Brexit er som en togulykke i slowmotion

Processen omkring Storbritanniens farvel er som ventet kompleks og svært gennemskuelig. Men bundlinjen er, at Brexit er ved at udvikle sig til en katastrofe, der svækker landets økonomi og undergraver det politiske lederskab hos både de konservative og Labour-oppositionen. Taberne er den britiske befolkning.

Sandheden er ofte ilde hørt, ikke mindst når det gælder det europæiske samarbejde. Sådan var det også i månederne forud for den britiske folkeafstemning om fortsat EU-medlemskab i sommeren 2016.

Eksperter fra stort set alle hjørner af britisk samfundsliv advarede om, at det ville skade Storbritannien at forlade EU. Fra finanssektoren, atomkraftindustrien, de store universiteter, bilindustrien, sundhedseksperter og folk fra fødevaresektoren lød advarslerne med udgangspunkt i deres egen virkelighed, at det ville skade deres medlemmers interesser at melde sig ud af Den Europæiske Union.

Men eksperternes udsagn blev afvist af Brexit-tilhængerne med betydelig arrogance. Det mest markante udsagn kom fra den daværende justitsminister, Michael Gove, der på tv skråsikkert konkluderede: ”Folk i dette land har fået nok af eksperter.”

15 måneder efter afstemningen står det nu klart, at eksperterne havde ret, og det i et omfang der langt overgår indholdet af deres advarsler fra 2016.

Eksemplerne er utallige. Et af dem kom i sidste uge fra de store detailhandelskæder i British Retail Consortium, der har konstateret stigende indkøbspriser og nu frygter for tomme hylder i butikkerne.

”Derfor er det afgørende nødvendigt, at regeringen sætter hensynet til de britiske husholdninger øverst på dagsordenen, når man går ind i forhandlinger om vores fremtidige handelsrelationer med EU,” lød advarslen, der understreger, at man frygter højere toldsatser og administrative omkostninger.

Spøgelsesskibet May

Men der er ingen trøst at hente for hverken de store britiske detailhandelskæder eller forbrugerne. Tværtimod har Brexit medført et veritabelt politisk kaos i London, hvor premierminister Theresa May er svækket i et sådant omfang, at Financial Times’ politiske analytiker kalder hende et politisk spøgelsesskib.

Samtidig står det klart, at regeringen og hele statsadministrationen er overbebyrdet i forhold til overhovedet at håndtere de svære Brexit-forhandlinger med de øvrige 27 EU-lande.

I sidste uge konstaterede EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker således, at den britiske regerings udspil til de egentlige skilsmisseforhandlinger, som skal være på plads, før man kan forhandle om fremtidige handelsrelationer, var ”ikke-tilfredsstillende”. Og det er vel at mærke ikke en kritik, Juncker står alene med.

Tværtimod beklager en række erhvervsorganisationer sig over, at man efter i månedsvis ikke har kunnet komme i kontakt med de embedsmænd, der har forberedt de britiske forhandlingspositioner, pludselig er blevet oversvømmet af en række hvidbøger, hvor det ikke er til at skelne fugle på taget fra seriøse vurderinger af de forestående forhandlinger. EU’s chefforhandler, Michel Barnier, der kan glæde sig over en samlet front blandt de 27 øvrige EU-lande, bad i sidste uge den britiske chefforhandler, David Davies, om at begynde at ”forhandle seriøst”.

Spindoktor amok på Twitter

Det er ikke kun i Bruxelles, at man er frustreret over den manglende seriøsitet fra den britiske regering. Sådan forholder det sig også i det politiske mikrokosmos omkring Westminster, Londons svar på Slotsholmen.

Det fik man syn for i midten af august, da en absolut insider valgte at sige sin uforbeholdne mening i 250 rasende tweets på mindre end 24 timer. Den 40-årige James Chapman har som politisk redaktør på den konservative avis Daily Mail og siden som spindoktor for finansminister George Osborne og dernæst Brexit-minister David Davies i 2016 været udpeget til at høre til i den snævre kreds af de ti mest magtfulde personer i Londons politiske miljø.

Men i sommer fik Chapman, der er konservativ EU-tilhænger, nok. Han kvittede jobbet som stabschef hos Brexit-minister David Davies, fik sig et formentlig velbetalt lobbyistjob, og derefter begyndte han at sige sin mening. Og det gik ikke stille af.

For det første beskyldte Chapman David Davies for at være doven, fordrukken, mandschauvinistisk og uforskammet over for andre europæiske politikere. For det andet erklærede han, at ”Brexit er en katastrofe” og for det tredje bekendtgjorde Chapman, at han ville stifte et helt nyt pro-europæisk midterparti i britisk politik. Den tidligere spindoktor, der har arbejdet for konservative medier og politikere gennem hele sin karriere, har nu indgået en aftale om at skrive en fast klumme hos den pro-europæiske centrum-venstre avis The Guardian.

James Chapman er både konservativ og tilhænger af fortsat britisk medlemskab af EU, og han arbejder nu på at samle pro-europæiske konservative og pro-europæiske Labour-medlemmer af Underhuset i en aktion, der skal tvinge premierminister Theresa May og Labour-leder Jeremy Corbyn til at finde en politisk løsning, der minimerer skaderne af landets beslutning om at forlade EU.

Sandheden er den, at stridighederne i Westminster om Storbritanniens europapolitik ved parlamentsvalgene i 2015 og 2017 og ved Brexit-afstemningen i 2016 ikke alene har ført til den skadelige beslutning om at forlade EU. Den hårde infight har samtidig undergravet det politiske lederskab i begge de to store partier.

Ryggesløse politikere

Det konservative parti er ledet af Theresa May, der har mistet al autoritet, efter at hun i juni i år kun med det yderste af neglene kunne fastholde den regeringsmagt, hun overtog, da pro-europæeren David Cameron fratrådte efter sit Brexit-nederlag i 2016. De konservative Brexit-sejrherrer Boris Johnson og Michael Gove, der ikke turde tage magten, da de havde vundet afstemningen og sendt Cameron på tidlig pension, sidder nu på posterne som henholdsvis udenrigsminister og miljø- og fødevareminister. Johnson og Gove er lysende eksempler på ryggesløse politikere, der er mest optagede af at tjene deres egne snævre interesser, alt imens de skyer det politisk ansvar, når udfordringer bliver for uoverskuelige.

Hos oppositionspartiet Labour havde man allerede i 2015 oplevet en intern nedsmeltning, da partiets delegerede valgte den venstreorienterede EU-modstander Jeremy Corbyn som partiets formand, selv om et flertal af partiets parlamentsmedlemmer var og fortsat er modstandere af ham. Parlamentsvalget tidligere i år førte til en markant styrkelse af Corbyn, som imidlertid fortsat er ildeset af en stor kreds af partiets parlamentsmedlemmer.

Hvad europapolitikken angår, tog Labour og Corbyn i forrige weekend et markant skridt i retning af en politik, der forholder sig realistisk til de problemer, det britiske samfund står med efter beslutningen om at forlade EU. Kernen i Labour-udspillet er, at man indser, at det simpelthen er umuligt for Storbritannien at forlade EU så hurtigt, som den konservative regering fortsat lægger op til. Labour mener nu, at Storbritannien reelt skal forblive medlem af EU’s indre marked, den europæiske toldunion og det europæiske retssystem i den periode, det vil tage at lave en egentlig handelsaftale mellem EU og Storbritannien.

Forhandlingerne om denne aftale vil de øvrige 27 EU-lande først indlede, når man er nået til enighed om selve skilsmissen mellem de to parter. Selv om EU-landene næppe mener dette helt så kategorisk, som det bliver udtalt, har Labour nu gjort det klart, at man går ind for en endnu ikke tidsmæssigt defineret overgangsperiode, hvor man i realiteten udsætter effektueringen af Brexit, indtil man er enige om de fremtidige handelsrelationer.

Tragisk for den brede befolkning

Jeremy Corbyn har kun udtalt sig ganske kort om kursændringen, der er blevet fremlagt af partiets skygge-Brexit-minister Keir Starmer. Men han gør det klart, at det sker af hensyn til britiske lønmodtagere, der arbejder på virksomheder, som indgår i europæiske værdikæder. En abrupt forandring i handelsrelationerne med EU – et såkaldt hard Brexit – vil koste job i Storbritannien, og det vil Labour-lederen modarbejde. Han understreger samtidig, at man i Storbritannien ikke kan undvære de titusinder af EU-borgere, der arbejder på sygehuse og andre steder i den offentlige sektor.

Labour-udspillet ses af nogle analytikere i britiske medier som en reaktion på udspillet fra den vrede spindoktor James Chapman, der arbejder tæt sammen med en gruppe af yngre pro-europæiske og businessorienterede Labour-medlemmer af Underhuset.

Uanset hvordan de komplicerede Brexit-forhandlinger kommer til at forløbe i de kommende måneder og år, står det stadigt mere klart, at Storbritannien på en lang række områder fortsat vil være nært forbundet til EU. Det gælder både EU-domstolens jurisdiktion, EU-borgernes og briternes muligheder for at bo og arbejde hos hinanden, og det gælder britiske og europæiske virksomheders muligheder for at arbejde sammen.

Virkeligheden er, at verdens nationalstater anno 2017 er så tæt forbundne – ikke mindst når geografien er, som den er på det europæiske kontinent – at Boris Johnson og ligesindedes slagord i forbindelse med Brexit-afstemningen om at ”tage kontrollen tilbage” og trække vindebroen op ikke giver nogen mening.

Det ændrer dog ikke på, at det er dybt tragisk, at den brede britiske befolkning, der i forvejen ikke forkæles af politikerne i London, nu skal leve med konsekvenserne af, at egenrådige politikere ikke ville lytte til fornuftens mange stemmer.

Forrige artikel Ledelse og læring for ledere Næste artikel DR skal levere public responsibility

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.