Catalonien er en afgørende test for EU

MM MENER: Hvis EU vil være en troværdig aktør på den globale scene, må man spille en hovedrolle i løsningen af den catalanske konflikt. Den hviler både på populistiske løgne og på sandheder om national centralisme.

I FODBOLDENS VERDEN ER RIVALISERINGEN mellem Barcelona og Madrid det ypperste drama på kloden, med argentinske Lionel Messi som anfører for FC Barcelonas ’våbenløse hær’ og portugiseren Cristiano Ronaldo som ridderen i spidsen for kongeklubben Real Madrid.

I virkelighedens verden er den aktuelle strid mellem den velstående havneby ved den nordvestlige del af Middelhavet og centralmagten i hovedstaden på den castilianske højslette en moderne politisk tragedie – en tragedie, der kan føre til økonomisk tilbagegang og skadelig politisk uro, hvis ikke Europas mest magtfulde politikere viser sig deres ansvar voksent. EU’s paroler om at være forenet i mangfoldighed og tildelingen af Nobels fredspris i 2012 til EU forpligter EU til at komme på banen med andet end den ynkelige strudsepolitik, man fører i øjeblikket i forhold til Catalonien.

EU-systemet har i årtier optrådt i rollen som de europæiske regioners rare onkel, der fra Bruxelles har udskrevet større og mindre checks til de 98 regioner, som de 28 EU-lande består af. Alt fra motorveje og lufthavne til beskyttelse af sjældne dyrearter i lokale vandhuller har kunnet regne med støtte fra EU’s store regional- og socialfond. Det er på den baggrund, at regionalister og selvstændighedsforkæmpere i Skotland, Belgien, Spanien, Italien, Frankrig og andre EU-lande har elsket det Europa, der aldrig har forspildt en chance for at kalde sig regionernes Europa. Men nu er maskerne faldet. Kærligheden er ikke gengældt.

EU er kun regionernes ven, så længe grænserne ligger fast. EU er en klub af nationalstater, og det faktum er der ingen af topfolkene i de europæiske institutioner i Bruxelles, der tør udfordre. Derfor har der været fuld opbakning fra EU-præsident Donald Tusk og EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, til Spaniens regering, selv om magthaverne i Madrid ikke lige frem kan roses for en elegant håndtering af de uregerlige cataloniere. Hverken skotter, flamlændere eller norditalienske lombarder i Lega Nord skal regne med, at EU er deres ven, når det kommer til regulær selvstændighed.

JUNCKER SAGDE I SIDSTE MÅNED LIGEUD, AT ET EU MED 28 medlemslande er mere end rigelig kaotisk. ”Jeg ønsker mig ikke en europæisk union med 98 stater om 15 år,” sagde kommissionsformanden. Det ville naturligvis aldrig komme på tale, at så mange regioner ønsker selvstændighed, men omvendt er det givet, at EU i det kommende tiår ikke kommer uden om at forholde sig til eksempelvis flamlændere og skotter, der gerne vil ud af det nationale fællesskab, de befinder sig i nu, men samtidig gerne vil være del af det EU, som de også er en del af. Hvorvidt flamlændere, skotter og cataloniere skal have lov til at etablere nye selvstændige stater, som, hvad økonomi og befolkningstal angår, vil minde en hel del om Danmark, er et delikat spørgsmål, som der ikke gives enkle svar på.

Til gengæld kan det siges meget enkelt, at vi borgere i EU forventer, at politikere på regionalt, nationalt og europæisk niveau optræder ansvarligt og fører deres politik på baggrund af en sober analyse af virkeligheden. Hér har den catalanske selvstyrepræsident, Carles Puigdemont, og mange af hans allierede svigtet. De har udnyttet den generelle politikerlede, der opstod efter finanskrisen, til at stikke catalonierne blår i øjnene med urigtige beskyldninger mod centralregeringen i Madrid og med helt urealistiske udlægninger af, hvordan fremtiden for et selvstændigt Catalonien vil tage sig ud.

Der er ikke langt fra de usandheder, som Puigdemont og hans venner har bragt til torvs, til de løgne fra de ledende britiske politikere Boris Johnson og Michael Gove, som var med til at overbevise et flertal af briterne om, at Storbritannien vil kunne klare sig bedre uden for EU. Et selvstændigt Catalonien ville eksempelvis aldrig kunne blive medlem af EU, eftersom regeringen i Madrid – med støtte fra ikke mindst Frankrig, som har stærke regionale kulturer i Baskerlandet, Bretagne og andre steder – ville nedlægge veto.

OMVENDT VILLE DET VÆRE PÅ SIN PLADS, OM DE EUROPÆISKE institutioner i Bruxelles fik forklaret nationale magthavere i lande som Spanien, Frankrig og Italien, at de har et betydeligt ansvar for, at det ikke kun er de nationale hovedstadsregioner, der vokser. Tag f.eks. den såkaldte Middelhavsbanan, der krummer sig fra Valencia i Spanien hen over Barcelona til Marseille i Frankrig og videre til Genova i Italien.

Denne kyststrækning har alt, hvad der skal til for at kunne blive et europæisk Californien med innovative vækstvirksomheder og en meget fordelagtig geografi og livsstil. Catalonierne har i mange år drømt om et højhastighedstog på strækningen mellem Valencia og Barcelona, der er Spaniens største byer efter Madrid. En sådan bane giver rigtig god mening, når man kigger på et europakort, men den er åbenbart mindre vigtig, hvis man sidder i Madrid.

Hvis EU skal være en troværdig global aktør – hvilket Mandag Morgen er en stærk tilhænger af – så forudsætter det, at politikere på europæisk og nationalt niveau sørger for, at alle regioner i Europa har optimale betingelser for vækst, demokrati og kulturel udfoldelse. Og derfor nytter det ikke noget, at man på europæisk niveau bare lukker munden og lader regeringen i Madrid håndtere krisen med den nationale forfatnings jernhånd. EU er et fællesskab af flere end 500 millioner borgere, som har krav på, at deres politiske ledere på alle niveauer arbejder for folkets bedste.

Den spanske krise har brug for en europæisk løsning.

Forrige artikel Formand for ekspertgruppe: Trepartsaftale bør kun være startskuddet Formand for ekspertgruppe: Trepartsaftale bør kun være startskuddet Næste artikel Voldens Danmarkskort Voldens Danmarkskort

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Verdens rigeste må finansiere opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål gennem ekstra beskatning, mener dansk-iranske Djaffar Shalchi. Han er vokset op på bunden af det danske velfærdsamfund, men er i dag mangemillionær. ”Filantropien kan ikke redde vores verden. Det kan beskatningen.”

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

KOMMENTAR: Kommunernes Landsforening er blevet så stor en organisation, at den er mere slagkraftig end de fleste politiske partier. Det er ikke nødvendigvis sundt for den demokratiske samtale. 

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Med syv partiledere i blå blok og fem i rød har danskerne udsigt til en af de mest kaotiske valgkampe i nyere tid. Det gør det svært for Lars Løkke og Mette Frederiksen at udstede konkrete løfter. Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale politikere og embedsfolk viser store forskelle mellem S og V på otte konkrete områder. Et centralt spørgsmål kan afgøre valget.

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

Det kan nogle gange virke, som om man skal have luppen frem for at se forskellen på Socialdemokratiets og Venstres politik. Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på otte afgørende politikområder anviser to meget forskellige veje for Danmark. Se forskellene her.

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Mandag Morgen har bedt Årets Leder 2018 Lasse Rich Henningsen om tre kulturanbefalinger. Han nævner blandt andet en fem år gammel Oscartale, der har gjort stort indtryk på ham.