Chief Innovation Officer

Uddannelsesminister Morten Østergaard lancerer i slutningen af oktober en ny innovationsstrategi. Men det kræver, at mange aktører spiller sammen på et område, der er præget af gamle vaner og stærke politiske interesser. Flere af Østergaards forgængere i ministerstolen måtte opgive at realisere en klar innovationspolitik. Hvad vil det kræve af ham at løfte opgaven?

Nyrup-regeringerne forsøgte i flere omgange. Det samme gjorde de borgerlige regeringer under både Fogh og Løkke. Ingen af dem med nævneværdig succes. Nu skal uddannelsesminister Morten Østergaard vise, om han er ministeren, der kan levere resultater i med endnu et regeringsforsøg på at fremme innovationen for at sætte fart i væksten i Danmark.

Til oktober vil han løfte sløret for en innovationsplan, der bedømt på de foreløbige udmeldinger ser ud til at blive en af de mest ambitiøse hidtil. Han lægger op til voldsomme forandringer i måden, det offentlige finansierer forskning på, og et skift for de offentlige indkøberes rolle, så de fremover i langt højere grad skal bruge deres budgetter til at presse innovationen i landet frem. Og så skal aktiviteterne styres ind efter et sæt af globale samfundsudfordringer, som kan forventes at skabe efterspørgsel på nye produkter og løsninger. Alt sammen med et mål for øje: flere job og mere vækst.

Østergaard selv skal træde i karakter i rollen som Danmarks Chief Innovation Officer, der kan styre skibet sikkert gennem et minefyldt farvand, for det kræver en hidtil uset grad af samarbejde mellem ministerier, kommuner, regioner og forskningsverdenen, hvis ambitionerne skal føres ud i livet.

Login