstemning? Og til sidst ender med at blive i EU? Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh kan godt genkende følelsen. Men han mener også, at Danmark og resten af EU reelt er bedst tjent med, at Storbritannien forlader EU.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Thor Möger Pedersen forlader Socialdemokratiet og bliver chef for Economics and Management i COWI. Her skal han skabe motivation og teamspirit blandt de ansatte i en branche, hvor konkurrencen om arbejdskraften er benhård.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.