Betaling for resultater skal få udsatte i arbejde

En kreds af kommuner, fonde og lokale virksomheder står bag en ny unik social forretningsmodel, der skal skaffe flere udsatte i job. ’Payment by Results’-modellen kan bane vej for, at pensionsselskaber investerer i sociale indsatser. Erhvervsminister Brian Mikkelsen er begejstret.

Vi kan tage en mand som Kim fra Kolding. Han er 32 år og har været hjemløs i et år. Han er ensom, kan ikke få et job og har udsigt til et langt liv på samfundets sidelinje.

Men nu er der håb for udsatte danskere som Kim. Udsatte spiller nemlig hovedrollen i et nyt unikt socialt projekt.

Som det første projekt af sin art herhjemme går en kreds af kommuner, store fonde og lokale virksomheder nu sammen for at hjælpe udsatte danskere i gang igen. De er frontløbere i udviklingen af en ny dansk model for sociale investeringer. Indtil nu har enkelte kommuner på egen hånd brugt investeringsmodeller på det sociale område, men nu skal det ske i et samarbejde mellem kommuner og private aktører.

Den sociale forretningsmodel hedder ’Payment by Results’ og kan bane vejen for en helt ny form for beskæftigelses- og erhvervspolitik. Modellen vinder frem flere steder i verden som Storbritannien, USA og Finland, og nu hopper Danmark med på vognen. Bliver det en succes, er det tanken, at modellen skal rulles ud over hele landet.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) ser store muligheder i den nye sociale forretningsmodel.

”Jeg har meget store forventninger til det nye projekt. Der er brug for at tænke nyt og anderledes for at skabe vækst og beskæftigelse. Vi får nu afprøvet nye betalingsformer, hvor vi kun betaler for de resultater, der bliver opnået, og vi får en bedre udnyttelse af ressourcerne,” siger Brian Mikkelsen.

Det unikke ved den nye forretningsmodel er, at kommunerne investerer i vækst og kompetencer i lokale virksomheder. Det inkluderer bl.a. et seks måneders accelerationsforløb med rådgivning fra professionelle forretningsudviklere. Prisen for at få Kim og andre udsatte i gang er afhængig af resultatet. Kommer folk i arbejde, skal kommunen betale mere. Kommer folk ikke i arbejde, skal de betale mindre.

Går det som planlagt i forretningsmodellen, vil en kommune have ’tjent’ sin investering hjem allerede efter knap halvandet år i form af sparede udgifter til kontanthjælp og andre overførselsindkomster samt øgede skatteindtægter. Herefter vil det være en økonomisk gevinst for kommunen.

På længere sigt er det tanken, at store kapitalstærke partnere som forsikringskoncerner og pensionsselskaber med milliarder af kroner i pengetanken kan træde ind på banen som aktive medspillere og investere i sociale indsatser, der vil kunne give dem et afkast, præcis som med selskabernes øvrige investeringer.

Nye løsninger efterlyses

Vi har i årevis diskuteret, hvordan flere af de 750.000 voksne danskere på overførselsindkomst kan få foden indenfor på arbejdsmarkedet. Nogle kæmper med fysiske eller psykiske udfordringer, mens andre har massive sociale problemer. Det slider på folks selvværd, og det er dyrt for samfundet. Se tekstboks.

Hård kritik af Socialministeriet

Trods talrige politiske reformer og andre initiativer gennem de seneste 25 år er antallet på overførsler kun ændret marginalt. Derfor er der behov for at gå nye veje og få nye aktører på banen til at nytænke indsatser og finansieringsformer. Her kommer Payment by Results ind i billedet.

Målet med det nye sociale projekt, der er blevet døbt ’Vækst med social bundlinje – Payment by Results’, er dybest set at få flere udsatte mennesker ind i arbejdsfællesskabet og samtidig gøde jorden for nye betalings- og finansieringsformer af velfærdsydelser i Danmark. Det skal ske ved at skabe vækst hos små og mellemstore virksomheder med en omsætning på 10 til 250 millioner kr. årligt.

Bag projektet står Den Sociale Kapitalfond. Fonden støtter og investerer i virksomheder i Danmark, der løser sociale problemer og skaber nye muligheder for udsatte folk på det danske arbejdsmarked.

Programdirektør Birgitte Frost Mathiesen (billedet) forudser et stort socialt og økonomisk potentiale ved det nye projekt.

”Drømmen er, at vi får vist en effektiv vej til, at langt flere danske virksomheder kombinerer forretningsmæssig og social succes. Mit håb er også, at alle 98 kommuner finder det interessant, og at private investorer på sigt kan være med til at finansiere det,” siger Birgitte Frost Mathiesen.

Det nye pilotprojekt er designet til at omfatte op til 31 virksomheder fra 8-10 kommuner over hele landet. Ambitionen er, at virksomhederne skal have vækst i omsætningen og på bundlinjen og tilsammen ansætte over 100 udsatte borgere og ordinære lønmodtagere samt sikre over 100 opkvalificeringsforløb og praktikpladser til udsatte ledige.

Virksomheder i kø for at være med

En klynge af tre jyske kommuner – Kolding, Ikast-Brande og Herning – bliver de første til at prøve kræfter med den nye model. Her havde 20 smv’er lagt billet ind for at komme med i projektet, da ansøgningsfristen udløb i sidste uge. Men så mange er projektet slet ikke designet til, så feltet skal i de kommende uger koges ned til blot 11 virksomheder.

Om få måneder kommer turen til den næste klynge i form af de tre sjællandske kommuner Frederiksberg, Gladsaxe og Rudersdal. Planen er at involvere 10 lokale virksomheder fra dette område. Senere skal der kobles en klynge på af kommuner med yderligere 5-10 virksomheder. På denne måde kommer projektet til at omfatte op til 31 virksomheder fordelt på 8-10 kommuner. Se tekstboks.

New Zealand kommer på banen

Virksomhederne skal ikke selv betale for at være med ud over den arbejdstid, de kaster ind i projektet. Til gengæld skal kommunerne betale ved kasse 1, ligesom en række store fonde som TrygFonden, Bikubenfonden og Tuborgfondet skyder penge i projektet.

Kommunerne betaler typisk 300.000-600.000 kr. for at være med. Prisen svinger alt efter, hvor stor en indsats der skal gøres for at engagere det kommunale erhvervsliv, og hvor mange virksomheder fra kommunen der deltager i programmet. Pengene bliver betalt til Den Sociale Kapitalfond.

På samme måde skyder fondene penge i kassen. Midlerne går dels til den konkrete indsats for at udvikle de udvalgte virksomheder i kommunerne og dels til den generelle indsats med at involvere det lokale erhvervsliv, udvikle metoder og betalingsmekanisme, samt evaluere og udbrede erfaringerne.

Den Sociale Kapitalfond bygger videre på de erfaringer, resultater og metodikker, den har opnået fra eksisterende projekter som Det Sociale Vækstprogram og Social StartUp, som i alt 52 virksomheder har deltaget i. De foreløbige resultater for de første ca. 25 virksomheder viser, at de tilsammen har haft en omsætningsvækst på omkring 25 pct. og har skabt over 280 job og opkvalificerings- og praktikpladser.

Undgå cherry picking

Disse erfaringer skal nu overføres til det nye projekt. Derfor er der indbygget en payment by results-klausul i de nye aftaler. Klausulen betyder f.eks., at hvis fonden ikke når sit mål om at skabe vækst på virksomhedernes top- og bundlinje eller øge beskæftigelsen, slipper kommunen med en lidt lavere regning.

Resultatet gøres op på tre forskellige parametre: beskæftigelseseffekt, vækst i virksomhedernes omsætning og vækst i virksomhedernes ”EBITDA” - dvs. driftsresultatet før af- og nedskrivninger.

Der er også bygget en mekanisme i betalingsmodellen for at undgå såkaldt cherry picking, så det ikke kun er de ’letteste’ af de udsatte borgere, der kommer i job i virksomhederne. Jo længere væk fra arbejdsmarkedet folk befinder sig, jo mere må kommunen betale for at få folk i job.

”Hvis vi kun tager de ’lette’ udsatte borgere, er det økonomiske incitament ret begrænset. Men får vi de mere tunge borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet, flyttet over i beskæftigelse, får vi et langt større økonomisk incitament. På den måde tager betalingsmodellen højde for cherry picking. Det har også været et meget stort ønske blandt kommunerne, at betalingsmodellen blev bygget op sådan,” siger Birgitte Frost Mathiesen.

En væsentlig barriere for at folde modellen ud i fuld skala er dog kommunalfuldmagten. Den lægger en begrænsning på, hvor meget kommunerne kan investere i projektet. Det drejer sig specielt om den fase, hvor fonden skal ruste virksomhederne og udvikle deres forretning. Derfor er projektet afhængig af fondsstøtte i denne fase.

En sådan finansiering vil næppe være holdbar på sigt, og derfor bliver der arbejdet på at finde alternative løsninger. Det kan f.eks. være en model, hvor staten kan gå ind og være finansieringspartner i stedet for kommunerne.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen er åben over for at fjerne eventuelle barrierer.

”Hvis det viser sig, at kommunalfuldmagten er et problem, må vi tage en snak med kommunerne om det. Firkantede regler må ikke stå i vejen,” siger Brian Mikkelsen.

Pensionsselskaber lurer i kulissen

Over hele verden er nye former for sociale investeringer og sociale forretningsmodeller i hastig vækst. Hvis den nye Payment by Results-model viser sig at blive en succes, åbner det for helt nye perspektiver. Dermed kan projektet være en trædesten for andre lovende modeller som f.eks. sociale obligationer – social impact bonds – som flere lande eksperimenterer med i disse år. Se tekstboks nedenfor.

Ideen med sociale obligationer er at tiltrække risikovillig kapital fra eksterne investorer – som ofte er private – til langsigtede sociale projekter. Det kan f.eks. være projekter for kriminelle, psykisk sårbare eller flygtninge. Lykkes det at nå de opsatte mål – f.eks. at mindst 50 pct. af målgruppen skal være i beskæftigelse inden for fire år – kan investorerne få et økonomisk afkast. Lykkes det ikke, hæfter investorerne for regningen. De offentlige myndigheder betaler kun for dokumenterede resultater. Og på denne måde kan kommuner spare enorme beløb, da de slipper for at betale overførselsindkomster til folk, der kommer i arbejde, mens de samtidig kan høste højere skatteindtægter.

Modellen med sociale obligationer vil også betyde, at store danske forsikringskoncerner og pensionsselskaber kan komme mere på banen og investere i sociale indsatser. Alene pensionsselskaberne sidder på en kæmpe pengetank. Danskernes samlede pensionsformue udgør omkring 4.000 milliarder kr. Og specielt et pensionsselskab som Skandia er frontløber inden for social ansvarlighed.

Derfor følges det nye projekt også med stor interesse i flere pensionsselskaber, og bl.a. Skandia sidder med i en særlig følgegruppe og vil løbende kunne se de økonomiske og beskæftigelsesmæssige effekter af projektet. Som programdirektør Birgitte Frost Mathiesen udtrykker det:

”Vi er i dialog med nogle af de største forsikrings- og pensionsselskaber, og der er stor interesse fra deres side. Hvis det viser sig, at vi kan udvikle en Payment by Results-model, har vi lagt den første og væsentligste trædesten til at kunne tage det næste skridt og introducere social impact bonds i Danmark. Vi starter det ikke lige på mandag. Det er et langt, sejt træk, men nu er vi ved at lægge den første sten.”

Projektet bliver præsenteret på et pressemøde i dag i Kolding.

Om projektet

Det sociale pilotprojekt ’Vækst med social bundlinje – Payment by Results’ er det første af sin art herhjemme. Det skal få flere udsatte ind på arbejdsmarkedet. Initiativtageren til projektet er Den Sociale Kapitalfond, der blev stiftet i 2011. Fonden investerer i og udvikler virksomheder, som kan forene social og forretningsmæssig succes. Projektet bygger på fondens egne erfaringer og resultater fra tidligere programmer som Det Sociale Vækstprogram og Social StartUp med tilsammen 52 deltagende virksomheder, og hvor det er lykkedes at skabe vækst i omsætning og flere job til både udsatte og ordinære borgere.

Parterne bar det nye projekt omfatter også TrygFonden, Bikubenfonden, Tuborgfondet, Markedsmodningsfonden under Erhvervsstyrelsen og foreløbig syv kommuner – Herning, Ikast-Brande, Kolding, Frederiksberg, Gladsaxe og Rudersdal. Planen er, at der kommer yderligere 1-3 kommuner og evt. 1 fondspartner med i projektet, og at antallet af virksomheder omfattet af projektet dermed når op på 31.

Forrige artikel Rektor på Herlufsholm: Janteloven hæmmer danske skolebørn Rektor på Herlufsholm: Janteloven hæmmer danske skolebørn Næste artikel Mr. Life Science: Rammevilkår i verdensklasse er et must Mr. Life Science: Rammevilkår i verdensklasse er et must

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.